Hate That I Love You - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2013
  • Opdateret: 21 okt. 2013
  • Status: Igang
19-årige Sarah Valerie Walker har ikke aldrig haft et nemt liv, med en stedfar der ikke behandler hende ordneligt og en mor, der er for blind til at opdage noget. Da hun en dag får tilbudt at tage med One Direction på tour, for at blive stylistassistent, ser hun straks chancen for at komme væk fra den forfærdelige tilværelse hun indtil nu har levet i.
Da hun møder drengene forelsker hun sig straks i deres venskab, og bliver helt overvældet over, at de inviterer hende med ind og behandler hende som en hver anden pige.
Men der er noget der ikke stemmer omkring Valerie, hun kan ikke finde ud af at sætte hår, lægge makeup eller noget som helst andet, og hun virker i det hele taget ret malplaceret i hele denne situation.
Samtidig med, at touren skrider frem, og spørgsmålet om hendes gøren på den hænger alle over hovedet, begynder hun lige så stille at udvikle lidt mere end venskabelige følelser for en, måske to, af drengene.

68Likes
104Kommentarer
4217Visninger
AA

5. 4. Life On the Road, a Sweaty T-shirt and a Trip In the Middle of the Night

 

Valeries synsvinkel:

 

Der var noget over de drenge, noget som ikke kunne ses med det blotte øje, men noget man mærkede i det sekund de løb ned fra scenen og omfavnede hinanden. Samme rutine hver aften.

Jeg kunne stå i flere timer og betragte dem, høre på deres samtaler med hinanden, se på hvordan de reagerede over for hinandens ideer og jokes.

Jeg følte mig lidt creepy til tider, når jeg sådan stod og stirrede medtaget på dem i for lang tid. Og endnu værre var det, hvis nogen opdagede mig, som det ofte var sket. Man slap ikke af sted med noget som helst på settet.

Jeg kunne ikke bestemme mig for om jeg bedste kunne lide, forberedelser til aftenens show, hvor folk løb halvt stressede, halvt grinende rundt og drengenes stemmer altid kunne høres fra et eller andet rum hvor de øvede sig, eller kom løbende ud i arenaen uden trøjer på, og klatrede op af stolerækkerne og hang sig i scenerebene. Eller om jeg bedre kunne lide selve showet, hvor alle backstage ligesom satte sig ned, og fik det der helt bestemte udtryk i ansigtet, der sagde mere end tusind ord. Stolthed. Tilfredsstillelse. Lykke. Folk gik som regel afslappet rundt, nogen var nede blandt publikum og så koncerten, andre brugte tiden, hvor alt var som det skulle være til at sætte sig ned i et øjeblik. Men ligeså snart drengene kom ud i pauserne stod alle i kø for at finde nyt tøj frem til dem, så de ikke skulle hoppe rundt på scenen med pandekager under armene.

Og så var der jo tiden på vejen, i busserne.

Jeg kørte altid i bus.

Nogen gange kørte drengene med deres venner, hvis de skulle hjem og sige hej engang før næste stop eller, hvis de ville ud og feste.

Men for det meste kørte vi alle sammen i busserne. Der var to busser, så der var plads til alle. Det var lidt forskelligt hvilken man kørte med og hvem der var om bord. Det hyggeligste var nok når vi skulle sove. Der var en hel gang fyldt med køjesenge, hvor folk havde deres egen kabine, men sev om man kunne trække gardiner for, så var det hele meget tæt, og man var hele tiden omgivet af larm. Hvis der for eksempel var en der skulle på toilettet, så kunne det nemt vække halvdelen af bussen, og hvis man var sammen med Lux, så kunne man godt regne med at blive vækket tidligt.

Jeg ved ikke, jeg tror bare at jeg nød det hele. Jeg følte mig for første gang i lang tid glad, som om jeg havde noget at se frem til.

 

Why don’t you come on over? Stop making a fool out of me! Why don’t you come on over Va-a-lerie?!” lød det højt og klart bag mig. Jeg snurrede forskrækket rundt og så Harry, Liam, Zayn, Niall og Louis komme dansende hen mod mig, mens de knipsede i takt til melodien.

Vale-re-he-hey! Va-a-lerie! Vale-re-he-hey!” sang de videre, og kom tættere på. De omringede mig, og Liam tog min hånd og snurrede mig rundt. Han svingede mig grinende over I Harrys favn, som blinkede til mig med sine fortryllende øjne.

”Why don’t you come on over Valere-eh-eh?” sluttede de af med jazzhands, og flækkede af grin.

”Hvad fanden sker der for jer?” spurgte jeg dem halvkvalt af grin.

”Jeg har haft lyst til at synge den sang siden jeg hørte dit navn første gang” svarede Harry mig charmerende og drejede mig rundt en sidste gang før han slap mig.

”Jeg elsker den sang” sagde Louis forpustet og undslap et sidste grin.

”I er simpelthen for underlige” sukkede jeg.

”Det har jeg hørt før” grinede Zayn. Drengene begyndte at gå om mod scenen, som i aften tog sted i Dublin. Vi havde været af sted i godt tre uger nu.

Jeg fulgte med dem ud i arenaen.

Jeg satte mig på forreste række ved siden af Sally og Katy. De sad og snakkede om en gave til Katys niece eller noget i den stil, de grinede i hvert fald gevaldigt mens de scrollede over billeder på hendes IPad.

Jeg havde hurtigt lært, at alle på crewet var venner. Alle. Og alle var sjovt nok helt vildt søde og fjollede. Der var utallige medlemmer, men jeg havde været hurtig til at lære navnene. Det var vel lidt ligesom at starte i skole, der er jo også ekstremt mange mennesker, men ekstremt mange navne, der skal læres, men man lærer dem jo, det bliver man nødt til.

 

”Klar?” spurgte Helene dem, og drengene nikkede.

”Jeg føler for… Hmm…” Louis lukkede øjnene og så ud som om han prøvede at kontakte guderne.

”Loved You First” sagde han så, og kiggede rundt på drengene, der nikkede anerkendende.

”Josh give me beat!” råbte Liam ind i mikrofonen og kort efter blev trommestikkerne slået fire gange sammen og musikken startede med at spille.

”Girl it should be me,” startede Liam ud og fik et seriøst udtryk i ansigtet.

”Driving to your house” fortsatte han og gik lidt frem på scenen med Louis og Niall kørende i et futtog bag ham. Det var sådan en dag.

Jeg fnes og kiggede efter Harry, der hviskede noget til Zayn. Han havde et par grå joggingbukser på og sin løse Rolling Stones T-shirt, sad perfekt over hans brystkasse og overarme.

En anden god ting ved at være med dem på tour var de havde en personlig træner med sig over alt, som hele tiden fik dem til at smide trøjerne og hoppe i de løse tanktops så de kunne træne. Seriøst, jeg fattede ikke hvordan vi havde plads til det hele i busserne, de havde sådan maskiner og hele baduljen med sig over alt, og de blev hele tiden pakket ud og sammen.

Jeg så Harry løfte hånden og vinke til mig med et smørret grin smurt over hele ansigtet.

”Val? Hallo?” så jeg ham mime og grine til Zayn.

Han havde vist grebet mig i at stirre på ham. Igen.

Jeg rødmede svagt og rakte tunge ad ham.

 

Da de var færdige for nu hoppede Harry ned af scenen til mig, og jeg kastede en vandflaske til ham.

”Tak” sagde han og smilede svedigt til mig, ”vil du med ud og have noget med?” spurgte han henkastet og begyndte at gå mod Sarahs kitchen.

”Joda, thanks for waiting” råbte jeg efter ham, og fik hurtigt rejst mig op, så jeg kunne følge med ham.

”Jeg skal bare have noget at spise lige nu, jeg nåede ikke at å morgenmad i morges” sagde Harry, der nu hvor han mindede mig om det, havde sovet over sig i dag.

”Nåh ja, du sov over dig” konstaterede jeg, ”vild nat?” spurgte jeg og hentydede til ham og Niall, der var taget ud for at se Dublin i går aftes. Irske pubs.

”Kan man godt sige” sagde han og tog sig til hovedet.

”Så det er ikke engang mangel på mad, men tømmermænd der plager dig?” drillede jeg og tog lange skridt for at holde trit med ham.

”Det var nu ikke fordi jeg drak meget” sagde han, ”but for some reason…”

Irritationen var tydelig i hans stemme.

”Du er måske bare en svagdrikker, Niall virker ikke til at være halvt så smadret som dig” fortsatte jeg med at drille ham.

”Niall tog også tidligt hjem” sagde Harry med et belærende smil.

”Jamen hvem var du så sammen med?” spurgte jeg ham nysgerrigt idet en tanke slog ned i mig.

”Bare folk” sagde han ligegyldigt og trak på skuldrene.

Vi var kommet ud i Sarahs kitchen, hvor hun var godt i gang med at lave noget frokost, Harry greb en bolle fra en kurv, der stod sat frem på bordet og slog sig ned på en stol.

Jeg satte mig overfor ham, og langede også ud efter en. Sarah lavede det bedste mad, det var virkeligt et bonus, når de spillede samme sted to nætter i streg, så var der altid frisklavet mad.

”En pige måske?” spurgte jeg ubehageligt til mode, jeg brød mig ikke om tanken om Harry og en fremmed groupie, der festede sammen aftenen før.

”Mange piger, flere dusin, og de sad omkring mig og smurte mig ind i massageolie, nøgne” sagde han med et grin, og kastede noget af sin bolle på mig, ”nej vent, det skete vidst først da jeg var kommet hjem, og lå og sov.”
”Ha, ha, ha” grinte jeg sarkastisk og kastede krummen tilbage på ham. Han greb den med munden og bukkede til hans publikum, der sådan set kun bestod af mig, eftersom Sarah var gået.

”Du burde tage med mig næste gang, jeg tør vædde med, at du er en rigtig festabe” grinte han og smilede over hele fjæset til mig, så hans smilehuller overtog hans kinder. Åh hvor jeg elskede dem.

”Ih ja, jeg er typen, der danser på bordene” sagde jeg ironisk og rystede på hovedet.

”Du skal da bare have den rigtige mængde alkohol, så skal jeg nok få dig op på bordene” sagde han overbevisende og blinkede til mig.

”You wish” sukkede jeg, og stoppede den sidste bid bolle i munden.

”Okay, her er hvad vi gør, når vi kommer til London igen, så fester vi, deal?” sagde han og rakte mig hånden over bordet for at bekræfte vores aftale.

Jeg tog hans hånd, der var overraskende varm, og trykkede den hårdt og længe.

”Jeg tager gerne i byen med dig, men dansen på bordene kan diskuteres” sagde jeg og trak modvilligt hånden til mig igen. Han havde virkelig flotte hænder. Dem kunne jeg godt holde lidt længere tid.

”Men vi skal selvfølgelig lige finde en aften, hvor vi begge kan, du skal vel også hjem og besøge din familie og sådan” sagde Harry spørgende.

”Nej, det tror jeg ikke” sagde jeg kort for hovedet.

”Hvorfor?” spurgte han mig undrende og gennemborede mig med sine intense øjne.

”Lad os bare sige, at det ikke var en specielt god afsked vi tog, sidst jeg så dem” sagde jeg ligegyldigt, usikker på, hvor meget jeg skulle fortælle Harry.

Jeg havde ikke hørt fra dem siden jeg tog af sted. Selvfølgelig havde jeg haft ret, de ville ikke savne mig. Og det passede mig også fint, jeg havde ikke brug for dem til at rende mig i røven, men alligevel, det kunne da være meget rart, hvis de, hvis mor, bare savnede mig en lille smule. Men jeg vidste selvfølgelig ikke, om hun var for langt væk for tiden, til overhovedet at føle noget, og Jim, ja, jeg regnede bestemt ikke med at han ville savne mig, følelsen ville i hvert fald ikke være gensidig.

Lige som Harry skulle til at åbne munden og spørge yderligere ind til min familie stak Niall hovedet ind af døren.

”Hvad så peeps, skal I med ud til tøserne?”

Jeg skyndte mig at fjerne blikket fra Harry, og kigge op på ham, ”ja, nu har de stået derude og skreget i syv timer, det burde I gøre” sagde jeg og så snittet til ikke at forsætte samtalen med Harry. Jeg havde ikke brug for, at han skulle have yderligere ondt af mig. Min mangel på brugbare evner var nok, en forfærdelig familie, havde jeg ikke ligefrem brug for at skulle bekymre mig om, det havde været så dejligt at lade den del af mit liv blive liggende omme i baghovedet uden at skulle skænke det en tanke.

”Jo, selvfølgelig” sagde Harry, og rejste sig fra bordet.

”Super, jeg tror vi spiller lidt fodbold” sagde Niall ligegyldigt og forsvandt igen.

Jeg rejste mig også op, og fulgte efter Harry.

Lige før vi gik ud af køkkenet vendte han sig mod mig:

”Val, du kan altså altid komme til mig, ikke, det håber jeg at du ved” sagde han alvorligt, og klemte omsorgsfuldt min arm.

Det sitrede i hele kroppen på mig.

”Det gør jeg nu,” sagde jeg og stirrede tilbage på ham, ”tak.”

”Altid” sagde han og begyndte at smile, ”drinks i London, jeg gi’r” sagde han opstemt.

”Det har du bare at gøre” grinede jeg, og klappede ham på ryggen idet han vendte sig for at forlade rummet.

 

***

 

”Åh, hoteller, der er altså noget særligt over dem efter en uge i bussen” sukkede Harry og kastede sig ned i en kæmpe stor og tillokkende seng.

Drengenes koncert var lige slut, og fordi der var endnu en koncert i morgen var vi alle for en gangs skyld blevet installeret på et hotel, hvor intet manglede. Vi havde alle fået vores egne værelser, så man kunne få en nats privatliv, hvis det var det man manglede, og bare sove til sent i morgen, hvilket jeg var sikker på, at drengene kunne bruge.

Jeg stod i døråbningen ind til Harrys værelse, mit var lige inde ved siden af, og hele resten af gangen var også fyldt op med crewet.

Vi havde hijacked femte etage.

”Jeg kan ikke vente til at smide mig i min seng” sagde jeg drømmende, og kunne lige forestille mig, hvordan jeg skulle sove på tværs i nat. Og rent faktisk sove. Nu var der ingen snorkende Niall, til at holde mig vågen. Sorry Niall.

Harry rullede ud til den ene side, ”bare smid dig” mumlede han tilfreds og begyndte at sparke sin Converse af.

Jeg kiggede mig over skulderen, der var ingen andre til syne på gangen endnu, de var sikkert stadig nede i lobbyen for at spise natmad. Jeg havde ikke været sulten, heller havde Harry, så vi var smuttet i forvejen.

”Tak som byder” sagde jeg med et smil og lukkede døren bag mig, før jeg med et kort tilløb hoppede op i sengen og hvinede af lykke. Jeg rullede rundt og spredte arme og ben ud, så jeg næsten skubbede Harry ud af sengen.

”Bare fyld, jeg kan sagtens være her” sagde Harry ud i luften, og fik mig blot til at fylde endnu mere.

”Nej, nej, jeg mener det, jeg er slet ikke ved at falde ud” sagde han og satte sig op. Han greb fat i en pude, og hamrede den ind i fjæset på mig.

”Harry!” skreg jeg, og skærmede ansigtet af med hænderne, og sparked ud til alle sider.

”Her er jeg så sød at invitere dig op i min seng, og så skubber du mig bare ud af den” mumlede han drilsk, og begyndte at kilde mig.

”Nej, Harry, Harry, stooooop!” hylede jeg af grin, jeg var sindssygt kilden. Jeg prøvede at skubbe ham væk, og rørte derfor ved hans drivvåde t-shirt.

”Ad forfanden hvor du sveder” grinte jeg, og skar en drillende grimasse.

”You like it?” spurgte han også leende, og trak den over hovedet.

Et sekund forstod jeg ikke hvad han havde gang i, det eneste jeg så var hans veltrænede nøgne overkrop, der var lige over mig, da jeg så mærkede det fugtige stof på kinden, og den skarpe lugt af sved, der omringede mig.

”Ad, ad” hylede jeg, og blev næsten kvalt i T-shirtens stof.

Harry fortsatte bare med at kilde mig, mens jeg trillede rundt og holdt om min mave, der gjorde ondt af grin. Selv kunne jeg høre Harrys høje, hæse latter, og fik af den grund endnu flere mavekramper, og mangel på luft.

 Pludselig mærkede jeg madrassen forsvinde under mig, og to sekunder efter ramte jeg gulvet, der heldigvis var dækket til med bløde gulvtæpper, så jeg ikke slog mig.

Jeg satte mig fortumlet op, og trak T-shirten væk fra hovedet, og kylede den hen i den modsatte ende af rummet. Jeg drejede hovedet, og fik øje på Harry, der lå, halvkvalt af grin, på sengen, og fyldte det hele.

”Jeg trækker invitationen tilbage Val, det her er min seng” grinede han flabet og rullede om på siden, så vi kunne kigge på hinanden.

”Du skubbede mig ud af sengen” mumlede jeg for mig selv, ”du skubbede mig ned på gulvet.”

Han grinte af mig, og rejste sig op.

”Jeg tror, efter din fine hentydning, at jeg vil tage et bad nu” sagde han med et smil, og gik hen efter den klamme T-shirt.

”Sorry” mumlede jeg, og rejste mig også op, og gik hen mod døren.

”Kom ind i aften, jeg tror at vi ser en film eller noget, måske spiller vi et spil, i don’t know, du kan i hvert fald bare komme” sagde han venligt, og sendte mig et sidste strålende smil, før jeg tog fat i dørhåndtaget.

”Jeg kommer” sagde jeg og gengældte smilet.

 

Da jeg kom ind på mit eget værelse var det som om jeg ikke kunne stoppe med at smile. Eller danse. Jeg hoppede op i min prinsesse seng, og flåede min taske til mig, som allerede var bragt op, mens jeg rystede med røven i takt til musikken i mit hoved. Jeg fandt min mobil frem, og tjekkede klokken, den var snart tolv, mon ikke godt jeg kunne nå et bad før jeg skulle ind til Harry?

Det besluttede jeg, at jeg sagtens kunne, så jeg udnyttede det luksuriøse brusebad, med de mange forskellige sæber, scrubs, shampoos og balsamer og skruede godt op for vandet mens jeg sang i vilden sky. Sommerfuglene, som blafrede ukontrolleret rundt i hele kroppen på mig, gav jeg frit løb, og før jeg vidste af det, fandt jeg mig selv danse rundt på værelset med håndklæde om håret i ført mit pæneste undertøj mens jeg skrålede i vilden sky.

”Would he say he’s in L-O-V-E, well if it was me then I would!” sang jeg løs, og svingede rundt med håret som en anden rockstjerne.

”I would!” skreg jeg igen, og snurrede rundt, som en balletdanser.

”Would he hold you when you’re feeling low, baby you should know that I would” fortsatte jeg og greb min hårbørste, og skreg ind i den: ”I would!”

Med det samme hørte jeg en banken på døren, og så ud af øjenkrogen et hoved komme til syne i åbningen.

”Oh shit, undskyld Val” sagde Liam forskrækket, men trak sig sjovt nok ikke væk.

Jeg var bare som stivnet midt i mit udbrud, og stod nu bare paralyseret og stirrede på ham.

Havde han hørt mig?

Selvfølgelig havde han hørt mig, selvfølgelig. Det kunne ikke undgås.

”Jeg ville bare høre om du kom, eller om du var for træt” sagde han, nu med et undertrykt grin i stemmen.

Jeg nikkede fraværende, stadig uden at bevæge mig.

”Okay, så ses vi” sagde han venligt og lukkede døren efter sig.

Og jeg sværger at jeg hørte både Louis og Niall flække på den anden side af døren.

For helvede Valerie.

 

Da jeg bankede på døren ind til Harry omkring ti minutter efter sværger jeg, at jeg var ved at falde død om.

Liam havde set mig i undertøj.

Og ikke nok med det, så havde jeg skrålet løs til en One Direction sang. Imens.

Jeg hørte skridt på den anden side af døren, og Harrys ansigt dukkede op få centimeter fra mit.

”Du behøver altså ikke at banke på” grinte han, og lukkede mig ind.

Jeg scannede hurtigt rummet og så, at de eneste, der befandt sig herinde var drengene og Zayns kæreste Perrie, som jeg hurtigt havde sagt hej en gang før.

De sad alle i den anden ende af værelset, hvor en hel del lænestole og en sofa stod og så dejligt tillokkende ud.

Jeg trådte forsigtigt ind i rummet, og håbede på, at jeg ikke var alt for rød i hovedet. Det ville bare være alt for typisk mig.

”Du synger godt” sagde Louis med et flabet smil, da jeg satte mig i sofaen ved siden af ham. Den brude jeg have vidst ville komme. Så jeg burde have planlagt en smart kommentar, så jeg havde noget at give tilbage af, men heller ikke det gik godt.

”Jo tak” sagde jeg stille, og kiggede genert op på ham.

”Ej Val, c’mon, når man lever så tæt som vi gør, så oplever man lidt forskelligt og face it, vi har alle set hinanden i undertøj på et eller andet tidspunkt” sagde Liam opmuntrende til mig, og stak hånden ned i en af de mange poser chips, der lå spredt ud på det lille stuebord i midten.

”Og uden tøj…” tilføjede Perrie med et grin, og sendte drengene et skarpt blik, der fik alle til at grine. Zayn, der sad med armene om hende, kyssede hende grinende ned i håret, og hviskede noget, jeg ikke kunne høre i øret på hende. Jeg mærkede et smil brede sig på mine læber, og en varm fornemmelse sprede sig i hele kroppen. De var virkelig søde, som de sad der i lænestolen sammen. Uden at tænke over det bevægede mit blik sig over mod Harry, der var ved at vise Niall noget på sin telefon. Noget der fik dem begge to til at flække af grin og Louis til at råbe op, og forlange også at se, hvad de kiggede på.

Liam havde rejst sig op og sat noget musik på anlægget, der var virkelig intet dette hotel ikke havde.

”Åh jeg kunne godt bruge noget chokolade lige nu” udbrød Niall henne fra hjørnet, mens han dovent lå helt splattet ud i lænestolen.

”Samme her” mumlede jeg og fangede hans blik.

”I kan sikkert købe noget nedenunder” sagde Louis og trak på skuldrene.

”Ja?” spurgte jeg, der var åbenbart også en kiosk her på stedet.

”Helt sikkert” sagde Louis og rejste sig fra min side, ”skal vi ikke tage ned og finde noget?” spurgte han os om og rakte mig hånden. Jeg tog hans hånd og lod ham hive mig op.

”Niall, kommer du mate?” spurgte Louis ham og gjorde tegn til at forlade værelset, ”vi har en mission.”

”Of course” sagde han og rejste sig hurtigt og for efter os.

”Vi kommer tilbage med forsyninger!” råbte Louis og tog dramatisk fat i dørhåndtaget og smækkede døren op ud til gangen.

”Ey, huske penge bro!” råbte Harry til os før vi smækkede døren i efter os.

”Jeg har ingen” konstaterede jeg, og slog mig på lommerne.

”Ditto” sagde Niall og Louis nikkede, ”vi betaler dem bare i morgen, jeg tror ærligtalt ikke at jeg har nogen kontanter på mit værelse.”

”Må vi godt det?” spurgte jeg ham overrasket.

”Hør her Val, lige nu er der kun én ting vi skal bekymre os om, nemlig at få fat i den bedste chokolade hurtigst muligt” sagde han alvorligt, og lagde en hånd på min skulder.

”Hvorfor hurtigt?” spurgte jeg ham undrende.

”Hoteller plejer at have et stilletidspunkt, og det plejer at være før et” sagde Niall med et smil, og kiggede afventende på Louis.

”Så lad os dog holde kæft og komme af sted” foreslog han og svingede sig op på en af de vogne, der kørte kufferter på, ”let’s go!”

Niall og jeg hoppede også på, og to sekunder efter rullede vi i fuld fart ned af den lange gang.

”Stop!” skreg Louis, og hoppede af for at bremse vognen, ”elevator!”

Vi fik bakseret vognen ind i elevatoren, og fortsatte vores mission efter chokolade nedenunder.

 

”Forhelvede” udbrød Niall, der var løbet forud Louis og mig, der stadig rullede af sted på vognen, ”de lukkede ved midnat!”

”Hvad gør vi så?” spurgte jeg grinende og hoppede af vognen. Jeg kunne ikke mærke nederlaget endnu.

”Der er kun en anden mulighed” lød det lidt for seriøst fra Louis. Niall og jeg vendte os om for at se på ham.

”Vi må ud og finde en døgnkiosk” fastlagde han, og hoppede endnu engang på vognen, ”who’s with me?”

Niall og jeg kiggede kort på hinanden før vi begge hoppede om bord på vognen og lod Louis køre os fordi damen i receptionen, der sad og halvsov på en stol, og ud gennem glasdørene til den klare og kolde natteluft.

 

”Okay, ifølge min telefon skal vi bare fortsætte lige ud” sagde Niall, og satte af med fødderne, så vores vogn fik et skub fremad. Han havde fundet et kort frem på sin telefon, så vi ikke ville blive helt væk i natten. Louis have placeret sig forrest og lyste med lygten på hans mobil, og havde vidst nok udnævnt sig som kaptajn for vores mission.

”Hvor langt?” spurgte jeg ham, og gav os endnu et skub med foden.

”Øh, omkring en kilometer lige ud” sagde han og klaprede en smule med tænderne.

”Får vi ikke ballade for det her?” spurgte jeg dem undrende, idet vi hvinende susede ned af en lille bakke, ”jeg mener, vi er ikke bare taget af sted uden vagter midt om natten, vi har også taget sådan en kuffertdims med” uddybede jeg og modtog tålmodige og halv hånlige grin fra begge drenge.

”Val, vi klarer os nok” grinte Niall og stak mig et smil.

”For fanden kvinde menneske, vi er jo bare taget på nattemission, det er ikke fordi vi er i livsfare, desuden, så har det aldrig stoppet os før, og vi slipper næsten altid af sted med det” grinte Louis og daskede til mig.

”Okay, okay” opgav jeg, og skubbede og endnu hårdere, så vi fik ekstra fart på ned af bakken.

”Wuhu!” skreg jeg, og rystede med hovedet, så mit hår blæste ud til alle sider, og Niall fik det i munden. Han skar en grimasse og rystede sig fri fra det, hvorefter han deltog i mit hyl.

Til sidst kørte vi alle af sted ud i natten, hylende og mere frie end jeg før havde oplevet.

 

***

 

”Det var I fandeme længe om, af en tur ned til receptionen at være” udbrød Harry, da vi omkring en time efter stormede grinende ind på hotelværelset, og smækkede døren efter os.

Vi havde lånt en del chokolade af den unge pige på tanken, og lovet at komme forbi i morgen med penge. Derefter havde vi slæbt vognen op af bakke efter bakke, og havde skiftevis fået lov til at blive trukket af de to andre. Da vi kom tilbage på hotellet var damen stadig ikke vågen, så vi havde lydløst taget elevatoren op, takket vores vogn for en god tur, og efterladt den i den anden ende af gangen, så de mudrede hjul, der havde lavet streger på de fine, røde gulvtæpper ikke kunne kædes sammen med os.

”De havde lukket, så vi besluttede os for at tage et andet sted hen for at købe noget” forklarede Niall grinende og smed alt vores chokolade på en bunke på gulvet.

”Vi havde heller ingen penge med, så vi lovede pigen på tanken at komme tilbage med nogen i morgen” fortsatte Louis og smed sig ned ved siden af chokoladen på gulvet, ”det virkede hun ikke til at have et problem med.”

”Nej ikke efter de mange billeder I tog med hende” tilføjede jeg kækt, og slog mig også ned ved siden af Louis.

”Hold da op I har taget meget med hjem” udbrød Perrie lykkeligt, og trak Zayn, der så ud som om han kunne sove hvert sekund det skulle være, hen til os, og satte sig på gulvet.

”Ja, vi tænkte, at vi kunne lege Tomsleg eller noget” forklare Louis med et grin.

”Åh god idé!” udbrød Perrie og klappede i hænderne, og snart sad alle i en rundkreds omkring chokoladen.

 

”Okay, så det vi gør, er at vi skiftes til at få bind for øjnene, og så skal vi gætte, hvad det er man får puttet ind i munden” forklarede Louid, dem der ikke vidste, hvad legen indebar.

Der blev nikket rundt omkring, og Perrie tog over, ”må jeg ikke starte?” spurgte hun ivrigt.

”Selvfølgelig” svarede Louis.

”Hvad skal jeg tage for øjnene?” spurgte hun og kiggede sig omkring i rummet efter et tørklæde af en art, men eftersom vi befandt sig på Harrys værelse var der ikke meget af den slags.

”Uh jeg har det!” udbrød Harry og kom kort efter tilbage med to par sokker, som han havde bundet sammen.

”Please sig, at de ikke er blevet brugt” sagde Perrie bedende og kiggede skeptisk på ham.

”Hvor ulækker tror du lige, at jeg er?” sagde han og rystede på hovedet.

”Ulækker nok til at tvære din svedige trøje ud i hovedet på mig” tilføjede jeg lavt, og fik Harry til at grine. Jeg forklare de andre om før, og pludselig havde Perrie ikke så meget lyst til, at få Harrys sokker bundet for øjnene længere. Men efter hun havde mærket på dem, og til sidst duftet til dem, blev de bundet om øjnene på hende, og folk gik i gang med at finde ting frem, som hun skulle smage.

”Okay skat, hvad er det her?”

Zayn lagde en trøffel på hendes tunge, og før hun havde tygget den færdig skreg hun med chokolade ud over det hele: ”en trøffel, det er en chokolade trøffel!” og ramte Zayn lige  i hovedet med sit spyt.

”Vi bliver nødt til at kvikke det her spil lidt op” hørte jeg Louis hviske til Niall, der rejste sig, og fandt endnu en pose frem, som jeg ikke vidste, at de havde købt. Niall trak en flaske remoulade op, og smilede lumsk til Louis. Jeg kunne allerede mærke min mave protestere, også selvom det ikke engang var mig, der skulle spise den klamme mad, som de var ved at kreere.

Da de andre drenge opdagede dem gik de straks i gang med at hjælpe dem. Jeg selv vidste ikke om det var min pligt som medpige, at fortælle Perrie, hvad det var hun skulle til at gå i gennem, eller om jeg skulle hjælpe drengene med at finde på endnu klammere ideer.

”Hallo, er der ikke mere chokolade?” lød det fra Perrie, som stadig sad med åben mund og ventede på at blive fodret.

”Jo her” var jeg hurtig til at sige, og havde allerede truffet min beslutning idet jeg blinkede til drengene og afledte hendes opmærksomhed med daim- og jordbærchokolade.

”Her er der endnu en” sagde Louis med et grin, og kravlede hen til hende, for at stikke en chokolade skildpadde med remoulade og yoghurt chokolade på toppen ind i hendes åbne gab.

”Ad, ad, ad, hvad fanden i helvede er det for noget lort, ad for fanden!” råbte hun op, og spyttede det hele ud i Louis’ hånd igen.

”Har I puttet fucking remoulade på?!” spurgte hun overrasket, men blev afbrudt af Louis, der hylede op over madresterne i hans hånd, som han endte med at tørre af i Liams trøje og udløste den helt store slåskamp, der endte med at alle drengene trillede rundt på gulvet og tørrede chokolade ind i hinandens ansigter. Perrie og jeg sad bare og næsten tudede af grin mens vi stoppede os med chokolade, og så på hvordan Nialls hår gik fra at være blondt til chokoladebrunt.

 

Tiden gik, og da klokken blev omkring tre begyndte folk at gå, da de gerne ville nå at sove lidt, nu hvor vi endelig havde ordenlige senge.

”Vi ses i morgen Styles, husk nu at tør op efter dig” hilste Louis og hentydede til gulvtæppet, der ikke var så hvidt længere.

”Fuck nu af Louis” skældte Harry og lukkede døren bag ham, og dermed var alle ud over mig forsvundet.

”Skal jeg hjælpe med at rydde op?” tilbød jeg med et smil, og nikkede mod gulvet, der bonede af skrald og pletter.

”Lad rengøringen om det i morgen” sagde Harry og smed sig udmattet i sengen.

Jeg satte mig på sengekanten, og lagde mig forsigtigt ned ved hans side.

”Det var vildt hyggeligt i dag” sagde jeg, og stirrede op i loftet, ”tak fordi jeg måtte komme.”

Jeg mærkede Harry bevæge sig ved siden af mig, og drejede hovedet, for at se ham ligge på siden og betragte mig.

”Val, du behøver ikke takke for alting, du lyder som en, der aldrig har lavet noget før” sagde han og rystede på hovedet med et smil.

”Hvad nu, hvis jeg aldrig har det” sagde jeg forsigtigt og kiggede ham i øjnene.

”Har du da ikke det?” spurgte han mig nysgerrigt.

”Ikke rigtigt” mumlede jeg, og fandt pludselig denne samtale en smule akavet. Jeg lød jo som en taber. En taber uden venner. Hvilket jeg også var, men det behøvede Harry jo ikke at vide.

”Det kan da ikke passe” sagde han, og puffede til mig, ”blev du virkelig aldrig inviteret til noget i skolen eller?” spurgte han interesseret og pludselig lidt bekymret ind.

”Nej” hørte jeg mig selv sige.

”Hvorfor ikke?” spurgte han mig. Sikke et dumt spørgsmål. Han behøvede ikke at træde mere i det.

”Jeg kan da slet ikke forstå, hvorfor folk ikke ville have dig med til fester” tilføjede han så, og gav hans spørgsmål en helt ny betydning.

Jeg blev varm i kinderne og slog blikket ned.

”Sådan ville jeg da ønske, at alle havde det” mumlede jeg, og kiggede på mine hænder, det lå foldet på maven.

”Hvem er du Valerie?” spurgte Harry mig langsomt, og tvang mig til at kigge ham i øjnene igen.

”Det ved jeg ikke” svarede jeg åndeløst, og gengældte hans blik.

Sådan lå vi i noget der føltes som en evighed, før Harry tog min hånd, og gav den et klem.

Så kiggede vi lidt på hinanden igen, stadig uden at sige noget, og til sidst rejste jeg mig op, og gik hen mod døren.

”Jeg må hellere gå nu” sagde jeg tøvende, og ventede på, at han skulle rejse sig og tvinge mig til at blive. Men han gjorde ikke noget. Han blev bare ved med at kigge betaget på mig, og da jeg tog i døren, gjorde han heller intet. Han blev bare liggende, og kiggede på, at jeg gik.

_____________________________________________________________

Så blev jeg endelig færdig med kapitel fire, men det tog da også sin tid, suk. 

Har bare haft lidt travlt med start i niende klasse og det hele, og keg undskylder, men tilbage til sagen...

Hvad synes I om Val og Harry, eller Varry (if you'd like), shipper I dem?

Jeg har selv de vildeste feels, haha. 

Tak for likes, favoritlister og kommentarer, I gør det fedt at skrive!

xoxo

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...