Hate That I Love You - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2013
  • Opdateret: 21 okt. 2013
  • Status: Igang
19-årige Sarah Valerie Walker har ikke aldrig haft et nemt liv, med en stedfar der ikke behandler hende ordneligt og en mor, der er for blind til at opdage noget. Da hun en dag får tilbudt at tage med One Direction på tour, for at blive stylistassistent, ser hun straks chancen for at komme væk fra den forfærdelige tilværelse hun indtil nu har levet i.
Da hun møder drengene forelsker hun sig straks i deres venskab, og bliver helt overvældet over, at de inviterer hende med ind og behandler hende som en hver anden pige.
Men der er noget der ikke stemmer omkring Valerie, hun kan ikke finde ud af at sætte hår, lægge makeup eller noget som helst andet, og hun virker i det hele taget ret malplaceret i hele denne situation.
Samtidig med, at touren skrider frem, og spørgsmålet om hendes gøren på den hænger alle over hovedet, begynder hun lige så stille at udvikle lidt mere end venskabelige følelser for en, måske to, af drengene.

68Likes
104Kommentarer
4148Visninger
AA

3. 2. Preperation, Cupcakes and Those Green Eyes

 

Lørdag, den dag den første koncert skulle afholdes var stemningen backstage fantastisk, stemningen udenfor var bare sindssyg. Der hvor jeg få dage forinden var blevet lukket ind af sikkerhedsvagten stod nu fem vagter udstationeret for at holde skrigende piger væk. De sang hitsene, skreg på drengene, og prøvede forgæves at klatre over metalgitteret, som var sat op, for at holde dem på afstand. Jeg havde aldrig prøvet noget lignende før.

Drenge virkede også opstemte, de var mere oppe at køre i dag end de foregåeden to, hvor de ellers også havde givet den gas til prøverne.

Jeg var onsdag aften blevet sat af på byens fineste hotel, som drengene havde sagt:

”Kun det bedste er godt nok til vores stylistassistent.”

Jeg havde fået lov til at blive der så længe koncerterne i London tog sted, mange af de andre ansatte boede også på hotel, faktisk nærmest dem alle samme, det samme ville drengene gøre når koncerterne begyndte, jeg tror bare, at de ville udnytte den sidste tid hjemme før livet på bussen begyndte.

Jeg stod nu midt i al kaosset backstage med lydprøve i baggrunden, hvor bandet gav den gas, derudover løb alle mulige mennesker, som jeg ikke anede hvem var, rundt og snakkede i telefoner og gjorde forskellige ting parat. Drengene var ingen steder at se, men jeg gættede på, at de var ude i deres omklædningsrum, som lå lige nede af gangen, hvor de sikkert spillede videospil eller noget i den stil.

Selvom jeg kun havde kendt dem i tre dage, så havde jeg allerede regnet dem ud, de var bare et par forvoksede børn. Men jeg holdte mig nu for det meste i baggrunden, når de var ude og lave sjov, det var ikke fordi jeg ikke følte mig velkommen, slet ikke, faktisk havde jeg aldrig følt mig mere en del af noget før, og vi var ikke engang startet på turen, nej, jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle sige, hvad jeg skulle gøre.

”Hey, drenge, hvor er I?” råbte Sally ned af gangen, og fik som forudsagt en af dørene til at gå op, hvor Liam og Zayn kom ud. Harry og Niall kom til syne nede fra bunden af gangen sammen med Lou og et par andre piger, som jeg ikke lige kunne placere. Louis og en køn, høj pige, som jeg gættede på var hans kæreste, eftersom deres fingre var flettede og jeg havde set dem kysse op til flere gange i dag, kom lige i hælene af de andre mens de snakkede men nogen, der kunne ligne hans forældre.

”Okay, er vi klar venner?” spurgte hun ud over gruppen af mennesker, der nu havde samlet sig om hende. Ud fra hvad jeg vidste, så var det deres vocal coach, stylister, deres manager og nogle mænd som jeg ikke helt kunne placere, sikkert koregrafer eller den slags, hvis de overhovedet havde brug for sådan nogen, da de ikke havde danset meget under prøverne, hvis jeg skulle være helt ærlig, så virkede de heller ikke som dansetyperne.

Der lød nogle opstemte huj fra gruppen, og Sally fortsatte:

”Jamen så foreslår jeg da, at I begynder at gøre jer klar drenge, I kan tage Helene med jer og øve en sidste gang, så færdiggør vi andre scenen, aftale?”

Igen lød alle til at være med på idéen og gruppen splittede sig op. Drengene gik ud mod omklædningsrummene sammen med en lyshåret dame, som måtte være Helene, deres vocal coach.

Lidt efter kom Lou hen til mig, jeg havde hele vejen igennem siddet henne i mit hjørne og iagttaget hele scenariet.

”Hey Valerie, vi skal til at gøre klar, kommer du ikke?” spurgte hun mig muntert og gjorde tegn til, at jeg skulle komme med hende. Jeg rejste mig op, og fulgte trop.

”Du ved, en anden gang kan du bare komme med i rundkredsen, du er jo en del af crewet nu” sagde hun opmuntrende, ”du behøver ikke at se på fra sidelinjen.”

”Nej, jeg ved det godt” sagde jeg lidt pinlig berørt over, at hun havde lagt mærke til mit hjørne.

”Godt, kom med her” sagde hun guidende, og førte mig ned af gangen. Vi gik forbi drengenes omklædningsrum, hvor klare toner strømmede ud. Jeg kunne ikke genkende sangen. Jeg havde selvfølgelig hørt hits som What Makes You Beautiful, One Thing, Kiss You og Little Things i radioen, men ellers havde jeg ikke hørt deres musik andet end til prøverne, hvilket stadig ikke havde givet mig et overblik over de forskellige sange.

”Lyder godt” påpegede jeg, da vi var kommet lidt væk fra omklædningsrummet.

Lou grinte og nikkede, ”meget.”

Vi gik ind af en dør på højre hånd, hvor rummet vi trådte ind i mindede mig om en frisørsalon. Der var spejle, stole og borde, hårbørster, hårspray og den slags lå rundt omkring, og ellers var der en sofa og en sækkestol, som stod lidt malplaceret nede i hjørnet.

”Jeg er ikke helt sikker på, hvordan vi sætter deres hår endnu, men de plejer alle at være ude efter en quiff eller noget i den stil” sagde hun og tilføjede grinende, ”og ja, vi behøver jo ikke at bekymre os om Liam.”

”Det har du ret i” istemte jeg smilende, hvilket jeg var blevet mere og mere vant til de sidste par dage.

”Så, jeg regner ikke med, at du vil sætte deres hår i aften, men du kan jo altid få lov til at prøve, når du føler dig klar” sagde hun venligt, og fik mig til at føle mig lidt malplaceret. Hvad skulle jeg så lave? Skulle jeg rent faktisk bare holde hårprodukterne? Men hvad havde jeg regnet med, jeg anede jo ikke den første ting om at sætte hår.

De andre stylister var også kommet, ikke at der var så meget at gøre, jeg mener, hvor meget makeup skulle de lige have på?

Jeg tror at de så mit mistroiske blik, da de pakkede foundation frem, for den ene smilede forstående til mig.

”Når de får alt den spot lige i hovedet, så bliver de nødt til at have pudder og den slags på, for ikke at ligne spøgelser” grinede hun.

”Nåh ja, klart” sagde jeg og nikkede, hvor var jeg dum.

 

”Katy, Lou, så er jeg klar” meddelte Niall med et smørret smil og posh stemme, efter at have smækket døren ind til lokalet op, og gjort sig en bemærkelsesværdig entré.

”Sit boy” sagde stylisten, der lige havde fortalt mig om vigtigheden ved makeup, og begyndte at male ham i ansigtet. Det var åbenbart Katy hun hed. Hun var mørk i huden, slank og havde kort kruset hår.  

Kort efter kom de andre drenge ind, grinende over et eller andet. De satte sig i hver deres stol, og Lou gik til angreb på Louis’ hår.

”Okay Valerie, Louis er nok i virkeligheden den værste at begynde med, men han skal jo overstås” sagde hun, og vendte sig derefter mod mig, som skulle hun til at betro en dyb hemmelighed til mig, ”han er så picky når det kommer til hans hår” halvhviskede hun til mig, udmærket bevidst om, at han kunne høre hende.

”Åh come on, så slem er jeg da ikke” protesterede han, men fik blot Lou til at ryste bedrevidende på hovedet til mig, hvorefter hun begyndte at rede hans hår, mens hun sprayede hårprodukter i det.

 

”Skal Valerie ikke også prøve?” spurgte Harry da vi kom til hans hår. Lou havde arbejdet sig igennem alle de andres uden jeg havde rørt ved det, og nu var der kun hans tilbage.

Jeg kiggede mistroisk på ham, jeg havde jo ikke forstand på at sætte hår.

”Mit er ikke så svært, faktisk gør jeg det for det meste selv” sagde han venligt og smilede til mig.

”Okay” sagde jeg lidt forvirret og skævede til Lou, der stod og kiggede mig over skulderen.

”Skal jeg så bare… tage fat i dit hår?” spurgte jeg og begyndte at grine over den lidt akavede situation.

”Gør som det passer dig” grinte Harry og lænede sig tilbage i stolen.

”Okay” gentog jeg og begravede langsomt mine fingre ned i hans krøllede lokker. Det var virkelig det underligste jeg nogensinde havde prøvet. Jeg begyndte at køre lidt rundt i det, og kiggede mig rådvildt rundt i rummet.

”Det ser ud som om du ælter en kagedej” kom det halvkvalt fra Louis, der var ved at knække sammen af grin. Alle flækkede af grin over hans bemærkning, og jeg kunne godt se, at det jeg havde gang i ikke havde noget formål. Men alligevel gjorde det lidt ondt, at de alle sammen bare grinte af mig.

Jeg trak hænderne op af håret på ham, og greb fat i hårmoussen og plantede en stor klat oven i krøllerne.

”Så, flødeskum på toppen” sagde jeg, og fik pludselig tårer i øjnene af forlegenhed. Jeg kiggede mig kort omkring før jeg hårdt satte flasken i bordet og småløb ud af lokalet.

 

Jeg løb over i mit hjørne og begravede ansigtet i hænderne. Hvorfor skulle jeg være så pokkers nærtagende? Det havde jo bare været en joke, en ret sjov en af slagsen. Sådan var Louis, det havde jeg da allerede fundet ud af, det var ikke svært at gennemskue ham.

Der gik ikke lang tid før jeg hørte skridt tæt på, og jeg grådkvalt kiggede op og så Harry komme gående hen imod mig.

”Hey, er du okay?” spurgte han mig forsigtigt og satte sig ned ved min side. Han lagde en trøstende hånd på min skulder, og kiggede undersøgende på mig.

Jeg tørrede øjnene og nikkede, ”ja, bare åndssvag.”

”Du er ikke åndssvag, man skal bare lige vænne sig til Louis, han laver altså bare sjov” forklarede Harry mig sødt, men fik mig blot til at føle mig endnu mere dum. Det var jo ikke Louis’ bemærkning jeg var blevet ked af det over!

”Det var ikke Louis” hviskede jeg, idet jeg kunne mærke klumpen i halsen, der altid forhindrede mig i at snakke, når jeg var ked af det, komme.

”For at være helt ærlig, så foretrækker jeg rent faktisk cupcake-looket” jokede Harry, og foldede hænder under hagen så han lignede en englebasse.

Jeg begyndte at grine.

”Se, det passer meget bedre til mig end det dumme slikhår, som Lou havde i tankerne” fortsatte han og grinte også selv lidt.

”Men helt seriøst Harry, det var ikke Louis’ bemærkning, der gjorde mig ked af det, nu må I ikke tro, at jeg er sådan en skrøbelig lille pige, der ikke kan tage en spøg!” sagde jeg pludselig og blev overrasket over mine egne ord, hvad nu, hvis det rent faktisk var det de troede? Hvad nu hvis de stoppede med at joke omkring mig. Det ville være forfærdeligt. Jeg mærkede igen tårerne presse på, og kiggede Harry direkte i øjnene for trøst.

”Jeg ved bare ikke hvad jeg laver her” mumlede jeg, og slog blikket ned, da jeg mærkede de varme tårer trille ned af mine kinder.

”Det er okay” var det eneste Harry kunne komme på at sige. Hvad fuck skulle man også sige til sådan en betroelse, han vidste det jo heller ikke. Ingen vidste det!

”Hvorfor er det, at jeg altid græder, når jeg snakker med dig?” spurgte jeg ham til sidst, og lænede hovedet op af hans skulder.

”Jeg har fået fortalt at jeg er noget af en hjerteknuser” sagde han smørret, og fik mig igen til at grine.

”Ja, ja, den er god med dig” mumlede jeg og rejste mig.

”Nåh, I skal vel også på scenen” sagde jeg, og rettede på min krøllede Levi’s T-shirt.

”Det skal vi vel” sagde Harry og rejste sig også op.

”Tak fordi du kom ud” sagde jeg oprigtigt til ham, og kiggede for anden gang i dag ind i de grønne, skinnende øjne.

”Altid Valerie” sagde han, ”for øvrigt elsker jeg dit navn” tilføjede han med et smil og gik hen mod de andre drenge, der kom ud af omklædningsrummene.

”I lige måde” hviskede jeg efter ham, og mærkede en underlig varm følelse brede sig i kroppen da han var gået.

Jeg vidste at Valerie var bedre navn end Sarah, meget bedre.

____________________________________________________________________

Åhhh, så kom andet kapitel ud, hvad synes I om det? 

Kan I allerede mærke kærligheden i luften? 

Jeg er ked af dette blev et lidt kort og kedeligt kapitel, men jeg håber, at I er ved at få fornemmelsen af, hvilken slags person Valerie er :) 

Tusind tak for alle faves og likes og kommentare, det er skønt at se movellaen vokse, utrolig motiverende, så bliv endelig ved med det!

xoxo Maria

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...