Last First Kiss (Lottie Tomlinson) [1D]

Louis Tomlinson, Louis Tomlinson. Det her er ikke en historie, hvor jeg møder ham, vi forelsker os og får fem børn og bliver gift. Mit efternavn bliver Tomlinson og vi ville leve lykkelig til vores dages ende. Det ville være underligt, da mit efternavn allerede er Tomlinson. Det er faktisk ikke nogen historie, det her er mit liv.
Mit navn er Charlotte Tomlinson, men jeg hader det navn Charlotte. Så jeg bliver kaldt Lottie.. Jeg er forelsket i Niall, den Niall fra samme band min bror er med i.
Men ingen ved det.

Hvis nogen eller Louis fik det af vide, jeg ville dø. Louis ville bare gøre grin med det, så det er noget jeg holder for mig selv. Ikke engang min bedste veninde ved noget om det.
Men hele mit liv bliver ændrede, da Louis har Niall på besøg i en uge efter deres tour..

130Likes
84Kommentarer
13824Visninger
AA

14. Kapitel 13

Niall var gået i bad, så jeg ville pakke ud. Han havde sagt jeg kunne pakke mine ting ind i et skab der stod i soveværelset. Selvom jeg højest skulle være her i to dage, skulle jeg føle mig hjemme. Jeg gik neden under og hentede min taske. Jeg pakkede tingene ud og lagde mig i sengen. Men jeg lagde mig oven i noget og satte mig hurtig op. Min mobil lå midt i sengen. Jeg tog den jeg turde ikke at tænde den, men jeg trykkede hurtig på knappen. Men der var ingen ting den var helt tom, jeg låste den op og kiggede lidt rundt. Pludselig ringede den, det var min mor. Jeg gik i panik og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. "Hallo" sagde jeg. "Hej Lottie, kommer du ikke ud af værelset så vi kan snakke sammen". De havde ikke opdaget jeg var væk, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. "Det vil jeg ikke!" Løg jeg. "Ej kom nu Lottie, Louis er også klar på at snakke" sagde hun og hendes stemme var helt rolig igen. "Jeg vil ikke!" Sagde jeg og smækker røret på. Hun bliver så sur når hun finder ud af det.

 

Jeg var lige ved at ringe igen, men lod vær. I stedet gik jeg ned i køkkenet og kiggede lidt rundt. Da jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle lave satte jeg mig i stedet ind i stuen og så noget tv. Jeg så ikke rigtig noget andet end kanalerne kører forbi en af gangen. Til sidst slukkede jeg og gik oven på, hvor Niall lige havde fået tøj på a jeg kom ind. Ej hvor træls tænkte jeg for sjovt. "Jeg har snakket med min mor" sagde jeg Niall vendte sig hurtig om og kiggede glad på mig. "Ja du kan godt tørre smilet af igen, hun tror stadig jeg er på midt værelse. Og jeg fortalte hende ikke at jeg var her" sagde jeg og kiggede ned. "Lottie! Nu får vi mere ballade!" Sagde Niall og kiggede surt på mig, faktisk for første gang og jeg trådt et skridt tilbage han skrante mig, Niall var da aldrig sur. "Jeg kunne bare ikke sige det jeg vil hellere have hun opdager det langsomt." Sagde jeg og Nialls ansigt ændrede sig slet ikke. "Undskyld jeg ringer og siger det nu" sagde jeg og tog min mobil. 

 

Niall gik ud af værelset uden at sige noget, jeg forstod ham jo godt Louis og hans venskab var smadret nu. Jeg stod med mobilen i hånden og Forsøgte at tage mig sammen og ringe. I det jeg ville låse min mobil op ringede min mor og jeg tog den. "Lottie hvor fanden er du henne og hvor længe har du været væk?? Hvad tænker du på?" Råbte hun ind i hovedet på mig selv om hun var langt væk, kunne jeg næsten mærke det. "Jeg er okay, jeg er hos Niall. Jeg elsker ham og vil ikke leve uden ham" sagde jeg. "Lottie du skal komme hjem nu!" Råbte min mor indbo mobilen. "Nej jeg vil!" Sagde jeg "Lottie!!!" Råbte min mor surt jeg havde aldrig hørt hende så sur. Jeg lagde på. "Ja det kom der jo noget godt ud af" sagde jeg da Niall kiggede på mig og jeg smed mig i sengen. "Jeg kører ud og henter noget aftensmad" sagde Niall og forsvandt ud af rummet. Og der lå jeg så, jeg gad ikke stå ud af sengen hele den her dag havde bare været en fiasko og den skulle bare overståes nu. 


"Jeg er hjemme" råbte Niall jeg hørte ham godt men min krop ville ligesom ikke bevæge sig ud af sted. Jeg lå helt lammet med hovedet begravet ned i puden, sådan havde jeg ligget lige siden Niall tog af sted. "Lottie kommer du?" Råbte han. Jeg besluttede mig for at rejse mig op og gå ned til ham. Da jeg kom der ned havde han allerede dækket bord. Efter maden gik vi ind i stuen, hvor vi så tv. Jeg lå op af Niall og mine tænker for rundt i mit hoved. Jeg besluttede mig for at jeg ikke ville tænke mere på det, men hvis vi bare lå her ville det ikke kunne lade sig gøre. Så jeg rejse mig op og tog trøjen af, hvilket gjorde Niall forvirret. Der efter smed jeg bukserne og løb hen mod teressen. "Kommer du eller hvad?" Spurgte jeg Niall, som rejste sig op og gik over til mig. Han åbnede døren og jeg løb hurtig over i poolen. Niall kom gående langsomt og smed tøjet. Han hoppede ned til mig med et ordentlig plask. 

 

"Hold da op" råbte jeg, hvilket Niall bare grinede af. Der lå en bold i poolen som vi begyndte at spille med. Vi grinede og hyggede os i lang tid. "Skal vi gå op?" Spurgte Niall, og jeg svømmede hen til ham. Jeg hoppede op på ham og han gik op af vandet. Han gik over mod boblebadet og lod mig falde stille ned i vandet. "Jeg går lige ind og tænde" sagde han og slap min hånd. Jeg satte mig til rette og kiggede list ud i luften. Alle mine tænker kom tilbage og jeg kunne virkelig mærke hvor godt jeg havde haft de den seneste time den at tænke over noget som helst med Louis og min mor. Jeg lagde hovede tilbage og kiggede op i himlen. Der var faktisk blevet mørk, hvilket jeg først opdagede nu. Jeg kiggede rundt og lod mærke til små lamper rundt på terrassen der lyste det hele op. I det begyndte boblerne og boble, og jeg rettede blikket mod døren for at se når Niall kom. Der gik lidt tid, og jeg blev lidt urolig. "Lottie!" Råbte Niall og kom gående ud med min mobil. "Både Louis og din mor har ringet" sagde han, jeg snak en klump i halsen, og satte mig op på kanten af bassinet. Jeg tog mobil og ringede min mor op. "Hej Lottie" sagde hun og jeg kunne høre hun forsøgte at lyde rolig. "Undskyld at jeg flippede sådan ud, jeg har tænk over det og hvis Niall og dig er seriøse syntes jeg i skal komme hjem og snakke. Jeg har snakket med Louis om det og han er med på den. Kan i komme i morgen?" Jeg pustede ud efter at have hold vejret gennem hele min mor sætning. "Jo det lyder godt" sagde jeg og smilede så Niall så helt forvirret ud. "Jamen så siger vi det ikke mor, vi ses" sagde jeg.


Niall synsvinkel:

Lottie havde lige lagt på efter at have snakket normalt med sin mor, jeg var helt forvirret og mine tanker for rundt i mit hoved.  "Hvad så?" Sagde eg og tog mobilen, som hun rakte til mig. "Min mor er klar til at snakke om det og det er Louis også!" Sagde Lottie glad og sprang op i et kram. Jeg pustede lettet ud og alt den trykken der havde ligget på mine skuldre var væk. Jeg følte jeg kunne trække vejret igen og jeg var glad. Lottie krammede mig hårdt og jeg stod bare og smilede, jeg kunne slet ikke stoppe. Lottie løb ind med mobil og jeg hoppede ned i badet. Da Lottie kom ud kyssede jeg hende og hun smilede lige så meget som mig. "Åh hvor er jeg glad og lettet" sagde jeg og tog Lotties hånd.


Lotties synsvinkel:

Jeg bevægede mig over mod Niall of satte mig på ham med spredte ben.  Jeg kyssede han ned af halsen og han lagde hovedet bag over. "Jeg elsker dig" sagde han og vores pander hvilede på hinanden. Niall lænede sig frem og kyssede mig på munden, hvilket fik mig til at smile. Vi kyssede lidt mere, men mere blev det heller ikke til for vi var begge to meget trække så vi ville gå op i seng. Vi sad dog lige lidt længere i badet, det var som om vi ikke rigtig gad at gå op af vandet. Jeg havde det ihvertfald perfekt lige nu. Alle mine bekymringer var væk og jeg havde det faktisk. Jeg kiggede op i himlen, som var fyldt med smukke stjerner. Jeg smilede og kiggede over på Niall der også kiggede op i himlen. "Hvor er det smukt" sagde jeg og lænede mit hoved tilbage igen. "Ja du er" sagde han og kyssede mig pludselig på kinden. "Kom lad os gå op" sagde Niall og trak mig op.

 

Vi gik ind for at tørre os. Jeg gik ovenpå og tog nat tøj på, jeg satte mig på sengen og tjekkede min mobil, der var en besked fra Em. Jeg begyndte at læse den, Niall kom ind i rummet og satte sig på sengen. Jeg blev pludselig dårlig, jeg rejste mig og løb ud på toilettet. "Hvad sker ser Lottie?" Kunne jeg høre Niall råbte efter mig. Jeg bøjede mig ned over toilettet og i det brækkede jeg mig. Den følelse af at maven frakker sig sammen og tvinger alt indholdet ud, på en helt unaturlig måde er noget af det værste. Mit hår var heldigvis sat op, men mere nåede jeg ikke at tænke på før min mave trak sig sammen igen og jeg kastede op igen. Jeg begyndte at fryse helt vild fra det ene øjeblik til set andet. Jeg lagde mig med på gulvet og krammede sammen i voldsomme bevægelser af kolde og smerte fra mig mave. Jeg var bange og jeg vidste ikke hvad der skete med mig. "Lottie!" Niall havde hørt mig kaste op og var nu kommet ud på badeværelset. "Er du okay?" Spurgte han, selvom han vidste jeg ikke var det. Tårerne løb ned af mine kinder og jeg rystede helt vildt. Niall bar mig ind i sengen og lagde en stor varm dyne over mig, kolde. Forsvandt ikke helt men det blev bedre. Imens jeg lå der løb Niall neden under og rodede op. Bag efter kom han op i sengen, han tog han tøj af og hoppede op i sengen til mig. Varmen var ved at være der igen, og mine muskler slappede mere af efter de voldsomme spændinger. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...