Last First Kiss (Lottie Tomlinson) [1D]

Louis Tomlinson, Louis Tomlinson. Det her er ikke en historie, hvor jeg møder ham, vi forelsker os og får fem børn og bliver gift. Mit efternavn bliver Tomlinson og vi ville leve lykkelig til vores dages ende. Det ville være underligt, da mit efternavn allerede er Tomlinson. Det er faktisk ikke nogen historie, det her er mit liv.
Mit navn er Charlotte Tomlinson, men jeg hader det navn Charlotte. Så jeg bliver kaldt Lottie.. Jeg er forelsket i Niall, den Niall fra samme band min bror er med i.
Men ingen ved det.

Hvis nogen eller Louis fik det af vide, jeg ville dø. Louis ville bare gøre grin med det, så det er noget jeg holder for mig selv. Ikke engang min bedste veninde ved noget om det.
Men hele mit liv bliver ændrede, da Louis har Niall på besøg i en uge efter deres tour..

130Likes
84Kommentarer
13867Visninger
AA

13. Kapitel 12

Jeg havde ligget i spænd halvvejs neden unde sædet i over en time nu, jeg havde haft krampe i mit ben et par gang og jeg var lige ved at give op. Jeg tror ikke at de havde opdaget jeg var væk i nu, min mobil havde nemlig ikke brummede. Pludselig stoppede bilen og Niall hoppede ud, efter fem minutter og han stadig ikke var komme tilbage, satte jeg mig op og kiggede ud af vinduet, han gik ind på en rasturan. Jeg steg ud af bilen og strakte mig, jeg vidste ikke hvor lang tid jeg havde før han kom tilbage, men jeg tjekkede hurtig min mobil og fandt ud af vi var over halvvejs. Jeg lagde min mobil i lomme og vendte mig om mod bilen igen. "Lottie?" Spurgte Niall der stod med mad i hænderne og hånden mund. "Niall jeg kan forklarer!" Sagde jeg og styrtede om til ham, men Niall lagde maden ind på sædet og kastede sig over mig. Han pressede mig op af bilen og kyssede mig længe på læberne. "Jeg er så ked af det Lottie" sagde han.


Vi havde sat os ind i bilen, og sad og spise maden Niall lige havde købt. "Lad mig nu forklarer?" Sagde jeg og kiggede på Niall. Han kiggede bare tilbage med et tomt ansigt. "Jeg kan ikke lade sig forklarer! Hvis Louis vidste du var her ville han dræbe mig" sagde Niall og kiggede ud af vinduet. "Men jeg vil forklarer dig hvorfor jeg tog med dig" sagde jeg og kiggede ned i min hænder, jeg vidste han var skuffet og ked af ja vi var begge to helt færdige og vores følelser kunne springe i luften hvert øjeblik. Jeg hader Louis, jeg hader Louis skrig jeg så højt jeg kunne inde i mit hoved. "Okay forklar dig selv" sagde Niall og kiggede på mig med et lidt mindre tomt ansigt, jeg kunne godt ikke se om det var til den gode eller den dårlige side. "Jeg ved ikke hvad jeg skal sige anden end jeg umuligt ville kunne leve i det hus når Louis også var der, det ville jeg bare ikke. Min mor var sådan ved at forstå også gør Louis det bare værre. Jeg hader ham!" Jeg kunne mærke tårerne presse sig på og før jeg vidste af det sad jeg og græd. "Normalt ville jeg bo hos Em men hun er også sur på mig og har ikke snakket eller skrevet til mig i så lang tid" hulkede jeg. Niall lagde sin arme om mig og krammede mig ind til ham. "Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre" sagde Niall. "Jeg tror det er bedst jeg kører dig hjem" sagde an og slap krammet. "Nej nej nej!! Det må du ikke Niall Louis slagter mig. Min mor har ikke fået nok tid til at komme sig over chokket, det var slet ikke sådan her de skulle finde ud af det eller hun skulle finde ud af det." Hulkede jeg. "Please lad mig blive bare nogle dage, jeg lover at jeg ringer til min mor i morgen" sagde jeg ville bare ikke hjem. Niall sad og tænkte lidt og virkelig overvejede det. "Okay så, men kun fordi jeg elsker dig og jeg faktisk ville elske en nat og dag alene med dig. Jeg smilede stort og krammede ham.

Efter frokost kørte vi videre vi var kun en time fra London, og resten af turen gik hurtig. Jeg havde aldrig været hjemme hos Niall, så jeg var faktisk ret spændt. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente, jeg kendte ikke hans still eller noget. Vi kørte op forbi en stor bygning, og Niall stoppede bilen. "Så er vi her". Vi steg ud af bilen, og Niall tog vores ting ud af bilen. Jeg tog min taske, selvom Niall ville bære den men han havde jo også sine egne. Vi gik ind og alt var fint og pænt. "Velkommen hjem Mr. Horan" sagde en mand der stod i lobby. Niall nikkede pænt og fortsatte en mod en elevator.  Jeg var spændt op at se hans lejlighed altså han havde jo en ret stort lejlighed der mindede mere om et hus i størrelsen. Vi skulle meget lang op ikke mere end to gangen op, altså på anden sal. Vi gik hen af en lille gang og hen til nogle mænd. Niall gik forbi dem og hæv mig med, "det er vagter" sagde han og kiggede på mig. "Det er desværre nødvendigt" sagde han og trak mig videre hen til en dør. Tænkt han skulle have en vagt. "Er han her hele tiden?" Spurgte jeg og kiggede på Niall der fumlede med nøglen. "Nej, jeg ved ikke om su lagde mærke til men jeg trykkede en kode i elevatoren så det er kun folk med koden der kan komme på anden sal." Sagde Niall og fik endelig døren op.

 

Jeg trådte ind i en gang Og der var en stor doble dør lige ud foran mig. Den var lukkede og jeg havde sådan en trang til bare at rive den op. Jeg stillede min taske og tog min jakke og sko af. "Nu skal jeg vise dig mit hjem" Sagde Niall og tog min hånd. Han åbnede døren ind til en stor stue. Der hang billeder fra både Irland og England på væggene. Rummet var stor og virkelig flot, jeg var faktisk ret overrasket. "Her er virkelig flot" Sagde jeg og smilede til Niall. Han smilede igen og trak mig videre til det næste rum. "Her er køkkenet, mit ynglings rum" Sagde Niall og grinte. Jeg grinte med og kiggede rundt jeg tror aldrig jeg har set så stort et køkken i et privat hjem. Det var et flot køkken, der var køkken bord langs væggen og i midten sådan en lille køkkenbords ø. "Man kan godt se du bor her" Sagde jeg og smilede til ham. "Kom" Sagde Han og trak mig tilbage til Stuen. Vi gik længere ind i rummet, som var oplyst af et stor vindue der fylde en hel væg. Det var sådan et panorama vindue. Udenfor vindet var der en stor pool og et boblebad, "Det her er så min lille have eller hvad du vil kalde det" Sagde Niall og smilede igen stort. På en måde var det her virkelig akavet, men alligevel så perfekt. "Der inde er toilettet" Sagde Niall og pegede og vendte mig om. Jeg kiggede på en mega sofa og et stort tv. Men jeg kunne alligevel kun fokusere på sofaen, den kunne man have sex på. Jeg rystede på hovedet, jeg skæmte mig selv. "Der inde har jeg et rum der ikke rigtig er til noget, det er ihvertfald tom og jeg har ikke fundet ud af hvad det skal være i nu." Sagde Niall. Han trak mig hen til en trappe og i gik op oven på. "Her er der så en lille stue til, derned forende af stuen er der et stort toilet til og her kom" Sagde Niall og trak mig ind på et værelse med en stor seng. "Mit soveværelse" Sagde han og smilede tilfreds. Igen kom tanken sex, sex ,sex. Jeg måtte lærer at styre mig selv. "Her inde er mit skab så. Niall åbnede en dør og en lang gang fuld af sko, caps og tøj kom frem. "Hold da op man!" Sagde jeg og kiggede overrasket ind. Forenden af gangen han der et irsk flag.

 

"Du har et rigtig flot hjem" Sagde jeg, men mere nåede jeg ikke før Niall kyssede mig. "Hop" Sagde han i kysset og jeg hoppede op på hans hofter og smækkede benene om ham. Jeg kunne mærke noget blødt og kunne regne ud vi var i sengen nu. Jeg sad på Niall og kyssede ham. Pludselig trak han sig tilbage og lagde mig ned på sengen. "Jeg kan ikke, ikke lige nu" Sagde han og kiggede ned. "Hvad er det galt?" Spurgte Jeg og satte mig ved siden af ham. " Niall kig på mig!" Han gjorde som jeg sagde og han øjne var fuld af vand. "Hvad sker der?" Sagde han jeg og tog hans hånd. "Jeg er ked af det Lottie, men jeg kan bare ikke klarer det her!" Sagde han og kiggede væk. "Hvad mener du?" Sagde jeg og kiggede forvirret rundt, alle mine følelser omkring den her dag kom væltende tilbage, jeg kunne mærke hvordan tårrende bare begyndte at løbe ned af mine kinder og jeg slap Niall hånd, hvilket fik ham til at kigge på mig. "Lottie du må ikke blive ked af det" Sagde Niall og tog min hånd. "Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre? Tror du Louis vil kunne tilgive mig og lade os to være sammen?" Sagde Niall. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige,jeg havde aldrig set Louis sådan som han havde været. "Jeg ved det ikke Niall" Sagde jeg trist. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...