Last First Kiss (Lottie Tomlinson) [1D]

Louis Tomlinson, Louis Tomlinson. Det her er ikke en historie, hvor jeg møder ham, vi forelsker os og får fem børn og bliver gift. Mit efternavn bliver Tomlinson og vi ville leve lykkelig til vores dages ende. Det ville være underligt, da mit efternavn allerede er Tomlinson. Det er faktisk ikke nogen historie, det her er mit liv.
Mit navn er Charlotte Tomlinson, men jeg hader det navn Charlotte. Så jeg bliver kaldt Lottie.. Jeg er forelsket i Niall, den Niall fra samme band min bror er med i.
Men ingen ved det.

Hvis nogen eller Louis fik det af vide, jeg ville dø. Louis ville bare gøre grin med det, så det er noget jeg holder for mig selv. Ikke engang min bedste veninde ved noget om det.
Men hele mit liv bliver ændrede, da Louis har Niall på besøg i en uge efter deres tour..

130Likes
84Kommentarer
13870Visninger
AA

12. Kapitel 11

I går havde vi faktisk hygget os rigtig meget da vi kom hjem, vi havde fået te og boller og ellers hygget os. Louis havde helt glemt alt om Niall og jeg og vi havde faktisk haft det super hyggeligt. Jeg lå i min seng lige.

Jeg var lige vågnede, jeg var vågnede ved nogle der råbte. Jeg kunne hører Louis stemme og derfor blev jeg lidt bange. Jeg rejste mig op og gik ud i køkkenet hvor Niall g Louis stod og råbte af hinanden jeg havde ikke hørt hvad de skændes om før nu. "Niall hvordan kunne du! Hun er et barn. Hvordan kunne du gøre det bag min ryg" råbte Louis. "Det er ikke som du tror Louis!" Råbte Niall op. De stoppede begge to op og kiggede på mig. Nialls blik var undskyldende og Louis' var dræbende. Jeg og kiggede forvirrende rundt. "Jeg vidste det Lottie! Jeg har haft det på fornærmelsen hele ugen." Sagde Louis og kiggede surt på mig. "Jeg vidste bare ikke hvordan jeg skulle få det bevist!" Sagde han og kiggede over på Niall lige så surt. "Men Niall havde glemt sin mobil her ud i køkkenet og din lille godnat skat besked afslørede alt" sagde Louis. "Jeg har læst alt i har skrevet om og jeg ved alt. Jeg kiggede ned i gulvet, i det kom min mor ind og så meget forvirrende ud. "Hvad sker der? hvorfor skændes i sådan?" Råbte hun op. "Niall og Lottie er sammen" sagde Louis og min mor kiggede endnu mere forvirret rundt. "Niall og Lottie er sammen sammen, de er kærester, eller de er hemmelig kærester. Og det har de været siden mandag da du lod Lottie blive hjemme fra skole, alene med Niall" sagde Louis. Jeg var i tvivle om han vidste alt hvad vi havde lavet eller om han kun vidste at vi var kærester. Min mor kiggede forskrækket på mig "Er det rigtig?" Spurgte hun. "Ja det er rigtig. Men i skal bare blande jer uden om, vi elsker hinanden og der var jo en grund til det her var hemmeligt" råbte jeg. "Ja men at pjække fra skole for at være sammen med Niall er ikke okay" råbte Louis op. Min mor kiggede på ham og gav et blik der sagde han skulle stoppe, men håbede blik landede hurtig på mg bagefter. "Er der rigtig?" Råbte hun nu endnu højre. "Niall jeg troede du vidste bedre!" Sagde min mor og kiggede bebrejdede på ham. "Du skal ikke give ham skylden!" Sagde jeg og råbte så højt jeg kunne. "Giv for helvede Louis skylden, det er hans skyld vi måtte holde det hemmeligt. Vi kender jo hans holdning til det her og vi havde planer om at fortælle jer det når tiden var rigtig og på en anden måde" råbte jeg op.


Nialls synsvinkel:

Jeg var ved at gå helt fra hinanden, jeg kunne mærke hvordan skylden og tørnede pressede sig på g jeg kunne græde og skrige lige nu. Jeg havde lyst til at løbe hen og kramme søde Lottie lige nu. "Lottie gå ind på dit værelse, jeg snakker med Louis og Niall i mens" sagde Lotties mor. "Jeg efterlader ikke Niall!" Råbte hun og fat i min hånd. Jeg trak hende ind til mig og kyssede hende på panden til stor afsky af Louis. "Det er okay søde" sagde jeg og skubbede hen blidt hen mod døren. Da Lottie var gået var jeg helt knust jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, jeg vidste vi jo på et tidpunkt skulle fra hinanden, men jeg havde håbet at der for det første havde jeg håbet vi kunne sige ordentlig farvel. Jeg havde også håbet vi kunne have fortalt de andre om os. Jeg kiggede ned i mine hænder der lå i mit skød, Louis ville hade mig for altid efter det her. "Jeg er virkelig skuffet over jer begge to faktisk" Sagde Louis' mor. "Niall, I skulle have sagt noget til os!" Sagde hun og kiggede surt på mig. Jeg havde løst til at råbe op og sige at vi forhelvede ikke kunne på grund af Louis holdning omkring det hele her. "Louis du burde have sagt noget til mig og du brude ikke have kigget sådan i Niall mobil!" Sagde hun strengt. "I opfører jer som børn!".

Lotties synsvinkel:

Jeg gik rundt som en forvirret høne uden hoved inde på mit værelse, jeg kunne ikke hører hvad de snakkede om, men jeg vidste hvor det her ville gå hen af. Lige meget hvad skulle Niall hjem i dag, men jeg ville ikke have han rejste. Jeg vidste ubemærket godt at Louis ikke ville lade ham blive efter det her. Jeg tog en hurtig beslutning og begyndte at pakke en masse ting ned i en taske ned i min taske. Jeg pakkede alt jeg ville få brug for, som make up, tøj og en masse andet. Da tasken var helt pakket kastede jeg den ud af mit vindue, så den var klar. For lige meget hvad ville jeg ikke bo i det her hus uden Niall, om jeg skulle tage bus og tog for at komme til London ville jeg gøre det. Jeg satte mig nu med på sengen og ventede, selvom det var umuligt.

 

"Lottie kommer du her ind" råbte min mor og jeg rejste mig med et sæt. Jeg gik forbi Niall på gangen, han havde grædt og så trist ud. "Hej min skat" sagde hun og pegede på stolen som tegn til jeg skulle sætte mig. "Okay Lottie det her er noget rod, så jeg springer lige til sagen. Fortæl hvad der er sket" sagde hun og kiggede på mig med et blik jeg ikke kendte. Jeg forklarede hende hvad der var sket de sidste par dage og hun virkede mere og mere forstående. "Okay Lottie, jeg kan følge dig. Men det kommer ikke til at holde det her!" Sagde hun og kiggede faktisk en smule trist på mig. "Lottie må jeg spørger dig om noget?" Hun kiggede med det samme ukendte blik. Jeg nikkede "Har Niall og dig haft sex?" Spurgte hun mig. Spørgsmålet kom bag på mig, jeg troede sådan noget var privat. "Svar mig Lottie!" Sagde hun og hende ansigt blev mere surt. "Lige meget hvad har det intet med dig og gøre, og jeg vil ikke fortælle dig det, det er privat og du skal bare blande dig uden om!" Sagde jeg og rejste mig op. Jeg vidste at min opførelse hav de givet hende svaret. "Lottie sæt dig ned!" Råbte hun og rejste sig også op. "Lottie, Niall rejser nu. Og i kan ikke længere være kærester" Sagde min mor. Jeg begyndte at slå ud efter hende og skrige op. Hun forsøgte at holde mig tilbage med, jeg kæmpede mig fri og løb ned til Niall der pakkede sine ting.

 

Louis kom ind og bad mig gå men jeg ville ikke. "Gå ind på dit værelse Lottie!" Råbte han op. "Du skal ikke tale sådan til hende" råbte Niall op. Louis grab fat i mig og slæbte mig ind på mit værelse, selvom Niall gjorde modstand. Tårrende trillede ned af mine læber og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg sad inde på mit værelse lidt og vidste ikke hvad jeg skulle gøre, så slog det mig tasken. Jeg låste døren og venter til Niall og de andre gik ud i gangen. "Lottie kommer ud ud og siger farvel?" Spurgte min mor. Som om det farvel ville blive et kys og kram. "Nej" råbte jeg tilbage. Jeg kunne hører de var i gangen,så jeg hoppede ud af vinduet.Jeg løb forsigtig om i forhaven, og kunne se hans bil. Jeg skulle lige til at hoppe ind, da døren blev åbnet. Niall lagde sine ting ud i sin bil og mit hjerte bankede, hvad nu hvis jeg ikke fik muligheden for at tage afsted med ham. "Niall du har glemt en ting" Råbte min mor og de gik alle ind igen. "Lottie sidste change!" Råbte min mor, hvilket var mit tegn til de var langt nok inde i huset til at jeg hurtig kunne løbe hen til hans bil. 

 

Jeg hoppede ind på bag sædet og lagde mig ned hvor fødderne skal være. Jeg kunne høre de kom ud og mit hjerte slog hurtigere end aldrig før. "Farvel Niall" sagde Louis og min mor. Niall hoppede ind i bilen, og satte sig til rette. Han kiggede en hurtig gang ud på Louis, som havde et tomt ansigtsudtryk. Han tænde bilen og begyndte at kører. Da han havde kørt i noget tid kørte han ind på en rasteplads. Niall sad bare og stirrede ud i luften, og så brød han ellers sammen. Jeg havde lyst til at springe frem og kramme ham, men det var for tidlig vi skulle længere væk ellers ville han nok kører mig hjem.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...