Nine month's. |One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2013
  • Opdateret: 30 okt. 2013
  • Status: Igang
Natalee Texas, vågner op fra en nat som ingen skulle tro. Hun gik i seng med hendes kæreste's bedsteven. Natalee er som mange andre piger, køn, klog, flot, men ikke helt. For så ville hun ikke have forholdet til den verdensberømte Louis Tomlinson. En fejl fandt sted på 17 Black, en fejl som kun kan begås af Natalee. Harry og Nat endte ud med at have sex. Og efter 3 uger finder hun ud af at hun er gravid med Harry. Natalee er 18 og om ingen omstændigheder klar til barn. Hvordan reagere Harry når Natalee fortæller ham at han skal være far? Og aller vigtigst hvordan reagere Louis? Og resten af bandet? Og ville mangermentet overhovedet acceptere det? Hate træder i karakter, og det gør Nat utroligt usikker på om hun overhovedet ville beholde barnet. Det bliver ikke ligefrem en dans på roser for den unge Natalee... [Følg med] *Læsning på eget ansvar*

37Likes
30Kommentarer
2159Visninger
AA

3. Crying hard.

Jeg havde ligget og tænkt lidt over hvad jeg skulle sige til Louis, og hvornår det perfekte moment ville være. Men det bliver nok ikke et perfekt moment. Jeg har været i seng med Harry? Det er ikke perfekt for hverken Louis eller mig. Tværdigmod er det nok det værste der kunne se for Louis og mit forhold. Også Louis og Harry's forhold. Tænk hvordan fansene reagere, hvis de finder ud af det? Men det gør de ikke, hvis jeg bare holder tæt.


Medicinen havde gjort mig træt, så jeg prøvede på at sove. Hvilket faktisk var umuligt med alle de læger der gik og trampede ude på gangen. Wah. Jeg hader hospitaler. Der lugter af syge mennesker, ikke for at kritisere de syge eller noget som helst. Men det lugter rigtigt skidt. 


Jeg lå med hovedet ud mod gangen, så jeg kunne se hvornår Harry kom. Jeg ville helst bare lade somom jeg sover når han kommer, for når vi er alene på afdelingen og de andre sover, tager jeg ingen chancer. Jeg mener Harry er en fin fyr, men jeg tror i forstår. Jeg ville helst ikke skændes, eller bryde ud i flere tusinde tårer her. Too many peoples. 


Harry kom listende ind af døren. Han ville ikke vægge mig. Sødt nok egenligt. 


Fuck det havde jeg helt glemt. Ella ville komme for at hente mig hos Harry! Pis, pis og atter pis. Jeg satte mig brat op i sengen og skuede lidt til højre og venste. Harry havde fået øje på mig, og så ret nysgerrig ud. "Hvad er der?" "Ella! Ella ville hente mig." Han kiggede uforstående på mig, og rystede på hovedet. "Hvad mener du? Hvem er Ella?" "Ella er min veninde. Hør Harry jeg ville virkeligt ikke skabe noget splid mellem os, men. Jeg tog din mobil imorges og ringede til Ella. Ja min veninde..." Han så lidt mere forstående ud, hvilket nok også var tilfældet. "Jeg har kode på?" Han lavede store øje, og trak sig lidt tilbage. "Tror du ikke Louis har fortalt mig den for længst." Han rullede øjne, og jeg lagde mig igen. "Og, har du ikke travlt? Jeg mener du er jo kendt. Faktisk så kendt at piger græder," Måske var det en fornærmning, men den var god. "Jo, jeg skal til presse konference 3:20 pm." "Klokken er 3:05 pm nu." Jeg lå med det største smil under dynen. Han skulle ikke se det så jeg trak dynen helt op til mit ansigt. 


Louis havde godt fortalt om noget presse, for deres nye film. This is us. Der ville være premiere imorgen, i London. Jeg ville helt klart sige ja hvis Louis spurgte om jeg ville med. Men det sker nok ikke når han for det afvide. Jeg er den tarveligste kæreste på hele jorden. "Jeg må gå nu, ellers kommer jeg for sent." Han stilte sig i døren ud til gangen. Han stod rigtigt og betragtede min klamme bandage. Den abe. 


Jeg kunne se hvor meget han overvejede at gå hen og give mig et farvel kram, men han undlod. Tilbage lå der et par The breve, en pose vingummier og det nye Glamour magazine. Han er da ikke så slem. Men så kommer spørgsmålet, hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke komme op på benene. Jeg kalder da bare på en læge. "Hey, undskyld? Men ville du lige hjælpe mig?" Jeg rakte hånden op, ligsom i skolen. Bare det ikke bliver en vane, hvis jeg skal være her i lang tid. "Ja?" "Jo jeg tænkte på om du måske gad række mig det blad der ovre, og de vingummier og lave mig noget The?" Okay måske er jeg lidt luxus dyr, og udnytter lægerne. Men hvad så, man er ikke altid på et hospital. "Selvfølgelig," hun rakte bladet og slikket, og tog The brevene med. 


Egenligt er det ikke ret slemt på et sygehus, kun lugten. Men den vender man sig ret hurtigt til. 


Jeg sank tilbage i sengen. Gud hvor jeg savnede Louis. Og Gud hvor havde jeg hovedpine. Jeg må sove. Men straks fløj en læge ind på afdelingen, og nærmest kvalte mig med medicin. Hun satte sig ned i en stol ved siden af mig, og spurgte ind til hvordan jeg havde det. "Jeg har ret slem hovedpine, og jeg føler mig ikke helt tilpas," jeg ville ikke lyve, men jeg har faktisk også ondt i armene og benene. Sådan ondt i kroppen, hvis man nu har sovet dårligt. Men det tror jeg ikke er muligheden her. "De piller jeg har givet dig, ville hjælpe mod hovedpinen, men kan have nogle bivirkninger," "ja?" "Du ville føle dig meget ensom, og uden for. Måske ville du endda for kvalme, men det er meget sjældent." Jeg sank en klump. Kvalme? Det går nok, jeg er tapper. Hun rejste sig, uden at sige et ord. Hun fortsatte bare ud på gangen og satte af til højre. 


*  *  *


Jeg havde ligget hele dagen i sengen, bare kigget ud af døren til gangen. Det var røv sygt. undskyld mit sprog. Faktisk kunne jeg godt mærke hvor ensom jeg følte mig. Og det er endnu værre når jeg ikke har min mobil, så kan jeg ikke ringe eller kontakte mine veninder. Og hvem ved hvor sur det kan være Ella bliver? She's that kind of bitch you can't fuck with. Ella tror alle kender hende, okay det her bliver lige mellem os. Men engang var Ella, Louis og jeg i parken. Og et par piger kom løbende, og så sød som Ella nu er spørger hun om de ville have hendes autograf. Hun troede de ville have hendes autograf, men det var nu bare Louis. 


Mit hoved gjorde stadig ondt, og min krop var helt slap. Den kaldte næsten efter Louis. Min trang til bare at ligge og putte med ham blev større og større. Også min trang til starbucks. Men nej, jeg er på et hospital. Ingen starbucks og ingen Louis. Hospitals sucks. 

Hvis jeg bliver ved med at have ondt i kroppen kan jeg ikke komme til træning. Det var ellers meningen at jeg skulle optræde næste uge. Ballet. Jeg har gået til det siden jeg var 9, og er faktisk ret god hvis jeg selv skal sige det. Så lad os håbe jeg snart for det bedre. Også så jeg kan tage hjem til Louis og jeg. Vi bor i en stor lejlighed. Ja selvfølgelig er den stor Louis har massere af penge. 


En læge kom ind på stuen, og spurgte hvordan jeg havde det, og om der var noget jeg kunne tænke mig før kantinen lukkede. 


"Nej, ellers tak. Mit hoved gør forfærdeligt ondt. Men jeg har ikke så ondt i kroppen mere," jeg fik øje på pillerne i hendes hånd. Jeg sukkede langsomt, og tungt. "Her, tag dem. De ville hjælpe dig. Det er helt hundrede, både hoved og krop." Jeg smilede, og tog straks pillerne op til munden. 


Der var gået 2 timer, og som lægen havde forudset var alle mine smerter væk. Jeg havde fået lov til at gå, men først skulle jeg tjekke mig ud. 


"Jeg går nu," jeg trak hende lægen som havde hjulpet mig mest ind i et kram, og et fast håndtryk. "Det gør du bare. Hav det godt, og pas på helbreddet." Jeg fandt vej ved trapperne som gik ned til udgangen. Jeg trykkene hårdt håndtaget ned mens jeg fik en meget ubehagelig følelse i maven. Sidst jeg var på et hospital var da min mor døde. Hun havde kræft. Efter hendes død da jeg var 14 flyttede min far og jeg. Jeg kan huske hvor knust jeg var, jeg lukkede alle ude. Men heldigvis havde jeg nogle gode veninder, som støttede mig, og fik mig op igen.


Jeg slap håndtaget og kiggede mig lidt omkring. Harry var vel kørt, ja det var han jo. Hvordan skulle jeg komme hjem? Taxa. Jeg gik rundt i mine egen tanker da jeg blev stoppet af et skilt. Det var et bus stoppe sted. Man kunne selvfølgelig også tage bussen. 


*  *  *

Jeg var kommet hjem, Louis var ikke hjemme endnu men det var klart. Han skulle være til presse hele dagen. Den stakkel, de har det virkeligt hårdt. Men de har hinanden, det er også det der gør dem så stærke. Justin Bieber er alene om sin karriere , det er også det der har kørt ham lidt ned. Hash, og stoffer. Han har ikke en at være sammen med om det, mens de andre er fem om det. 


Jeg var trukket i joggings tøjet, for det var koldt uden for. Vinden susede, og bladende faldt af træerne. Så kunne man godt mærke det var blevet efterår. Niall havde fødselsdag om nogle dage, så Louis og jeg havde planlagt en lille hemmelig shopping tur. Hvis altså jeg kan holde det så længe at jeg har været sammen med Harry. Det fylder meget i mit sind, og som den trofaste kæreste jeg har udgivet mig for at være ville jeg fortælle ham det med det samme. 


Jeg trak sammen i sofaen da en kold fornemmelse ramte min mave. Skyldfølelse. Et par uvedkommende tårer trillede hurtigt ned af mine kinder, og inden jeg havde set min om sad jeg helt sammen krumpet i sofaen med hævede og blodsprængte øjne mens mascaraen løb baner ned over mine kinder ned til min hals.


*  *  *


Jeg havde fundet et par smøger ude i vores skab, vi har altid smøger men kun til gæster. Eftersom vi for mange gæster, eksempel Zayn som ryger, skal vi have et par smøger liggende. Jeg tændte den, og begyndte stille at indånde den tågede røg. Det var en dejlig fornemmelse der gik gemmen min krop, men alligevel kunne jeg godt mærke det var helt forkert det jeg havde gang i. Jeg har røget før, også i den periode da min mor lige var død. Røget som 14 år, det er altså hardcore, men ikke sejt.


Jeg var krøbet over i en af vores hjørner i huset. Røgen generede mine øjne som helvede, men jeg var ligeglad. Jeg skulle bare have den smøg. Min hvide trøje var ellers også blevet ret sort i kragen. Men mine leggins var helt uskadt. Det var det outfit jeg havde haft på til festen, på 17 Black. En af mine veninder som også kender Harry havde inviteret mig, hun hedder Susan. Louis var ikke taget med fordi han var ude hos nogle venner, som han ikke ser så tit mere. I ved hvorfor. Han har jo travlt.


Jeg sugede løs på smøgen, det varede en evighed. Jeg askede ned i et askebærer som jeg havde hentet ude fra køkkenet. Jeg savnede Louis som en sindsyg, og ikke. Når han kom ville han spørge ind til hvad der var sket, og hvordan festen var gået. Jeg ville blive afsløret for hurtigt. Han kender mig så godt. Jeg sugede lidt mere på smøgen, indtil den var fuldstændig smuldret. 


Jeg skulle til at tænde for den nye, jeg allerede havde fået op i hånden. Da en nøgle drejede ude i gangen. Det var Louis. Hvad ville han ikke sige? Jeg gemte mit ansigt i mine hænder mens jeg trak smøgerne lidt tættere på mig, så de lå lige neden for mine fødder. 


Min hulken blev højere og højere, og inden jeg havde set mig om kom Louis løbende ind i stuen. Det tog ham ikke lang tid for at finde mig i et af hjørnerne og med det samme faldt hans bekymringsfulde øjne på mig.

 

________________________________________________________
 
Hej! 26 favorit lister, det er totalt fedt! Jeg elsker jer det betyder så meget. I må meget gerne skrive en kommentar, og like! Det ville gøre mig super glad. Tak for alt x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...