Don´t worry, Be happy

En pige ved navn Hanna, har det meget svært. Hendes mor er alkoholiker, og har aldrig taget sig Hanna. Hanna har altid haft det svært, men nu har hun besluttet sig for at lukke alt ude. Hun har ændret sig selv og er blevet iskold, hendes stil har hun også ændret. Men en dag tager hende og hendes bedste veninde i byen. Hun for lidt og drikke og ender i snak med Harry, de holder kontakten og de støder på en masse problemer. Kan hun klare det?

7Likes
0Kommentarer
633Visninger
AA

2. The new me

Jeg var ændret, jeg var ikke som før. Jeg ikke den lille lys håret pige, som gør hvad alle siger. Nej, det var dengang, jeg træt af folk tror de ejer mig. Nu gør jeg hvad det passer mig, og folk kan bare komme med deres kommetare, for jeg er lige glad nu. Igen ting sårre mig, jeg er iskold.

Jeg skal i skole, jeg tog min mobil og kiggede på klokken. Der er fem minutter til klokken ringer, jeg rejste mig fra sengen.  Jeg tog mine bukser på, hæv ned i den så de sad på røven, der sad en jern kæde ned af bukserne. Jeg tog min sorte T-shirt, hvor der var et biled af en engel der hang på et kors.

Jeg gik ud på bade værelset, tog min mascara på jeg lagde et ret tyk lag, efter tog jeg min eyeliner og tegnede mine øje op. Jeg tog og klaskede lidt puder i hovedet, så min hud blev lidt lysere ikke så jeg lignede et lig, for det var ikke meningen.  Jeg lod mit sorte hår hænge løst, jeg toperde det lidt så det var mere fyldigt. Min mor var lidt sur over jeg havde farvet det, men jeg er lige glad og hvornår er hun begyndt at tænke på mig. Jeg børstede hurtig tænder, og tog min taske på, som hang ned ad røven. Klokken var snart halv 9, jeg kom en halv time for sent, men fuck det.

 

 

Jeg kom over på skolen, trådte ind af døren. Alle kiggede, jeg var iskold uden at sige noget gik jeg tværs over lokalet hen til min plads. ”Nå, Hanna hvorfor kommer du for sent Igen” sagde læren. Jeg kiggede iskold uden følser, for kunne hun ikke være lige glad. Og for at provokere hende lidt, begyndte jeg bare at vippe på stolen, hun kunne rende mig et hvis sted. Hun kiggede væk igen, efter som jeg ikke svarede hende, hun så ret sur ud. Jeg tog mine høretelefoner i øret, og satte noget metal på.

Jeg sad på kontoret, der havde jeg efter hånden været en del gange. Min lære synes åben bart jeg var flabet og provokerende. Hun sagde jeg ikke skulle høre musik, og så sendte jeg hende dræber blikket og sagde du bestemmer ikke over mig. Jov det gør jeg når du er i min time. Og jeg svarede næ, og gav hende fingeren, og nu sidder jeg her. Det giver jo ingen mening, hvad har jeg gjort. Inspektøren kiggede på mig og sagde en hel masse, jeg hørte noget med det skal du ikke gøre igen. Men ellers ikke andet for det røg ind af det ene øre, og ud af det andet. Han spildte bare min tid, jeg nikkede bare og sagde ja eller okey. Jeg fik endelig lov at gå, jeg gik hen ad gangen og hen til mit skab.

Jeg lagde nogle bøger ind i skabet og lidt væk kunne jeg se, Benjamin stå, han troede han ejede hele skolen, alle så op til ham fordi han var den propulæreste dreng, men i min verden er han en stor ting. Han mobbede også, for at blive mere propulær.

Engang blev jeg såret hvis han sagde noget, men nu er jeg fuldstændig kold. Han kom gående over til mig, bare fordi min stil ikke var som hans og alle andres mere. Nej jeg føler mig stærkere i det her tøj. Ja nu, var jeg en stæk person, der lukker alt ude, før lukkede jeg ikke ting ude og blev let såret, fordi jeg tog ting personligt. ”Hva så Hanna, jeg hørte du var på kontoret” sagde han med en sej stemme, synes han selv. Jeg kiggede op og ned af ham, rullede øjne og efter sendte jeg ham dræber blikket, og sagde iskoldt ”Ja” og vente ryggen til og gik, for at vise ham han ikke er noget. Han gik efter, for han kan ikke klare når folk ikke er, som han forventer ”Hvad havde du lavet” lød det fra ham. Jeg vendte mig om løftede det ene øjenbryn ”Hvad rager det dig” og gik videre.

Han gik ikke efter, han vidste jeg var lige glad med ham. Jeg vandt den her, jeg var glad, men viste ingen følser. Ingen skulle se mig glad, for jeg var ikke glad, mit liv stinker.

Jeg havde den her facade på, fordi den udtrykker mig meget bedre, lige glad med alt, og det er jeg, jeg vil ikke gå psykisk ned pga. nogle latterlige ting. Jeg inorede bare hvis der er noget, og så har jeg det meget bedre.

Jeg sad inde i klassen, læren var stadig ikke kommet. Jeg sad og vippede lidt på stolen, der var stadig lang tid til vi havde fri. Jeg kiggede ned på mine negle, den sorte neglelak var ved at ryge af. Jeg rejste mig op, tog min taske på, jeg gad ikke at være i skole.

Jeg begyndte at gå, jeg var næsten ved døren da Søren råbte ”Går du Hanna” ”Ja” råbte jeg iskoldt mens jeg rullede med øjnene. ”Det må du ikke, jeg siger det til læren” Råbte Søren, han gør alt hvad læren siger og er de voksnes dreng. Jeg kiggede ikke på ham, men gik videre mens jeg bare gav ham fingeren. Jeg hørte ham sukke.

Uheldigvis mødte jeg lige læren, ”Du skal ind til time” sagde hun fordi jeg var ved at gå. ”Jeg kommer om lidt” Sagde jeg. ”Super” hun gik. Jeg havde løjet hende lige op i fjæset, som om jeg kom. Hvem tror hun jeg er, en der gør som hun siger, nej det var da det sidste jeg ville.

 

 

Jeg var lige kommet hjem klokken var kun tolv, men jeg var også gået før. Der bliver helt sikkert ringet hjem, det har jeg prøvet før. Jeg lige glad, hvad kunne de gøre ved det. Jeg tog min mobil, ringede til Katrine hun er min bedsteveninde, og det har hun været så længe jeg husker. 

Hun var ikke som mig, hun havde den rolige stil i forhold til mig, det havde jeg også før. Men ikke mere, men jeg er stadig den samme når jeg er sammen med hende. ”Hej det Katrine” Lød det i telefonen. ”Heeej, hva så” sagde jeg og smilede for første gang i dag. ”Ikke så meget, er i skole men der frikvaterlige nu, er du ikke i skole?” ”Nej, jeg orkede det ikke, og blev også sendt op på kontoret, fordi jeg rejkede fuck af læren og var provokerende.” sagde jeg. Hun grinte lidt, fordi det ikke var første gang. ”Nå, men vi tager i byen i morgen ikke” sagde hun glad. ”Om vi gør det er fredag, så skal der festes” grinede jeg bare. ”Okey godt, men jeg bliver nød til at løbe, ses” ”ses, i morgen” sagde jeg og lagde på.

”Hvorfor tog du hjem fra skole” hørte jeg min mor sige, hun var lige kommet hjem. Jeg gad ikke snakke med hende, jeg er træt af hvordan hun op føre sig. Det ikke min skyld hun ikke kan lade være med at drikke, og aldrig har taget sig af mig som lille. Min far har jeg aldrig set, han forlod min mor, fordi hun blev ved med at drikke, og jeg forlader hende også snart. Det grunden til at jeg er som jeg er, lukker alt ude fordi sandheden er at jeg ikke kan klare det. ”Fordi” råbte jeg bare. Min mor lå i sofaen som sædvanlig, omgivet af øl. Jeg gik ind på værelset, jeg skulle i hvert fald ikke kigge på hende.  Aldrig i mit liv har hun været der for mig, jeg har gjort alt selv. Da jeg var mindre blev jeg slået, hvis jeg gjorde noget jeg ikke skulle. Men nu har jeg besluttet mig for at lukke alt ude, for så er alting godt. Katrine hun ved alt sammen, jeg har tit været hos hende en uge, da jeg var mindre.

Jeg lå bare i sengen, tænkte lidt på i morgen. Det skulle nok blive fedt med en tur i byen, det lidt tid siden jeg sidst havde været det. Jeg kneb langsomt mine øjne i, og lagde mig til at sove.

__________________________________________________________________________

 

Det her er min første movellas, jeg håber i vil læse den :)) xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...