Don´t worry, Be happy

En pige ved navn Hanna, har det meget svært. Hendes mor er alkoholiker, og har aldrig taget sig Hanna. Hanna har altid haft det svært, men nu har hun besluttet sig for at lukke alt ude. Hun har ændret sig selv og er blevet iskold, hendes stil har hun også ændret. Men en dag tager hende og hendes bedste veninde i byen. Hun for lidt og drikke og ender i snak med Harry, de holder kontakten og de støder på en masse problemer. Kan hun klare det?

7Likes
0Kommentarer
575Visninger
AA

6. The Boys

Jeg vågnede da en duft af bacon overtog min søvn. Jeg satte mig op, og så jeg lå i sofaen. Jeg tog min hånd og kørte gennem mit hår, så mit sorte lang hår ikke faldt ned i mine øjne. Jeg tog en hånd foran min mund, og gabte.

"Sovet godt søde?" hørte jeg en fnise. Jeg røg med et sæt op i sofaen, jeg fik et chok. Jeg hørte en grine bag mig, "Fik du et chok." Jeg kunne høre det var Louis, jeg vendte langsomt mit hoved over i hans retning. "Øhhh nej, og ja jeg har sove meget godt, hvad med dig?" sagde jeg lidt doven. "Joo, jeg har sovet godt" sagde han med et smil. Han tog sin hånd op i håret, og kløede sig i håret "Nå men, jeg kommer faktisk bar for at sige der er morgen mad" smillede han og gik. 

Jeg fik endelig rejst mig op i sofaen, og fik taget tøjet på fra i går. Jeg lignede sikkert en død fisk, eller noget i den stil. Jeg slæbte mine fødder langs gulvet og ind i køkkenet, hvor de andre drenge sikkert sad. 

Drengene sad om bordet, jeg kunne se der var en ledig plads ved Niall. Jeg gik over til Niall, og satte mig ned. Jeg sad over for Harry, det var lidt akavet for vi havde kysset igår. Jeg ved ikke hvorfor, men det gjorde vi altså. "Hva så Emily, har du sovet godt?" sagde Niall, som sad ved siden af mig. "Ja, jeg har da sovet okey godt" sagde jeg med et lille grin, selv om det ikke var sjovt. Jeg kiggede hen over bordret, og kunne ikke lade værre med at overse de bacon der havde vækket mig. Jeg tog nogle bacons og en bolle med pålægschokolade. 

 

Vi havde endelig fået spist morgen mad. og sad inde i stuen. Tænk at mig og Harry havde kysset igår, det virkede helt underligt. Vi havde det da meget godt sammen og han var en god ven, men mere var vi da ikke. Okey han har hjulpet mig og snakket med mig, han er virkelig sød person. Men det var bare lidt underligt, men af lige vel føles det rigtigt. Jeg ved ikke rigtig, vi er jo kun venner.

"Hva så søde?" hørte jeg Harry sige. Jeg blinkede en gang med øjnene, da et gik op for mig at jeg havde siddet og gloet på ham. Nej hvor pinlig jeg havde totalt ned stiret ham for sygt. Jeg kunne se Harry sad og smilede. Jeg kiggede ham i øjne og hans øjne borred sig lige ind i mine. Jeg kunne se hans øjne var fuld af kærlighed, men jeg skyndte mig at kigge væk. Jeg kunne mærke farven i mine kinder kommer frem, jeg kiggede ned i gulvet. Jeg blev til at sige noget, ellers var det for pinligt. "Ik så meget dig?" var det eneste jeg kunne få ud af mine læber. Jeg kunne høre ham fnise "det okey søde" sagde han.      

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...