Don´t worry, Be happy

En pige ved navn Hanna, har det meget svært. Hendes mor er alkoholiker, og har aldrig taget sig Hanna. Hanna har altid haft det svært, men nu har hun besluttet sig for at lukke alt ude. Hun har ændret sig selv og er blevet iskold, hendes stil har hun også ændret. Men en dag tager hende og hendes bedste veninde i byen. Hun for lidt og drikke og ender i snak med Harry, de holder kontakten og de støder på en masse problemer. Kan hun klare det?

7Likes
0Kommentarer
667Visninger
AA

5. Help

Jeg var usikker på om jeg kunne fortælle ham det, men han virkede bare som en jeg kunne stole på. Han lagde sin hånd på min ryg, og bevægede den op og ned af min ryg. 

Det slog mig lige,hvordan kunne han vide hvor jeg bode. "Hvordan viste du hvor jeg bode?" sagde jeg trist. "Du sagde du bode tæt på The London Eye, og en af mine venner bor der, så han fortalte mig hvor du bode." Jeg kiggede på ham og sendte ham et lille smil, selv om jeg var ked af det.

"Hvem gjorde det?" sagde han, og kiggede trist på min kind. Jeg vidste ikke om jeg skulle sige det, men jeg havde af lige vel ikke noget at miste så.. "Kan jeg stole på dig Harry?" sagde jeg, og kiggede ham i øjne. Han nikkede, "Ja, du kan stole på mig!" Tårene pressede på, jeg kunne ikke snakke om min mor.

Mine øjne var fyldt med vand, jeg sad lænet ind til Harry, som trøstede mig. Han så spørgene på mig, for at finde ud af hvem det var. Jeg åbne langsomt munden, kiggede ned i jorden. Det her var en følsomt emne, det var svært at sige. "Harry det var.. det var min mor Harry." Jeg kiggede ned i jorden, mine øjne var fyldt med tåre. En tåre trillede ned af min kind.

 

 

Harrys Synsvinkel: 

Det hele gik i sort, da hun sagde det var hendes mor. Hendes mor, hvad, hvordan og hvorfor? Hun græd, jeg kunne ikke lide at se hende græde. Jeg kendte ikke Hanna så godt, men det var som hun stolede på mig, og jeg stolede på hende. Hun lagde sit hoved på min skulder og græd, hun blev nød til at være her. 

Jeg var bange for hvad hun har gået igennem sit liv, siden hendes mor har slået hende. "Hanna hvad råbte du til din mor, da jeg stod ude ved døren?" Jeg ved godt det måske ikke lige er det man spørger om, og det er lidt underligt, men jeg var nysgerrig. "Er du sikker på du vil vide det Harry" Sagde hun og kiggede mig i øjne, hun havde virkelig smukke øjne. Jeg nikkede kort, jeg elskede når hun sagde mit navn. 

"Jeg sagde, eller råbte.." Hun tog en dyb indånding, før hun snakkede videre. "Fuck dig! Din fede ko, jeg har ingen ting til åres for dig mor!" Sagde hun, det kom bag på mig hun sagde det, for hun virkede stille. De måtte ikke lige have det bedste forhold, det gør mig virkelig ked af det. Hun virkede ikke ked af at hun havde sagt det til sin mor. 

Louis trådte ind ad døren, han så lidt trist hun. "Hvad der sket Hanna, er okey?" sagde han trist, og gik over og satte sig ved siden af mig og Hanna. Hun smillede skævt til ham, med lidt tåre i øjne. "Du kan godt fortælle ham det Hanna, du kan stole på mig og drengene" sagde jeg, og kyssede hende kort på panden. Louis smillede til mig, fordi jeg kyssede hende, men det er typisk drengene de misforstår alt.

 

 

Hannas Synsvinkel:

Louis havde spurgt om hvad der var sket, jeg vidste ikke om jeg skulle sige det. Men Harry havde sagt jeg kunne stole på drengene, så nu tog jeg bare chancen. "Jeg kan stole på jer drenge ikke?" sagde jeg, bare for at være sikker. De nikkede begge to, og virkede meget interesseret "Min mor har slået mig" sagde jeg, jeg med lidt tåre i øjne. Selv om det ikke betyder noget for mig, men det var hårdt at snakke om mit liv. For intet i mit liv gav mening, sådet er hårdt at snakke om. 

"Din mor, hvorfor?" Lød det meget overaskende fra Louis. Jeg ved ikke om jeg stolede på dem, men hvis det kom ud, vil det ikke betyde noget for mig. For smerten i mit hjerte kan ikke blive større, er jeg sikker på. "Vil du fortælle om dig og din mor?" spurgte han trist. Jeg nikkede svagt, og begyndte så "Det er lidt svært for mig, der ingen der rigtig ved det." Jeg skulle lige have vejret men de virkede forståne. "Min mor er Alkoholiker og drikker hele tiden, så det betyder hun aldrig har været der for mig! Jeg har ingen far han forlod os, jeg ser ikke min familie pga. min mor. Hun har slået mig som lille, men ikke så voldsomt. Ja hun har faktisk aldrig været der for mig, for de hun aldrig er til stede og er fuld. Det har taget hårdt på mig da jeg var midre, da jeg ikke havde en mor som jeg kunne snakke med, som alle andre normale. Det tog så hårdt på mig at jeg har ændret mit liv, jeg har valgt at lukke alt ude. Min stil er ændret før havde jeg lyst hår, en normal stil som alle men nu." De var helt op sat i min snak, det var dejligt, men svært at snakke om. "Men nu kan man sige jeg er det modsatte, jeg var eller, er iskolde over for alle. Lader som om ingen ting påvirker mig, og lukker alt ude, jeg bliver tit sendt på kontoret, fordi jeg er iskold og hvis nogen siger noget svare jeg igen og giver dem fingeren. Jeg hader at være en anden end jeg er, men jeg føler mig bare så svag hvis jeg ikke er iskold. Jeg hader den nye mig, men også min gamle der var svag. Jeg har tit tænkt, hvor vil livet være nemmere hvis jeg ikke var her. Min mor betyder ingen ting for mig, og det har hun aldrig gjort. For mig er hun ikke min mor, men en eller anden fuld og sindsyg dame. Men jeg kan ikke klare det her mere, jeg vil ikke græde. Jeg er svag" Sagde jeg, tårende trillede ned af mine kinder.

Jeg kunne skinne Louis og Harry, som sad med tåre i øjne. Louis og Harry gav mig pludselig et kæmpe kram, jeg var forvirret. "Du ikke svag, alt det du har været igennem søde! Du er overhovedet ikke svag, jeg har fuld respekt for dig! Du må ikke give op, kæmp videre vi er her alle for dig, tag din gamle jeg tilbage, du skal være som du vil, ikke have en facade på" sagde Louis, mens han krammede mig mere. "Jeg giver ikke op, det er dejligt i er der for mig, selv om jeg kun kort kender jer kort." Sagde jeg mens, jeg kiggede ned i jorden. De smilede begge, som tegn på de var her for mig. "Må de andre drenge vide noget babe, eller vil du holde det mellem os?" spurgte Harry sødt om, jeg kunne ikke klare han sagde babe. Altså på den gode måde, det for mig til at besvime. 

"I må godt sige det til dem, bare jeg kan stole på dem" sagde jeg og kiggede dem begge i øjne. "Okey søde" sagde Louis. "Nu vil jeg lade jer være lidt alene" sagde han og blinkede, mens han sendte Harry en underlig blik. 

 

Efter lidt tid, og jeg var glad igen gik vi ind i stuen. Heldigvis spurgte drengene ikke om det, så et var meget dejligt. Jeg satte mig i sofaen og kiggede rundt. 

Der hang et billed på væggen af alle drengene, de stod på en scene. Jeg viste at de spillede i et bandt, det havde Harry sagt, men hvilket viste jeg ikke. Der stod One Direction under billedet, jeg tror det var deres navn. Der var lidt akavet stemning, så jeg kunne ligeså godt spørge ind til bandet. 

"Hvad hedder jeres band?" sagde jeg med et smil. De kiggede alle på mig som om jeg var dum. "Hehe, One Direction" sagde Liam og blinkede. "Hmm.. okey, hvad spiller i pop, rock eller.." sagde jeg, for jeg viste det jo ikke. De sad og fniste af mig, "Vi spiller rock" lød det fra Niall, som sad i en strik trøje, mens han fniste lidt. "Fedt nok, har i så spillet rock i lang tid eller..." sagde jeg og virkede meget intraserret, hvilket det også var. Jeg kendte dem jo ikke, eller noget i nu.

Lige pludselig fløj de alle ud i grin, de lå næsten på jorden af grin. Hvad havde jeg gjort, ej det var så pinligt. Jeg viste ikke hvad jeg havde gjort, så jeg sad bare og lignede et stort spørgsmålstegn. "Vi - vi -vi, spiller ikke rock Hanna" grinte Louis. What? jeg er total forvirret, spiller de ikke rock. "Øhhh, hvad spiller i så" smilede jeg, mens så forvirrende ud. "Vi spiller pop søde" sagde Harry, han sad og grinte lidt for sig selv. 

Pop, ja det giver jo også mere mening, da ingen af dem har en rocket stil. "Øhh, må jeg høre en af jeres sange? og har i mange fans, der er ret mange på bildet så...?" smillede jeg, nu hvor vi var igang, kunne jeg ligeså godt spørge. "Ja, vi sætter lige cd´en på, så kan du høre den. Ja vi har mange fans, Harry har 15 millioners følgere på twitter" sagde Louis, med et smil mens han satte cd´en på. Jeg kiggede overraskende på Harry, med munden åben. Han fniste lidt af mig, men 15 millioner, det jo for sygt. 

Wow de synger godt, jeg sad bare og lyttede. De var så gode, jeg regnede bare med det var et lille band eller noget. "WOOOW..." sagde jeg med munden åben. De grinte kort og smillede ellers bare.

 

Vi havde besluttet os for at se film, drengene havde valg vi skulle se en gyser. Det var frygtelig, der er ikke noget værre end en gyser. Jeg havde taget Harrys dyne, som lå hen over mig. Jeg gemte mig af og til i den, når der kom en voldig scene, så den vil sige meste af tiden.

Harry kom over til mig, "Nåå, kan du klare det?" Sagde han og tog en hånd, ind under dynen og lagde den på mit lår. "Ja, den er ikke så uhyggelig" smillede jeg og kiggede på skærmen. Jeg skreg, fuck, der lå en død pige. De kiggede alle på mig, og langsomt gemte jeg mig under dynen igen. Den duftede så godt af Harry, jeg kunne høre Harry fnise. Jeg tog mit hoved op igen, "Jeg skulle lige se noget" sagde jeg med et smil.

Harry satte sig helt ind til mig, jeg lagde dynen over ham. Det var jo hans, og det var syndt hvis han frøs. Harrys hånd kørte op og ned af mit lår, det killede i maven. Jeg synes Harry var sød, og han havde også hjulpet mig. Jeg kiggede på filmen, der sad et kærstepar og kyssede. Jeg kiggede langsomt på Harry, som kiggede på mig. Hans øjne borred sig lige ind i mine. Han lænede sit hoved over mod mit, mens vi kiggede hinanden i øjnene. Jeg var ved at smelte, og jeg bed mit læben. Hvilket fik Harry til at fnise lidt, men på en sød måde. Han kiggede på mine læber og lagde sin pande på min. Inden vi mødes i et perfect kys, hans bløde læber mod mine.

__________________________________________________________________________

Sorry, fordi det tog sin tid at skrive færdig, men min computer slettede det hele. 

Skriver en masse her i weekenden.

I må meget gerne like den hvis i kan lide den, eller skrive en kommentar om forslag, eller hvad i synes om den. Ville betyde meget <3 :) xx

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...