Nerd to Flirt ( One Direction. )

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2013
  • Opdateret: 21 okt. 2013
  • Status: Igang
Marcel, er skolens nørd, ingen vil have ham. Madison er skolens mest populære og kønne pige. En dag møder de 2 modsætninger, hinanden over nettet. Uden at kende hinandens udseende. Det eneste de ved er at de går på samme skole. Over en lang episode med flirt over mobilen, bestemmer de sig for at de skal mødes. Holder de mon kontakten?

45Likes
32Kommentarer
2772Visninger
AA

7. Surpriced. del 2

7.

Marcels synsvinkel:

Efter alles reaktion af mit tøjvalg igår, blev jeg mere selvsikker. Jeg fik min mor overtalt til at jeg ikke ville gå i ternet tøj længere. Jeg havde skiftet fra briller til kontaktlinser. Jeg havde været ude for at shoppe noget nyt tøj, jeg skulle jo møde Malli i aften. Mit tøjvalg i skolen idag bestod af: En hvis tanktop, men en lyseblå skjorte over, et par sorte tætsiddende bukser og et bandana over mit, hår. Som jeg ikke havde gjort noget ved. 

Ligesom igår, gispede alle pigerne, over at jeg ifølge dem i sandheden var 'lækker'. Selv  Madison så ud til at smelte indeni. En sms tikkede ind på min mobil, kunne ejeg føle igennem mine bukser. Jeg tog den op ad lommen, og så at beskeden var fra Malli. 

Fra: Malli

'Heey, jeg skrev bare for at sige at jeg har en rød sommerkjole på i aften, så kan du kende mig hvad har du på? <3 <3'

Så var jeg klar over hvad hun ville have på. Så skulle jeg bare forklare mit outfit. 

Fra: Mig.

'Heey, jeg har et par sorte bukser men en t-shirt på i aften, glæder mig til at se dig. <3'

Jeg var selvfølgelig virkelig nervøs. Men jeg måtte tage det som en mand, og møde Malli. Jeg var jo også blevet mere selvsikker, efter igår, og idag. 

Klokken ringede og jeg skulle have Matematik. Mit yndlings fag.

"Godmorgen, i skal arbejde sammen med den partner i arbejdede sammen med sidste gang i fik sådanne en opgave." Var det eneste hun fik sagt, og jeg kiggede med det samme på Madison som jeg skulle arbejde sammen med. Hun kiggede også på mig, og vi smilede begge to.

"Så til opgave 6." Sagde Madison som sad fint ved siden af mig, og lavede hendes matematik. "-2+(-11)*32(+22) er?" Spurgte jeg Madison om, og hun virkede til virklig at regne det ud. Jeg havde regnet det ud men "-394?" Og det var overraskende rigtigt, der var næsten ingen som kunne regne det der. "Det er fuldstændig rigtigt." Sagde jeg hurtigt smilende til hende. Hun smilte hurtig virkelig stolt over sig selv. 

Timerne gik og der var kun 2 timer til at jeg skulle mødes med Malli.

***

Madisons synsvinkel:

Jeg var nu klar til at tage på den lokale café, efter et par sprøjt med min yndlings parfume. Mit outfit bestod af en kort rød sommerkjole, men et par let høje sko, et par armbånd som jeg har fået af min mor. Min makeup bestod af et let lag Foundation, med puder og lidt Rouge, en let streg eyeliner, Mascara og som prikket på i'et en lyserød lipgloss.

Jeg stod lige nu uden for café'en og igennem ruden kunne jeg se at marcel sad der inde, som om han ventede på en. Han havde det tøj på som 'Mystic boy' havde beskrevet i hans sms, men den måde vi havde skrevet passede slet ikke på Marcel, eller inhvert fald ikke den gamle Marcel. Jeg bestemte mig for at skrive en besked til Mystic boy så jeg kunne se om der tikkede en besked ind på Marcels Mobil som lå på bordet. 

Fra: Mig.

'Hej er du der nu?'

Jeg stod i stilhed ude i kulden og ventede på om der tikkede en besked ind på hans mobil, og kort tid efter skete det. han tog mobilen op og læste beskeden skrev rimelig hurtigt på tasterne, efter han havde lagt mobilen ned, tikkede der en besked ind på min mobil, som fint beskrev at han sad der inde. 

Det var stadig ikke gået op for mig at det var Marcel. Der var nok grunden at jeg faktisk, var begyndt at føle noget for ham, før jeg selv vidste af det, stod jeg foran Marcel, og sagde hej, han kiggede med store øjne på mig, og an var mindst ligeså overrasket som jeg var. 

"Madison, er du Malli?" Ja" Sagde jeg smilende. 

Vi sad bare i stilhed, og det var virkeligt akavet, jeg sagde at jeg nok hellere måtte se at komme hjem, og han tilbød mig at følge mig hjem.

"Marcel?" Han kiggede afventede på mig. "Er du skuffet over at det var mig." Han kiggede hurtigt ned i jorden igen. "Madison hvorfor skulle jeg være skuffet, du er den mest fantastiske pige jeg kender. Er du skuffet over det var mig?" Marcel, jeg er ikke skuffet, jeg var faktisk begyndt at føle noget for dig også." 

Vi smilede bare til hinanden der vi stod ude foran min dør. "Det var hyggeligt Madison." Også sagde vi akavet farvel, med at ryste hinandens hånd. Han gik, og lige inden råbte ha mit navn, kom løbene tilbage, og kort tid efter, mødes vores læber. Det var som om de var beregnet til at kysse hinanden fordi læberne passede perfekt, og det føltes helt rigtigt det vi havde gang i.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Skete det lidt for hurtigt? NEJ! De er såååååå søde! Undskyld at der ikke er kommet noget, men jeg har haft travlt! Håber i overlever.!! <3 <3 <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...