Best Night Ever

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2013
  • Opdateret: 10 okt. 2013
  • Status: Færdig
Lige da 19 årige Rosalie Silvers, modelkarriere kører på det højeste, møder hun Louis Tomlinson fra One Direction. Da Louis tager af sted til frankrig i en måned, bliver Rosalie syg, så Perrie får hende overtalt til at tage til lægen, og der opstår Rosalies hemmelighed.

Hvad fejler Rosalie? og er det over hovedet en sygdom? fortæller hun Louis det? eller stikker hun af fra sine problemer?

Find ud af det ved at læse best night ever....


53Likes
55Kommentarer
4684Visninger
AA

29. We're like na, na, na Then we're like NO NO NO!

ADVARSEL STØDENDE ORD

 

" Hej" Perrie springer ind af døren.

" PERRIE" skriger jeg og springer ind i hendes arme.

" Åh gud hvor har jeg savnet dig."

" Vil du høre om vores lille "udflugt"?"

"Lille? i var væk i en uge..."

" Og den uge har været den mest romantiske i mit liv. Vi tog en færge ud til en lille ø og brugte hele ugen på at slappe af, kysse og have sex og jeg siger dig dét var fantastisk" hun dumper på ryggen ned i sengen.

" To much information" smiler jeg og dumper ned ved siden af hende.

" Hvad med jer og jeres skænderier?"

" Det går faktisk virklig godt lige nu. Lucy sagde sit første ord lige efter i var "stukket af"" siger jeg stolt.

" Har hun sagt sit første ord, ej hvor vildt, hvad var det?"

" Mor og lige bagefter sagde hun far"

"Nårrhh, hvor er min lille pusling egentligt henne?"

" Louis har taget hende med hen til lydprøverne"

" Okay, og i er helt okay nu?"

"Ja" Hun kigger mig helt i øjne og ud af mig flyver mine inderste tanker, for sådan er det med Perrie" okay jeg indrømmer det det er vi slet ikke, han kysser mig ikke engang farvel når han går"

" Pus da har du indtryk af hvorfor?"

" Nej, jeg ved det ikke" en tåre løber ned af min kind. Perrie trækker mig ind i et kram og jeg bryder fuldstændigt sammen. 

" Rolig shhh" Hun stryger en hånd op og ned af min ryg.

" Han elsker mig ikke mere" hulker jeg.

" Jo han gør. I aften tager Harry, Zayn, Liam, Niall og jeg, Lucy med på en lang gå tur og så bliver dig og Louis her og for alt snakket i gennem, I når også at have makeup sex inden vi når tilbage og vis ikke tager vi hende ind til os."

" Tak."

" Det er da ingenting."

" Jo det er Perrie. Det betyder så meget for mig alt det du gør."

" Læg dig lidt du begynder at græde igen ellers." Hun skubber mig blidt tilbage og efter kort tid sover jeg. 

 

" Rose" Niall kalder på mig og jeg vågner. 

" Hej." 

" Hej" jeg strækker mig og vender mig om mod ham. 

" Er du okay?"

" Ja, nej jeg ved det ikke."

" Hmm okay."

" Jeg kunne virklig godt drikke en kaffe latte, skal vi ikke tage Lucy en tur med ned på starbucks, jeg så en igår ti minutters gå gang herfra?" 

" Lyder godt" han trækker mig op fra sengen " Men du burde nok rette din make-up først." Jeg for hurtigt lagt make-up og vi er ude af døren på nul komma fem. 

 

" Har i skændtes igen?" Jeg kan se det også kom som en overraskelse for ham at han sagde det. 

" Ja, det har vi." Jeg kigger lidt ned i jorden 

" Hvad var det om den her gang?"

" Lucy. Jeg overvejer at rejse tilbage til London med hende i et par måneder, fordi der har været så meget hate på hende og så fordi jeg ikke synes det er godt for hende at rejse så meget."

"Det kan du jo godt have ret i, men jeg ville savne jer" Han stopper op og vinker over på den anden side af gaden, hvor et par fans har opdaget os. 

" Lucy og jeg ville også savne dig og de andre drenge, men vis det er det bedst for hende."

" Jeg tror aldrig det ville være godt fra et barn at blive fjernet fra sin far, især ikke når barnet er så lille som Lucy."

" Jeg ved det og har tænkt på det, men der kan ske hende alt for meget."

" Ligegyldigt hvad Rose, så vil jeg ikke lade dig gå vis det var mig der havde så fantastisk en kæreste og sådan tror jeg også Louis har det."

" Jeg elsker virklig Louis, men vi blev for hurtigt voksne og jeg tror at det har fjernet nogle af de følelser jeg har for ham, selvom jeg stadig elsker ham. "

" Jeg ville ønske jeg kunne sætte mig ind i det Rose men det kan jeg ikke."

 

Vi er på vej hjemad. Den kaffe hjalp virklig på mit humør. 

" Du er meget stille Niall er du okay?"

" Ja" Han sender mig et hurtigt smil.

" Nej du er ej spyt ud?"

" Nej det er ikke noget"

" Jo det er så når du er klar til at snakke om hvad det end er så kommer du til mig og så snakker vi det igennem."

" Tak."

" Du ved da godt at du  kan komme til mig med alt Niall?"

" Jo" Godt jeg lægger armen om ham og vi trisser tilbage til hotellet. 

 

" Hej" Perrie kommer ind.

" Shh hun er lige faldet i søvn" Jeg peger mod Lucy der ligger og sover i sin barnevogn.

" Er du klar til at få snakket med ham?"

" Ja, det skal bare overstås så alt bliver som før."

Hun tager Lucy, i barnevognen, med ud på gangen og kort efter kan jeg høre drengenes stemmer ude på gangen. 

 

Døren bliver åbnet og Louis kommer ind: " De har taget Lucy med ud at gå en tur." Sige han helt koldt.

" Ja det ved jeg for jeg har bedt Perrie om at tage dem med."

" Hvorfor?" 

" For at vi kan få snakket igennem og finde ud af det her."

" Jeg har faktisk også noget jeg gerne vil snakke med dig om."

" okay." Jeg banker på sengen ved siden af hvor jeg sidder.

" Jo altså jeg snakkede med Niall idag og så foretrækker jeg at stå op"

" Okay" Jeg kigger lidt undrende på ham.

" Han fortalte om jeres starbucks tur, om jeres snak om vores skænderier."

" Niall er min bedsteven  jeg fortæller ham alt."

" Ja og han er en af mine bedstevenner så han fortæller også mig alt."

" Louis hvad går den her snak ud på?"

" Den går ud på at du har sagt til Niall at du ikke har de samme følelser for mig som du havde før." 

" Ja."

" Hvorfor har du sagt det?" Han toneleje hæves.

" Fordi jeg mente det. Jeg elsker dig stadig Louis men det er på en anden måde."

" Hvordan på en anden måde?"

" Jeg er lige pludslig voksen. Det hele føles mere alvorligt, det er så meget andet end bare en teenage forelskelse nu."

" Var det det før?"

" Ja og det er der vel ikke noget galt i?"

" Nej, men hvorfor kan du ikke elske mig på samme måde?"

" Hvad fanden sker der for dig idag?"

" Hvad fanden der sker for mig?  for mig?" 

" Louis køl ned!" 

" Nej jeg vil fanme ej"

" Slap lige af lad os snakke om det her i stedet for at komme op og skændes"

" Så du kan såre mig endnu engang? Jeg er så fucking træt af dig og alle de skænderier DU ØDELÆGGER MIG!" Det sidste råber han lige ind i hovedet på mig. 

" HVORDAN LOUIS? HVORDAN ØDELÆGGER JEG DIG??" 

" DU..." Og derefter kører den der ud af med beskydninger og grimme ord. Tilsidst sidder jeg bare helt stille med tårene rendende ned af kinderne.

" JEG KAN IKKE KLARE DET MERE." Mit skrig afbryder ham.

"JEG HAR GJORT ALT LOUIS ALT FOR AT DET HER SKULLE LYKKEDES MEN DET GØR DET IKKE OG DET MÅ VI INDSE." Efter  det er der bare helt stille.

Jeg afbryder stilheden: " Lucy og jeg rejser med Perrie tilbage til London i morgen. I skal til London om 6 uger. Der mødes vi til koncerten og vis du vil have det tager vi videre med jer der. Jeg ved godt det er ondt både overfor Lucy og dig, men vis det er det der skal til for at vi får det bedre derefter så gør vi det sådan. Du kan skype med os så tit du har lyst eller med Perrie og Lucy vis du hellere vil det. Indtil da koncentrerer du dig kun om touren og hver gang du tænker på os skal du huske at det var mit valg og ligegyldigt hvad du sagde og gjorde kunne det ikke lave min beslutning om. En ting jeg ikke gider er at du laver en eller anden heltegerning ved  at møde op i morgen i lufthavnen og fortælle at du elsker mig og at jeg skal blive. Du kan INTET gøre for at stoppe  mig " Han sidder bare helt stille og kigger på mig.

" Vis... vis det er sådan du ønsker det." Han rejser sig op og smækker døren. Jeg bryder sammen med hovedet ned i puden. 

" Rose" Niall løfter mig op og jeg græder bare med hovedet ned i hans skulder.

" Hvad skete der?"

" Vi vi vi... rejser" For jeg fremstammet. 

" Shhh jeg kan slet ikke høre hvad du siger."

" Lucy og jeg.... vi rejser hjem" Græder jeg videre.

" Shh det skal nok gå alt sammen." Han sætter mig op ad senge gærdet og putter min dyne rundt om mig.

" Lucy?" 

" Hos Perrie hun troede i havde gang i.. øhm noget" Han rødmer lidt"  Men da jeg så så Louis løbe ud af lobbyen, oppe fra mit værelse, vidste jeg at du havde brug for mig."

" Det er anden gang i dag du redder mig" Jeg har fået nogenlunde styr på min stemme.

" Jeg kan aldrig redde dig nok Rose. Du er min søster, hende jeg kommer til, hende jeg ikke kan leve uden, hende jeg elsker."

" Elsker du mig?"

" Ja men bare rolig kun som min søster" Smiler han til mig.

" Jeg elsker også sig som min bror Niall."

" Åh gud hvordan skal jeg kunne klare mig uden dig, hvem skal jeg spise sammen med?"

" Noget siger mig at vi kommer til at spise en masse is sammen over skype"

" Ja" Smågriner han.

" Men hey, op med humøret i rejser først i morgen så lad os hygge lidt indtil da." Han trækker mig op fra sengen.

" Hvad skal vi?" 

" Hen til Perrie og hente Lucy og så skal vi se alle askepot, tornerose og hvad de ellers hedder filmene."

" Nåå hvordan gik det så?"

" Hør Perrie tusind tak fordi du tog Lucy men lige nu har jeg kun overskud til at tage hende med hjem og så have lidt mor datter hygge."

" Helt i orden" Hun sender mig et lidt forvirret smil.

" Tak" Jeg løfter Lucy op og går ind på værelset med hende. Hendes grin gør mig glad igen og da Niall kommer ind med diverse prinsesse film er vi midt i en grine kamp på gulvet. Jeg rejser mig op og børster mit tøj rent. 

" Kom her skat" Jeg løfter Lucy op fra gulvet og bærer hende op i sengen. Jeg henter hendes lille lyserøde dyne og dingelisar mus op fra gulvet og giver hende den på. Jeg lægger bamsen ved siden af hende. 

" Nu skal du se en film du kommer til at se en milion gange sammen med mor, følg godt med" Hun smiler bare og gaber. 

" Rose hvilken vil du se?"

" Askepot"

" Okay" Lidt efter starte filmen og jeg vender mig om mod Lucy.

Jeg griner lidt og siger så:" Hun er faldet i søvn Niall" 

Med et smil siger han:" Så må vi jo bar se den sammen." Vi lægger os på hver sin side af Lucy og ser filmen. Jeg kigge over på Niall.

" Det er her er simpelt hen løgn" Niall er også faldet i søvn. Jeg beslutter mig for at så kan jeg ligeså godt få pakket Lucys og mine ting. En tåre forlader mit øje da jeg ser et billede af Louis og jeg. Vi tog det i Tyrkiet da vi var der. Det var inden vi begyndte at skændes.

"Hvad laver du?" Niall sætter sig op henne i sengen. 

" Jeg pakker bare lige vores ting."

" Rosalie er du sikker på at du har lyst til at rejse?" Han plejer aldrig at bruge hele mit navn.

" Nej, men jeg gør det alligevel."

" Hvorfor?"

" For Lucy, for Louis og for mig selv.Det at vi er adskilt kan kun gøre min kærlighed til Louis større og vis han kan tilgive mig vil jeg hurtigt være tilbage desværre sker det højst sandsynligt ikke."

 Niall har rejst sig og tager fat i skuldrene på mig. " Han elsker dig højere end noget andet. Du kender ikke Louis som jeg gør, men den Louis jeg kender han snakker om dig hele tiden også mens i har skændtes.... Han elsker dig."

Louis braser med et rasende udtryk ind af døren: " Hvad fanden er det du står og siger til min kæreste, står du og fortæller hende at du elsker hende? som om vi ikke havde problemer nok i forvejen." Han vender sig om mod mig" Er det derfor du ikke elsker mig mere? er det på grund af ham ?" Jeg står bare helt målløs og stirrer på ham. Han løfter sin knytnæve og hamrer den ind i hovedet på Niall som flyver ind i skabet bag ham. Louis styrter ud af døren og jeg knæler ned foran Niall der ligger og ømmer sig på gulvet. Et skrig høres henne fra Lucy af. Hun er vågnet ved lyden af råbene. 

" Gå hen til hende" stønner Niall. Jeg rejser mig og for hende beroliget igen. Kort efter falder hun i søvn i mine arme. Jeg henter en ispose til Niall som bare har siddet op af skabet og betragtet os. 

" Er du okay?" Jeg rækker ham posen. 

" Ja, er du?"

" Godt spørgsmål." Jeg sætter mig ned ved siden af ham. 

"Hvad skete der egentligt?" Jeg kigger over på Niall. 

" Jeg tror han vat kommet for at sige undskyld til dig og så hørte han det sidste af min sætning og troede at jeg var ved at fortælle dig at jeg elskede dig."

" Hvad skal vi gøre?" Jeg lægger hovedet på mine knæer.

" Jeg syntes du skal rejse i morgen vis du stadig vil og så snakker jeg med ham når første mulighed viser sig, men jeg tror ikke jeg kommer til at se ham igen før om flere dage."

" Tak Niall."

" Hør det her var ligeså meget min skyld som din."

" Ja, men i gør alle sammen så meget for mig og jeg kan intet gøre for at gengælde det."

" Du er så dejlig at være sammen med Rose og det at du har gjort Louis så glad er nok for os." For tiende gang idag bryder jeg ud i gråd.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej dejlige piepz:)

Jev endnu engang sige tak for at  i læser med og for jeres likes og kommentarer. 39LIKES!!!!! 52 FAVORITLISTEEER!!! så bliv endelige ved:))))

Desværre må jeg nok fortælle jer at det her var det næst sidste kapitel:( Jeg er ikke helt sikker endnu men der er ikke mange kapitler tilbage:(( 

 Jeres tøzz<<<<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...