Best Night Ever

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2013
  • Opdateret: 10 okt. 2013
  • Status: Færdig
Lige da 19 årige Rosalie Silvers, modelkarriere kører på det højeste, møder hun Louis Tomlinson fra One Direction. Da Louis tager af sted til frankrig i en måned, bliver Rosalie syg, så Perrie får hende overtalt til at tage til lægen, og der opstår Rosalies hemmelighed.

Hvad fejler Rosalie? og er det over hovedet en sygdom? fortæller hun Louis det? eller stikker hun af fra sine problemer?

Find ud af det ved at læse best night ever....


53Likes
55Kommentarer
4646Visninger
AA

16. Mystic

  8 måneder henne  

" godmorgen babe"

Jeg rejser mig op og trækker en sort buksedragt på.

" jeg har det mærkeligt"

Louis kigger uroligt på mig: " hvordan mærkeligt "

"Det gør ikke ondt og jeg har det ikke dårligt det er bare... En mærkelig følelse "

" skal jeg blive hjemme idag, jeg kan sagtens du er så langt henne nu , drengene ville kunne forstå det"

" nej det er okay bare sørg for at have din mobil på dig så ringer jeg vis jeg får det... dårligt "  

Louis tager sine bukser, en t-shirt og selvfølgelig sine seler på. Han kysser mig på panden og lægger øret mod min mave.

" hvad, hvad siger du søde... siger du at far skal blive hjemme ved mor? "

" hold nu op med det pjat skat" griner jeg og går ud i køknet 

"jeg kører nu du ringer vis du får det det mindste værre"

"Okay" jeg kysser ham farvel han sender mig et strengt blik:

" det lover jeg" han går ud af døren og jeg ind i stuen.

 Jeg ligger mig ind i sofaen og ser en film. Jeg vågner et par timer efter med en endnu mærkeligere  følelse i kroppen, der er noget galt.  

"Det Louis "

"Hey skat hvad laver du" siger jeg med tilkæmpet ro i stemmen

"Mig og drengende er ved at indspille Best song ever"

"Øhm okay jeg bliver nok nødt til at afbryde jer, du er nød til at køre mig på hospitalet "

" jeg er på vej" han lægger på.

Jeg går ind og henter tasken med de baby ting jeg skal bruge. Perrie har pakket den så jeg håber der er alt det jeg skal bruge.  

"Er du okayyy" Louis flyver nærmest ind af døren.

ja men jeg har bare en mærkelig følelse i kroppen jeg er nød til at blive tjekket, jeg tror der er noget galt"  

 

Efter at blive undersøgt af en læge og få "syge kjole" på får vi besked på at gå en tur og så, komme tilbage bagefter. Efter at have gået i 5 minutter er jeg ikke i tvivl:

" skat det er nu" Vi går hurtigt tilbage og bliver sat ind i et undersøgelsesværelse.

"Rosalie du når ikke ind på en fødestue  Jeg kigger bekymret på Sygeplejersken.  

" du presser nu ellers går det galt" nærmest råber en læge.

Jeg når kun at presse to gange så er hun født. Med et står der 12 læger omkring mig de stikker af med babyen.

Louis kysser mig på panden og råber:" jeg elsker dig" da han spurter ud af døren, og efter lægerne.

 Louis kommer tilbage en time efter, jeg har bare siddet og stiret ud i luften siden han løb.

Han sætter sig på sengekanten

" hun trak ikke været så nu ligger hun i kuvøse, de siger at at hun ikke overlever" Jeg begynder at græde det hele gik så hurtigt og nu får jeg aldrig lov til at møde det barn jeg har drømt om at få de sidste 8 måneder. "

 

 

 

" hr. Og fru. Tomlinson vis i har lyst til at møde jeres barn kan i komme til det når lægen har undersøgt hende, hun er stadig i live.

" det er næste morgen hverken Louis eller jeg har sover i nat.

" ja tak." jeg sender hende et forbavset smil, over at blive kaldt fru. Tomlinson og rejser mig op da hun er gået.

" skal vi ikke gå ned og få noget at spise?" min appetit er væk men jeg må være stærk.

Louis nikker og trækker mig ned mod cafeteriet.  

Da jeg træder ind af døren og ser alle de små babyer i kuvøser gemmer jeg hovedet ved Louis bryst . En Sygeplejerske fører os hen til en kuvøse med den smukkeste og mindste baby jeg nogensinde har set i.

" det er jeres barn "

Jeg bryder fuldstændig sammen. 

Hun er så smuk, så lille, så sød, då dejlig, så fantastisk. Hun er helt igennem perfekt.

Louis trækker mig ind til sig og vi står bare og græder og klamrer os til hinanden.

En læge kommer ind: " Den sidste time har hun kæmpet, mod døden. for ti minutter siden troede jeg at hun var død men hun blev ved med at trække vejret."men hun har vundet. Hun er en lille kriger jeres datter jeg har aldrig det det ske før, men jeg tror hun overlever" han piller alle slangerne fra og rækker barnet over til mig.

Hun passer helt perfekt i mine arme og vågner, gaber og sender mig et stort baby smil.

" hun vejer 2,8 kilo" lægen sender mig et forsigtigt smil.

" hey lucy"

" Lucy, synes du hun skal hede Lucy?" Jeg kigger over på Louis som står med tåre rendende ned ad kinderne, det har klart nok ramt ham lige så hårdt som mig. 

" hun minder mig om Luca, og det minder om dit navn"

" hvem er Luca"?"

" min søster, hun døde da jeg fyldte 15, det var en bil ulykke."

" det et jeg ked af skat er du okay"

Jeg sender ham et falskt smil og nikker men da jeg kigger ned på lucy bliver smilet ægte.  

  " i kan først få hende med om enuge da hun er jeres første barn og vi stadig ikke kan forsikre at hun overlever. I kan få hende med op på jeres "værelse", når hun er i stand til at trække vejret selv."      

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

så kom lille lucy til verden hvad syntes i om fødslen, fik jeg gjort jer bare lidt bekymret og hvis nej hvad kunne jeg have gjort for at gøre det bedre?  Hvad syntes i om navnet? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...