Miracle {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2013
  • Opdateret: 10 aug. 2013
  • Status: Igang
Melanie Walston er en helt almindelig 17-årig studerende. Hun går til fester, hænger ud med sine bedste veninder, og bruger ofte tid på sin kæreste. Melanie er ret naiv, og på trods af venindernes advarsler om kæresten Stefan, vil Melanie ikke indse, at deres forhold langsomt glider fra hinanden. Men netop som Melanie føler, at hendes liv falder sammen for øjnene af hende, møder hun en ret usædvanlig person. Men ikke hvilken som helst person, hun møder selveste Harry Styles, og han får hurtigt vendt op og ned på hendes hverdag...

5Likes
4Kommentarer
395Visninger
AA

1. Never Again

Jeg stirrede ud på den silende regn. Min parfume duftede svagt af roser, ligesom han foretrak det.

"Mel, du kan ligeså godt droppe det. Han har allerede sagt, at han ikke kommer." lød Emilys stemme bag mig. Jeg sukkede højlydt og satte mig tungt på sengekanten. Hele ugen havde han holdt mig hen med svar som 'måske', 'jeg er ikke sikker', 'jeg ved det ikke helt endnu'. Men alligevel var jeg håbefuldt trukket i hans yndlingskjole, havde påført mig hans yndlingsparfume og sat mit hår på den måde, han fandt så tiltrækkende. Men han ville ikke dukke op til at se det, det stod klart for mig nu. Endnu et suk undslap mine læber, da Katherine trak mig op fra sengen. 

"Han får fandme ikke lov til at ødelægge vores aften. Du skal med, om jeg så skal trække dig hele vejen derhen!", sagde Katherine bestemt, og jeg vidste, at hun mente det. Der var fest hos Brad den aften, og normalt glædede jeg mig altid til fester, men når Stefan ikke ville dukke op, virkede det betydningsløst. 

Jeg sagde ikke et ord på vej ned ad trappen, heller ikke da min mor sagde farvel til os. Emily sukkede irriteret og svarede farvel på vores alles vegne. Det gjaldt om at komme hurtigt hen til bilen, ellers ville vores hår hurtigt blive ødelagt. Egentlig var jeg ret ligeglad, jeg skulle ikke imponere nogen den aften. Ikke når Stefan ikke kom. 

Emily åbnede døren i passagersiden for mig og steg selv ind bagi. Katherine indtog førersædet.

"Op med mulen, du ødelægger vores andres humør." sagde hun bestemt. Jeg var fuldstændig ligeglad. Min iver, som jeg havde følt indtil jeg indså, at Stefan ikke ville dukke op, var som sunket i jorden. 

"Hey, har I hørt at Brad har inviteret tre af fyrene fra det der kendte boyband med til festen? Han kender vist den ene fyr ret godt!", udbrød Emily pludselig begejstret fra bagsædet. Jeg lyttede knap nok efter. Intet boyband i denne verden sagde mig noget.

"Nej vel? Hvor vildt!", udbrød Katherine ved min side.

"Er det ikke fedt, Mel?" spurgte Emily, et tydeligt forsøg på at muntre mig en smule op.

"Jo, det er da vildt sejt." sagde jeg køligt og kunne godt selv høre, hvor ironisk jeg lød. Emily gav op og sank mut tilbage i sædet. Egentlig havde jeg lidt dårlig samvittighed over at være sådan en sur mokke, når de tydeligvis glædede sig rigtig meget til festen. De forstod bare ikke, hvor glad jeg var for Stefan, og hvor meget jeg så frem til at se ham hver eneste gang, der var mulighed for det. På det seneste var det blevet færre og færre, jeg havde set til ham i løbet af en uge. Faktisk havde jeg slet ikke set ham i løbet af denne uge. Han havde haft for travlt med familiemiddage, familiefødselsdage, lektier, gutterne fra basketballholdet. Egentlig fandt jeg det lidt underligt, at han skulle noget på alle ugens syv dage, men jeg skubbede hurtigt tanken fra mig. Stefan ville aldrig lyve for mig. 

Katherine skævede usikkert til mig fra førersædet.

"Så, har Stefan egentlig fortalt dig, hvorfor han ikke kommer?" spurgte hun uskyldigt. Jeg vidste, at hun havde mistanke om, at han var mig utro. Den teori havde hun allerede luftet for mig tidligere på ugen. Jeg var blevet stiktosset, og jeg kunne svagt mærke vreden ulme et sted under overfladen.

"Nej, men det betyder heller ikke noget. Hvis han har andre planer, så er det helt i orden. Han skal ikke kun hænge på mig." sagde jeg og forsøgte at lyde utrolig overbevisende, men jeg vidste, at det mislykkedes. Katherine sendte mig bare et kort nik og fokuserede igen på vejen. Emily var blevet tavs på bagsædet, men jeg vidste, at hun delte Katherines teori. 

Det varede ikke længe, før vi holdt parkeret i Brads indkørsel. Musikken dundrede allerede så meget inde i huset, at det kunne mærkes på asfalten. Vi småløb op til hoveddøren pågrund af regnen. Jeg havde nu ikke så travlt med at komme ind. Faktisk ville jeg hellere gå en tur for mig selv. Men det ville Katherine og Emily aldrig tillade, og desuden havde de hver et fast greb om begge mine håndled. 

Da vi stod og tog jakkerne af i entréen, kom Brad dansende ud fra stuen med en øl i sin hånd. Han lyste op ved synet af os, men stivnede brat da han så mig. Jeg sendte ham et forundret blik og blev rimelig mistænksom. Min mistanke voksede kun endnu mere, da han begyndte at kigge panisk ind i stuen. 

"Hvad er der, Brad?" spurgte Katherine undrende. Brad sagde ikke noget, men sendte os bare et nervøst smil.

"Intet! Glad for I kunne komme." sagde han hurtigt og flygtede tilbage til stuen. Vi stod længe og udvekslede undrende blikke.

"Hvad var der lige med ham?", mumlede Emily, inden vi begav os ind i stuen. Snart skulle vi finde ud af det. Brad stod og gestikulerede vildt med armene ud mod entréen. Det var som om, han prøvede at advare fyren og pigen foran ham om os. Da jeg kom tættere på, forstod jeg straks. Det var Stefan viklet ind i en anden piges arme. Hun blev ved med at kysse ham blidt på halsen, og jeg kunne tydeligt se, at Stefan havde svært ved at tage Brad seriøst. Lige indtil vores blikke mødtes tværs gennem rummet. Så fik han hurtigt løsrevet sig fra den omklamrende pige. Men da var det allerede for sent. Jeg havde vristet mig fri af Emilys og Katherines greb og var på vej ud i regnen igen. Jeg vidste, at alles opmærksomhed hvilede på mig, men jeg var ligeglad. Jeg skulle bare væk derfra!

Specielt et par grønne øjne hvilede på mig, men det lagde jeg ikke mærke til. Jeg var blændet af tårer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...