Miracle {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2013
  • Opdateret: 10 aug. 2013
  • Status: Igang
Melanie Walston er en helt almindelig 17-årig studerende. Hun går til fester, hænger ud med sine bedste veninder, og bruger ofte tid på sin kæreste. Melanie er ret naiv, og på trods af venindernes advarsler om kæresten Stefan, vil Melanie ikke indse, at deres forhold langsomt glider fra hinanden. Men netop som Melanie føler, at hendes liv falder sammen for øjnene af hende, møder hun en ret usædvanlig person. Men ikke hvilken som helst person, hun møder selveste Harry Styles, og han får hurtigt vendt op og ned på hendes hverdag...

5Likes
4Kommentarer
398Visninger
AA

2. An unexpected gift

Dagene syntes så uendelige, og alligevel ønskede jeg ikke, at det skulle blive mandag. Jeg havde ikke lyst til at se Stefan i skolen. Men søndag kom selvfølgelig, og vejret passede lige til mit humør. Det stod ned i stænger, og alle som kom cyklende eller gående på gaden lignede druknede mus. Jeg sad i min vindueskarm og nippede til en varm kop kamillete, som min mor insisterede på, at jeg drak. Jeg havde ikke spist så meget hele weekenden, så det var vel ikke for meget forlangt, at jeg bare drak et krus te. Intentionen var ikke at sulte mig selv, jeg havde ganske enkelt bare ikke lyst til mad. 

Katherine og Emily havde kimet min telefon ned dag ud og dag ind, og da jeg til sidst slukkede min mobil, begyndte de at kime hjemmetelefonen ned. Min mor gav dem det samme svar hver gang: Jeg havde hovedpine og ingen overskud til at snakke med nogen. Jeg havde selvfølgelig været tvunget til at fortælle hende, hvad der var sket til festen, og hun forstod udmærket godt min reaktion. Men hun ville ikke høre tale om fravær i skolen pågrund af en fyr. 

"Det er han simpelthen ikke værd." havde hun sagt. Hun skulle bare vide.. Stefan betød alt for mig. Hele mit liv havde jeg svoret på, at en dreng aldrig ville komme til at fylde så meget, men det løfte havde Stefan jævnet godt og grundigt med jorden. Jeg troede virkelig, at han var prinsen på den hvide hest. 

Med et frustreret suk, lænede jeg hovedet tilbage mod den kolde vindueskarm. Hvordan skulle mit liv gå sin gang nu? Jeg havde planlagt en fremtid med Stefan. Det var svært at forestille sig den uden ham. 

Pludselig skød en person genvej gennem en busk og ind i vores indkørsel. Jeg lænede mig mistænkeligt frem mod ruden, men personen var gemt godt væk i en sort hættetrøje og sorte jeans. Personen bar på en pose i hænderne, og inden længe var personen ved hoveddøren. Posen blev flygtigt stillet på det øverste trappetrin, og snart hørtes dørklokken nedenunder. Personen spurtede ned ad havegangen og forsvandt igennem buskene igen. Min te var blevet kold, så jeg stillede kruset i vindueskarmen og hoppede ned. Jeg styrtede ned af trapperne, lige som min mor var på vej op ad dem. 

"Du har fået en gave." sagde hun hemmelighedsfuldt og rakte posen frem mod mig. Jeg tog forsigtigt imod den og gik tilbage på værelset. Jeg kunne høre plastik knitre dernede, så jeg tog hurtigt indholdet ud. En stor buket røde roser og en æske fyldte chokolader. Var det en undskyldning fra Stefan? I så fald ville blomsterne havne i skraldespanden og chokoladerne højst sandsynligt i min fars og mors maver. Men gaven var ikke fra Stefan. Jeg trak et lille kort op af buketten og nærstuderede den snirklede håndskrift.

"Jeg så hvad der skete. Glem ham, ingen fyr er det værd. Håber dette kan trøste dig en smule. 

- H"

Hvem var H? Jeg kendte ingen H! Jeg pakkede hurtigt kortet væk og lagde gaverne på mit natbord. Gad vide hvem det var? Og hvordan skulle jeg finde ud af det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...