Behind Those Glasses {One Direction}

Livet er langt fra så let som en leg, hvilket er noget Marcel mærker meget til. Han er skolens absolutte nørd, der bliver mobbet og gjort grin af hver dag. Ingen kan lide ham.
Som en komplet modsætning har vi Kimberly. Kimberly McElroy - en af skolens øverste og mest populære piger. Hun lever livet, og nyder hvert sekund. Endda så meget, at hun indgår et væddemål med en af sine veninder - Veronica, hvor offeret er ingen ringere end Marcel. For hvor meget skade kan det gøre?
Kimberly får til opgave at skulle tilbringe så meget tid med Marcel som overhovedet muligt, så han vil invitere hende med til en noget så omtalt begivenhed - Prom. I væddemålet indgår der også en aftale om, hun skal få Marcel til at forelske sig i hende, så hun i sidste ende bare kan knuse hans hjerte.
Men fortryder hun, da hun finder ud af, hvad der gemmer sig bag de nørdede briller, det kiksede tøj og gelehåret?

406Likes
901Kommentarer
47982Visninger
AA

26. Who is he?


Mine hænder rystede i det jeg var på vej hjem til Kimberlys veninde, Veronica Malik, hvor vi alle havde aftalt at skulle mødes. Eller det var hvert fald det jeg havde fået fortalt.
Jeg havde tidligere trukket i mit sorte jakkesæt, og havde dertil også taget den lyserøde blomst med til mit jakkesæt, samt det lyserøde armbånd til Kimberly, der så smuk var blevet med matchende blomster.

Mit hjerte bankede med hundrede og firs kilometer i timen, jo nærmere jeg kom på huset, og ligeledes gik der tusindvis af tanker gennem mit hoved. Hvor hvordan kunne Kimberly ikke se ud? Ville hun kunne lide det outfit jeg havde taget på, og ville vi matche?
Jeg rettede kort på mine briller, i af ren refleks.

Gemma havde tidligere lovet mig, at det hele nok skulle ende med at blive perfekt, så jeg havde derfor intet at være nervøs for. Kimberly havde jo sagt ja til at tage med mig, af en eller anden grund, og det betød vel også, at hun gerne ville ses med mig.

Men alligevel havde jeg en dårlig fornemmelse. For hvad nu hvis noget gik galt?

Og det var præcist det der skete.

For da jeg omsider nåede Veronica og Zayn’s store hus, så jeg et par biler køre ud af indkørslen. En bil der havde Veronica i, en bil med Zayn, ville jeg tro, og så også … en bil med Kimberly. Men hun var ikke alene. For ved hendes side, i pænt matchende tøj, sad ingen ringere end selveste Liam Payne.
En dreng jeg egentligt havde troet, var ude af billedet.
Dog kunne jeg ikke lade være med at bide mig mærke i, hvor trist og sørgmodig Kimberly så ud, da de passede mig. Hendes blik var tydeligt rettet mod hendes hænder, der med garanti lå pænt foldet i sit skød. Sådan som hun altid gjorde det, når hun var ked af det.

Irriteret slog jeg hånden ned i rattet, efter at have samlet tankerne for en kort stund. For havde hun hele tiden vidst, at Liam ville komme og hente hende? At de to skulle følges ad, og at jeg bare var til overs. At jeg var tredjehjulet?

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, og hvis jeg skulle være ærlig, havde jeg bare lyst til at opgive det hele. Derfor endte jeg også med at køre hjem igen, hvor Gemma noget overrasket, åbnede døren for mig.

”Gud Marcel. Hvorfor? Hvem? Hvor? Hvad?” Hun var tydeligvis helt rundt på gulvet, hvilket jeg også selv var. ”hvad laver du dog her? Og hvor er Kimberly?” Måske Gemma troede at vi ville komme herhjem, sådan at vi kunne posere for flere tusinde billeder. Dog måtte jeg skuffe hende.

”Jeg… Kim og Liam… sammen… prom… ingen date…” Det jeg prøvede på at sige til min søster, gav helt sikkert ingen mening. Alligevel håbede jeg, at hun ville forstå lidt af det, og på den måde kunne sætte brikkerne sammen.

”Du gjorde hvad? Tog Kimberly af sted med Liam?” Gemma virkede ikke til at være sådan vildt overrasket. Som havde hun lidt set den komme. Jeg nikkede kort som svar.
”Der er noget lusket over ham Liam Payne, som jeg ikke kan lide.”

Kort sukkede jeg. For hvad skulle jeg gøre?

”Det er l-lige meget, Gems.. Jeg t-tager bare ik-ikke af-af sted.” Selvom jeg havde glædet mig til denne her dag i oceaner af uger, var det vel bare sådan det skulle ende med at være. Jeg havde ingen date, da hun var taget afsted med Liam. Jeg var ikke pæn nok til at finde en anden date, og jeg havde ingen venner jeg kunne tage af sted med.

Så hvorfor ikke bare blive væk?

”Marcie, stop så.” Min søster fik hurtigt hevet mig ind i et kram, mens hun så begyndte at høre sin hånd rundt i mit tilbagelagte hår. Hendes valg af kaldenavn til mig, kunne ikke lade være med at få mig til at smile svagt.

”Men…”

”Vent!” Lige da jeg troede at jeg var ved at blive beroliget af min søster, trak hun sig hurtigt ud af krammet, og kiggede på mig med mistroiske øjne. Der var noget der sagde mig, at hun var kommet på noget.

Noget der ikke kunne ende med at være godt.

”Gems, det er l-lige me-meget. Du ka-kan finde mig på mi-mit værelse.” Da jeg skulle til at traske væk fra hende, grev hun fat i armen på mig, og rev mig igen ind til sig.

”Drop nu det humør. Det klæder dig ikke. For ved du hvad vi to skal?”

Jeg rystede kort på hovedet. ”Ud og ha-have en is?” Egentligt var det ikke ment som en joke, men alligevel fik det min søster til at grine.

”Fjolle. Selvfølgelig skal vi ikke det.” Hun holdt en kort pause, inden hun så nærmest udbrød:
”VI SKAL TIL PROM! For jeg, Gemma Styles, melder mig hermed frivilligt til at følges med dig, Marcel Styles. Om du så vil det eller ej.”

Det kom lidt bag på mig det hun sagde. Nu havde jeg prøvet at vænne mig til ikke at skulle med, og at det ikke ville  blive så romantisk som jeg tidligere havde troet – med Kimberly ved min side. Og så kom min søster og mente pludseligt at vi skulle af sted – sammen!

Ja det var det jeg sagde – hun var skudt i låget, og det samme var hendes idéer.

”Men først – så skal vi vidst lige have kigget lidt på dig og dit outfit.”


Dørene blev åbnet, hvilket gav mig det perfekte udsyn til den begivenhed der fandt sted i dette øjeblik. Gymnastiksalen var så fint pyntet op. Og med balloner, kulisser i alverdens farver, og med lys der skinnede så smukt, kunne man næsten kalde det for eventyrligt.

”Velkommen sir,” sagde dørmanden, inden jeg kort nikkede, for derefter at begive mig vej ind i menneskemængden med Gemma ved min side. Jeg fokuserede ikke på så meget. For jeg havde en opgave at løse. En opgave min søster havde lovet at hjælpe mig med at løse.

Da vi bevægede os gennem alle eleverne, der enten, for pigernes vedkommende stod i sine flotte kjoler, eller for drengenes vedkommende stod i deres jakkesæts, kunne jeg mærke deres blikke rette sig mod os. De kiggede. Stirrede. Ja nogle gispede ligefrem, som havde de aldrig set noget lignende. Måske de ikke var vant til synet. Eller måske de bare ikke have opdaget min hemmelighed endnu.

”Jeg har aldrig set noget lignende.”

“Hvem er han?”

“Er de et nyt par?”

“Woaw!”

”Hold da op.”

”Tror du, at han vil danse senere?”

Alle konstateringerne og bemærkningerne sværmede om os. Dog var det ikke just noget jeg bed mig mærke i. For min opgave skulle løses. Og derfor kørte mit blik også fra person til person. Der var én helt speciel elev jeg skulle finde. En pige.
Hun syntes dog ikke at kunne findes blandt alle menneskerne. Måske hun slet ikke var mødt op? Men det troede jeg da…

Den tanke, skulle så vise sig at være forkert. For kort tid efter syntes mængden at skille sig. Præcist som havene skilte sig for Moses. Og dér – i midten af det hele, stod hun.

”W-woaw-w,” var det eneste der, stammende, kom ud gennem min mund. Jeg var lammet. Forundret. Overrasket over det look hun bar. Hun var smuk. Gudesmuk.

Drømmescenariet endte alligevel med, at have en ende, da en arm, kort tid efter, smøg som om pigens skrøbelige krop. Det var en anden dreng, der havde taget armen om hende. En handling, som, nu fik festens midtpunkt, til at kigge ned i jorden. En følelse gik gennem min krop.

Om det var aggressioner, eller jalousi, kunne han ikke tyde. Alt jeg vidste var bare, at jeg ville være den dreng, der skulle have sin arm om hende. 

“Få så fat i din prinsesse, Marcel,” var det sidste min søster hviskede til mig, inden hun forsigtigt løsnede grebet af min arm, for så at skubbe mig frem foran sig.

❅❅❅❅❅❅❅❅

PROOOOOM!!!!

Så er vi endeligt kommet til den store begivenhed, som jeg håber I alle har ventet på!

OG så er det nu tid til at løfte sløret for den nye MARCEL (se billede!) (Hey cutie)

Så hvad syntes I om Marcels forvandling? Om Liams skumle planer, og om Gemmas barmhjertighed? Og kunne I genkende sidste del af kapitlet? (hint hint - læs prologen)


Amalie og jeg ønsker jer alle en "MARBERLY" jul! haha <3

/Frederikke

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...