Behind Those Glasses {One Direction}

Livet er langt fra så let som en leg, hvilket er noget Marcel mærker meget til. Han er skolens absolutte nørd, der bliver mobbet og gjort grin af hver dag. Ingen kan lide ham.
Som en komplet modsætning har vi Kimberly. Kimberly McElroy - en af skolens øverste og mest populære piger. Hun lever livet, og nyder hvert sekund. Endda så meget, at hun indgår et væddemål med en af sine veninder - Veronica, hvor offeret er ingen ringere end Marcel. For hvor meget skade kan det gøre?
Kimberly får til opgave at skulle tilbringe så meget tid med Marcel som overhovedet muligt, så han vil invitere hende med til en noget så omtalt begivenhed - Prom. I væddemålet indgår der også en aftale om, hun skal få Marcel til at forelske sig i hende, så hun i sidste ende bare kan knuse hans hjerte.
Men fortryder hun, da hun finder ud af, hvad der gemmer sig bag de nørdede briller, det kiksede tøj og gelehåret?

406Likes
901Kommentarer
47973Visninger
AA

2. Prolog

Dørene blev åbnet, hvilket gav ham det perfekte udsyn til den begivenhed der fandt sted i dette øjeblik. Gymnastiksalen var så fint pyntet op. Og med balloner, kulisser i alverdens farver, og med lys der skinnede så smukt, kunne man næsten kalde det for eventyrligt.

”Velkommen sir,” sagde dørmanden, inden drengen kort nikkede, for derefter at begive sig vej ind i menneskemængden. Han fokuserede ikke på så meget. For han havde en opgave at løse.

Da han bevægede sig gennem alle eleverne, der enten, for pigernes vedkommende stod i sine flotte kjoler, eller for drengenes vedkommende stod i deres jakkesæts, kunne han mærke deres blikke rette sig mod ham. De kiggede. Stirrede. Ja nogle gispede ligefrem, som havde de aldrig set noget lignende. Måske de ikke var vant til synet. Eller måske de bare ikke have opdaget hans hemmelighed endnu.

”Hvem er han?”

”Jeg har aldrig set noget lignende.”

”Hold da op.”

”Tror du, at han vil danse senere?”

Alle konstateringerne og bemærkningerne sværmede om ham. Dog var det ikke just noget han bed sig mærke i. For hans opgave skulle løses. Og derfor kørte hans blik også fra person til person. Der var én helt speciel elev han skulle finde. En pige.
Hun syntes dog ikke at kunne findes blandt alle menneskerne. Måske hun slet ikke var mødt op?

Den tanke, skulle så vise sig at være forkert. For kort tid efter syntes mængden at skille sig. Præcist som havene skilte sig for Moses. Og dér – i midten af det hele, stod hun.

”W-woaw-w,” var det eneste der, stammende, kom ud gennem drengens mund. Han var lammet. Forundret. Overrasket over det look hun bar. Hun var smuk. Gudesmuk.

Drømmescenariet endte alligevel med, at have en ende, da en arm, kort tid efter, smøg som om pigens skrøbelige krop. Det var en anden dreng, der havde taget armen om hende. En handling, som, nu fik festens midtpunkt, til at kigge ned i jorden. En følelse gik gennem hans krop.

Om det var aggressioner, eller jalousi, kunne han ikke tyde. Alt han vidste var bare, at han ville være den dreng, der skulle have sin arm om hende. 

Det var også grunden til, at han med oprejst pande, gik fremadrettet mod pigen. Han havde noget at fortælle hende. Noget vigtigt. Langt nåede han dog ikke at komme, da en person spændte ben for ham.


”Sig mig, kan du ikke se noget ud af dine briller? Eller er du helt væk i dit drømmeri?” En hård og nedladende stemme kunne høres, da en af skolens bøller, stod foroverbøjet ned over en uskyldig, brunhåret dreng. En dreng der egentligt ikke havde gjort noget galt.

”J-Jo,” blev der stammet fra den uskyldige dreng, der hurtigt rettede på sine briller. Han var altid offeret for det ballade der skete på skolen. Altid.

”Så se dig dog for når du går.” Den hårde dreng rejste sig så, mens et stort grin viste sig på hans læber. For han havde været skyld i, at ulykken var sket. Han havde sat et ben ud foran den brunhårede dreng.
”Nar,” kom det så fra flere folk, der grinende gik forbi den dreng, der lå sammenkrøbet på det gulv, der strakte sig ud over hele gangarealet.

”Jeg vidste ikke, at nørder også kunne dagdrømme.” En folk grinende piger kiggede ned på ham, som de passerede forbi på gangen. En af dem fangede hans øjne. En lyshåret pige.

En smuk lyshåret pige, med øjne så blå som havet.

Men hvad hjalp det? Hun var langt fra i samme båd som ham. Hun var ude af hans league. 

 

 

Åmg venner - det er jo helt sindssygt! I har jo totalt bombet novellen her med likes og favoritlister allerede! Frederikke og jeg er helt overvældede - tusind, tusind tak! Her er prologen; håber I kan lide den // A x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...