Behind Those Glasses {One Direction}

Livet er langt fra så let som en leg, hvilket er noget Marcel mærker meget til. Han er skolens absolutte nørd, der bliver mobbet og gjort grin af hver dag. Ingen kan lide ham.
Som en komplet modsætning har vi Kimberly. Kimberly McElroy - en af skolens øverste og mest populære piger. Hun lever livet, og nyder hvert sekund. Endda så meget, at hun indgår et væddemål med en af sine veninder - Veronica, hvor offeret er ingen ringere end Marcel. For hvor meget skade kan det gøre?
Kimberly får til opgave at skulle tilbringe så meget tid med Marcel som overhovedet muligt, så han vil invitere hende med til en noget så omtalt begivenhed - Prom. I væddemålet indgår der også en aftale om, hun skal få Marcel til at forelske sig i hende, så hun i sidste ende bare kan knuse hans hjerte.
Men fortryder hun, da hun finder ud af, hvad der gemmer sig bag de nørdede briller, det kiksede tøj og gelehåret?

406Likes
901Kommentarer
48081Visninger
AA

23. I'd rather miss prom, than come with you


Forberedelserne til prom var godt i gang, da der var kun én uge tilbage. De fleste folk på skolen havde efterhånden fundet en date. Jeg havde min, eller det troede jeg i hvert fald... 

"Hey Kim..." lød en smigrende stemme, og jeg vendte mig mod ham. For det overraskede mig ikke, at det var Liam, der stod foran mig. Helt instinktivt rullede jeg med øjnene, inden jeg smækkede lågen til mit skab i og gloede irriteret på fyren, der stod lænet op af de andre skabe. Han havde armene løst over kors og hovedet lænet lidt mod skabet. For to år siden havde jeg nok beskrevet ham som 'lækker'. 

"Hvad vil du, Liam?" spurgte jeg og trak min taske over skulderen. Da jeg begyndte at gå væk fra mit skab, fulgte Liam efter. 

"Bare snakke med dig... om prom" sagde han og lagde en arm om livet på mig. Dog vristede jeg mig ud af hans greb med et suk. 

"Som jeg skal til sammen med Marcel"

"Sammen med mig" sagde han og smilede stort til mig. Igen sukkede jeg af ham, for han var jo forfærdelig! Havde han igen idé om, hvor meget han var ved at ødelægge her?!

"Nej" mumlede jeg sammenbidt. "Jeg vil hellere gå glip af prom end at følges med dig" 

"Hvorfor så glad i dag?" spurgte han og prøvede igen at lægge armen om mig. 

"Du skal ikke røre mig!" råbte jeg, og var ligeglad med den scene, jeg lavede. Liam så overrasket på mig, hvilket samtlige elever på gangen også gjorde, og da han kom sig over overraskelsen, så jeg mit snit til at smutte. Hurtigt løb jeg op ad trappen, arrig og irriteret. Hvad fanden var hans problem? Netop som jeg rundede hjørnet, ramlede jeg ind i en person, så vi begge væltede omkuld på gangen. Jeg var allerede ved at komme for sent på grund af Liam, så jeg var næsten kommet på benene, da jeg opdagede, hvem det var, der sad foran mig. "Ej, undskyld, undskyld, undskyld!" Jeg væltede over ordene, mens jeg satte mig på hug foran ham og samlede hans briller op. 

"Det o-okay" mumlede Marcel og tog sig til ansigtet. Da han fjernede sin hånd så jeg blod på hans næse og hånd. 

"Du bløder!" udbrød jeg, selvom det var tydeligt for alle og enhver! Skide godt, Kimberly! Hurtigt samlede jeg hans bøger sammen, fik ham på benene og ledte ham til det nærmeste toilet. Egentlig var jeg ligeglad med, at det var et drengetoilet, og selvom fyren ved håndvasken så underligt på mig, stirrede jeg bare igen, til han forlod toilettet. "Det er jeg altså virkelig ked af!" Bøgerne lagde jeg under vaskede og skyndte mig at række ham noget papir, som han lagde under næsten. 

"Det er o-okay" snøvlede han, og jeg lænede hans hoved bagover, så blødningen hurtigst muligt ville stoppe. "Ska-skal du ikke til ti-time?"

"Jeg vil hellere være her og passe på dig" smilede jeg og kørte en tot af hans hår, der havde sluppet ud af geléen, tilbage, så den sad lige igen. "Det er trods alt min skyld"

"Det ska-skal du ikke tænke på"

"Jo" 

"Men du kommer ba-bagud" stammede han, og jeg lod min hånd køre ned over hans arm, fange hans hånd og flette mine fingre ind mellem hans. 

"Jeg har ikke matematik" løj jeg, for jeg ville ikke havde, hans skulle bekymre sig mere om mine matematikkarakterer. Desuden var de gået op igen, så jeg missede ikke noget. Det var bare lidt engelsk... 

"Li-liam sagde at...-"

"Sh" tyssede jeg og sukkede. "Du skal ikke tro på noget, Liam siger. Han lyver, alt han kan og slipper godt fra det, da han har den der vildt irriterende overbeviselsesevne. Du må ikke tro på ham" Jeg kiggede Marcel dybt i øjnene og så alvorligt på ham. "Aldrig"

"Okay" nikkede han, og jeg tog en dyb indånding. "Men han sagde a-altså...-"

"Sh" tyssede jeg igen, og denne gang lagde jeg hurtigt og blidt mine læber over hans, for så vidste jeg, at han ikke ville snakke mere om Liam. I hvert fald ikke for nu. 


"Den kjole er vidunderlig!" kurrede Veronica, og jeg drejede endnu engang foran spejlet. Et kæmpe smil var plastret til mine læber, og jeg kunne ikke holde op. Smilet havde siddet om min mund siden pausen tidligere på dagen, da jeg var ramlet ind i Marcel. Vi havde begge pjækket fra vores timer, og havde tilbragt det meste af tiden ud på drengetoilettet. Da jeg havde fortalt Veronica historien, havde hun grinet højt af mig og sagt, at det var typisk mig. Faktisk var jeg normalt ikke så klodset, men siden Marcel og jeg havde set meget til hinanden, var jeg blevet fjumret og klodset, sagde hun. "Du kommer til at være den smukkeste"

"Ingen kan overgå dig" gav jeg hende igen, men hun rystede bare på hovedet. Selvfølgelig skulle hun følges med Jackson, hendes kæreste, og jeg havde egentlig ikke forventet andet. Ve havde valgt en tyrkisblå kjole, som var lang og utroligt smuk. Nu stod det bare til mig, og selvfølgelig anede jeg ikke, hvad jeg skulle tage på! Ifølge Ve var det typisk mig. Dog mente jeg selv, at jeg var i ret god tid. Der var trods alt en hel uge... 

"Prøv lige den lyserøde igen" bad Veronica og lænede sig tilbage i en hvide sofa, der stod i prøverummet. Ekspedienten rakte mig en store kjole, og hurtigt skiftede jeg var den irgrønne kjole til den lyserøde. Den sad stramt oppe om brystet, og lige over taljen sad et sort bånd med skinnende sten på, og under båndet gik den ud i lyserødt tyl, der gik hele vejen ned til gulvet. Den var fantastisk, og jeg var helt forelsket i den. Dog var den meget prinsesse, og jeg vidste ikke rigtig, om jeg skulle være så meget prinsesse eller ej. Da jeg kom ud af prøverummet, blev jeg dog overbevist. Ve gispede, da hun endnu engang så mig i den, og da jeg kastede et blik i det store spejl, var der ingen tvivl. 

"Det bliver den her" hviskede jeg for mig selv, mens jeg glattede den forsigtigt ud, steder hvor den foldede lidt forkert. 

"Din date er heldig"

"Ja han er så" smilede jeg og så over på min bedste veninde, der så drømmende på mig med hånden under hagen. "Jeg glæder mig"

"Det gør han nok også" 

"Tror du, han synes, det er for meget?"

"Slet ikke"

"Jeg vil bare ikke... er den fin nok?"

"Selvfølgelig er den det"

"Tror du, han vil kunne lide den?"

"Kim..." sukkede hun, rejste sig og gik over til mig, hvor hun lagde en hånd på min skulder. Jeg så hende i øjnene, ind i de brune øjne jeg kendte så godt, og jeg kunne se, at hun virkelig mente det. "Du bliver den smukkeste til hele festen. Marcel kunne ikke få en smukkere date"

"Men hvad nu hvis...-"

"Kim!" skændte hun. "Du er smuk"

"Men jeg vil gerne have, at han synes, jeg er fin nok"

"Han er helt væk i dig allerede, så bare du møder op, så bliver han lykkelig"

"Jeg vil ikke skuffe ham"

"Du kan virkelig godt lide ham, kan du ikke?" spurgte hun, da det rent faktisk gik op for hende, hvad der lå bag de ord, jeg lige havde sagt. Egentlig var det ikke noget, jeg tænkte så meget over, men ja... Jeg kunne virkelig, virkelig godt lide ham. Et kort nik var alt, jeg kunne få mig selv til, for sandheden ville ikke rigtig give mening. Ja, jeg kunne godt lide ham. 

"Jo" hviskede jeg og kiggede igen i spejlet. Selvom jeg var i tvivl om mine følelser for ham, var én ting sikkert; prom ville blive fantastisk. Ligesom min kjole og min ledsager... 

 

 

Så er forberedelserne til PROM endelig gået ordentligt i gang, og jeg kan love jer for, at Frederikke og jeg glæder os, som var det os, der skulle afsted med Marcel. Men nu er det jo Kim, der har Marcel som ledsager. 

Kimberlys promkjole kan I se lige her

Ud over det er vi super glade for, at I stadig holder ud og fortsat læser med! 

// Amalie <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...