Behind Those Glasses {One Direction}

Livet er langt fra så let som en leg, hvilket er noget Marcel mærker meget til. Han er skolens absolutte nørd, der bliver mobbet og gjort grin af hver dag. Ingen kan lide ham.
Som en komplet modsætning har vi Kimberly. Kimberly McElroy - en af skolens øverste og mest populære piger. Hun lever livet, og nyder hvert sekund. Endda så meget, at hun indgår et væddemål med en af sine veninder - Veronica, hvor offeret er ingen ringere end Marcel. For hvor meget skade kan det gøre?
Kimberly får til opgave at skulle tilbringe så meget tid med Marcel som overhovedet muligt, så han vil invitere hende med til en noget så omtalt begivenhed - Prom. I væddemålet indgår der også en aftale om, hun skal få Marcel til at forelske sig i hende, så hun i sidste ende bare kan knuse hans hjerte.
Men fortryder hun, da hun finder ud af, hvad der gemmer sig bag de nørdede briller, det kiksede tøj og gelehåret?

406Likes
901Kommentarer
47981Visninger
AA

11. I need you, only you


Jeg var målløs. Marcel havde afvist mig. Selv flere dage efter kunne jeg stadig se for mit indre blik, ham, gå mod skolens udgang med sine bøger i favnen. Ryggen af hans sandfarvede, strikkede vest over den hvide, nystrøgede skjorte og de sorte bukser er det sidste, jeg så sådan rigtig til ham. Selvfølgelig så jeg ham i timerne, men jeg sad jo ikke ligefrem og nedstirrede ham. Jeg sad i stedet og skrev over sms med enten Ve, Zayn eller Marc.

"Kimberly?" spurgte min lærer, og noget sagde mig, at det ikke var første gang, han sagde mit navn.

"Mh" fik jeg frem og så op fra min mobil, der var halvt gemt bag mit penalhus og bog.

"Kvadratroden af 36?"

"36?" spurgte jeg og så rundt. Alle eleverne i klassen, undtagen Marcel, kiggede på mig. Marcel derimod havde dukket nakken og stirrede stift ned i sin bog. Ville han ikke engang se på mig?

"Du er uopmærksom igen" sagde læreren, mens han banede sig vej ned gennem bordene. Jeg greb hurtigt om min mobil for at gemme den, men han kom mig i forkøbet og greb om mit håndled. "Så det er dét, du bruger timerne på"

"Nej" løj jeg, og han rystede op hovedet af mig.

"Aflever"

"Men..."

"Nu" sagde han, og jeg slap modvilligt min mobil, og den dumpede ned i hans udstrakte hånd. Han lukkede hånden om den, inden han efterlod den i sin bukselommen og igen vandrede op til tavlen. Et højt suk forlod mine læber og jeg lænede hovedet mod min hånd. "Andre, der vil aflevere distraktioner fra matematikken?"

"Nej..." blev der mumlet fra rundt omkring i klassen.

"Og miss McElroy; du kan hente din mobil, når du får fri på kontoret" Endnu et suk kom fra mig, inden vores lærer igen fortsatte sin undervisning, og jeg brugte resten af timen på at glo ud af vinduet.


"Kimberly McElroy" annoncerede jeg min ankomst ved slutningen af skoledagen. Ve ventede på mig i venteværelset udenfor kontoret, da kontoret havde nogle latterlige regler om én elev ad gangen. "Jeg skal hente min mobil"

"Det er vist tredje gang i den her uge" sagde kvinden bag skranken, mens hun kiggede ned i en lille kurv. "Den her?"

"Ja" nikkede jeg og tog imod min mobil, der blev rakt til mig. "Tak" Jeg vendte mig op, og netop som jeg skulle til at åbne døren, blev den åbnet. Selvfølgelig så jeg mig ikke ordentligt for, så døren blev smadret direkte ind i mig, og mit hoved, og jeg faldt øjeblikkeligt til gulvet.

"Und-undskyld!" lød en stammende stemme, og jeg vidste med det samme, hvem det var. Marcel tog sig til hovedet, rettede på sine fedtede briller og lænede sig en smule forover for at se ordentligt på mig. "Kimberly?"

"Av" hylede jeg og tog mig til panden, hvor jeg højst sandsynligt ville få en grim, gigantisk bule.

"Und-undskyld" undskyldte han igen, og jeg masserede mit ømme punkt. "Er du okay?"

"Nej, jeg er ikke okay" brokkede jeg mig og kom op at sidde. Egentlig vidste jeg ikke helt, om jeg snakkede om døren, jeg havde fået i hovedet eller hans afslag den forgangne uge. Vi havde ikke hørt en eneste samtale siden, og det var underligt at se ham foran mig igen - altså face to face og ikke kun hans ryg.

"Jeg vidste ik-ikke, du var her" sagde han, mens sekretæren vimsede om mig.

"Jeg kan godt selv" snerrede jeg irriteret, da hun ville hjælpe mig op. Jeg rejste mig og kom på benene, mens hende og Marcel så på mig med blandede blikke. Marcel lignede en, der var bange for mig. Sekretæren så overbærende og nedgørende på mig, mens jeg holdt om min ømme pande.

"Vil du have noget koldt på det?" spurgte hun, og jeg nikkede sammenbidt.

"Kimberly, jeg så dig sle-slet ikke"

"Det er okay, Marcel" sukkede jeg og tog imod isposen, sekretæren rakte mig. "Det var jo ikke med vilje"

"Det var det i hvert fald ikke!" udbrød han og så undersøgende på min pande. "Er du okay?"

"Det er fint nok" sagde jeg og sukkede.

"Hvad la-lavede du her?" spurgte han, lagde nogle papirer på skranken og vendte så igen opmærksomheden på mig.

"Jeg skulle hente min mobil" fortalte jeg og vendte posen. "Den blev jo taget i matematik"

"Du burde følge me-mere med" sagde han og rystede kort på hovedet.

"Jeg er alt for langt bagud igen"

"Læ-læste du ikke med Marc?"

"Med Marc?" måbede jeg og fnøs. "Marc laver ikke lektier"

"Med Veronica?"

"Marcel; drop det nu bare" sukkede jeg og trådte et skridt tættere på ham. "Jeg har brug for dig!"

"Mi-mig?" spurgte han, og jeg nikkede langsomt. "Jeg tror ikke, jeg kan hjæ-hjælpe" Hvorfor kunne han ikke forstå, at jeg rent faktisk ærligt havde brug for ham, for ellers ville jeg blive smidt ud af skolen? Troede han stadig, at jeg bare var utaknemmelig og ville stjæle eller noget?

"Jeg beder dig, Marcel" bad jeg og foldede mine hænder for at demonstrere min desperation. "Jeg vil gøre alt"

"Alt?" spurgte han og løftede et øjenbryn.

"Alt" nikkede jeg, og et smil bredte sig på hans læber.


"Gemma?" kaldte Marcel, da vi trådte gennem hoveddøren dagen efter, efter skole.

"Gemma?" spurgte jeg og så rundt. "Din date?"

"Min søster" indrømmede han, og jeg måbede. Havde han virkelig løjet overfor mig og aflyst vores aftale, fordi han skulle.. ud med sin søster?

"Marcel?" spurgte en ældre, sorthåret udgave af Marcel i pigeudgave med lange krøller. "Åh, hej"

"Det her er Kimberly" præsenterede Marcel mig, og jeg smilede til hans søster.

"Er du en af Marcels venner?" spurgte hun med et stort smil, og inden jeg overhovedet fik så meget som åbnet munden, trak hun mig ind i et kram. Ikke bare sådan et venligt kram, men et rigtig bjørneknus.

"Gemma" sukkede Marcel, og hun slap mig igen.

"Godt at møde dig" sagde hun glad og smilede stort til Marcel, inden hun rodede lidt i hans hår og forsvandt igen.

"Og det var så-så Gemma" sukkede Marcel og lød en smule pinlig over sin søster. Alligevel kunne man mærke søskendekærligheden, så jeg smilede forstående og så mig omkring. "Jeg bo-bor ovenpå" Vi satte vores sko i gangen, inden vi travede op af trappen til overetagen på rækkehuset, Marcel og hans familie boede i. Jeg fulgte spændt efter Marcel, for jeg havde jo ikke set hams værelse før. Vi havde kun siddet i køkkenet, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på Ve, der havde spurgt om Star Wars plakater. Bare hans værelse nu ikke så sådan ud...

"Wow" hørte jeg mig selv sige, da døren blev åbnet, og vi trådte ind i et åbent, lyst værelse. Til venstre for døren stod en stor, bred dobbeltseng med mørkeblåt sengetøj, og sengen var redt. På modsatte side af rummet stod et skrivebord under en skråvæg med et vindue, er tillod sollyset ind. På bordet lå en del blokke, en stak tuscher og nogle få tegninger. Hele venstrevægen var dækket af et stort skab, der udadtil så pænt og rent ud. I det hele taget var jeg meget overrasket over hans værelse, og jeg så måbende på ham.

"Ja..." sagde han usikkert og tog sig til armen. "Det er så mit væ-værelse"

"Det er..." begyndte jeg, men jeg kunne slet ikke komme mig over, hvor anderledes det var. "Wow"

"Skal vi lave lektier?" spurgte Marcel og lagde sin taske på sengen. Han virkede en smule utryg ved situationen. Jeg ville ikke have, at han skulle være utryg. Jeg måtte gøre noget.

***

A/N Tak til Amalie der ENDNU en gang skriver et fantastisk kapitel. Hun er for god! :)
Hun bliver bare ved med at finde alle godterne frem til jer, og formår virkeligt at komme med spænding!

Men - Marcel afviser først Kimberly, men ender så alligevel med at give efter når det gælder deres aftaler, da hun har brug for ham. Så hvad syntes I om, at han nu også viser hende frem for Gemma, og endda viser hende sit værelse?

Er der begyndt at være lidt hemmelige følelser - Eller hvad tror I?

OG NÆSTEN 400 FAVORITLISTER! ER I DA VIMMER DET ER FOR VILDT!

TUSIND TAK! :)

/Frederikke

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...