Behind Those Glasses {One Direction}

Livet er langt fra så let som en leg, hvilket er noget Marcel mærker meget til. Han er skolens absolutte nørd, der bliver mobbet og gjort grin af hver dag. Ingen kan lide ham.
Som en komplet modsætning har vi Kimberly. Kimberly McElroy - en af skolens øverste og mest populære piger. Hun lever livet, og nyder hvert sekund. Endda så meget, at hun indgår et væddemål med en af sine veninder - Veronica, hvor offeret er ingen ringere end Marcel. For hvor meget skade kan det gøre?
Kimberly får til opgave at skulle tilbringe så meget tid med Marcel som overhovedet muligt, så han vil invitere hende med til en noget så omtalt begivenhed - Prom. I væddemålet indgår der også en aftale om, hun skal få Marcel til at forelske sig i hende, så hun i sidste ende bare kan knuse hans hjerte.
Men fortryder hun, da hun finder ud af, hvad der gemmer sig bag de nørdede briller, det kiksede tøj og gelehåret?

406Likes
901Kommentarer
48085Visninger
AA

25. I could't ask for a prettier date


"Fle-flere kartofler?" spurgte Marcel og rakte mig skålen med kartofler. Selvom jeg følte mig rimelig mæt, tog jeg pænt imod skåle, tog tre små kartofler mere og rakte den videre til Gemma, der øste dobbelt så mange op til sig selv. Den pige havde virkelig appetit! 

"Skal du ikke have mere at spise, Kim?" spurgte hun og tog halvdelen af sin kartoffel i munden. Jeg ville ønske, at Marcel kunne blive lidt mere tryg ved situationen, for han sad utroligt på sin stol ved min side. Han havde lignet en, der ikke ønskede mig, men Gemma havde fortalt mig, at han havde takket hende for at invitere mig hjem. 

"Jeg har da allerede spist masser..." brokkede jeg mig på hendes kommentar over mine evner til at spise. "Jeg kan bare ikke spise så meget"

"Du skal ikke presse hende, Gems" sagde Marcel, og både Gemma og jeg så overrasket på hinanden. Han havde lige sagt en hel sætning uden at stamme, og vi vidste begge, at han havde et problem med sin stammen. "Hva-hvad?" 

"Du stammede ikke" smilede jeg og lagde en hånd på hans lår. Hans øjne blev store og runde, mens de så ind i mine, og han lagde sin hånd oven på min. 

"Gjo-gjorde jeg ikke?" spurgte han forundret og sank en klump. Jeg rystede kort på hovedet. 

"Du gør ham nervøs, Kimmy!" grinede Gemma og pegede på mig med sin gaffel, så en smule mad endte på bordet foran hende. 

"Nej" brokkede Marcel sig, mens en fin, rød farve bredte sig ud på hans kinder. "Hun gø-gør mig ikke nervøs"

"Sikker?" grinede Gemma, og Marcel strammede grebet om min hånd. Gemma havde ret, men jeg kunne godt mærke på Marcel, at han ikke ville indrømme det. Noget måtte gøres for at få Gemma til at lade Marcel være i fred, og jeg vidste lige præcis, hvad det skulle være. Forsigtigt lænede jeg mig ind mod ham og lagde en hånd bag hans nakke, pressede mine læber mod hans, mens Gemma kom med et 'aww' i baggrunden. Men som altid glemte jeg verden omkring mig, så længe Marcel var tæt på mig... 


"Nu får du ikke kolde fødder, vel Kim?" spurgte Ve, der sprayede - forhåbentligt - sidste lag hårlak ud over mit opsatte hår. Zayn vimsede rundt i baggrunden og gjorde sig klar, for han havde rimelig travlt, da han skulle hente sin date indenfor et kvarter. Ve og jeg havde lidt tid endnu, men vi havde også travlt. Makeup'en og håret skulle være perfekt, inden vi skulle have vores kjoler på og til sidst vores sko. Alting lå klart, og vi havde forberedt alting ned til mindste detalje. Beregnet hvor lang tid hver enkelt ting ville tage, beregnet hvornår vores dates ville komme og hente os aftalt, hvor og hvornår der skulle tages billeder. Siden Veronica og jeg havde været helt små, havde vi drømt om denne dag. Nu var den endelig kommet... 

"Hvorfor skulle jeg dog det?"

"Det ville være  synd for Marcel"

"Selvfølgelig gør jeg ikke det" lovede jeg hende, men indeni var jeg bange. Rædselsslagen. Ville han dukke op? Og hvad med Liam? Og hvad med Marc, som åbenbart holdt sig helt væk nu? Hvad hvis jeg ikke var pæn nok? Hvas hvis Marcel hadede min kjole? Eller han ikke kunne lide mit hår? Hvad hvis han ikke ville følges med mig alligevel? Eller fandt nogen der var pænere?

"Hallo, Jorden kalder Kim!" råbte Ve og kastede sin børste efter mig. "Er du døv eller hvad?"

"Nej, jeg..." begyndte jeg, men hun gloede bare dumt på mig. Havde jeg stenet? 

"Kast lige hårsprayen, og få så din kjole på!" kommanderede hun, og jeg tog en dyb indånding. Jeg følte mig tung i kroppen, og alle de spørgsmål blev ved med at snurre rundt i mit hoved. "Vi skal have taget billede med Zayn, inden han skal hente Sally"

"Sally?" spurgte jeg og så hurtigt over på Ve. Hun nikkede kort. "Liams Sally?"

"Ja, den Sally" sagde hun og rakte hånden ud, som tegn til at jeg skulle kaste hårsprayen. Dog gik jeg bare helt i stå. Sally... Zayn skulle følges med Sally, og så skulle Liam følges med... "Kjole på, Kim! Du er ikke kun ved at ødelægge det her dag for dig selv, men også for os andre"

"Sorry Ve" mumlede jeg fortumlet og fik hevet min trøje over hovedet. Dog kunne jeg ikke tage mig sammen til at få resten af mit tøj af, så Ve fik hevet mig ud af mit tøj og i min kjole. Som det sidste makeup blev rettet og håret fik en ekstra omgang hårlak, blev jeg mere og mere omtumlet. Jeg følte ikke, at jeg kunne fokusere, og da der skulle tages et gruppebillede af Zayn, Ve og jeg, smilede jeg det største, falske smil, jeg overhovedet kunne prestere. Jeg følte mig tom indeni. Liam havde sikkert fået Marcel til at tro, at jeg ikke ville følges med ham, så han kunne følges med mig og ødelægge det hele. veronicas ord gav genlyd i mit hoved og fik alt til at snurre. 'Nu følges du med Liam, I bliver prom king and queen og vi lever alle sammen lykkeligt til vores dages ende...' 

"Zayn; åbner du ikke lige?" Som dørklokken lød, blev jeg revet ud af min indre tåge og opdagede, at jeg befandt mig i familien Malik's stue. I entréen kunne jeg høre hoveddøren gå op, og ind trådte to personer: en i hæle og en i flade skole. "Du ser vidunderlig ud, Sal!" Det var Veronicas hvinende stemme, der skar igennem luften. Så de to gæster var Sally og...

"Liam" hilste Zayn, og jeg sværgede; jeg kunne være besvimet på stedet. 

"Hvor er min date?" spurgte han, og to sekunder efter stod han i døråbningen til stuen, hvor jeg stod helt alene, og jeg havde aldrig nogensinde før følt mig som en  dårligt menneske. "Dér er hun jo..." Han smilede over hovedet hovedet, mens han gik med afmålte skridt hen til mig, tog min hånd og kyssede mine knoer. 

"Liam..."

"Jeg kunne ikke have ønsker mig en smukkere date" sagde han, og jeg trak arrigt min hånd til mig. Hvad bildte han sig ind, den...-

"Gruppebillede!" jublede Ve, og jeg opdagede, at Jackson også var der. Hurtigt fik Ve stimlet os sammen, så vi stod sammen parvis, og jeg følte mig utroligt ukomfortabel med Liams arm om min talje. Det var jo Marcel, der skulle have holdt om mig. Marcel, der skulle være min ledsager. Marcel...

"Marcel ringede for en halv time side; han er desværre syg" hviskede Liam og trak mig endnu tættere ind til sig. Jeg protesterede højlydt, men ingen så ud til at mærke det. Ve var i gang med at instruere sin far i kameraet. 

"Hvorfor ringede han ikke til mig?"

"Det ved jeg ikke, men han beklagede meget" fortsatte Liam, mens jeg ikke kunne lade være med at tænke andet en 'løgn, løgn, løgn' inde i mit hoved. "Heldigvis kender jeg dig jo en del bedre end den nørd, og jeg vidste, du ville vælge lyserød. Og hvor står det godt til dine øjne" Jeg sagde ingenting. Jeg gjorde ingenting. Jeg var målløs over hvor kold og kynisk Liam kunne være, og da blitzen blændede mig, stirrede jeg bare direkte ind i kameraet med endnu et stift, falskt smil om læberne. Der var intet at smile over i situationen, og jeg var alt andet en komfortabel i Liams arme. Den dag jeg så længe havde ventet på; nu ville jeg bare gerne have den overstået hurtigst muligt. 

A/N:

Vi er nu ved at være så tæt på prom som OVERHOVEDET muligt!
Og åhhh hvor Amalie og jeg glæder os!

Glæder I jer lige så meget som vi gør?

DOG - hvad tror I Liam er ude på? Og hvorfor er han pludselig så ond?

/Frederikke

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...