Behind Those Glasses {One Direction}

Livet er langt fra så let som en leg, hvilket er noget Marcel mærker meget til. Han er skolens absolutte nørd, der bliver mobbet og gjort grin af hver dag. Ingen kan lide ham.
Som en komplet modsætning har vi Kimberly. Kimberly McElroy - en af skolens øverste og mest populære piger. Hun lever livet, og nyder hvert sekund. Endda så meget, at hun indgår et væddemål med en af sine veninder - Veronica, hvor offeret er ingen ringere end Marcel. For hvor meget skade kan det gøre?
Kimberly får til opgave at skulle tilbringe så meget tid med Marcel som overhovedet muligt, så han vil invitere hende med til en noget så omtalt begivenhed - Prom. I væddemålet indgår der også en aftale om, hun skal få Marcel til at forelske sig i hende, så hun i sidste ende bare kan knuse hans hjerte.
Men fortryder hun, da hun finder ud af, hvad der gemmer sig bag de nørdede briller, det kiksede tøj og gelehåret?

406Likes
901Kommentarer
48075Visninger
AA

10. I bet Marc can help you


Skolen var gået amok, efter Kimberlys tidligere scene. Det kom vidst ikke kun bag på mig, at hun var gået sådan op til Marc. For alle snakkede om det på gangene. Emnet om de to, var svært at overhøre.

Men hvorfor ham? Hun havde da selv givet mig udtryk for, ved en af vores første timer sammen, at hun ikke kunne udstå ham. Hvorfor så ligefrem kysse ham på kinden, og lade ham invitere hende på en date? Forstået i at spise frokost sammen.

Og da middagspausen kom, traskede jeg hen til mit sædvanlige bord, mens jeg var hurtig til at finde min bog frem. Den bog, som jeg sikkert ville misse en del af, nu da Marc havde revet en del af siderne ud, da han tidligere på dagen havde været over mig.

Alligevel fandt jeg mig selv, siddende, helt i mine egne tanker. Jeg havde brug for at komme væk fra virkeligheden, hvilket denne her, ukendte bog, hjalp mig med.
Det var den samme bog jeg altid læste i. Hver eneste dag. Og når jeg var færdig med den, startede jeg bare forfra.

For at det ikke skulle være løgn, så var det en bog, Gemma en gang havde efterladt inde på mit værelse. Jeg var lige startet på mit Freshman year, og havde dengang, heller ingen venner.
Så jeg søgte trøst i bogen. Gemmas bog. Mest af alt fordi, at jeg manglede hende ved min side, når jeg var her i skolen. Jeg havde brug for en der kunne beskytte mig mod folk som Marc.
Dog gik det bedre, og efterhånden som jeg blev ældre, lærte jeg at leve med det. Jeg gjorde ikke modstand når Marc gjorde onde ting ved mig.
Måske jeg bad ham om at stoppe, men hvis jeg ligefrem valgte at gøre modstand, havde han gjort det klart overfor mig, at det bare ville ende med at blive værre.
Og hvad var værre? For var mobningen jeg hver dag var udsat for, ikke grov nok i forvejen?

”Ej Marc,” kunne jeg pludseligt høre end bekendt stemme sige. Mit blik, lod jeg for en stund rette sig mod skolens nye og spirende par, der kom gående ind i kantinen. Marc og Kimberly.
Marc havde armen rundt om hendes hofter, og havde åbenbart sagt noget, der var ret så morsomt.

Marc svarede ved kort at kysse hende på kinden, hvilket fik mig til at rulle med øjnene. Normalt var det ikke en ting jeg gjorde, men at se Kimberly i armene på Marc, gjorde mig bare vred. Godt nok var vi ikke venner. Ja det blev vi heller ikke, men at hun pludseligt bare sprang på ham, undrede mig.
Igen rystede jeg bare på hovedet, og gik tilbage til at læse min bog, imens jeg spiste min mad.


Efter at klokken lige havde ringet, for sidste gang den dag, pakkede jeg forsigtigt mine bøger sammen, inden jeg satte kurs mod mit skab.

Vi havde lige haft geometri, hvor vi hertil havde haft endnu en prøve. En prøve, som Kimberly og jeg havde læst op til gennem denne uges forløb. Da jeg spurgte hende i går, inden at jeg forlod hendes hus, så lød hun til at have ret godt styr på det, vi havde gennemgået.
Og det havde gjort mig glad. For hun lyttede rent faktisk nu, og var fokuseret hele tiden.
Så jeg håbede for hende, at hun ville bestå prøven, eller i det mindste få et bedre resultat, end de forrige.

Når man snakkede om solen så skinnede den også. Var det altid sådan man sagde? For bag mig, efter at de andre elever var begyndt at strømme ud af skolen, så de kunne komme hjem, hørtes Kimberlys stemme, der sagde mit navn. Hun kom gående imod mig, mens hun samtidigt tjekkede gangene efter nogle hun kendte.
Udelukkende fordi, at hun ikke ville ses med mig i offentligheden, så hun ville sørge for, at der var fri bane, før at hun snakkede til mig.

”Vent lige, Marcel. Jeg fortælle dig noget.” Et stort smil var placeret på hendes læber, og hvis jeg ikke tog meget fejl, var det på grund af matematik resultatet.
Hun havde sine skoletaske på ryggen, og så ud til at være klar, til at tage hjem.

”Hv-hvad?” svarede jeg bare, mens jeg så igen rettede mit blik mod skabet. Jeg havde stadig nogle ting jeg skulle have samlet sammen, før at jeg var klar til at tage hjem.

”Er du godt klar over, at jeg kun fik to fejl i matematikprøven? Jeg fik 48 ud af 50 rigtige! Alt sammen på grund af dig.” Da hun var kommet helt hen til mig, nærmest sprang hun i favnen på mig, inden hun slog sine arme om min krop. Jeg selv gengældte dog ikke krammet.

”D-Det er jeg da glad for at h-høre.” For en gangs skyld troede jeg, at hun var kommet hen til mig, for at snakke bare at snakke med mig, og ikke for at bede og min hjælp. Men det var så godt som sagt, for kort tid efter forlod de gyldne ord hendes mund: ”Men jeg tænkte på, om vi ikke skulle tage hjem til mig, og læse videre på de næste kapitler? Jeg kunne godt bruge din hjælp til det.”

Selvom jeg godt vidste, at hun ville blive såret over det svar der ventede hende, måtte jeg alligevel indse, at det var det rigtige at gøre.

”J-jeg tro-tror ikke, at det er s-sådan en go-god i-ide,” stammede jeg, inden jeg tilføjede, ”desuden skal-skal jeg også u-ud med Gem-Gemma.” Jeg vidste ikke om Kimberly kendte til min søster, dog vidste jeg, at de ikke var slyngveninder, og derfor ville hun heller ikke finde ud af, at jeg slet ikke skulle ud med min storesøster.
Det var en løgn, jeg blev nødt til at fortælle hende.

For det var ikke rigtigt, for mig, at hænge ud med Kimberly. Eller at hænge ud havde vi vel aldrig rigtig gjort. Men at hjælpe hende med lektierne, var måske noget vi skulle afslutte. Hun skulle nok kunne klare sig selv, og med hendes gode resultat, hun lige havde fået på prøven, så behøvede hun vel slet ikke min hjælp længere.

”Hvad mener du? Jeg troede at vi havde en aftale, hver dag efter skole?” Hun kiggede såret på mig, ligesom jeg havde forudset. Og selvom, at det gjorde ondt på mig, at måtte aflyse, var det bare det klogeste valg.

”J-jeg er sik-sikker på, at M-Ma-Marc kan hjælpe dig.” Med den konstatering drejede jeg en omgang på min ene hæl, og begyndte så at gå ud af skolen. Som jeg normalt gjorde, når jeg ikke var helt tilfreds med mig selv og mine handlinger, så rystede jeg på hovedet.

Denne dag havde allerede været noget så underlig, så ikke at skulle til at undervise i matematik, ville ende med at være endnu et punkt, der kunne krydses af for i dag.

Først var der Marc, som ødelagde min bog, og var efter mig. Efter var der det med Kimberly og Marc. Deres … underlige adfærd, og tilbøjelighed til pludseligt at skulle være sammen. Og til sidst var der mit afslag overfor hende, og den underlige følelse af, at der var noget galt.

For Marc havde ikke været efter mig gennem hele dagen. Ikke efter episoden ude på gangen. 

 

 

Årgh! Marcel afviste Kimberly?! 

Hvad synes I om kapitlet? Har Frederikke ikke bare gjort et fremragende stykke arbejde?! :D

Og så til noget andet; hvor mange har fået billetter til koncerten(erne) næste år?! Frederikke var så heldig at få billetter, mens jeg ikke gjorde. Havde aftalt med min veninde, at vi ikke skulle prøve, da det er utroligt mange penge + vi har allerede set dem en gang + vi vil hellere lade andre se dem :)

Jeg håber ikke, I er alt for knuste, hvis I ikke gjorde, og tillykke til jer der gjorde!

// Amalie <3

Ps. Reklamerer lige for at både Frederikke og jeg vil lave en ask me video, så I er mere end velkommen til at smutte forbi vores profiler og stille spørgsmål. Alle spørgsmål om alt mellem himmel og jord er velkomne. Spørg løs, søde venner! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...