Behind Those Glasses {One Direction}

Livet er langt fra så let som en leg, hvilket er noget Marcel mærker meget til. Han er skolens absolutte nørd, der bliver mobbet og gjort grin af hver dag. Ingen kan lide ham.
Som en komplet modsætning har vi Kimberly. Kimberly McElroy - en af skolens øverste og mest populære piger. Hun lever livet, og nyder hvert sekund. Endda så meget, at hun indgår et væddemål med en af sine veninder - Veronica, hvor offeret er ingen ringere end Marcel. For hvor meget skade kan det gøre?
Kimberly får til opgave at skulle tilbringe så meget tid med Marcel som overhovedet muligt, så han vil invitere hende med til en noget så omtalt begivenhed - Prom. I væddemålet indgår der også en aftale om, hun skal få Marcel til at forelske sig i hende, så hun i sidste ende bare kan knuse hans hjerte.
Men fortryder hun, da hun finder ud af, hvad der gemmer sig bag de nørdede briller, det kiksede tøj og gelehåret?

406Likes
901Kommentarer
48476Visninger
AA

9. Do you remember?


Marcel og jeg havde givet den en ordentlig skalle med læsningen, og jeg tilbragte faktisk også lidt til på at læse en smule videre, da han tog hjem. Da mine forældre kom sent hjem og så mig, kunne de havde fået et hjertestop begge to. Mig, der læste lektier, tja. I hvert fald tog de sig begge til brystet og gispede forarget af mig, og jeg vendte bare irriteret øjne af dem. Bad dem forlade mit værelse og klappede så bogen i. Jeg vidste godt, at det var et sjældent syn, men jeg ville ikke blive tvunget ud af skolen, tvunget væk fra mit sociale liv, mine venner og min skole. Og Marcel var en god måde at komme igennem geometrien og matematikken. jeg havde aldrig forstået, hvorfor vi havde begge fag, da de faktisk mindede ret meget om hinanden. Men sådan var reglerne, fortalte Ve, og det måtte vi bare acceptere. Noget andet der skulle accepteres fra min og Ves sine, var min manglende fritid.

"Hvad så med i morgen aften?" spurgte hun, efter jeg havde sagt nej til en aftale samme eftermiddag. Men jeg måtte sige nej til alle aftaler, da mine forældre havde udelukket mig fra mit sociale liv, da jeg skulle bruge al min tid på lektierne.  Ellers mente de ikke, at jeg ville være fokuseret nok på at få bedre karakterer. Dog vidste jeg, at jo hurtigere jeg kunne give bedre resultater, jo hurtigere kunne jeg komme tilbage til min normale hverdag. Og hverdage betød altså også fester, venindeaftener og tid til at hænge ud med mine andre venner. Ikke kun Marcel.

"Jeg kan kun bruge eftermiddage og aftener på mine lektier" sukkede jeg og lagde mit spyd fra mig. Dagens ret i kantinen var kylligespyd. Noget Ve og jeg nød utroligt meget. Vi havde lavet en okay høj stak pinde på min bakke, som stadig blev højere, da Zayn nu havde slået sig til os og hjalp med vores lille projekt.

"Og Marcel" mindede hun mig om, og jeg så på hende med himmelvendte øjne.

"Du skal bare være taknemmelig for at han overhovedet gider hjælpe mig" bed jeg hende af, mens hun bed det sidste kød af sit spyd. "Ellers ville jeg ikke sidde her"

"Hvorfor ikke?" spurgte Sally, der netop var kommet hen til bordet sammen med Liam.

"Jeg var ved at blive smidt ud" forklarede jeg hende uden at værdige Liam så meget som et blik. Jeg hadede ham ikke direkte, men han og jeg havde bare ikke slået op som direkte venner.

"Men nu får du lektiehjælp?" spurgte Liam hånligt og modtog en protest fra Sally, der bestemt ikke mente, at han kunne snakke til mig på den måde. Jeg lod de to turtelduer sidde og mundhugges, og kastede mig igen over min frokost. De endte med at kysse, og jeg vendte blikket væk og stak teatralsk to fingre ind i munden, hvilket fik Ve og Zayn til at fnise lavmælt.

"Skal du være sammen med ham i dag?"

"Nej" rystede jeg på hovedet og så helt automatisk over på nørdernes bord, hvor Marcel sad med hovedet i sin bog, han nok ikke havde haft meget tid til. Han havde tilbragt et par dage i mit selskab - gerne lige efter skole til sent hen på eftermiddagen eller aftenen - så han måtte ikke have kunne læse særlig meget. "Jeg skal læse selv i aften"

"Sammen med mig" foreslog Ve, og jeg så undskyldende på hende.

"Mine forældre vil ikke lade mig tage ud, og ingen må komme med hjem"

"Ud over Marcel"

"Ud over Marcel" sukkede jeg og lænede kinden mod min hånd.

"Du husker vel vores væddemål, right?" mindede hun mig om, og jeg nikkede langsomt. Hvordan kunne jeg dog glemme det?


"Hvordan gik læ-læsningen i går?" spurgte Marcel, da vi dagen efter igen sad på mit værelse med bøgerne foran os"

"Fint nok" mumlede jeg og trak på skuldrene. "Jeg læste lidt videre om de tredimensionelle figurer og rumfanget"

"Godt" nikkede han, og jeg vippede lidt på min stol.

"Er du tørstig?"

"Nej"

"Sikker?" spurgte jeg og så på ham, og han skubbede sine briller på plads. "Jeg har nemlig lyst til smoothie" Med de ord rejste jeg mig, forlod værelset og forsvandt ned i køkkenet. Jeg fandt noget frugt og is frem og var næsten klar til at komme dem i blenderen, da Marcel kom langsomt traskende ind i køkkenet. Jeg havde med vilje lavet nok, så der også var til ham, og uden ord trykkede jeg på knappen, så frugterne og isen blev blendet sammen til en lys, lilla masse med små, sorte kerner i. Da smoothien var blendet færdigt, hældte jeg den op i to glas og satte et sugerør i hvert glas. "Her!"

"Ta-tak" takkede Marcel og greb om glasset. Vores fingre rørte tilfældigt ved hinanden, og Marcel bed sig i læben ved berøringen. Hans fingre flyttede sig hurtigt, så de ikke ramte mine i mere end maks halvandet sekund.

"Er du... bange for mig?" spurgte jeg forundret, og Marcel så væk. "Jeg er ked af, hvis jeg har gjort noget..." Jeg nåede dårligt at gøre min sætning færdig, inden det gik op for mig, hvad der var galt. Jeg havde netop ikke gjort noget. Han troede sikkert, at jeg var ligesom alle de andre. At jeg også ville gøre grin med ham, give ham buksevand og gøre nar. At det var derfor, jeg havde udvalgt lige netop ham.

"Du har ik-ikke..." rystede han på hovedet og rørte fraværende rundt i sin smoothie med sugerøret.

"Nej; det er netop det, jeg ikke har" sukkede jeg og lænede mig op ad køkkenbordet. "Jeg har ikke gjort noget, og det er jeg ked af, Marcel"

"Du ska-skal ikke und-undskylde" stammede han og så op. Jeg mødte hans blik, og jeg så hvor forpint og ødelagt, han var. "Det er li-lige meget"

"Undskyld" undskyldte jeg igen og gik op på mit værelse igen. Aldrig havde jeg forestillet mig, at drilleri kunne gøre så meget ved et andet menneske...


Næste morgen i skolen var forfærdeligt. Jeg oplevede Marc skubbe Marcel i gulvet, og igen gjorde jeg ingenting. Jeg stod flere meter væk, så bare til, mens Marcels bøger og papirer blev spredt ud over hele gangen. Det blev dog for meget, da Marc tog fat om siderne i den bog, Marcel sad og læste i frikvartererne, og rev siderne ud. Flere af dem gik itu, mens resterne sad halve og flåede tilbage i paperbacken. Det rystede mig virkelig, da jeg så Marcels ansigt. Han skar en grimasse, og jeg indså, at den bog betød meget for ham.

"Hey Marc" kaldte jeg, mens jeg marcherede målrettet hen til fyren, der nu stod med en nævefyld iturevne sider og en ødelagt bog.

"Kimberly" sagde han afmålt, mens jeg vidste, at han havde noget for mig. Man ville dog kunne sige det samme om de fleste drenge på skolen - ikke for at virke selvglad. Men i denne situation udnyttede jeg det.

"Skal vi to ikke spise frokost sammen?" spurgte jeg og blinkede flirtende med øjnene, og jeg kunne forestille mig Ves overraskede blik.

"Det er en date, babe" smilede han og lagde en arm om taljen på mig. "Havde du noget specielt i tankerne?"

"Det ved jeg ikke" smilede jeg - åbenlyst flirtende - og lænede mig ind mod ham. "Noget, du har lyst til?"

"Dig"

"Det har de alle" grinede jeg og smilede selvsikkert. Jeg kendte til fyre og deres lyster, og ja; jeg udnyttede min position i forhold til fyrene.

"Men kan jeg få dig for mig selv i frikvarteret?"

"Så længe du vil" smilede jeg og kyssede ham på kinden, inden jeg vendte ryggen til ham og spankulerede tilbage til mit skab, mens jeg prøvede at ignorere de stirrende og måbende blikke fra forskellige elever på gangene. Jeg håbede bare på, at det ville holde ham fra Marcel resten af dagen. Forhåbentlig.

A/N: Okay so give it up for Malle! :)

Ej det var et dejligt kapitel Amalie havde skrevet, og hvad syntes I om en måde Kim nu pludseligt hænger ud med MARC på? 

Kan I lide, at hun gør det for at holde ham fra Marcel?

Og kom med jeres kommentar om novellen. Hvad syntes I om den indtil videre?

OG OVER 200 LIKES! SAY WHUUUUT!! I er jo for søren da de BEDSTE!!!

Ha' en god dag venner! 

/Frederikke

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...