Behind Those Glasses {One Direction}

Livet er langt fra så let som en leg, hvilket er noget Marcel mærker meget til. Han er skolens absolutte nørd, der bliver mobbet og gjort grin af hver dag. Ingen kan lide ham.
Som en komplet modsætning har vi Kimberly. Kimberly McElroy - en af skolens øverste og mest populære piger. Hun lever livet, og nyder hvert sekund. Endda så meget, at hun indgår et væddemål med en af sine veninder - Veronica, hvor offeret er ingen ringere end Marcel. For hvor meget skade kan det gøre?
Kimberly får til opgave at skulle tilbringe så meget tid med Marcel som overhovedet muligt, så han vil invitere hende med til en noget så omtalt begivenhed - Prom. I væddemålet indgår der også en aftale om, hun skal få Marcel til at forelske sig i hende, så hun i sidste ende bare kan knuse hans hjerte.
Men fortryder hun, da hun finder ud af, hvad der gemmer sig bag de nørdede briller, det kiksede tøj og gelehåret?

406Likes
901Kommentarer
48086Visninger
AA

19. As you want


'Mød mig på taget efter skole' stod der på en seddel, der lå i mit skab, da vi fik fri fra sidste time. Jeg ved ikke, hvad jeg forventede, der ville møde mig deroppe, men jeg håbede da på en vis person. Marcel. 

"Kommer du, Kim?" spurgte Zayn, der lagde mærke til, at jeg var stoppet op. 

"Jeg glemte lige nogle ting i mit skab" løj jeg og så mig omkring. "Bare tag hjem - hils Ve fra mig"

"Ses i morgen" smilede Zayn og vinkede, og jeg vinkede hurtigt igen, inden jeg hastede tilbage i den retning, vi lige var kommet fra. Veronica var syg, og Zayn havde lovet at passe på hende. Han var virkelig en god bror. 

Skolen var stort set tom, da dagens sidste timer var sluttet for over tyve minutter siden. Zayn og jeg havde bare haft en del bøger at hente, inden det ville blive weekend. Gangene stod rungende og tomme, og det var faktisk en smule uhyggeligt at se dem uden mennesker. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg så på de mange plakater om prom. Uheldigvis mindede det mig om væddemålet med Marcel, og så slog det mig. Jeg måtte tabe det! Hvis jeg vandt, kunne jeg ikke... Og han ville blive så ked af det. 

Jeg ville for alt i verden ikke såre ham, for han betød rent faktisk noget for mig. Jeg havde ikke fortalt noget til Veronica. Hvad ville hun ikke sige? Jeg, skolens dronning, hade fået følelser for Marcel,  skolens nørd. Den umulige kærlighed, bla bla bla. Hun ville jo slå mig ihjel. 

Jeg åbnede døren ind til trappeopgangen til taget, som lukkede tungt igen bag mig. Lyset blinkede et par gange, inden det tændte ordentligt. Lortelys. 

Mit humør var dalet drastisgt, på grund af en skide plakat! Ja, jeg var faktisk ret irriteret og sur. Sur på mig selv over at have lejet med en anden persons følelser på den måde. 

Jeg måtte tabe. Jeg kunne ikke lade ham invitere mig til prom. Det måtte ikke ske, og jeg kunne for alt i verden ikke dumpe ham! 

"Marcel" spurgte jeg forsigtigt, da jeg åbnede døren ud til taget, og vinden slog mig i møde. 

"Noget endnu bedre" hørte jeg en meget irriterende stemme sige, og jeg rullede øjne. "Mig" Han trådte frem, og jeg lagde armene over kors. 

"Havde jeg vidst, at det var dig, ville jeg ikke være kommet"

"Det var derfor, du skulle tro, at det var din lille kæreste"

"Han er ikke min..."

"Drop det pis, Kimberly" afbrød han mig overlegent, og jeg kunne fornemme, at han vidste noget, jeg ikke gjorde. "Du skal være sød, ellers kan det være, jeg ombestemmer mig og ikke fortæller det, jeg ville fortælle dig, alligevel"

"Hvad er det, Marc?" spurgte jeg og sukkede. Idiot. 

"Jeg synes bare, du skal vide, at din søde eks-kæreste render rundt og starter rygter om dig"

"Liam?"

"Åh ja"

"Hvorfor ville han dog gøre det?"

"Er det ikke tydeligt?" Marc smilede stort, og jeg koncentrerede mig virkelig om ikke at slå efter ham. Han var virkelig den sygeste nar, og jeg kunne virkelig ikke holde ham ud! "Han er jaloux på at du og ham nørden er begyndt at lave lidt mere end lektier"

"Det gør vi ikke" benægtede jeg, men Marc gjorde en grimasse, og jeg kunne godt fornemme, at vi ikke havde været helt gode til at gemme det. 

"Er det ikke den perfekte lovestory?" vrængede han og gik rundt om mig. Hvorfor var han så overlegen. Hvad havde han på mig? "Prinsessen og svinedrengen, forelsker sig men holdet det hemmeligt. Men der vil altid være nogen, der hører eller ser noget. Troede du virkelig, det kunne gå uset hen? At vi bare kunne hænge ud og ingen ville fatte mistanke?"

"Hvad mener du?"

"Come on!" sagde han og så opgivende på mig. "Du er Kimberly McElroy! Havde du virkelig ikke set den komme, at alle ved, hvad du går og laver. At de kigger og sladrer? Come on, Kim"

"Jeg er ligeglad med, hvad du siger Marc"

"Som du vil"

"Fint"

"Men du skal vide, at Liam har snakket med Marcel, og han lignede efterfølgende et spøgelse. 

"Hvad..." hviskede jeg, og alting gik op for mig. Marcel vidste besked. Han vidste alt om væddemålet og prom. "Nej..."


"Marcel, åben nu" bad jeg, da jeg stod foran hans dør. Det regnede, jeg frøs, men jeg blev nød til at se ham. Han kunne ikke gemme sig for altid, og jeg vidste, han var hjemme. "Marcel, kom nu" Jeg hørte låsen klikke, og få sekunder efter åbnede døren. Han stod foran mig med krøllet hår, ingen briller og i en helt normal, hvid t-shirt. Han så mere dejlig ud end nogensinde. 

"Hvad er der?" spurgte han, lettere irriteret, og jeg bed mig i læben. Hvad skulle jeg sige? 'Hey Marcel; jeg ved godt, du tror, jeg bare leger med dine følelser, og det gør jeg egentlig også, men jeg vil gerne lade være, og jeg vil ikke mit væddemål mere, for jeg synes, du er virkelig sød.' Den fungerer bare ikke rigtig. I stedet lagde jeg min hænder om hans nakke og gav ham et blidt, inderligt kys. Gid han ville forstå. 

"Jeg havde brug for at se dig" smilede jeg og nussede hans krøller i nakken. Nej hvor var han bare dejlig med krøller! Det klædte ham fantastisk godt, og jeg elskede virkelig at se ham i andet end skjorte og sweater. 

"Hvo-hvorfor det?" spurgte han og så mig i øjnene. 

"Jeg..." begyndte jeg, men det var som en knude i min hals. Jeg kunne ikke få ordene frem, og det irriterede mig grænseløst. Jeg ville gerne fortælle ham, hvordan jeg havde det. Jeg ville gerne fortælle ham om væddemålet, Marc og Veronica. Også om Liam og de andre, men jeg kunne ikke. "Marcel, jeg..."

"Hvad?" spurgte han, og al hans irritation var forsvundet. 

"Jeg tror, jeg..." prøvede jeg igen, og igen satte der sig en knude i min hals. For fanden da! Hvorfor kunne jeg ikke bare sige noget?! "Jeg tror, jeg har følelser for dig" 

A/N:

Åhhhhhhh - Kimberly indrømmer at hun har følelser for Marcel. Men er det kun fordi hun ikke vil have ham til at fatte mistanke at hun siger det?

Og hvordan tror I Marcel vil reagere? + lagde i mærke til, at hun for første gang så ham UDEN briller og MED krøller?

Giv jeres kommentar til Marcels reaktion, og på hvorfor Kimberly pludseligt er så nervøs, for at han har fundet ud af væddemålet!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...