Behind Those Glasses {One Direction}

Livet er langt fra så let som en leg, hvilket er noget Marcel mærker meget til. Han er skolens absolutte nørd, der bliver mobbet og gjort grin af hver dag. Ingen kan lide ham.
Som en komplet modsætning har vi Kimberly. Kimberly McElroy - en af skolens øverste og mest populære piger. Hun lever livet, og nyder hvert sekund. Endda så meget, at hun indgår et væddemål med en af sine veninder - Veronica, hvor offeret er ingen ringere end Marcel. For hvor meget skade kan det gøre?
Kimberly får til opgave at skulle tilbringe så meget tid med Marcel som overhovedet muligt, så han vil invitere hende med til en noget så omtalt begivenhed - Prom. I væddemålet indgår der også en aftale om, hun skal få Marcel til at forelske sig i hende, så hun i sidste ende bare kan knuse hans hjerte.
Men fortryder hun, da hun finder ud af, hvad der gemmer sig bag de nørdede briller, det kiksede tøj og gelehåret?

406Likes
901Kommentarer
48077Visninger
AA

4. Always a victim


Geometri, efterfulgt af Fysik/Kemi.

Bøgerne til de tog fag blev hevet ud af mit skab, inden at jeg fik det smækket i, og forsatte så mod næste time. Jeg prøvede på at være i så god tid som overhovedet muligt, da vejen derhen, ville ende med at være lang.

Hurtigt rettede jeg på mine briller, der var gået i stykket, efter en episode tidligere på ugen. Marc havde igen været over mig, hvilket ikke just var noget nyt. Han var altid efter mig. Hver eneste dag.
Egentligt havde han ikke nogen speciel grund til det. Men sådan havde det bare altid været.
Han havde altid mobbet mig. Altid.

Det var startet første skoledag, og så havde det bare fortsat sådan.

I dag skulle ikke ende med at være en undtagelse: ”Er det ikke vores helt egen Marcel vi har her?”
Foran mig stod Marc, sammen med nogle af de andre, ukendte drenge, der også altid var på nakken af mig. Det var hans lille klan. De var bøllerne.

”Hvor tror du, at du skal hen? Vi har stadig et par minutter, til at timerne starter, så hvorfor ikke have det lidt sjovt indtil da?” Marc var altid den der snakkede, når hans gruppe af drenge var med ham.
De havde aldrig noget at skulle sagt, og fulgte egentligt bare efter, hvorhen han gik.

”N-Nej-ej. Jeg skal t-til time,” stammede jeg, mens jeg lod mit blik rette sig mod gulvet under mig. Jeg skulle ikke nyde noget af, at have øjenkontakt med nogen af dem, da jeg godt vidste, hvordan deres udtryk ville se ud. De ville være lynende. Både af lyst til igen at ydmyge mig, men også af glæde over, at jeg ikke gjorde modstand. For det gjorde jeg aldrig.

Hvad skulle jeg også gøre mod dem? Jeg kunne jo intet stille op, og som den svækling jeg var, hvilket altid var sådan at de beskrev mig, kunne jeg vel lige så godt, bare lade dem gøre ved mig hvad de gjorde.

”Det tror jeg så ikke lige at du skal. Dine bukser er jo stadig tørre.”

Og med de ord, fik nogle af drengene hevet mine bøger ud af hænderne på mig, mens de resterende tog fat i mine arme og mine ben, og hev mig ud på det nærtliggende drengetoilet.
Her tændte de for vandhanen der var ved den store håndvask, så mens de grinte højlydt og var stolte af hvad de lavede, fik de puttet mig ind under vandet sådan, at mine bukser endte med at blive helt gennemblødte.

”La-L-Lad være,” halvhviskede jeg, da jeg godt vidste, at uanset hvor meget jeg bad og tiggede dem om at lade mig være, så ville de ikke lytte til mig. For at jeg bad dem holde op, gjorde det jo bare endnu sjovere for dem, at blive ved.

”Hvorfor skulle vi?” sagde en af de mørkhårede drenge, der med et stort og selvsikkert smil, klaskede vand på mine bukser, der allerede var godt gennemblødte.

”F-Fordi…” Mere nåede jeg ikke at sige, da jeg blev afbrudt af klokken, der ringede til næste time.
I det den ringede, slap de alle sammen mit tøj, og også mine briller, som en af dem endda havde taget på, bare for at gøre grin af mig. De stormede til time, da de i sidste ende var lidt bange for at komme for sent. De vidste, at lærerene var på nakken af dem hele tiden, fordi, at deres karakter var dårlige først og fremmest, og at fordi at de altid lavede ballade.

Jeg selv kunne heller ikke lide at komme for sent. Dog var jeg begyndt at blive vant til det. For efter at have været mobbet i en del år, og efter at have brugt utallige pauser herinde på toilettet, var jeg blevet vant til det. Eller var det overhovedet en ting man blev vant til?

Efter at jeg var kommet til mig selv igen, og efter at jeg havde fået de kommende tårer i mine øjne, til at forsvinde, begyndte jeg at bevæge mig mod geometri. På vej mod klasselokalet, fik jeg samlet mine bøger sammen, der stadig lå smidt på gangen. Det var nemt at se, at folk havde sparket til dem.

Hvorfor kunne de ikke bare lade mig være?

Nervøst åbnede jeg døren ind til matematiklokalet, da jeg endeligt var nået derhen.
Hvis jeg kunne, ville jeg havde vendt om, for jeg vidste, at alle ville gøre grin af mig, når jeg trådte ind i lokalet. Alt det på grund af mine våde bukser.

”Mr. Styles, hvorfor kommer du føø… Jamen hvad er der dog sket med dig?” Vores mandlige lærer, så forarget ud, da hans blik røg ned på mine bukser. Dog var det svært at høre hvad han sagde, da grinene fra alle eleverne i klassen, overdøvede hans spørgsmål.

”Har du tisset i bukserne, nørd?” sagde en af de populære drenge, der åbenbart ikke havde nogen hæmninger i sit liv. Og hans kommentar fik mere eller mindre dem alle sammen til at grine.

”Luke, stop så. Kan du ikke se, at det her er en alvorlig sag? Marcel har tydeligvis været ude for nogle drengestreger vi ikke tolererer her på skolens område.” Vores lærer gjorde ikke ligefrem sagen meget bedre, da han prøvede på at støtte op om mig, for det gjorde også bare, at kommentarerne blev mere og mere stødende.

”Drengestreger? Er du sikker på, at han måske ikke bare gik og dagdrømte lidt, og at han så endte med at have en våd drøm?” Da ordene blev sagt, kiggede jeg ned i jorden.

Måske jeg tit dagdrømte, men hvad skade gjorde det?

Alt jeg kunne gøre var vel at drømme mig til et bedre sted, end dette helvede jeg befandt mig i.

”Så stopper vi. Op på rektors kontor. Nu.” Drengen der var kommet med den hårde og langt fra sjove kommentar, blev sendt på kontoret. Og som om, at det ikke skulle være nok, fik han også sagt et par ord til mig inden han forsvandt ud af døren: ”Bare vent, nørd. Du kommer til at betale.”


”Hvordan har din dag så været i dag, skat?” Som sædvanligt spurgte min mor ind til min skoledag, som vi sad placeret her rundt om spisebordet og spiste aftensmad.
Både hende og Gemmas blik var rettet mod mig. De vidste sikkert godt at det igen ikke havde været så rart at være i skole.
Alligevel endte jeg med at lade som om, at alting var i den skønneste orden, da jeg ikke ville have, at de skulle fatte mistanke. De skulle ikke vide, at jeg blev mobbet, ja ligefrem ydmyget hver eneste dag.

”D-den var f-fin. Jeg fik da læst videre i min bog,” konstaterede jeg, og prøvede på at lyde så oprigtigt som overhovedet muligt. Det med bogen var egentligt heller ikke løgn. For i spisefrikvarteret, efter at have været nødt til at give noget af min mad, til en af de hårde drenge, fik jeg endeligt tid til at læse.

”Nå hvad handler den så om?” Gemma var selv ret interesseret i skøn- og faglitteratur, så hun var også altid opsat på, at høre hvad mine bøger handlede om. De bøger som jeg læste.

”I-ikke noget s-særligt. Bare om noget fra old-oldtiden.” Løgn. Hun behøvede ikke at vide, at den handlede om en teenagers liv. En teenager der var ligesom mig.

”Fortæl mere om det.” Siden hvornår var min mor begyndt at interessere sig for det jeg læste? Måske hun bare prøvede på at være betænksom og opmærksom på mit liv, men det var ikke ligefrem hvad jeg havde brug for. Ikke i dag.

”Det kan jeg g-gøre en anden dag, mor. Jeg har en eksamen i mor-morgen, som jeg skal læse op til.” Så ta-tak for mad.” Og med de ord, fik jeg rejst mig, inden de begge kunne nå at sige noget. 

 

A/N - OG DET VAR SÅ ANDET KAPITEL!

Skriver Frederikke ikke også bare helt fantastisk?! Nu har I så fået et kapitel fra både Marcel og Kimberly's synsvinkel - hvad synes I så? 

Ud over det vil både Frederikke og jeg gerne sige 1000 gange tak! Det er helt ufatteligt, hvor mange likes og favoritlister den allerede har fået. Vi er så taknemmelige!

Takket være jer er Behind Those Glasses allerede på 7. pladsen over mest populære i denne måned! Vi er helt oppe at køre! 

Tusind, tusind tak venner! 

Take care // A x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...