Hit the light

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2013
  • Opdateret: 27 okt. 2013
  • Status: Igang
I et land kaldet Genovia bor der en kongefamilie. Prinsesse Alejandra er 19, og skal på college, men hun er så træt af at blive genkendt hele tiden, så hun beslutter sig for, at hun vil til Oxford, for at studere og det er langt hjemmefra, men ingen kender hende der og hun kan være fri for pressen. Det kun nabolande og det, som kender til kongefamilien, det gør de ikke hvor Oxford ligger. Hendes far bliver nervøs, men giver hende lov og et liv starter under dække, med navnet Alex Smith. Tøjstilen skiftes ud og hun bliver lidt af en hård tøs, noget af hendes lange hår ryger af, glatter krøllerne ud og lader sig gå med hue, som hendes varemærke.
Men så er der Stefan, som dukker for sent op til en time og de skal være partner i et projekt. Men ender det i romance? Kan Alejandra holde sig i skjul for pressen, eller kommer hendes sande jeg frem og gør den, vil folk så behandle hende anderledes?

11Likes
9Kommentarer
772Visninger
AA

3. Trust me

 


Livet er en smule kedeligt, men jeg vant til det. Fine kjole, håret er sat og alt sidder perfekt, høflighed, højhælet og hvad der nu ellers hører under. Jeg ved hvordan jeg skal opføre mig, men jeg må indrømme, at det er ved at være trættende, jeg vil gerne leve livet, ligesom andre unge og opleve ting, som jeg aldrig har oplevet, jeg vil ikke bare sidde i et Palads og lave Prinsesse ting! Landet forventer meget, og den eneste forkerte ting, bliver lagt mærke til også er paparazziene der.
Jeg bør gå på samme College, som far og mor gjorde, den samme som Pedro, men min drøm er Oxford, i England. Det har det altid været, og jeg vil opleve det. Se Big Ben osv. Selvfølgelig jeg kommer ud og rejse, men det er mere, fordi vi skal besøge andre royale. Det ikke at se verden.

”Prinsesse Alejandra, det er på tide at gøre dig klar til ballet” min 19 års bal, nikker lidt og ser på min tjeneste pige ”Celia? Tror du min far, vil lade mig tage af sted. Jeg mener Kongen?” hun ser på mig, hvor hun sukker kort ”Du ved at din forpligtelse er samme College som din familie og forfædre gik på.” nikker lidt, inden et suk forlader mine læber. Går ud på badeværelset og får hjulpet tøjet af, inden jeg sætter mig i badekaret, jeg skal have hjælp til alt, man må ikke rigtig noget selv, for det er ikke kongeligt. Jeg vil bare gerne klare mig selv og komme lidt væk fra det hele + det er ikke mig der skal arve, det er Pedro, men noget ældre bror, eller 5 års forskel.
Får hjælp til at komme op af badet, og bliver tørret, for en morgenkåbe på og går ind på mit værelse, sætter mig ved make-up bordet, og inden længe kommer mine stylister eller hvad jeg nu kan kalde dem, men det er nu ikke meget jeg gør selv, selvom jeg sagtens selv kan bade mig og sætte hår + ligge make-up ”Hvad ønsker Prinsessen så i dag?” spørger Felix, som er stylisten, han er homoseksuel, hvilket de fleste stylister er og det fint nok ”Det bedste du kan” smiler jeg lidt og ser i mod døren, da en flot ung mand kommer ind ”Goddag Kronprins Pedro” de nejer og bukker, for det er normalt man gør det. Han sender mig et smil og betragter mig roligt ”Kommer min kære søster for sent til sin egen fest? Uh det er ikke godt” et grin forlader mine læber, inden jeg ser i spejler, for skal ikke dreje hovedet for meget ”Ifølge far, og vores opdragelse, så kommer de kongelige aldrig for sent, det er alle andre, som er for tidligt på den” han griner lidt og sætter sig på min seng ”Kan jeg få et øjeblik med min søster, nu når Felix er færdig med håret?” alle nikker bare og siger ja, for de skal jo gøre hvad vi siger, stort set, mest hvad vores forældre siger.

Drejer mig om, da jeg er klar og mangler bare tøjet ”I kan bare gå, Pedro, kan godt hjælpe kjolen på mig” smiler lidt, har fået undertøj på, inden jeg fik morgenkåben på. Han ser roligt på mig ”Alex, du virker ikke glad” han er den eneste, som giver mig det kælenavn, for han er min bror og jeg holder af ham ”Jeg vil bare gerne på Oxford, det har været min drøm altid og det alligevel dig der arver, jeg vil bare gerne se verden, inden et liv med for mange forpligtelser; altså mand og børn kommer” han nikker lidt og ser på mig ”jeg snakker med far senere, for du har sådan en fantastisk personlighed og jeg ved du vil det bedste, du elsker børn og har jo altid villet gøre noget for forældreløse, katastroferamte m.m.” et smil rammer mine læber og ser på ham ”Tak, men far lader det ikke ske” han ser på mig og får et lille lumsk blik i øjnene ”hvis jeg siger jeg står af, hvis min søster ikke får sin drøm, så gør han” griner lidt og rejser mig ”Jeg skal have kjolen på” rækker armene i luftet, hvor en kjole langsomt glider ned over mig, han lyner den roligt op og drejer mig rundt. Han giver mig et lille kys i panden og smiler. Vi ser i mod døren da mor kommer ”Åh Alejandra, hvor er du smuk min pige!” et smiler lander på mine læber ”tak mor” ser på hende da hun finder et diadem frem og giver mig det på, vores kronjuveler er jo opbevaret kort, og kronen går jeg jo med til vigtigste fester, eller baller ”Men jeg synes nu der mangler noget mor” vi kigger begge på Pedro, som finder noget frem i sin lomme og rækker mig en æske ”tillykke med dagen søs” åbner stille æsken og de fineste øreringe kommer til syne, et smil rammer mine læber og ser på ham ”tak!” tager dem straks på, inden et kram han får. Finder selv en halskæde frem som passer til det ”Så er jeg klar, eller næsten” stikker mine fødder ned i de højhælede og ser i mod far, da han kommer. Han kysser mig kort i panden, inden ham og mor går ud.
Lægger min arm i Pedros og vi går ud på gangen, kan tydeligt høre en butler siger ”Kong Javier og Dronning Margaritha” vi begynder langsomt at gå frem ad og stopper forenden af trappen ”Kronprins Pedro og fødselsdagsbarnet Prinsesse Alejandra” kan mærke folk de kigger og kan se i deres øjne, at de tænker wauw. Det lige meget hvad vi fylder, der er altid stor fest, dog er de større, når det er store fødselsdage. Vi går roligt ned af trappen, min anden hånd ligger fint på gelænderet.


”Kom min skat, jeg har en du skal møde” single fyr, rig single fyr med titel, det plejer det at være eller det har det været på det seneste, siden jeg fyldte 18 ”Baron Douglas og hans søn Grev Aaron, det her er min datter Prinsesse Alejandra” okay far jeg kender dem, måske ikke set eller snakket med Aaron længe, men det var mere da vi var mindre, eller jeg ved ikke, de har ikke været til vores fester længe. Aaron tager min hånd og giver den et kys ”Tillykke med dagen Prinsesse” nejer kort ”Hyggeligt at møde Jer” siger jeg høfligt og ser på Aaron, han er da blevet pæn, men han er ikke min type og inden længe, er der heldigvis en dingeling, som så vil sige mad! Dejligt! ”Må jeg have lov at følge dig til bords Prinsesse?” nikker lidt og ligger min arm i hans. Han føre mig roligt ind i den store sal og hen til min plads. Alle venter fint på, at jeg sætter mig, for før må de ikke sætte sig, ellers er det normalt når far sætter sig. Nejer kort til folk, inden Pedro trækker stolen ud for mig, han er heldigvis min bordherre! Det har han og Celia nok sørget for, de ved begge at far, allerede tænker på at give mig væk, hvilket jeg er bange for.
”Prinsesse Alejandra, Vi høre at De skal på samme college, som din bror?” ser lidt i mod Baron Phillip, som er fars gamle ven og ser på ham ”De har ret Baron Von Dreiser, det er planen” siger jeg venligt og ser på ham ”De må være stolt af Deres søster Kronprins Pedro” fortsætter hans kone og Pedro nikker lidt ”Jeg er overmodigt stolt af hende”. Kan høre folk begynder at snakke til hinanden, omkring min fremtid, og spørger min far om fremtiden og sådan, ikke mindst om de snart kan forvente et bryllup i mellem Pedro og hans kæreste i gennem 3 år, Felicia, en pige som han mødte i gennem en ven, det faktisk hans bedstevens kusine. Pedro ser lidt frem og tilbage på folk.

Da maden er slut, både dessert osv. er det tid til bal. Denne gang følger Pedro mig heldigvis ud, og vi er også de sidste der kommer ud, for det er tid til Prinsessen åbner ballet og det gør jeg med Pedro og sådan er det bare. Han går ud på gulvet, inden han bukker og jeg nejer, han rækker sin hånd frem og jeg ligger min i hans, inden vi går ud og ligger min hånd på hans skulder, han ligger sin om mit liv og musikken begynder langsomt, inden længe følger begge vores kroppe med. Da vi har danset et minut, er det ok at resten af folkene begynder at danse. Min dans med Pedro bliver afbrudt, for Aaron vil have dansen og det giver jeg bare lov til, ud af øjenkrogen kan jeg se, at far og Pedro forsvinder, de går ind på fars kontor og døren bliver lukket. ”Du er vokset flot op Alejandra” ser lidt på Aaron og smiler skævt ”i lige måde” musikken stopper og jeg går roligt i mod min mor, som vil have jeg skal møde nogle nye. Mit blik er bare i mod kontoret, inden længe kommer Pedro ud og han ser lidt frustreret ud, som om de har skændes. Far har sagt nej og et nej er et nej, har spurgt før og han har altid sagt ’Det kan der ikke være tale om Alejandra’, han ser i mod mig og trækker på skulderne, et lydløst suk forlader mine læber og hilser lidt på de folk, som mor vil have jeg skal hilse på. Inden længe kommer far ud og han sender mig et blik, inden han går i mod mig ”Nu det tid til far og datter dansen” siger musikkerne og far tager mig ud på gulvet. Kan se i hans øjne at han skal sige noget og ligger bare lidt min hånd på hans skulder, han ligger sin om mig og musikken begynder. Da de andre begynder at danse, kigger han på mig, som om han nu godt kan tillade sig at sige noget ”Hvis Oxford er det, som vil gøre dig lykkelig, så lader jeg dig tage af sted” man kan høre at ordene i hans mund, er svære for ham at sige og et smil kommer frem på mine læber ”Men Alejandra, England er så langt væk, så du må undgå pressen, jeg stoler på dig” nikker lidt og ligger begge armene om fars hals og hovedet i mod hans skulder ”Tak far! Det lover jeg! Også skal jeg nok kalde mig Alex” ser ind i hans øjnene og smiler, inden jeg trækker ham i mod mor og giver mors hånd til ham, så de kan danse. Går i mod Pedro som snakker med nogle og stiller mig ved siden af. Han ser på mig og smiler til ham, et smil bedre sig på hans læber da han kan regne det ud.

 


Min mor har altid støttet mig og hun er glad for, at far har overgivet sig, hvilket jeg selv er. Står lidt og kigger i mit tøjskab ”Celia, vi skal have nyt tøj, for det her, det kan jeg ikke gå med! Det er for fornemt, det skal være mere, ungdommeligt” hun ser i mod mig ”Ja Prinsesse, jeg ved lige hvad det kan være” smiler til hende og ser på hende ”Bare et sæt tøj eller noget, så shopper jeg selv resten i England” jeg har altid haft planlagt det hele. 4 år i England på Oxford, mit navn er Alex Smith, forkortelse af Alexandra, jeg kommer fra New York i delen Brooklyn. Det skal jo være på plads og ser lidt på hende ”Jeg har brug for ny mobil, ny computer, hvor der intet kongeligt er på” hun nikker og skriver det ned ”Ellers andet Prinsesse? Sengetøj er på, produkter til håret, make-up og det nødvendige er på listen” ser på hende med et lille smil ”En Oxford trøje, så at Jeg er klar”

Hun nikker, i mens hun skriver det hele ned og nok mere til, bliver jeg gjort klar til seng, af en anden tjeneste pige. Ligger mig under min dyne og ser op i loftet ”Jeg må se en masse videoer og film, omkring deres sprog, så jeg ikke lyder for fornem” hun ser over i mod mig ”Ja Prinsesse, sov godt Prinsesse” hun nejer og går ud.
Et smil er bare på mine læber, endelig! Jeg får lov at få min drøm opfyldt!

***************************************************************************************************************

Så kom første kapitel! Hvad synes i om det? Undskyld hvis der er mange stavefejl, men har ikke lige haft tid til at rette det. Men håber i overlever med det og at i synes det er godt?:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...