Divided

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2013
  • Opdateret: 4 aug. 2013
  • Status: Igang
Året er 2073, og Verden er delt op i to – de fattige og de riges side. Splittelsen, som det kaldes i folkemunde, var regeringens idé. Ingen ved hvor af idéen kom fra, kun at alle pludseligt syntes om den. Og så blev det gennemført. Men hvorfor skulle Verden splittes? Så de rige ikke skulle slå sig til tåls med de fattige, eller så de fattige ikke havde noget at se langt efter? Ingen ved det. Og i sidste ende, hvor er det så bedst at være?

Pigen Jeanelle – bedre kendt ved navnet Nelle – bor på de fattiges side af Verden. Hun bor i det der kaldes vest siden af verden. Verden er nemlig splittet op i øst og vest. Ligesom på en globus, bare en streg igennem hele herligheden. Nelle og hendes mor bor i et lille hus i nærheden af muren, der splitter verden. Men hvem er Nelles far? Er der overhovedet plads til kærlighed i denne verden? Og vigtigst af alt, hvor svært er det enlig at bryde muren?

9Likes
15Kommentarer
434Visninger
AA

5. Kapitel 3

”Hun vågner nu!” Sagde en stemme i det fjerne. Som om det var gennem en tunnel. Jeg åbnede mine øjne, måske lidt for hurtigt, for jeg blev blændet af lyset fra projektør lamper; som var rettet mod mig. Jeg lukkede hurtigt øjnene igen. Da jeg langsomt åbnede dem for anden gang, var lyset blevet dæmpet. Jeg kiggede mig rundt i rummet. Væggene var hvide. Og en eller anden maskine sagde bib, hele tiden. Endnu en ting der gik mig på nerverne. Listen med ting der gik mig på nerverne, var efter hånden ved at være lang. Jeg skulle til at sætte mig op, men noget eller nogen pressede mig ned igen.

”Hvor er jeg?” Spurgte jeg forsigtigt. Min mund var som sandpapir. En rolig udseende mand gik hen i mod mig. Et ord og betydning poppede op i hovedet på mig. Jeg træk frustreret øjenbrynene  sammen. Hvor vidste jeg det fra? Jeg havde da aldrig  hørt noget om en ”læge” før. Det de havde på min side var højst en klog kone. Hvad? Var jeg på den rige side? Hvor kom disse informationer fra? Lægen, som for i øvrigt, så uhyggeligt godt ud for en mand i, hun regnede med  var i 40’erne begyndte:

”Du må have en masse spørgsmål.” Sagde lægen. Han havde sort hår, med grå stæng i, det klædte ham. Grønne øjne. Og så var han høj. Jeg kom i tanke om lægens spørgsmål, og nikkede svagt. Jeg var i tvivl om at lægen havde set det, men han begyndte at tale, så det havde han. Han sagde:

”Du er bragt her til denne side, på grund af …” Han tøvede. ”Øh … forskning!” Sagde han. Det damen på torvet havde sagt poppede op i hovedet på mig:

”Har i hørt hvad Præsident Dawsons næste nye ting er?” - ”Det er et nyt projekt han har sat i gang! Han vil se hvor godt folk som os vil klare os på den anden side.”- ”Han udvælger bare en tilfældig person. Gad vide hvem det mon bliver. ”

Kunne det være mig? Jeg kom i tanke om lægens tøven, men det kunne stadig være mig. Som om at lægen havde læst hendes tanker sagde han:

”Du er specielt udvalgt, til at bo i Divitis Urbs.” Divitis Urbs var den rige halvdels over by, eller hovedstad om man ville. Den verdens præsident boede i.  Jeg syntes nu bare at han var en diktater, han havde i hvert fald enevælde. Divitis urbs, eller bare Divitis, betød De Riges By på latin. Jeg havde altid syntes det var et plat navn. Lægen fortsatte: ”Vi vil gerne vide hvordan fol …” Bla bla bla. Det samme som damen på torvet havde sagt. Men  noget fangede dog min opmærksomhed:

”Derfor har vi sat nogle elektroder, der ved hjælp af elektriske impulser har fyldt din hjerne, med alt det en teenager i Divitis har brug for at vide, og lidt til.” Det forklarede hvorfor jeg havde vist hvad en læge var. Og hvor jeg var.

”Du skal gå på en normal skole, Dawson High.” Jeg havde løst til at slå mit hoved mod en væk. ”Du skal spille normal skole pige. Få venner. Få gode karaktere. Men alt det ved du jo alderrede.” Sagde han. Og det gjorde jeg. ”Du skal bo hos en ældre dame, der er din bedstemor. Hun hedder Beatrice, men du kalder hende Bea.” Da han sagde navnet, fik jeg et billede op i mit hoved af en ældre, sød udseende dame. Og det føltes dom om at jeg kendte hende. ”Dit værelse er klar hos hende. Din bil er der også.” Hun fik et billede op af en sølvfarvet dyrt udseende Audi op i hovedet. ”Du har alt hvad du skal bruge der. Telefon, alt.” Et faldt udseende apparat dukkede op i hendes tanker. Hendes mobil. ”Og behøver jeg virkelig at sige, hvis du fortæller nogen om hvor du kommer fra, bliver konsekvenserne værst for dig selv. Understregede lægen. Jeg kunne godt regne ud, at hans tale var slut nu. Dette blev bekræftiget i det han vendte sig om for at gå.

Jeg prøvede at få mit hoved til at slappe af, det snurrede rundt. Alle de informationer. De kom i en lind strøm nu. Informationer, om mit liv. Som ikke var rigtigt, som bare var fantasi. Mine forældre var skilt. Falsk Jeg kendte kun min mor. Sandt. Jeg boede hos min bedstemor Bea, fordi at min mor skulle på en masse forretnings rejser, og ville være meget optaget de næste par år. Delvist sandt. Så derfor havde mig og min mor besluttet at jeg skulle flytte ind hos min bedstemor i Divitis. Delvist sandt igen.

”Er du ved at får styr på det?” Spurgte en sød sygeplejeske. Jeg var lidt nervøs, da jeg skulle til at bruge min stemme igen.

”Ja, jeg tror jeg overlever, det er bare så … overvældende.” Svarede jeg.

”Det er nogle ting jeg skal fortælle dig.” Sagde den søde sygeplejerske, efter et par minutters stilhed. Jeg nikkede til hende, som en opfordring til at fortsætte.

”Om en times tid, bedøver vi dig igen. Når du er bedøvet, ekskortere vi dig til din bedstemors hus.” Det ville tage tid at vende sig til ´din bedstemor´. ”Og når du vågner op vil det være morgen. Og du skal i skole. Hvis du bare følger planen vil det gå meget nemt Jeanelle Horton.” Jeannelle Horton skulle også være mit navn i Divitis. ”Det afhænger af dig, hvordan det vil gå din mor.” Jeg kunne se at det tog hårdt på sygeplejersken at sige dette. Jeg nikkede. Fra nu af ville jeg altid have min mor i tankernefør, når og efter jeg gjorde noget.

Sygeplejersken nikkede og gik. Og der sad jeg alene tilbage, stadig spændt fast til briksen.  Min tanker faldt kort på drengen Airen. Havde han været en drøm? Havde jeg bare dagdrømt i mit skjul? Lægen fra før, der så uhyggelig perfekt ud, kom ind i rummet.

”Så Jeanelle, nu skal du bare have et lille stik.” Sagde lægen. Han gik hen imod mig. Han tog fat i mig, og stak mig. Smerten ved stikket var værre denne gang, da jeg havde forventet stikket. For anden gang den dag, var jeg helt væk af bedøvelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...