My annoying life!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2013
  • Opdateret: 3 aug. 2013
  • Status: Igang
Velkommen til mit irriterende liv. Hvis du kunne tænke dig at komme ud, tryk 1... Nej vent, det er ikke muligt. Du er fanget herinde, præcis ligesom mig.

3Likes
0Kommentarer
159Visninger

1. Chapter 1

"DESTINY!" Råbte min mor irriteret for 117. gang i dag, så det skulle da slet ikke undre mig, hvis hun var gået hen og blevet træt af det. Hun var træt af alt her for tiden, så jeg vidste, at hun bare så mig som en eller anden irriterende møgunge lige nu. Men sådan er jeg. Irriterende. Præcis sådan, som mit liv er. Irriterende.

Jeg sukkede irriteret og opgav at skrive på den stil, jeg skulle være færdig med til i morgen, og jeg manglede stadig en del. Men jeg kunne jo ikke koncentrere mig, når min mor nu stod nedenunder og ville have mig til at gøre et eller andet latterligt arbejde som at udspionere min far. Sig mig, hvor latterligt er det ikke? De opfører sig for God's sake som to 9-årige, der ikke måtte få sin vilje for sine forældre.

Men hvad nyttede det at udspionere ham? Jeg kendte jo til det hele. Jeg havde oplevet hans truende side, hver gang jeg afbrød ham og den pige han betalede for at have sex i at have sex. Bare fordi han havde røven fuld af penge på grund af det skide firma, han ejede, så ejede han altså ikke mig. Jeg kunne gøre, hvad jeg ville, og jeg ønskede da slet ikke at være under hans kontrol hele tiden.

"DESTINY, KAN DU SÅ KOMME HER NED!" Chokeret rejste jeg mig op. Chokeret over, at hun virkelig kunne få en facade op så let som ingenting og råbe at skrige af mig. Men sådan var det. Det hele gik ud over mig, og jeg fattede ikke hvorfor. Det var deres problem, at de ikke kunne sammen, og jeg skulle pines af den grund. De er sindssyge, ja.

Jeg trampede vredt ned af trappen. Vred over hendes opførsel overfor mig. Jeg var ikke en slave, og hvis hun så gerne ville have ham udspioneret, forstod jeg ikke, hvorfor hun ikke bare gjorde det selv. Det ville både give mig meget mere frihed, og jeg ville også slippe for at de to skændes. Hun ville jo højest sandsynligt skride, hvis hun fandt ud af det, og tro det eller lad være, så glædede jeg mig til den dag, en af dem skred.

"Hvad?" hvæsede jeg af hende, selvom det slet ikke var meningen. Men det var så irriterende, at jeg næsten ikke kunne overkomme at snakke med hende. "Jeg var i gang med en stil, som skal være færdig til i morgen! Jeg mangler fucking meget," brokkede jeg mig og lagde armene over kors for at vise, at jeg hellere bare ville sidde på mit værelse og skrive på den stil i stedet for at snakke med hende om et eller andet plat om min far.

"Jeg tager af sted om lidt. Jeg har sikkert overarbejde, så hold lige øje med din far, ikke?" sagde hun i et meget roligere tonefald end før og ignorerede min kommentar fra før. "Whatever," jeg kiggede på hende og ventede egentlig på, at hun ville skride ud af døren, så jeg kunne blive tilbage med min far, som jeg så skulle 'holde øje med'. Jeg ville hellere kalde det udspionere, for jeg blev tit bedt om at rode i hans computer, mobil og kontor for at finde alt muligt underligt for hende. Men jeg gjorde det. Udelukkende for at få hende til at lukke arret.

Hun smilede kun kort til mig, men jeg havde kendt hende i lang nok tid til at vide, at det kun var et halvhjertet smil, inden hun kyssede mig på kinden og smuttede ud af døren, så jeg stod alene i gangen og kiggede på den lukkede dør, min mor netop var gået ud af. Jeg vendte mig ikke om, da jeg vidste, at min fars luder ville komme lige om lidt, og jeg skulle af en eller anden grund altid åbne for hende.

Jeg vidste ikke, hvorfor han egentlig ikke fik mig skaffet af vejen, før hans luder kom, men det måtte han jo selv om. Men jeg var ikke dum, hvis det var det, han troede. Jeg var klog nok til at vide, at hun kun gjorde dette for at få tilfredsstillelse, da min mor nægtede at give ham det. Jeg var faktisk stadig overrasket over, at de ikke havde skændes i dag, men det kom sikkert senere. Men jeg kunne jo altid håbe på det bedste.

 

 

Jeg kunne ikke sove, og jeg hadede det som pesten. Det at min far og hans luder lå og knaldede, og dermed også stønnede omme på den anden side af væggen, hjalp ikke ligefrem på noget af det med at sove. Og så havde han endda fået fat på en skriger, ad.

Så her sad jeg og lagde sidste hånd på den stil, jeg skulle skrive, indtil jeg ikke rigtig kunne se nogle fejl i den længere. Den skulle fucking handle om noget så røvsygt som et brev, og jeg valgte at gøre det sådan, at jeg ville skrive et brev til en, der hed Tyler og så om alt det, jeg havde gået inde med på det sidste. Selvfølgelig skrev jeg ikke mit eget navn på. Hun hed Amy.

For hvad ville min lærer ikke tænke om mig? At jeg var syg i hovedet og derefter spille psykolog? Ikke ligefrem noget, jeg orkede.

Da jeg havde printet stilen ud, og jeg endnu engang blev påmindet om den hede nat, de fik dyrket inde ved siden af, så jeg en chance for at pisse ham af. For jeg synes ikke, at det han gjorde mod mor var acceptabelt. Derfor var jeg allermest sur på ham, så hvorfor ikke gå ind og spørge, om man måtte være med? Bare for at få det lidt sjovt.

Roligt fik jeg taget mit nattøj af, og der blev mine okay store bryster afsløret i min bh, inden jeg trådte ud fra værelset. Jeg elskede at irritere min far. Dog var det her kun på grund af, et jeg ikke synes, at det var acceptabelt, det han gjorde. Overhovedet ikke.

"Destiny!" udbrød min far, og jeg kunne se, hvor hurtig han var til at trække sig ud af hende for derefter at sende mig et irriteret blik, som jeg egentlig bare ignoreret og stirrede i stedet intenst på ham. "Det ser da hyggeligt ud," sagde jeg med et charmerende smil på læben og bevægede mig over mod min far, der kiggede på mig med store øjne. Jeg elskede det her. Det var så sjovt at drille min far på den måde, for jeg vidste udmærket godt, at han var tiltrukket af min krop.

"Jeg kunne jo være med?" sagde jeg og lod blikket glide hen til pigen, der sad ved siden af ham med en smøg i hånden, som hun af en eller anden grund lige havde fået fat i. Jeg var fuldstændig ligeglad med, hvis hun døde af røgforgiftning. Faktisk, ville det være rigtig dejligt, hvis hun gjorde. Jeg er ond, jeg ved det.

Jeg kunne ikke lade være med at grine mentalt, da han rejste sig op, fuldstændig rød i hovedet og bad mig skride ud af værelset, men jeg gjorde det ikke. Det var meget sjovere at være herinde end inde på mit værelse. Her kunne jeg jo tænde min far så meget jeg ville.

Jeg havde set hans rejsninger, han nogle gange fik, hvis jeg kom lidt for tæt på hans underliv. Fedt.

Langsomt bevægede jeg min hånd hen over hans underliv, inden jeg langsomt begyndte at give ham et handjob. Det har var så forkert på så mange måder, men jeg ville hellere kalde det for en hævn. Jeg var på min mors side i denne sag, og det var jeg også stolt over. Hvis jeg var på hans side, ville det være fejt.

Jeg kunne ikke lade være med at kigge hen mod pigen i sengen, der sendte os et mistroisk blik, men jeg forstod hende. Stakkels pige. Det måtte virkelig være forkert at se på.

"Jeg kommer," mumlede min far lavt, så pige ikke kunne høre det, og med det fjernede jeg hånden og gik ind på mit værelse. Jeg nød at kunne lege sådan med ham, og jeg nød virkelig at jeg tændte ham sådan. Det gjorde det hele meget lettere for mig at hævne mig til min mors fordel.

 

VELKOMMEN TIL DESTINYS LIV, MENNESKER!

Well, det er ikke ligefrem meningen, at der skal være en forhistorie til denne her, så I kan vel egentlig bare have Jeres egen fantasi til at tænke over, hvad der er sket mellem hendes mor og hendes far.

Det var så starten, hvad synes I?

 

Jeg har oprettet min bruger i dag, og jeg håber virkelig, I vil tage godt imod denne historie, for jeg plejer faktisk at skrive fanficts. Men forandring fryder, ikke sandt?:)

Helene S.x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...