I'm their daughter - JB, SG & Austin Mahone

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2013
  • Opdateret: 7 aug. 2013
  • Status: Færdig
Jolina Bieber Gomez, er datter til de verdenskendte sangere, og skuespiller. Selena Marie Bieber Gomez og Justin Drew Bieber Gomez. Jolina er sammen med hendes elskede kæreste William, men deres forhold går hurtigt til enden. Da Jolina finder ud af William kun bruger hende, på grund af hendes verdenskendte forældre. Hendes mor og far skal af sted på turné, og de beslutter sig at tage Jolina med. De skal spille de sammen steder i de samme lande, bare på forskellige tidspunkter. Mon Jolina kan finde sig en kæreste? Som ikke bare bruger hende på grund af hendes verdenskendte forældre? Find ud af det i den her FanFic.
Kh. Isabella
Enjoy♥

16Likes
1Kommentarer
1562Visninger
AA

6. Kap. 5


Jeg var lige vågnet, og stod ude på badeværelset. Jeg havde lige været i bad, og var i gang med at tage tøj på. I går var vi ankommet til Denver. Jeg havde været lidt mere åben overfor Austin, og jeg havde ret, han var sød. " Er du snart færdig derude?" Kunne jeg høre Austin stønne irriteret. 

 

Jeg åbnede døren til badeværelset, og sendte ham et flabet smil. Jeg sad, og tjekkede min mobil. Da han kom gående ud. " Austin?"-"Jolie?" Han kiggede mærkeligt, hen på mig. "Ikk' noget.." Mumlede jeg, da jeg havde glemt hvad jeg skulle sige.

 

Jeg gik ud i køkkenet, på hotel værelset. Som jeg havde forventet var mor og far, på vej til at gå. " Oh, det var godt du kom!" Sagde mor, med et smil på læben. Jeg nikkede, som tegn til hun skulle fortælle hvad hun ville sige. " Du skulle jo kun med på noget af turnéen."-" Ja?" Spurgte jeg hende. "Vi har besluttet, at du tager hjem om 2 dage." Hvad? Nej! 

 

Jeg nikkede, og kunne mærke mine øjne blive våde. Jeg havde troet jeg skulle havde været med, halvdelen af turnéen.  Jeg vendte mig om, og løb ind på værelset. Jeg lagde mig på min seng, jeg kunne se Austin ligge i sin ved siden af. 

 

" Hva så smukke?" Sagde han, og satte sig på min seng. Han fjernede den tårer, der gled ned af min kind med sin tommelfinger. " Jeg tager hjem om 2 dage, og jeg kommer til at savne dig.." Mumlede jeg i mellem alle mine snøft. 

 

Han lænede sig ned imod mig. Hvad fanden havde han gang i? Pludselig mødte hans bløde læber mine, og jeg kyssede med ham. Det var som, som fyrværkeri. Var det her forkert? Alt det med William..Nej! Det var det ikke.. Austin var jo lidt kendt, så det her var jo godt!

 

Han trak sig ud af kysset, og kiggede blidt på mig. Jeg sendte ham et smil. " Jeg elsker dig.." Mumlede han, og gik ud af døren. Jeg kørte blidt mine fingre rundt på min læbe, der hvor han havde kysset mig. Jeg smilte for mig selv, jeg var lykkelig. " Jeg elsker også dig." Hviskede jeg til mig selv.

 

Der var kun gået et par dage, og jeg var allerede forelsket i ham. I starten havde jeg afskyet ham, så havde jeg givet ham en chance, og nu havde vi vidst noget af en flirt i gang. Det var så, så mærkeligt. Men det fik mig stadig til, at trække på smile båndet. 

 

Tårerne strømmede ned af mine kinder igen. Men det ville snart være ovre, med mindre vi kunne holde kontakten. Men det kunne lige passe med det gik galt, sådan noget sker nemlig altid for mig. Jeg fjernede tårerne fra min kind, jeg var sur! Jeg kunne mærke min vrede boble i min krop.

 

Jeg hadede mit liv, lige nu. Kærlighed, sorg, sorg, sorg og sorg. Det var, som om det var det, at mit liv bestod af. Den følelse af at blive brugt af en og næsten alle. Hvad nu hvis mine veninder ikke var rigtige? Ligesom min eks William, han var ikke ægte. Det gjorde ondt at tænke på, at være blevet ydmyget så groft. 

 

Han havde bare brugt mig, den idiot. Den kærlighed jeg gav ham, og den kærlighed han gav mig. Ja, hans kærlighed var falsk, imens min var ægte. Folk måtte tænke jeg var ynkelig. En lille forkælet, snobbet, møgunge, som fik lige hvad hun pegede på.

 

Men det var ikke rigtig. Jeg fik ikke hvad jeg pegede på, jeg var ikke en møgunge. Jeg gjorde, som jeg fik besked på. Var ikke ligeglad med skolen, ligesom så mange andre. Nej, som sagt. Jeg gjorde altid, som jeg fik besked på.

 

Jeg bumpede ned i min seng. Jeg lå og græd mig i søvn. Suk. Det her liv var, og ville nok altid være håbløst.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...