Drugs or Love?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2013
  • Opdateret: 9 nov. 2013
  • Status: Igang
Amia på 15 år bor alene med sin storebror i en lille lejlighed, i gaderne i det indre London. Han er ikke så tit hjemme, så hun er for det meste alene. Ikke at det gør hende noget, for hun har altid været alene. Sjovt nok betyder hendes navn "elsket"... hun har bare aldrig været eller følt sig elsket. Hendes forældre har været ligeglade med hende, siden hun blev lavet ved en "fejl", hendes storebror ser hende som en pestilens, og hun bliver mobbet i skolen. Men der er der heller ikke nogen der kan elske en der er afhængig af stoffer, og som der gør skade på sig selv? .. eller er der? En dag møder hun en fremmede ved navn Harry Styles, der blander sig i hendes svære tilværelse og får vendt op og ned på det hele...


8Likes
25Kommentarer
425Visninger
AA

2. Uden stoffer er jeg intet...

Jeg lod vandet løbe i vasken, så blodet kunne forsvinde. Jeg kiggede mig i spejlet.En rød tud og et sår ved læben. Det pyntede ikke ligefrem. Jeg tog noget papir, og rensede det sidste blod ved læben væk. Marc er heldigvis kørt igen. Jeg ved ikke hvor hen men, sådan er det hver uge. Han kommer hjem, er her et par timer, og kør så igen. Han er garanteret sammen med sin kæreste, eller hvad hun nu er.

Jeg slukkede for vandet og tørrede mit ansigt. Jeg kunne mærke at jeg rystede, og at det var ved at være tid. Jeg gik igennem køkkenet og ud i entreen.  Jeg hoppede i et par sko, og gik ud af døren.

 Jeg gik lidt hen ad gaden, indtil jeg kom til en mørk gyde. Jeg drejede ind og gik hen til en dør der lå lidt længere inde. Jeg bankede på. Døren åbnede og jeg gik ind. Jeg kom ind i et værelse der var fyldt med os. Der var også lidt rodet men, det er jeg vand til, da jeg kommer her tit. Jeg gik længere ind i værelset og så så jeg skikkelsen af ham. Han sad i sin stol som han plejede. 

"Amia... du var her jo i går... er du allerede løbet tør?". Han tog et sug af hans vandpibe og pustede derefter ud.

"Frank, jeg er virkelig trængende! Jeg må have noget!". Jeg rystede endnu mere end før. Jeg var desperat og måtte have et eller andet.

"Har du kontanter?"

"Nej...altså..."

"Amia... du ved godt jeg ikke kan blive ved! Jeg skal også have noget at leve af! Det er også ved at rende op!"

"Hvor meget? Og jeg skal nok skaffe de penge det lover jeg! Jeg... jeg finder på noget!"

"Okay... men du har til på fredag. Det vil sige tre dage Amia... tre dage!".

Han rejste sig fra stolen og gik hen mod mig. Da han stod foran mig, trak han en lille pose op af lommen.

"Værsgo skattepige, men husk på... jeg skal have de penge på fredag!".

Jeg nikkede og vendte mig om. Jeg skulle lige til at gå ud af lokalet da Frank sagde:

"Du kan da bare tage det her! Bare slå dig ned!".

Han pegede på en sofa, og jeg gik hen og satte mig. Jeg lagde den lille pose på bordet, og tog derefter et kort op ad lommen. Jeg åbnede posen og hældte noget af pulveret ud på bordet. Jeg skrabede det sammen på en linje. Jeg tog et lille rør der lå på bordet, og satte det op til min næse. Jeg lænede mig ind over bordet. Jeg satte røret ned i pulveret og snusede ind. Den dejlige følelse strøg igennem mig. Jeg rystede ikke længere og jeg følte at intet kunne få ram på mig lige nu. 

Jeg kom lidt til mig selv og kiggede ned på bordet, hvor der ikke var mere pulver. Jeg rejste mig og sagde farvel til Frank. Derefter gik jeg ud af døren og ud på gaden. Allerede nu kunne jeg mærke at det virkede og at jeg var blevet skæv. 

Jeg vaklede hen af fortovet da jeg pludselig faldt. Jeg begyndte at grine, da jeg ikke vidste hvordan jeg ellers skulle reagere. Pludselig kom der en hen til mig. I starten forstod jeg ikke hvad det var han sagde. Alting var tåget og pløret men, sådan var rusen, og jeg elskede det. Han satte sig på hug ned til mig, og med e´t forstod jeg hvad han sagde:

"Hallo? Er du okay?".

Nu så jeg hans ansigt klart. Brunt krøllet hår, skindene grønne øjne og et charmerende smil.

"Øhm... altså.. Ja jeg har det fint!"

"Er du sikker?"

"Ja!", skreg jeg, "Smut hjem med dig, jeg kan godt klare mig selv!"

"Er du fuld eller sådan noget?".

Han lagde sin hånd på min arm. Jeg viftede den af, og rejste mig usikkert op.

"Skrid nu med dig!", skreg jeg, imens jeg dinglede videre hen ad gaden, i min egen lille berusede verden...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...