Drugs or Love?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2013
  • Opdateret: 9 nov. 2013
  • Status: Igang
Amia på 15 år bor alene med sin storebror i en lille lejlighed, i gaderne i det indre London. Han er ikke så tit hjemme, så hun er for det meste alene. Ikke at det gør hende noget, for hun har altid været alene. Sjovt nok betyder hendes navn "elsket"... hun har bare aldrig været eller følt sig elsket. Hendes forældre har været ligeglade med hende, siden hun blev lavet ved en "fejl", hendes storebror ser hende som en pestilens, og hun bliver mobbet i skolen. Men der er der heller ikke nogen der kan elske en der er afhængig af stoffer, og som der gør skade på sig selv? .. eller er der? En dag møder hun en fremmede ved navn Harry Styles, der blander sig i hendes svære tilværelse og får vendt op og ned på det hele...


8Likes
25Kommentarer
445Visninger
AA

1. Min hverdag, mit liv!

*BIP BIP BIP* Jeg satte mig stille op. Jeg kiggede på uret: 5:30.Jeg sukkede, og steg ud af sengen . Jeg gik hen til vinduet, og trak gardinerne fra. Det sner stadigvæk. Så ved jeg, hvad der venter mig i skolen. Vaskere og våde bukser. Det er lige før jeg overvejer at blive hjemme... Nej... det er nok ikke en god ide´, jeg får bare slag af min bror.

 Jeg gik ud på badeværelset og stillede mig foran spejlet. Jeg kiggede på mit spejlbillede. Jeg væmmedes ved mig selv. Mine store lår, arene på mine arme, mit hæslige ansigt og mine små bryster. Jeg er bare så træt af mig selv. Jeg har flere gange tænkt mig at gøre en ende på det hele. Bare at få det overstået. Men det er aldrig kommet så vidt at jeg har prøvet, at gøre alvor af det. Jeg sukkede igen og åbnede mit lille skab der hang på væggen. Jeg tog barberbladet i hånden, og lukkede døren. Jeg gled ned ad væggen, så jeg kom ned at sidde på gulvet. Jeg førte lige så stille bladet hen over min underarm. Jeg lavede et fint lille snit, og derefter et til. Jeg kunne mærke smerten og tårene presse på. Men jeg begyndte ikke at græde, fordi det gjorde ondt. Jeg fortjener smerten. Jeg græder fordi, at mit liv er som det er. Jeg lod det bløde imens jeg græd.

Lidt efter gik jeg ind på værelset og tog tøj på. Et par bukser og en langærmet bluse, så ingen kan se mine ar. Jeg gik ud i køkkenet, og åbnede køleskabet. Jeg tog en cola ud og lukkede igen, med en skuffet mine. Intet mad. Kun en flaske cola og noget sirup. Jeg fandt et glas og hældte noget cola op. Jeg kiggede i køkkenskabet og fandt en pose chips. Jeg tog den ud og satte mig ved bordet. Jeg tager hvad jeg kan få, da jeg ikke får særligt meget mad. Jeg tog min skoletaske og gik ud ad døren. Skolen ligger ca. 10 min. væk fra min lejlighed, så jeg går altid i skole.

 Jeg nærmede mig skolegården, og jeg vidste allerede at jeg ikke ville komme uset igennem. Alligevel prøvede jeg at gå igennem, ubemærket. Desværre nåede jeg ikke hen til døren, inden jeg blev skubbet i jorden. Det var det sædvanelige trommerum. Det var bare værre, nu når der var sne. Det var også de samme kolde og frygtelige mennesker. Måske er der kommet flere til.. hvad ved jeg? Jeg er holdt op med at tælle efter de ti. De kaldte mig grimme ting og sparkede og slog mig. De gav mig vaskere og gjorde mig ekstremt våd. Jeg er blevet vant til slagene,

men ordene rammer mig hver gang. Til mit held ringer klokken. Alle skynder sig ind. Jeg ligger kold og våd på jorden. Jeg kan næsten ikke rejse mig. De var mange og slog hårdt denne gang. Jeg kom op at stå. Jeg tog mig til næsen, da den gjorde meget ondt. Da jeg tog min hånd væk igen, var den fyldt med blod. Jeg kunne mærke blodet rende fra min næse, og ned ad min hage. Jeg samlede min skoletaske op, som de havde smidt rundt med. Jeg gik ud af skolegården, og hjem til mig selv.

Shit! Marcs knallert holder udenfor. Så er han hjemme! Jeg gik stille ind ad døren. Jeg stillede min skoletaske i entreen, og gik ud i køkkenet. Uheldigvis stod Marc der. "Hvorfor kommer du så tidligt hjem?" "Vi fik tidligt fri", sagde jeg uden at kigge på ham. ""Amia... jeg kan se du lyver! Og... hvad er der sket med din næse?". Han gik hen til mig. "Jeg gik ind i en dør...", svarede jeg tøvende. "Har du fået bank igen?". Han tog fat om min hage og løftede mit ansigt op, så vi stod og kiggede på hinanden. Hans øjne der var fulde af had, og irritation borede sig ind i mine. Han slap min hage. Han løftede hurtigt hånden... og så kom det første slag...             

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...