Heartless | Justin Bieber(12+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2013
  • Opdateret: 17 okt. 2013
  • Status: Igang
Enhver High School har den ene pige. Den ene pige alle vil være sammen med. Den ene pige alle drenge ville dø for og den ene pige enhver anden pige misunder. På Pacific Vista High er Siah Cortez den ene pige. Med rige forældre, lækkert tøj og et velsignet udseende. Den pige alle begærer. Pigen der styrer Pacific Vista. Hende der formår at manipulere udover det sædvanlige for en pige.
Men hvad Siahs forældre ikke ved er, at deres overklassedatter har en dyb hemmelighed. Når de tror hun læser lektier med hendes veninde Rachel, giver hun den gas som streetdancer. Hvad hun ikke ved er, at hendes gamle mareridt starter på Pacific Vista. Ham hun flyttede skole for at komme væk fra. Ham der gjorde hende til den manipulerende bitch hun er.
Vil Siah lade ham komme hende nær som sidst da han knuste hendes hjerte? Vil hun kunne se ham i øjnene?
Eller forbliver hun HEARTLESS.
- Han er Justin Bieber.
*justin er ikke kendt*
*Se trailer! OBS! Min første trailer, hæhæ! Håber I kan lide den!*

51Likes
26Kommentarer
2568Visninger
AA

8. Triumph

Siahs synsvinkel:

Det var faktisk gået ret godt den seneste uge med min fod og træningen. Og ja.. Mine forældre var stolte af mig. Jeg havde nemlig lige scoret endnu et A i biologi. Og hvad skal jeg sige? Jeg kunne bare det shit der. Og jeg kunne gå igen! Det var virkelig det fedeste! Og så var det byen i aften med Rachel.. Om jeg gad… Byen, klart ja!! Med Rachel, klart nej… Suk… Meeeen det var en privatfest hos Adelaide, en af de andre falske bitches, så måske kunne jeg forsvinde i mængden? Hmm.. Alle muligheder var åbne, så længe man hed Siah Cortez!

 

Men… Der var en nedern ting ved træningen. Justin var blevet en del af crewet. Og jeg hadede det, for Jason havde selvfølgelig sat os sammen som par, når et par af de helt bestemte moves skulle udføres. Så han fik lov til at røre her og der, hvor jeg helst ikke ville have ham, og han kom til at stå ufattelig tæt på mig hver evig eneste gang, og dét hadede jeg!

Men jeg måtte sige, at mine totalt langt ude tanker var forsvundet. Min verden var begyndt at se rigtig godt ud! Men jeg havde stadig lidt besvær med at afvise ham helt så meget som jeg gerne ville. Men jeg var svag overfor ham, og han vidste det. Urgh, han vidste det.

Men jeg boostede mig selv med selvtillid over at kunne få Nathan til at gøre alt jeg bad ham om. Og det var næsten en gave, for jeg kunne se, at Justin blev jaloux hver gang. Og han kunne sige mig imod, men jeg mente det. Hans øjne lyste af det. Og selvom jeg var en spasser til at glo ind i hans mørkebrune øjne, modstod jeg trangen til at tænkte på ham på den måde. Han var ikke andet end hævn.

Og når man taler om solen.

Jeg stod med fronten mod mit skab, og rettede lidt på mit hår da jeg mærkede et par arme om livet på mig. Jeg behøvede ikke engang at se ned for at vide hvem det var.

’’Hej babe,’’ lød hans stemme. Men den påvirkede mig ikke det mindste.. det var i hvert fald hvad jeg ville ønske var tilfældet, men nej. Det var blevet slemt på det sidste, men jeg lagde ikke mere i det. Det kunne godt være, at det var lidt strange for mig at have den følelse, men jeg skulle gennemføre det her. Og så siger du garanteret, at jeg lige havde sagt at det var begyndt at se lyst ud med det.. Hmm ja… Mine TANKER var blevet bedre.. men mine handlinger, oh shit..  

 

Et smil poppede automatisk op på mine læber, da jeg vendte hovedet mod ham efter lyden af hans stemme.

’’Jeg er ikke din babe,’’ sagde jeg og sørgede for at sige ordet babe på en lettere forvrænget måde, inden jeg viklede mig ud af hans greb, vendte mig rundt, og lod ham trykke mig op ad skabene. Hvad er der med drenge og den måde de presser en op af murer, skabe, you name it! Jeg var ved at være træt af at blive mast ind i alverdens ting.. SUK! – Og det skulle i hvert fald ikke misforståes!

’’Ikke?’’ smilede han skævt, og blinkede til mig… Justin hvis du bliver ved med de blikke der, ender du med at få en flad. Jeg kunne ikke holde til det. Og dét skulle forlade mine tanker i MIT hoved? Forfærdeligt…. Jeg rystede på hovedet, og løftede det ene øjenbryn.

’’Jeg kan vel regne med at se dig ved Adelaide i aften?’’ spurgte han, og strøg en tot vildfaren hår om bag mit øre. Jeg skælvede svagt over hans berøringer.

Dét gjorde du bare ikke Siah.. Seriøst, stop dig selv før det bliver for slemt!

’’Hov babe? Hvad var det?’’ jeg rullede med øjnene og valgte bare at svare på det med festen.

Jeg fangede hans øjenkontakt, og valgte at smile hemmelighedsfuldt.

’’Måske,’’ smilede jeg triumferende, for at skjule min lille upser. Men han havde bemærket det.. Det kunne man jo sige om den måde hans smil formede sig, og den måde hans ene øjenbryn skød i vejret. Øv.

’’Hold op med at se sådan på mig!’’ sagde jeg anklagende, og skubbede væk ved at ligge en hånd på hans skulder, hvilket fik ham til at grine. Jeg kunne heller ikke selv holde grinet helt inde.

Men mon ikke jeg kunne skjule det lidt bedre i aften når vi begge havde fået lidt at drikke? Oh jov.. det tror jeg nok lige jeg kunne!

Han stod der med et smørret smil, hvilket fik mig til at himle med øjnene af ham. Min hånd gled ind over hans brystkasse, og dramatisk lænede jeg mig tilbage mod skabet og skubbede ham helt væk med kræften fra den vægt jeg lagde mod skabet. Han fik tilmed et lille smil og et kast med håret der endte direkte i hans ansigt. HA! Som om jeg ikke kunne modstå ham.
Mærkede en hånd om taljen inden jeg var nået at komme langt nok væk fra ham. Snart stod han lænet op ad skabene med hænderne hvilende på mine hofter og med mine hænder presset mod hans brystkasse.

’’Du glemte noget, babe,’’ sagde han med et skævt smil. Jeg rullede med øjnene af hans kaldenavn til mig.

’’Baben har et navn, prettyboy,’’ lød mit svar, inden jeg smilede udfordrende og lænede mig ind over ham. Han grinede kort inden hans læber ramte mine, og jeg smilede svagt i det der snart udviklede sig rimelig heftigt. – Der var heldigvis ikke så mange lige i den her ende af gangen. Dog var der et par stykker der stoppede op for enten at tage et billede eller se hvem fanden jeg nu havde gang i, og jeg bebrejder dem ikke. De ville jo alle ønske at det var dem. Drengene ville ønske de var Justin, og pigerne ville ønske at jeg var dem.

Det endte med at jeg trak mig væk. Jeg havde brug for luft… Klokken ringede 2 sekunder efter jeg havde trukket mig væk, og jeg stødte min pande mod Justins. Med lukkede øjne følte jeg hans nu lidt tunge åndedræt mod mit ansigt.

’’De glor jo alle sammen,’’ hviskede han svagt hvilket fik mig til at smile. ’’Selvfølgelig gør de det! De er bare misundelige over at du får lov til at være så tæt på mig,’’ svarede jeg selvsikkert med det skæve smil plantet på mine læber. Ordene fik ham til at trække sig væk, og jeg åbnede øjnene. Han stod der med et skævt smil og havde skudt et øjenbryn i vejret. ’’Jamen så lad os give dem noget at glo endnu mere på,’’ sagde han udfordrende, og det var her jeg begyndte at blive nervøs.

Han så mig over skulderen, og jeg kunne fornemme en svag hvisken. Selvom de prøvede at skjule det ved at lade som ingenting var det så nemt at gennemskue dem. Hah!

Jeg blev revet ud af mine tanker ved 2 hænder der roligt og uden tøven gled fra mine hofter og ned over min røv.

Mit åndedræt stivnede da han tog fat og inviterede mig til at hoppe op og låse benene om hans talje. Oh fuck.. Jeg holdte stadig vejret da han vendte rundt, og pressede mig ind mod skabslågerne endnu engang.

’’Justin hvad fanden har du gang i?!’’ hviskede jeg lettere panisk. Dog uden at give ham alt for meget viden om min usikkerhed. Han smilede bare sit skæve smil, og pressede sine læber mod mine. Nervøst fulgte jeg hans bevægelser da en besked over højtalerne redede mig ud af denne virkelig grænseoverskridende situation.

#Siah Cortez og Justin Bieber skal henvende sig på kontoret omgående!# rungede det over højtalerne. Jeg måtte indrømme, at ja! Det var fantastisk at kysse ham, men det der var fanme grænseoverskridende! Jeg havde aldrig gjort det der før. I hvert fald ikke på skolen, for nu skal jeg ikke spille hellig. – Jeg åndede diskret lettet ud da han endelig lod mine fødder finde gulvet igen. Rettede lidt på mit tøj, inden jeg gik foran ham, mod Bryans kontor. De nysgerrige elever var gået til time.

’’Hvad fanden skulle det til for?!’’ spurgte jeg lettere arrigt over hans pludselige træk. Det var mig der havde kontrollen. Ikke omvendt! Og jeg følte virkelig at jeg var berøvet på lige netop det punkt. Han smilede bare sit skæve hemmelighedsfulde smil, og lige der blev jeg sku mopset. Jeg stoppede op, og så bebrejdende op på ham med korslagte arme.

’’Du skal ikke bare tro, at du kan komme her, og….’’ – han afbrød mig ved at tage mit hoved mellem hans hænder og presse sine læber mod mine. Oh no – you didn’t!.. Men det fik mig til at holde kæft og gå videre. Var jeg virkelig så svag? Det var ikke mig det her. Okay.. Hvorfor er det s svært bare at indrømme? Come oooon Siah! Fair nok.. Han havde en anden påvirkning på mig.. Der har du det.. Men jeg er ikke glad for at indrømme det! Det må du aldrig tro om mig! MEN! Jeg bliver ikke forelsket… Ligemeget hvor meget du end vil vædde på det modsatte, så kommer det aldrig til at ske. Han havde en anden påvirkning på mig, ja.. Men jeg ville aldrig blive forelsket i ham og gøre den samme fejl én gang til.

 

Justins synsvinkel:

Det hjalp. Hun klappede i. Hun var så meget under min kontrol og det var tydeligt, at hun ikke var vant til det. Måske håbede hun på at jeg ikke ville ligge mærke til det, men hun blev så usikker. Hun var så svag overfor mine uventede træk, men jeg kunne jo se at det var det hun allerhelst ville. Og at blive kaldt op til Bryan var lige det jeg havde tænkt mig ved det træk.

Ja, hun var hot. Og det var hendes krop aldeles også. Jason havde gjort mig en tjeneste at sætte os sammen som par i crewet. Der var intet bedre end at mærke hendes selvtillid falde mere og mere når hun var sammen med mig, under min kontrol. Men jeg lod for det meste hende tro, at hun havde den. Bare for at give hende en smule glæde. Og så nød jeg hendes små kække kommetarer. De gjorde mit arbejde lidt sjovere. Og… Jeg kunne jo ikke benægte, at jeg nød hendes krop så tæt på min. Hun var enhvers drengs drøm, det vil sige inklusiv min. Hun var alt det man ledte efter. Bortset fra hendes bitchede attitude, så havde hun hele pakken. Det værste af det hele var så bare at hun udmærket godt vidste det selv.

 

Døren var nået, og jeg gik ind først. Hun havde ikke sagt et ord siden jeg lukkede munden på hende, hvilket passede mig helt fint. Bryan sad bag sit skrivebord og så bebrejdende på mig med en hovedrysten. Der var linet 3 stole op foran ham, og i den ene sad en lyshåret tøs. Ikke en jeg umiddelbart kunne genkende. Han gav tegn til at jeg skulle sætte mig, og derefter gjaldt det samme Siah. Den lyshårede pige gloede ned i sit skød, da Bryan begyndte at tale, hvilket fik min opmærksomhed.

Provokerende som hun var, havde Siah fundet en neglefil og sad og gav sine negle mere end rigeligt opmærksomhed. Som om det ikke var nok, sad hun med en fod på Bryans bord.

’’Siah Cortez, vil du være så venlig at fjerne den fod fra mit skrivebord?’’ spurgte Bryan i et sammenbidt toneleje.  Siah gloede et kort øjeblik op, og fangede hans øjenkontakt og lignede virkelig en der overvejede hans ord grundigt.

’’Nej,’’ lød hendes svar hvilket fik mig til at smile kort. Totalt koldt og uden tone. Så kender vi hende igen. Pigen ved min anden side gispede kort ved hendes svar, og Bryan så koldt på hende, inden han rettede sin opmærksomhed mod mig, nu da Siah var så flabet. – ’’Justin, Nellie her har fortalt mig om din og Siahs lille seance på gangen?’’ pigen, der åbenbart hed Nellie, krympede sig mere og mere som hans ord kom ud af hans mund. Det var tydeligt at hun ikke havde lyst til at være her.  Siah kom med et lille fnys, hvilket fik Bryans opmærksomhed. Hun sad med et smil om læberne og blikket rettet mod sin telefon denne gang.

’’Synes du, at det er morsomt Frk. Cortez?’’ denne gang fangede hans stemme hendes fulde opmærksomhed. Hun lagde telefonen i lommen og trak foden til sig. Dog lænede hun sig ind over skrivebordet og lagde sit hoved i sine hænder og så indtrængende på ham. Han trak sig lidt væk. Det skulle nok blive sjovt det her.

’’Bryan, hvorfor så formel lige pludselig? Det er jo bare mig. Siah. Og det har det altid været husker du nok. Og længe siden faktisk…’’ startede hun flabet ud. Bryan skulle lige til at åbne munden for at sige noget, men hun kom ham i forkøbet. ’’Ser du Bryan, du husker vel nok vores lille aftale, gør du ikke?’’ spurgte hun og sluttede af med at blinke med det ene øje. Jeg hævede et øjenbryn da Bryan krympede sig en smule. Han rømmede sig kort.

’’Nu er det ikke det vi er her for at diskutere nu Frk. Cortez-…’’ – ’’Siah, for guds skyld!’’ afbrød hun ham mens hun himlede med øjnene og rettede sig op igen.

Bryan så nervøst på hende, da hendes læber endnu engang bevægede sig. ’’Du lader mig og Justin gøre hvad vi vil. Det har aldrig været et problem før?.. Hverken med Nathan eller Louis, så fortæl mig nu ikke at Justin er anderledes end dem, vel?’’ Hendes hoved var skrånet en smule, og hendes stemme var kold, men med den mest sukkersøde undertone. Men hendes ord. De ramte mig kortvarigt. Jeg var åbenbart endnu en i rækken, men hvad havde jeg regnet med? Det var klart. Det havde det altid været. Kiggede kortvarigt ned for at skjule mit overraskede ansigtsudtryk.

’’Siah, nu holder du kraftedeme! Jeg er træt af dine små lege! Så er det ud!’’ jeg fik dog hurtigt kigget op igen, og det samme med hende Nellie der, da Bryans vrede stemme fyldte rummet. Han havde rejst sig op. Og det samme gjorde Siah.

’’Husk nu Bryan. Hvis jeg skal ud, er du færdig som rektor! Husker du vores lille aftale?!’’ råbte hun selv mindst lige så højt og vredt som han havde råbt. Og lige dét, fik ham til at sætte sig ned igen. Utroligt at hun havde så stor en magt på den her skole.

’’Ud Siah.. Det er fint. Bare.. gå ud herfra..’’ endte han med at sige, sammenbidt. Siah smilede triumferende. ’’Godt. Så du lader mig i fred, og jeg holder på din lille hemmelighed. På én betingelse! – Jeg vil ikke kaldes herop igen for sådan en bagatel. Gem højtalerne til dem der virkelig har fortjent det,’’ svarede hun skarpt. Han løftede en hånd og pegede på døren med ansigtet mod bordet. Hun smilede endnu engang triumferende, tog min hånd, og trak mig ud på gangen. Da vi havde lukket døren, slyngede hun sine arme omkring min nakke og så mig direkte ind i øjnene. ’’Sådan ordner man det,’’ smilede hun, da jeg lagde mine hænder på hendes hofter. Jeg var overrasket. At hun havde SÅ meget magt havde jeg aldrig troet. Men hun var stadig så nem. Så længe hun troede at det var hende der havde styringen var hun ikke til at få ned med nakken. Nej, hun skulle knækkes først, og det var her udfordringen i den lille ting begyndte at gå op for mig.

 

Siahs synsvinkel:

Jeg hadede at skændes med Bryan, men lige i dag var oplagt til denne mulighed. Også bare for at få lidt sjov ud af det. Han var så svag overfor den lille ting. Jeg kunne bruge den lille ting mod ham så længe han forblev rektor. Det var så nemt som noget kunne være. En anden ting der også var nem, var Justin. Han havde ikke sagt et ord derinde. Måske lidt fordi jeg tog føringen (igen) og bare gav Bryan hans egen medicin.

Jeg stod med armene om hans nakke, og pressede kort hans hoved tættere på mit, så jeg til sidste kunne mærke hans læber mod mine. Nathan vidste det godt. At han ikke var min One And Only, og Louis tog eksamen sidste år og skred på college bare sådan uden videre. Jeg trak mig væk da døren ind til kontoret blev åbnet, og den lille sky ting til Nellie trådte ud på gangen. Jeg slap grebet omkring Justins nakke, og så nedladende på den lille blondine hvis bøger blev knuget ind til hendes mave.

’’Næste gang Nellie… Så sladrer du ikke om sådan noget… Forstået?’’ for hvert ord jeg sagde, tog jeg et skridt mod hende, så hun til sidst stod helt oppe ad væggen. Hun nikkede ivrigt med bogen skærmende for hendes ansigt. Jeg smilede så og lod mine skuldre falde på plads igen. – Tog hendes bog ned foran hendes hoved, og trak hende ind i et hurtigt kram. ’’Tak søde.’’ Min stemme var næsten sukkersød, mens jeg lagde håret over skuldrene da jeg havde trukket mig væk.

Jeg fik et mikroskopisk smil, og så var hun ellers den der var skredet.

Jeg mærkede snart et par arme om livet, og fik automatisk et smil på læberne da et par læber strejfede mit ene øre. ’’Du må ikke være for hårde ved dem, babe,’’ – jeg kunne høre ham smile – ’’De ender med at blive helt bange for dig,’’ afsluttede han.

’’De er allerede bange for mig,’’ svarede jeg selvsikkert og vendte mig med fronten til ham. Det var alt for nemt det her. Han var lige der hvor jeg ville have ham, og det passede mig mere end fint!

’’Jeg fik aldrig svar, babe… er du at finde hos Adelaide i aften?’’ – jeg nikkede og pressede mine læber mod hans, inden jeg trak mig væk, og vendte mig om og begyndte at gå mod det lokale jeg skulle have historie i.

 

Outlandish - Triumph 

____________________________

Yay! Endelig nyt kapitel! Glæd jer til det næste! Det bliver klassegodt! Hahah, det håber jeg i hvert I synes, mine fantastisk tålmodige læsere! Tuuuusind tak til alle af jer! 

Hvad vil ske nu? Passer det når Siah siger, at hun ikke bliver forelsket? Og hvad med Justin? Er han ved at være svag overfor Siahs charmerende udspil? 

Looove you all! I er de bedste!!xx

 

/ Jeanette

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...