Heartless | Justin Bieber(12+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2013
  • Opdateret: 17 okt. 2013
  • Status: Igang
Enhver High School har den ene pige. Den ene pige alle vil være sammen med. Den ene pige alle drenge ville dø for og den ene pige enhver anden pige misunder. På Pacific Vista High er Siah Cortez den ene pige. Med rige forældre, lækkert tøj og et velsignet udseende. Den pige alle begærer. Pigen der styrer Pacific Vista. Hende der formår at manipulere udover det sædvanlige for en pige.
Men hvad Siahs forældre ikke ved er, at deres overklassedatter har en dyb hemmelighed. Når de tror hun læser lektier med hendes veninde Rachel, giver hun den gas som streetdancer. Hvad hun ikke ved er, at hendes gamle mareridt starter på Pacific Vista. Ham hun flyttede skole for at komme væk fra. Ham der gjorde hende til den manipulerende bitch hun er.
Vil Siah lade ham komme hende nær som sidst da han knuste hendes hjerte? Vil hun kunne se ham i øjnene?
Eller forbliver hun HEARTLESS.
- Han er Justin Bieber.
*justin er ikke kendt*
*Se trailer! OBS! Min første trailer, hæhæ! Håber I kan lide den!*

51Likes
26Kommentarer
2451Visninger
AA

2. Superficial

De mørkebrune øjne gled rundt i kantinen. Jeg sad sammen med Rachel min ’bedsteveninde’, og hun havde slået næsten et vandfald af ord til.. Og nej, jeg hørte ikke efter. Blev revet ud af min stirren da jeg mærkede et slag på skulderen og fik et surt blik.

’’Siah, hører du overhoved efter?!’’ jeg rømmede mig en smule, og kastede håret over venstre skulder.

’’Egentlig ikke..’’ – borede mine lettere optegnede blå øjne ind i hendes grønne af slagsen for at vise hende, at jeg faktisk ikke kunne være mere ligeglad. Hun kiggede en måbende på mig, og jeg blinkede en gang med begge øjne og gav hende et falsk smil. Hun trak på skuldrene og gengældte så mit falske smil, ’’Ej, men Siah, så sagde han, at han…’’ - and here we go again. For fanden da også.. Himlede diskret med øjnene, og fordi jeg ikke gad at høre efter, gloede jeg tomt ud i luften bag hende. Jeg glædede mig til at komme hjem fra det her sted. Og så kan det godt være at jeg var den alle ville være sammen med, men urgh, jeg gad ikke mere.. Så hellere bare være usynlig! Men nejnej, jeg var jo lige havnet i hele skolens søgelys. Og også rektorens. Det var faktisk lidt komisk.

 

Havde hun ikke en stopknap? Rachel altså? Ammen seriøst… Jeg orkede ikke at høre på hende mere.

’’Rachel, gider du ikke godt holde kæft?’’ jeg himlede med øjnene, og hun stoppede straks med at snakke. Lænede mig tilbage i de faktisk meget ukomfortable stole og stirrede på hende.

’’Årh, det var da rart,’’ åndede jeg lettet ud. Hun gloede bare på mig. Hævede et øjenbryn ved det, men en stemme reddede mig ud af det der snart udviklede sig dramatisk.

#Siah Cortez forventes på kontoret omgående!# skrattede højtaleren. Klemte et lille smil ud, og rejste mig selvsikkert op fra platiskstolen hvorefter jeg gav Rachel et blik der var ulæseligt for hende, men hun føjede mig. Hun var vant til det. Og det skulle hun også være hvis hun ville ses sammen med mig. Jeg pakkede ikke tingene ind. Basta.

Begyndte at gå mod kontoret og ud af døren, da en af de lækre fodboldfyre, Nathan, stod i døren ud af kantinen. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at han ikke var tiltrækkende.. uha!

’’Hvad har du nu lavet, Cortez? Det gælder ikke om at være på kontoret flest gange,’’ jokede han, og blinkede engang. Jeg kunne ikke lade være med at smile, og så op på ham med et løftet øjenbryn.

’’Så det mener du altså alligevel? Synd.. Jeg troede man fik point for det,’’ gav jeg igen og præstede det såkaldte sadface til perfektion. Han grinede kort, og jeg lænede mig op af skabet ved siden af ham. Han skævede til mig, og jeg gav mig til at lege lidt med spidserne på mit mørkebrune lange hår, velvidende om at det provokerede ham. Og ganske rigtigt. Han stod nu foran mig, og jeg trak ham tættere på mig ved at ligge mine hænder om hans nakke. Hans hænder fandt vejen til mine hofter. Smilede tilfredst, da hans krop stivnede da jeg lod en finger køre hele vejen fra hans nakke og ned over hans veltrænede mave. Lod blikket følge min finger, og kunne svagt ane hvordan han bed sig lidt i læben. Kiggede ham i øjnene da han trykkede mig hårdere op mod skabet, og lagde mærke til hans vejrtrækning steg. Årh jeg elskede det her. Manipulation måtte være en af mine forcer! 

’’Hos mig i morgen, ikke?’’ hviskede han, og jeg rystede på hovedet med et fabet smil. ''Sig mig Nathan, det er ikke mig der har en kæreste,'' skød øjenbrynet i vejret da han himlede med øjnene. ''Men jeg kunne godt bruge en der gad fortælle Cody, at han skal holde sig fra Rachel,'' mit sml voksede i takt med han nikkede. Rachel skulle kun have mig. Og så var Cody en taber. En man allerhelst ikke ville ses med. ''Aftale?'' Han nikkede da jeg flyttede mit blik direkte ind i hans mørkebrune øjne. Jeg smilede tilfredst. 

Grinede flabet da hans såkaldte kæreste havde spottet ham stå med mig, og nu fik han ellers noget af en skider. Jeg elskede den effekt jeg havde på dem. Virkelig.. Og det var nok også derfor jeg havde fået det rygte jeg havde på Pacific Vista High. Alle vidste hvem jeg var, og jeg elskede det! Det kunne til tider være irriterende! Specielt når Rachel, min ’bedsteveninde’ som hun kaldte sig selv, begyndte at fortælle romaner om sit dødssyge liv. Lige dér ville jeg gerne være usynlig, og ønske at hun havde en anden at lade det gå ud over. Nogle kaldte mig faktisk en manipulerende bitch. Som om?! Jeg trykkede bare på de rigtige knapper på de rigtige tidspunktet, og de rigtige personer. Dermed ikke ment at jeg ville gøre ALT for at få dem til at gøre ting for mig. Jeg havde også en limit. Den var bare... eheh, langt væk.. Det sjoveste var vidst også at selvom de vidste, at jeg ikke lagde mere i det end at manipulere med dem, ville de alligevel gøre alt for mig. Selv lave mine lektier for et kys. 

Dem lavede jeg så helst selv.. medmindre jeg kunne få Rachel til det. Så var det da klart det nemmeste. På den måde kunne jeg smutte til træning noget hurtigere end normalt, og det var fandens befriende! Dog ikke sagt, at jeg altid fik hende til det, for nogle fag var hun altså bare dårlig til, og jeg skulle gerne holde mit snit!

 

Før jeg vidste af det, var døren til rektorens kontor nået, og jeg åbnede den uden at banke på.

’’Siah Cortez! Hvad vil du have jeg skal stille op med dig?’’ han lød frustreret. ’’Du roder dig ud i alt muligt lort, og næste gang er det ud!’’ truede han. Jeg kunne ikke lade være med at grine. ’’Det tør du ikke, Bryan,’’ grinede jeg og satte mig ned i hans stol da han stod ved et af arkivskabene. Ja, jeg var vant til at være her.

’’Jeg har det højeste snit på hele PV, og så vil du smide mig ud?’’ jeg lod et lille fnys slippe ud, ’’Hvordan ville det ikke se ud på forsiden af diverse aviser? – Byens bedste elev smidt ud af skolen,’’ sagde jeg dramatisk, hvilket fik ham til at spænde i sine kæber og arme. Grinede kort, og rejste mig op. Gik hen imod ham, og stillede mig tæt op af ham.

’’Måske skulle du til at få noget respekt for din rektor,’’ sagde han strengt, men jeg grinede igen, hvilket fik ham til at spænde endnu mere i sine arme.

’’Og hvad vil du gøre hvis jeg ikke får det?’’ spurgte jeg provokerende og begyndte at tegne cirkler på hans brystkasse med en pegefinger. Hans krop stivnede. ’’Siah,’’ kom det advarende fra ham. ’’Huh? Siger du noget?’’ afbrød jeg. ’’Hvad vil du gøre?’’ - han sukkede da jeg gik endnu tættere på ham. ’’Ikke noget, bare glem det,’’ endte han med at sige og jeg smilede tilfredst. Endnu engang havde jeg fået det jeg ville have.

Okay, til mit forsvar var Bryan Parker ikke sådan en gammel, fed og klam gris, som de fleste andre rektorer var. Han var flot. Omkring 30, så altså ja.. Bebrejd mig ikke. Han så godt ud!

’’Godt,’’ sagde jeg så og vendte mig mod døren, og begyndte at gå. Lige inden jeg lukkede døren bag mig, kiggede jeg mig over skulderen. Han havde sat sig i sin stol med et par masserende fingre i tindingerne. Kan I se det? Manipulation igen. Og de kunne jo ikke stå imod, tihi! Selv ikke min dejlige rektor! Hah! Lidt naivt måske.

 Tilfredst smilede jeg igen, og kastede håret over den ene skulder, og nåede lige at vende mig om, inden et par arme kom fra et af depotrummene på højre side og tog fat i mine skuldre. Uforberedt og forskrækket var jeg lige ved at vælte over mine egne ben inden døren blev lukket forsigtigt bag mig så der blev helt mørkt.

’’Er du godt klar over hvor meget ballade du giver mig, Siah?’’ lød Nathans stemme inden han pressede mig op af bagvæggen i lokalet. Jeg smilede kort, inden jeg lagde begge hænder i nakken på ham, og trak ham endnu tættere på.

’’Egentlig ikke.. Seriøst Nathan, tror du helt seriøst, at jeg tænker så meget over det?’’ svarede jeg med den mest uskyldige stemme jeg kunne præstere. ’’Hun er alligevel så klistrende, så hvorfor dropper du hende ikke bare, sweetie?’’ blev jeg ved.

’’Du er så fandens flabet,’’ lød hans stemme og jeg smilede kort for mig selv. ’’Havde du forventet andet?’’ Han rystede på hovedet. I spørger nok hvordan jeg kunne vide det, men sagen er den, at jeg kunne fornemme det i den smule lys de matterede ruder tillod at komme ind. 

Han skulle lige til at kysse mig, så jeg trak mig ud af hans greb. ’’Naarh du.. Jeg tror vi tager den del en anden dag?’’ jeg åbnede døren, og blinkede kort til ham, mens han stod der i halvmørket og så helt forvirret ud. Årh pus da! Kunne ikke lade være med at grine en lille smule af ham, da han monotomt nikkede.

’’Jamen, så er det jo uddebatteret, sweetie,’’ blinkede igen til ham, før jeg forsvandt ud af døren og videre ned af gangen hvor den tætte menneskemængde nærmest gjorde plads så jeg kunne komme forbi. Der var endda en der åbnede døren ind til biologilokalet hvor jeg skulle tilbringe den næste times tid. Jeg havde aldrig mine egne bøger med. Jeg kunne altid få lov at kigge hos Rachel der som regel sad ved siden af mig. Og det skulle udnyttes, selvom jeg var træt af hendes taler om hvor hårdt hun havde det osv.. Der fandtes dog også timer hvor vi ikke havde timer sammen, og der sad jeg som regel alene bagerst i lokalet. Jeg behøvede jo ikke følge med, vel? Og lærerne turde ikke sige noget til mig, så det var jo super. Så skulle det da lige være gamle Mrs. Collins. Den dame var ikke at rende om hjørner med. Satans. 

 

***

 

Klokken var ved at være mange, og min sidefletning var ved at blive godt uglet. Og jeg havde det varmt. Ja, faktisk så svedte jeg ret meget. Og stop så lige de tanker du får frem i dit lille hoved! Stop dem! Ja tak! Jeg havde som sagt en limit, right?

Den pinke cap blev rykket lidt på plads da rutinen var færdig, og jeg pustede ud. Pyha. Det var en af de hårdeste træninger indtil videre da.

’’Godt arbejde!!’’ lød Jasons stemme. Jason var crewets leder eller hvad man nu kalder det. Også en jeg kunne sno om min lillefinger. Som resten af drengene fra crewet. Smilte ved tanken, men blev hurtig opmærksom da Jasons stemme igen lød. ’’Vi tager den igen, 5-6-7-8…’’ og så gik det ellers løs igen. Men jeg elskede det! Streetdance var mit liv! Jeg ved faktisk ikke hvorfor det blev streetdance, men det er det det har været siden jeg skiftede skole i 8. Klasse. Siden han.. manipulerede med mig. Ham jeg kaldte for min. Ham der knuste mit hjerte. Og det vil faktisk sige, at jeg har danset i 4 år.  Og jeg startede da jeg satte mig mine forældre imod med det skole der. De fandt ud af det, og forbød mig at danse som en kriminel som de kaldte det. Så nu holder jeg det så hemmeligt for dem. Altså mine forældre er stinkerige, og mig og min 3 år yngre søster, Ava, bruger lystigt af deres penge, men de har intet imod det, så ja.. Det skal udnyttes!

Og bum. Jeg lavede fejl i rutinen. ’’Siah, koncentration!! Det nytter ikke noget at gøre det halvhjertet!’’ lød Jasons stemme, da jeg fik hjælp til at rejse mig fra gulvet af Ethan og Kevin.

’’Jaja, whatever,’’ endte jeg med at fnyse diskret. Himlede kort med øjnene da begge drenge gav mig et overrasket blik. Altså hvem fanden troede de jeg var? Helt ærligt!! Men nejnej, de skulle jo absolut have det sidste ord, så selvfølgelig hørte Jason det og sendte mig et hårdt blik. Jeg smilede uskyldigt til ham, og han vendte sig rundt igen. Jeg fandt min plads og rullede denne gang med øjnene. Som om han havde noget at skulle have sagt. Ikke en skid!

 

En høj lyd afbrød musikken, og jeg beordrede straks Angel til at kvæle musikken, og de andre til at være musestille. Fandt min mobil og fik bange anelser, da min fars navn lyste displayet op på den hvide iPhone. Fuck….

’’Hej Far?’’ – ’’Siah,’’ startede han ud, og jeg kunne godt høre at jeg bare skulle holde kæft. Derhjemme var jeg jo deres englebarn. Manipulation igen. Kan I fornemme det? For dem var jeg den datter ethvert par kunne ønske sig. Ava var problemet. Typisk teenagerperiode hvis du spørger mig.

Jeg bed mig nervøst i læben da han fortsatte, ’’Siah, jeg ved godt at skolen betyder meget for dig, men vi ser dig jo næsten ikke hjemme mere,’’ fortsatte han. ’’Men far-’’ – ’’Ikke noget men, Siah! – Vi kommer og henter dig hos Rachel om 10 minutter, og det står ikke til diskussion! For fremtiden tager I herhjem når I laver lektier,’’ sagde han bestemt. Og så slog det mig… Her? Altså her i vores lånte øvelokale? Ikke hos Rachel. Pff, hun vidste ikke engang råd om min lille hemmelighed. Vent hvad? Her?… Om 10 minutter?! PANIK PANIK PANIK!!! Fuck!

’’Far, jeg kommer selv om 10 minutter okay? Og lad det ikke gå ud over Rachel! Hvis vi tager hjem til mig hver gang, er det hende der er sent hjemme, og jeg skal jo hjælpe hende med de karakterer der, har du glemt det?’’ forsøgte jeg, og han købte den sku. Enkelte fnis hørtes i baggrunden og jeg himlede endnu engangmed øjnene. Det måtte være et af mine mange talenter!(Feel my confidence!) - At himle med øjnene. Nedern talent egentlig.. Min fars alvorlige stemme rev mig ud af mine tanker, ’’Okay Siah, men jeg forventer at se dig om 10 minutter så!’’ jeg nikkede dum og fraværende som jeg var, for han kunne jo ikke se det gennem en telefon. ’’Ja far,’’ endte jeg med at sige, og så var jeg ellers den der havde travlt. Skyndte mig at ligge på og fandt min taske med mit skoletøj, og trak den sorte bluse over hovedet, og afslørede det citat jeg havde tatoveret på skulderen. Mærkede straks blikkene i ryggen.

’’Hallo, gider I lige?!’’ næsten snerrede jeg fornærmet. De rømmede sig kort og jeg himlede med øjnene. De få piger fra crewet fik sig et godt grin over drengenes reaktion, og jeg kunne da heller ikke selv lade være med at trække på smilebåndet. Det var næsten lidt komisk at de ikke kunne holde blikket fra mig.

Trak hurtigt de sorte shorts jeg havde haft på til træning, af, og var snart havnet i de lyse denimshorts jeg også havde haft på i skole. En lys løstsiddende bluse med et print hvor der stod ’’Like a Boss’’ på, blev trukket over hovedet, og fletningen blev løsnet. Ret komisk med det print der. Det passede jo mere end godt! Redte hurtigt håret igennem med fingrene inden jeg proppede træningstøjet ned i den taske jeg havde haft med.

Hurtigt var jeg henne ved Jason, ’’Sorry, men jeg bliver altså nødt til at smutte,’’ gav ham det blik jeg vidste han ikke kunne stå for, og et kys på kinden. Han lagde en hånd om lænden på mig, og skubbede mig afsted ud ad døren. ’’Se nu bare at få røven med dig, så du ikke bliver bustet! Jeg regner med at se dig i morgen også, Siah!!’’ Jeg smilede kort, og styrtede ud til den sorte motorcykel mine forældre havde givet mig i 19 års fødselsdagsgave. Lækkert hvis du spørger mig.

Fik hurtigt startet monstrummet og fik hjelmen på, og hørte hvordan musikken blev startet i salen jeg lige var styrtet ud af. Sukkede for mig selv. Det var sku da utroligt, at de fuckhoveder til mine forældre fanme altid skulle afbryde træningen. Hvis ikke jeg passede på, blev jeg smidt ud af crewet, og det var det jeg havde mindst lyst til! Holdte for rødt, og rettede blikket en smule til venstre, da en person med en mørk hætte uden videre gik over vejen lige foran mig. Hvis ikke det havde været fordi det var mørkt, og jeg ikke ligefrem havde det bedste syn i verdenen, ville jeg tro at jeg havde set ham før. For ja, jeg er helt sikker på at det var en ham. Hængerøvsbukser og en læderjakke med en hætte var ikke engang noget pigerne fra crewet ville gå rundt i.

Fulgte ham diskret med øjnene. Tog mig da ikke mere af det, og valgte bare at speede op for min dejlige motorcykel lige så snart lyset blev grønt.

 

Det tog mig ikke lang tid, før jeg trådte ind af døren i den hvide villa mine forældre så gavmildt havde købt til dem selv. Ava og jeg havde hele 1. sal for os selv, så vi kunne ikke klage. Smed skoene i reolen og hang min jakke op på knagen. Hjelmen blev lagt på hylden over knagerne, og så gik jeg ellers ind i stuen hvor min mor sad og læste, og min far sad dybt fordybet i sin elskede computer. Himlede med øjnene over det.

’’Hvad skulle jeg afbryde min lektielæsning for?’’ spurgte jeg med den sødeste stemme jeg kunne. Husk på, at jeg var englebarnet i mine forældres øjne. Min mor rettede øjeblikkeligt al sin opmærksomhed mod mig, og jeg smilede sødt til hende. Hun klappede på sofapuden ved siden af hende, og jeg satte mig ned og gav hende et kram.

’’Ser du, Siah.. Din far har noget han gerne vil snakke med dig om,’’ jeg kiggede spørgende over på min far som stadig sad fordybet i sin computer og dermed også sit arbejde… suk.. den mand tænkte ikke på andet end det skide arbejde…

Min mor rømmede sig, hvilket fik min far til at kigge op fra skærmen. Han klappede den ned, så det oplyste apple-mærke gik ud. Selvfølgelig skulle han have det bedste af det bedste.. Ingen tvivl om det.. 

’’Ser du Siah,’’ han rettede sig op og lagde computeren over på bordet ved siden af ham, ’’Rektor Parker har haft ringet,’’ – jeg stivnede. Dog fastholdte jeg smilet, og så uskyldigt på ham og lagde hovedet på skrå. ’’Han sagde, at du klarer dig fantastisk godt, og at han aldrig havde set en så engageret elev på hans skole,’’ roste han mig, og jeg åndede diskret lettet ud. Der var den lige ved at gå galt.. Men han var ikke færdig med at snakke, ’’Og Siah, så har din mor og jeg valgt at give dig en lille gave som belønning,’’ han smilede stort, og min mor klappede spændt i hænderne. Jeg kiggede opmærksomt og spændt på ham, inden min mor lagde et par hænder for mine øjne. Fniste en smule, dog mest for at virke spændt, for jeg hadede at fnise. Det var sådan noget man gjorde i 6. klasse.. 

Jeg fulgte med i blinde, indtil jeg kunne mærke nattens lidt koldere temperature mod kroppen. Min mor fjernede sine hænder og jeg slog øjnene op.

Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Dér foran mig holdte en hvid Audi TT. Jeg kiggede overrasket og mistroisk på min far, men blev overbevist, da han holdte et par nøgler op foran mig. Jeg lyste op i et smil, og slyngede begge arme om halsen på ham.

’’Ej, FAR!! Tusind tusind tak!!’’ klukkede jeg glad og ikke mindst overrasket ind i hans øre. ,,skoleflid betaler sig min skat,’’ lød min mors stemme, og nu var det hendes tur til at få et kram.

’’Og så havde vi fået nok af dine brokkerier over hvordan dit hår altid blev ødelagt af ’den skide hjelm’ som du nu så pænt kalder den,’’ jeg rødmede med vilje og kiggede genert ned i jorden.

Jeg hadede det her skuespil, men jeg elskede den bil!!

Gik hen mod den, og lod en finger glide hele vejen ned langs den ene side, før jeg smilede tilfredst.

’’Og for resten Siah,’’ lød min mors stemme. ’’Du skal nok ikke lave nogle aftaler i morgen, for jeg har skaffet dig et fotoshoot for Vogue, og vi skal være på deres kontor i morgen klokken 3,’’ smilede hun. Vogue? Seriøst?! Skulle jeg, Siah Cortez, pryde en side eller flere i VOGUE?! OH MY GOD! Ej, det var jo-.. Jeg stivnede. Fuck… Jeg skulle træne i morgen.. Det var altså skidt det her. Jeg måtte finde en god undskyldning…

’’Øh, mor?’’ lagde jeg ud og fangede hendes opmærksomhed. ’’Altså… Det passer ikke så godt i morgen.. Jeg har en del opgaver jeg gerne vil have styr på, kan du ikke rykke det til torsdag?’’ gav hende det sødeste smil jeg kunne, og lagde hovedet en smule på skrå for at overbevise hende.

’’Det er min pige det der,’’ lød min fars stemme, og smilet voksede en smule. ,,Så lad gå min skat, men så er det også kun fordi det er dig,’’ smilede hun.

’’Tak!’’ endte jeg med at sige, og snart havde jeg åbnet bildøren, stukket nøglerne i og gasset op for motoren.. Uuuuha! Der var vidst nogen i morgen der blev misundelige, hah! Hvad snakker du om Siah? Det var de allerede! 

Jeg skulle have en snak med Bryan imorgen. Ikke noget med at ringe til mine forældre, det kunne jeg godt sige jer! Godt nok var det denne gang positivt, men jeg kunne ikke tage chancen. 

Slukkede motoren, og lod hænderne føle på rettet. Lænede mig tilbage i det fine lædersæde, og tog nøglerne ud. Jeg ville blive glad for den her bil, ja. Det var helt sikkert!

 

Heidi Montag - Superficial

 

______________________________

Første kapitel, hvad synes I? Hvem er den mystiske person Siah møder på sin vej hjem?

Hvad vil der ske imorgen når hun får snakket med Bryan?

Hvorfor er hun så kold og følelsesløs? GÆT! 

Et like ville gøre mig utrolig glad!! Ahah!xx

/ Jeanette

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...