en drages død

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2013
  • Status: Færdig
Dette er et biddrag til fantasy konkurancen jeg er inspirreret af det tredje billede og det er enlig bare en scene der omhandler en kamp mellem en kvinde og en drage^^

1Likes
0Kommentarer
343Visninger
AA

1. oneshot. a dragons dead

Dragen havde været efter mig de sidste mange uger. Jeg var såret, mit udstyr trængte til pleje, og mine rationer var ved at løbe op. Hvis ikke jeg gjorde noget ville jeg ikke være i live til at se den dø. Det havde været en udmattende kamp. Den mod mig. Jeg savnede mit sværd. Det jeg altid havde haft, men det var sprængt i tusinde af stykker da jeg havde slået på dragens stenhårde skæl. Jeg havde været tåbelig. Jeg var på dybt vand og jeg var ved at drukne.  Brændvablerne på mine hænder smertede og jeg så ind i ilden da jeg hørte tunge vingeslag. Og jeg vidste den var på vej. Jeg rejste mig hurtigt og kravlede op i et træ. Det var højere end de andre og jeg smilede kort da jeg så hvordan dragen dykkede. Den så søgende efter mig. Den bar  vist nag af efter at jeg stjal dens guld.. Jeg så på dolken i min hånd og rebet i den anden. Dragen nærmede sig, og vendte hoved lige som jeg smed rebet. Jeg missede og dragen dykkede. Jeg tog mit bælte og ved alt held fik jeg svinget det om dragens skællede klo og jeg svingede mig hen og satte mig. Jeg kunne se alt her fra. De skrånende bakker. Vandløbet lidt længere henne. Og de mange træer og enge. Det havde været smukt hvis ikke jeg var ved at blive rystet af det store monster som jeg klyngede mig til Jeg kunne mærke mit greb slække og jeg hang kort efter i bæltet, med det meste af min krop hængende i frit fald og dragens forsøg på at ryste mig af blev blot værre. Jeg viklede hurtigt bæltet om min hånd og kastede rebet igen. Denne gang fik det fat om dens horn og jeg trak til mod trækronerne så den kolliderede med det store træ. Jeg sprang hurtigt og adræt videre fra trækrone til trækrone og dragen slog hovedet mod grene. Den var forvirret. Jeg kunne mærke adrenalinen pumpe rundt i min krop. Mit hjerte bankede hårdt mod mit bryst og jeg hævede min dolk. Et stød to stød, og så missede jeg det tredje. Dragen rejste sig fra sit underlag af grene. Pustede tungt ud. Jeg kunne mærke dens varme ånde, og jeg så dens gule stikkende øjne bore sig ind i mig. Den var vred. Ingen tvivl om det. Jeg sank og skævede til mit i forvejen lidt svitsede hår.. Jeg så hvordan dragen lettede og jeg gjorde endnu et kast med mit reb der havde løsnet sig. Jeg fik fat i dens ben. Jeg hang i den ene hånd, og igen prøvede den af ryste mig af. Jeg begyndte at klatre op mod dens ryg, men jeg kunne mærke min hånd glide og jeg var ved at miste fodfæstet. Mit hjerte hamrede og jeg så ned. Der var alt for langt ned… Jeg kom op på ryggen af det store uhyre og jeg hævede igen min kniv… Det skulle måske siges at den var velsignet og det var derfor den kunne skade dragen. Jeg hævede den og borede den ind i nakken på den endnu engang. Den begyndte at dykke mod jorden og jeg rettede med store øjne vingerne ud. Jeg kunne se hvordan den kolliderede med jorden og vi landede med en kvasende lyd på jorden. Dens nakke var brækket og jeg trak vejret dybt. Den var død… Den var virkelig død.. Jeg huskede tilbage på de mange seje kampe. På kampen ved skråningen. Hvordan min fod havde gledet og jeg var kuret ned af klippeskrænten. Hvordan dens ild havde svitset mit hår og havde brændt træer i miles omkreds. Hvordan den var fløjet væk med et fugleagtigt skrig. Jeg tog mig udmattet til siden hvor mit sår var sprunget op. Jeg kunne mærke det varme blod der gennemblødte min tunika og jeg kunne lugte duften af røgen fra mit lejr bål. Sulten gnavede i min mave og jeg rejste mig med et lavt støn og gik over til dragen og tog amuletten fra dragens hals. ”Den tilhører vist mig” sagde jeg og kastede den op og greb den igen. Den vejede godt. Jeg lagde den i den i forvejen proppede taske og smilede lettere triumferende. Min første drage, jeg burde nok tage et trofæ. Jeg tog fat i en af de små tænder, den var slimet og varm og jeg hev til. Den røg faktisk ud overraskende let og jeg lagde den i min taske. Og så satte jeg turen hjemad. Såret var stoppet med at bløde, og fuldmånen var stået op. Træbunden knasede under mig og jeg kunne dufte den dejlige duft af gran. Jeg ville snart være hjemme. Og jeg glædede mig mere end noget andet til det. Så kunne de se at piger faktisk godt kunne slås.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...