Hate Is Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2013
  • Opdateret: 22 jun. 2014
  • Status: Færdig
Lou Teasdale's datter? Enhver Directioner ville kende svaret på det spørgsmål - den nuttede baby Lux. Men hendes første datter, kender kun Lou til.

16 årige Elly lever et helt andet sted i London. Alle er besat af One Direction. Men Elly hader dem. Egentlig, har hun aldrig kunnet lide kendte mennesker. Da alt bliver for meget, beslutter Elly at finde sin ukendte mor, som bortadopterede hende efter fødslen. Hvad Elly ikke ved, er at hendes mor, er stylist for et verdenskendt band.Vil Elly blive sammen med hende? Og hvordan klare hun, at bo sammen med de 5 drenge, som hun hader? Eller, hadede, måske?


360Likes
229Kommentarer
39652Visninger
AA

2. Your Daughter


Faktisk var jeg ved at blive lidt nervøs. Okay løgn. Jeg var skide nervøs, da ham den unge sikkerhedsvagt, førte mig ned af en lang gang. Hvad nu hvis hun ikke ville se mig? Hvorfor havde jeg ikke overvejet det lidt før? Selvfølgelig ville hun ikke se mig. Hvorfor skulle hun ellers bortadoptere mig? En lille stemme inden i mig, sagde at hun bare var for ung til et barn. Men... Hmm. Okay hun var 16.

"Her." Den unge vagt, stoppede foran en dør, med en guldstjerne på. Jeg kunne høre latter derinde fra. Jeg nikkede stille, og overvejede en sidste gang, om jeg skulle gå derind. Hun ville sikkert ikke se mig. Hun ville hade, at jeg bare kom brasende. Det ville ødelægge hendes liv. Åh Gud. Jeg kunne ikke. Især ikke, med lyden af latter. Hendes latter.

Mine tanker blev afbrudt af fyren, (lad os kalde ham fyren, det lyder mere tjekket! ) da han tog et skridt hen imod mig, og lænede sig hen mod min mund. Da gik det op for mig, at han skulle til at kysse mig. Jeg bakkede chokeret tilbage. Troede han virkelig jeg mente det? Drenge, altså.

Jeg hostede falsk, og smuttede elegant uden om ham, og hen mod døren. Jeg lagde min hånd, på det kolde håndtag, og kiggede mig en sidste gang over skulderen. Han stod med røde kinder, og kløede sig i håret. Akavet.

Mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere, og jeg åbnede langsomt døren. Det syn der mødte mig, var ikke som forventet. Men det var perfekt. Spejle var hele vejen ned langs vægen. Der var borde med make-up, hår produkter og alt man kunne forestille sig i den retning. Foran et af spejlene, sad en mørkhåret fyr, med skinnende  grønne øjne. Han havde de flotteste krøller, og det var lige før jeg skulle til, at løbe hen for at mærke på dem.

Så lagde jeg mærke til de andre. En smuk lyshåret kvinde, sad i stolen ved siden af, og var ved at spraye noget ud i hans hår. Jeg kunne med det samme se, at det var hende. Min mor. En del af mig, var ved at stikke af, mens den anden havde lyst til at kramme hende.

Den sidste person, var en lille pige, som løb på gulvet og spillede med en bold. Min første tanke var, at hun ikke hørte til her. Men så gik det op for mig, at det var Lux. Min lillesøster. Hun var faktisk ret nuttet. Ligesom drengen!

Stop.

Jeg havde faktisk stået i døren ret længe, bare for at kigge på dem. Men så rømmede jeg mig, og de kiggede alle tre.

Åh Gud. Hvad skulle jeg sige? Red mig en eller anden!

 "Hej! Kan jeg hjælpe dig?" Jeg rødmede. Pinligtpinligtpinligt. Det var Lou der havde sagt det. Min moooor. Okay, jeg stopper med det nu. Ihihihi.

 "Er hun okay?" Spurgte en lav stemme, og jeg kiggede straks ned på den kønne dreng. Det var som om jeg havde set ham før...

Jeg stod stadig forstenet. Det var som om min mund, ikke kunne åbnes. Som om det her øjeblik var for perfekt, til at min klodsede mund, skulle ødelægge det. "Skal du have et glas vand?" Forsøgte Lou. Hun satte sprayen fra sig, og gik hen imod mig. Som jeg ikke troede det kunne, begyndte mit hjerte at banke endnu hurtigere.

Hun stod foran mig, og stirrede bare på mig. En rynke dukkede op i hendes pande, og forsvandt lidt efter igen. "Du..." Prøvede hun, men stoppede igen. Jeg vidste hun havde det som mig, og jeg vidste hvorfor. Hun kunne kende mig. Hendes hånd lagde sig på min ryg, og hun trak mig ind til sig.

Hun kunne genkende mig. Sidst hun havde set mig, var jeg et par timer gammel, men hun kunne kende mig! Vi stod stadig midt i et langt kram. Mine øjne var lukkede, og jeg orkede ikke at kigge på drengen, og Lux. Det her var perfekt.

Efter lang tid, trak hun sig væk. Men kun kiggede stadig på mig. Med sine flotte øjne. Men så var det som om, hun kom til live igen. Hun holdt hurtigt op med at smile, og kiggede ned mod jorden. "Undskyld." Sagde hun stille, og kiggede så op i luften. Hun pustede stille ud. "Tag Lux med ud." Hun gjorde tegn til drengen, om at gå.

Lige så snart de var ude, kiggede hun igen på mig.

"Du må virkelig undskylde det... Jeg... Fik det bare som om du... " Sagde hun stille, men hurtigt.

"Du lignede bare en jeg kendte..." Jeg kunne se, at hun kæmpede for at smile. Men jeg sagde ikke noget. Jeg kunne ikke sige det til hende. Men hvorfor?

"Vil du sidde ned?" Hun pegede hen mod en sofa. Jeg måtte fortælle hende det. At jeg var hendes datter. "Jeg..." Åh det var svært. Jeg tog en dyb indånding. "Jeg er din datter."

 


"Jeg vidste det!" Udbrød hun. Hun lød ikke sur. Heldigvis. "Men..." Før jeg vidste af det, stod vi midt i et kram. "Er du ikke sur?" Spurgte jeg, så snart hun slap mig. "Selvfølgelig ikke! Jeg var for ung til et barn dengang, men jeg har tænkt på dig, hver eneste dag!" Jeg kunne mærke tårerne i mine øjne, og se dem i hendes. "Men..." Sagde jeg igen. Hvad skulle jeg sige?

"Du går ikke igen!" Grinede hun. Som om hun vidste, at jeg havde tænkt mig at blive. For det havde jeg.

                                                                                  -

 

Vi sad i lang tid og snakkede, om hvad der var sket i... Vores liv, faktisk? Hun havde fået arbejde som stylist, havde fået en til datter, lux, og var blevet gift. Med en Tom. Jeg kunne ikke lade være med at prøve det sammen. Lou, Lux, Tom og Elly. Det passede faktisk... Mine tanker blev afbrudt, da det bankede på døren.

Den krøllede dreng, åbnede døren. Jaja, lad os kalde ham det. Det lyder tjekket, right? No.

 Åh gud, han var blevet pænere end sidst... Han stod med Lux i armene. Sødt. Min lillesøster, og min kæreste. Okay stop dig selv. Jeg sagde ikke det der. No no no.

"Showet starter snart, og drengene skal have sat hår, såå?" Sagde han med lav stemme. Sexet stemme. Year. Vent lige, drengene? Var det One Direction? Jeg måtte se at komme ud herfra... Lou havde straks rejst sig op. "Selvfølgelig. Bare kom ind og sæt jer ned." Hun sendte ham et smil.

"Jeg må også hellere se at komme videre." Sagde jeg hurtigt, inden 'drengene' kom ind.

Forsent.

Pokkers. Fire drenge kom gående ind, og smilede til Lou. Men så fik de øje på mig. Og selvfølgelig, stoppede de med at smile. Kendte mennesker! Jeg havde sagt det før: der var noget galt med dem.

"Hvem er hun?" Hviskede en sorthåret, til ham den flotte krøllede. Haha. Tro bare jeg ikke kan høre det...

De så faktisk lidt bange ud. Jeg må have set lidt skræmmende ud.

Hey, vent lige... En ting vidste jeg, om One Direction. Der var 5. Hvilket måtte sige, at den krøllede fyr, var med i One Direction..?

Før jeg vidste af det, var jeg på vej ud af døren. Og Lou var efter mig. Så dum som jeg nu var, havde jeg fortalt hende, hvad jeg syntes om sådan nogen som One Direction.

Jeg vidste ikke, hvordan jeg kunne tro på det. At jeg kunne blive hos hende. Vi var helt forskellige. Og det ville aldrig gå.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...