Hate Is Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2013
  • Opdateret: 22 jun. 2014
  • Status: Færdig
Lou Teasdale's datter? Enhver Directioner ville kende svaret på det spørgsmål - den nuttede baby Lux. Men hendes første datter, kender kun Lou til.

16 årige Elly lever et helt andet sted i London. Alle er besat af One Direction. Men Elly hader dem. Egentlig, har hun aldrig kunnet lide kendte mennesker. Da alt bliver for meget, beslutter Elly at finde sin ukendte mor, som bortadopterede hende efter fødslen. Hvad Elly ikke ved, er at hendes mor, er stylist for et verdenskendt band.Vil Elly blive sammen med hende? Og hvordan klare hun, at bo sammen med de 5 drenge, som hun hader? Eller, hadede, måske?


360Likes
229Kommentarer
40489Visninger
AA

13. Together.

Fem minutter senere, fik Harry en SMS. Liam og de andre ville spise i byen, og derefter tage til en eller anden fest, hos en af deres venner. Med det samme var vi ved at tage tøj på, så vi kunne komme ud og købe ind. Harry havde sagt at han ville lave mad, hvilket jeg ikke havde den største tro på at han kunne... Tsk. Måske jeg skulle smule et par pizzaer med hjem? Faktisk en god ide...

"Klar babe?" Harry stak hovedet ind af døren, hvor jeg fumlede med at få lagt den sidste make-up. Jeg nikkede irriteret, og forsøgte at fortsætte.

Jeg redte mit hår igennem, og skubbede nogle sorte solbriller op for øjnene. Da jeg åbnede døren, så jeg at Harry havde gjordt det samme. Så kunne det da være, at vi kunne undgå at blive genkendt helt så meget... For helt ærligt, så havde man ikke ligefrem brug for solbriller idag...

"Klar?" Grinede han. Jeg nikkede. "Så lang tid tog det altså heller ikke!" Svarede jeg irriteret. "Aww." Han aede mig hårdt på håret, og jeg rettede det irriteret op. "Stop!" 

Han åbnede døren for mig, og jeg hoppede elegant ud. "Veent!" Grinede Harry bag mig, mens han prøvede at låse døren til tourbussen. Jeg indåndede den friske luft, og nød at være ude igen.

Før jeg vidste af det, stod Harry med sine fingre flettet rundt om mine. "Harry!" Sagde jeg panisk, og slog hurtigt hans hånd væk. "Ell, Slap nu af!" Han smilede, og lagde i stedet en arm om mit liv. 

Jeg stoppede irriteret op, og forsøgte at sende ham et lille smil. "Harry, det går jo ikke!" Sukkede jeg. Han svarede ikke, men smilede bare sødt til mig. "Hvad hvis vi bliver set?" Spurgte jeg usikkert.

"Babe." Han trådte et skridt tættere på mig. Hvis han kyssede mig nu, døde jeg altså. Åh gud, bare der ikke var nogen der så os. "Ja hvad så?" Jeg kiggede undrende på ham, men tænkte så tilbage på, hvad jeg havde sagt til ham. 

"Så går det for alvor galt!" Jeg tænkte tilbage på Lou, og var næsten ved at grine. 

"Før eller siden skal de vel vide det?" Han skubbede solbrillerne op i panden, så han kunne kigge mig direkte i øjnene. Før eller siden? Mente han at det var seriøst? Vi havde altså kun kendt hinanden i en uge... Men... Jeg vidste jo ikke engang om jeg ville blive her? Det ville jeg sikkert ikke...

Dog følte jeg mig alligevel lidt usikker, da jeg stod der, og kiggede op i hans grønne øjne. Hans dejlige grønne øjne. Og hans dejlige brune krøller. Og hans dejlige smil. 

Jeg tog en dyb indånding. Vi stod midt på gaden, hvor alle og enhver kunne se os. Og jeg skulle nu beslutte, om jeg ville tage hans hånd, så alle kunne se os, eller om jeg ville vende om, og aldrig komme tilbage. 

Det lød lidt overdrevet, men det var rigtigt. Hvis nogen først så os sammen, holde i hånden, ville alle tro at det var seriøst. Og så ville jeg ikke bare kunne droppe ham. Og hvis jeg ikke ville blive set sammen med ham, ville han bare syntes det var underligt. 

Jeg kørte en hånd igennem min hår, og Harry var efterhånden begyndt at se underligt på mig. "Jeg kan ikke." Sagde jeg endelig. 

Jeg kiggede op på Harry. Han så en smule vred, men også såret ud. "Kan ikke hvad?" Sagde han med en lidt rystende stemme. 

"Jeg... Kom!" Nærmest hviskede jeg, og drejede om mod bussen. Jeg var et par skridt foran ham, og han havde selvfølgelig nøglen. 

Jeg stillede mig op af bussen, imens han desparat prøvede at låse op. Han mumlede et eller andet bande ord, men jeg ignorerede ham. 

Endelig lykkedes det, og han åbnede døren, så jeg kunne gå ind først. Jeg nikkede. "Tak." Mumlede jeg. Hvorfor var det nu blevet sådan mellem os? Lige før drillede vi hinanden, og nu kunne vi knapt nok tale sammen. 

Jeg smed med i sofaen, stadig med mit overtøj på. Så klappede jeg ved siden af mig, og Harry satte sig der. "Harry, jeg..." Jeg nåede ikke at sige mere, før han afbød mig. "Hvad fanden er det du ikke kan?" 

Jeg satte mig forskrækket op, overrasket over hvordan han talte. Hvorfor var han så sur? "Slap nu af!" Forsøgte jeg. 

Alligevel hjalp det ikke. Han kiggede ligegyldigt op i loftet. Se! Han ville ikke engang kigge mig i øjnene! Jeg savnede det faktisk allerede lidt... En lille smule! 

"Jeg elsker dig jo bare." Mumlede han, stadig op mod loftet. Mit hjerte bankede lige et takt hurtigere. Elskede han mig? Stop hazza.

"Jeg mener det Elly. Lige fra den første dag jeg så dig." Han flyttede endelig sit blik ned mod mig. "Det var ikke bare som andre piger jeg har set. Det var helt specielt. Ligesom dig!" Et lille smil dukkede op på hans læber, og jeg blev pludselig også gladere.

"Du opførte dig specielt! Meget specielt..." Smilet blev endnu større, og jeg ventede bare på, at han skulle begyndte at grine. "Lad os bare sige, at du ikke ligefrem var vild med os..." Jeg smilede selv endnu større nu, ved tanken om, hvordan vi havde opført os over for hinanden. "Og at alt det her er sket på kun en uge, det er sindssygt!" Afsluttede han.

"Elly..." Han kiggede mig lige ind i øjnene, og mit hjerte slog endnu hurtigere. Nu ville han sikkert fri til mig, ihhihihi. Bare tro på det Elly, bare tro på det!

"Vil du..." Omfg, han friede til mig. Or not. 

"Være min kæreste?" Han kiggede forventningsfuldt på mig. Jeg fik næsten løst til at grine. Det lød som noget man sagde man gik i børnehave... Men jeg var for overrasket. Mente han det? Ville han seriøst 'være min kæreste'? 

"Hvis du mener det, såå..." Hviskede jeg, og han kiggede overrasket på mig.

"Hvis jeg mener det? Selvfølgelig gør jeg det Elly!" Sagde han højt.

Skulle jeg bare sige ja? Så skulle jeg blive sammen med ham for evigt? Eller noget, altså... 

"Ja." 

                                                                                 ~

"Seriøst?" Han lød nærmest overrasket. Jeg nikkede, stadig tøvende, på hovedet. "Så lad gå!" Smilede jeg. Han grinede lidt, før han rykkede hen mod mig, og pressede sine læber mod mine. Min kæreste.

Kæreste. Harry Styles. Min. Nu jeg tænkte over det, havde jeg faktisk aldrig haft en kæreste før... Derfor virkede det også vildt underligt. At jeg kune havde kendt ham en uge, og allerede var hans 'kæreste'.

"Så du vil godt holde mig i hånden når vi går?" Han kiggede glad på mig, dog stadig med en lidt tøvende stemme. Han var sikkert bange for at jeg ville sige nej, og vi skulle igennem alt det her en til gang. 

"Tjaa." Sagde jeg drillende. Alligevel tog jeg hans hånd, og begyndte at trække ham hen med døren. "Så du mener seriøst, at jeg skal låse døren endnu en gang?" Grinede han. "Jeps!" Svarede jeg.

Harry åbnede døren for mig, og jeg hoppede endnu en gang ud. Han stak nøglen ind i nøglehullet, og fik faktisk låst den overraskende hurtigt. Mn altså, han var vel også godt trænet efterhånden...

Selvom jeg burde være i bedre humør nu, var jeg det stadig ikke helt. Jeg tænkte på alle de haters, som havde sagt, at jeg slet ikke var Lou's datter, men kun var ude efter drengene. Der ville nok ikke ligefrem være mindre der troede på dem nu...

"Hva' så?" Harry kiggede på mig, sikkert bange for at jeg ville ombestemme mig igen. "Ikke noget. Lad os gå!" Jeg tog tøvende hans hånd. Nu kunne folk altså se at vi var sammen. Som mere end venner. Harry mente, at der kun var omkring fem minutters gå tid, hen til supermarkedet. Så kunne der vel ikke være så mange fans? 

Alligvel havde vi kun gået et minut, da nogen forbipasserende begyndte at hviske. De var cirka i 15 års alderen, og en af dem gik endda med et One Direction armbånd.

One Direction. Jeg syntes altså stadig at En Retning lød bedre!

"Hazza fra en retning." Hviskede jeg til Harry. Ihihih, Hazza og en retning. Mine to yndlings ord, i en sætning. "Ehm, hvad?" Spurgte han usikkert. "One Direction. En retning. Har i aldrig tænkt over det? Hvad var det egentlig for nogen åndssvage nogen, der fandt på det navn?" Spurgte jeg.

Harry grinede, og kiggede på mig. "Den åndssvage person, var mig." Seriøst? AHAHAHAH. Hazza, altså. Okay lad os bare sige, at jeg var i meget bedre humør. 

Før jeg nåede at sige mere, stoppede Harry op. "Skulle vi ind at handle, elleeer?" Grinede han. Jeg lagde straks mærke til, at jeg faktisk var ved at gå videre. "Nårh." Jeg tog hurtigt et skridt tilbage.

Alligvel var jeg ved at bakke ud igen, da jeg så hvor mange mennesker der var. Supermarkedet var kæmpe stort, og selvom der var millioner af kasser, var der alligevel 10 gange så mange mennesker. 

Harry som havde set hvor nervøs jeg var, tog endnu hårdere fat om min hånd. "Bare rolig, jeg er her." Hviskede han til mig.

Med det samme lagde jeg mærke til nogen piger lidt væk. Ligeså snart de så Harry, begyndte de at gå hen mod os. "De... Kommer... Den he..." Forsøgte jeg. Før jeg nåede at sige mere, stod tre cirka 13 årige piger foran os.

"Heej." Sagde den ene genert. "Må vi tage et billede med jer?" Fortsatte den anden. Med os? Du mener vel med Harry? Jeg skulle lige til at spørge, men Harry nåede at sige noget før mig. "Selvfølgelig!" Hvad?

Ikke at jeg ligefrem havde forventet at han ville sige nej, men det overraskede mig stadig, at de ville have mig med. Og at han ikke var overrasket over det.

Før jeg vidste af det, stod de alle sammen klar til at tage et billede. Desværre nåede jeg ikke, at komme af med mit overraskede ansigtsudtryk, før de var færdige. 

Den fremmede som havde taget billedet, rakte kameraet hen mod en af pigerne. Hun puttede det ned i sin taske, og kiggede forventningsfuldt op på mig. Så fik hun helt røde kinder. "Må... Jeg få din... Autograf?" 

Noget af mig var ved at grine, mens den anden del af mig stod helt ubevægelig. Ville hun have MIN autograf? Okay, hvor dum kunne jeg være. Hun mente Harrys! Men hun kiggede altså overhovedet ikke på Harry... "Mi... Min?" Fik jeg endelig fremstammet. Mindst ligeså nervøst som hende.

Hun kiggede tøvende op på mig. "Hvis jeg må?" Spurgte hun. "I er bare SÅ søde sammen!" Kom det fra den anden pige. Jeg kiggede endnu mere overrasket ned på hende. Mente hun det? 

"Selvfølgelig!" Smilede jeg ned til den første pige. Hun rakte en blok papir, og en blyant hen mod mig.

Autograf. Hvordan skrev man en autograf? Åh gud. Jeg var håbløs.

Jeg fik kradset noget der lignede 'elly' ned på papiret. Derefter gav jeg blokken tilbage til pigen, som smilede stort. Hun vendte sig om mod Harry, som smilede lige så stort til mig. "Må jeg også få din autograf?" Kom det fra den tredje pige.

Jeg skrev hurtigt mit navn til de to andre piger, og det samme gjorde Harry. Så kunne vi fortsætte ind for at handle. 

Lige så snart vi kom lidt væk fra dem, hviskede Harry. "De elskede dig jo!" Han lød egentlig ikke så overrasket. "Tjaa. Er det ikke vildt?" Han kiggede bare ned på mig, stadig ikke den mindste smule overrasket. "Babe, selvfølgelig ikke! Alle elsker dig!" Grinede han lidt. "Klaart." Sagde jeg ironisk tilbage. "Jeg mente det faktisk." Sagde han lavt. Aww.

___________________________________________________________
UNDSKYLD UNDSKYLD UNDSKYLD! 
For det første for det dødkedelige kapitel! Og så at jeg ikke holdt hvad jeg lovede! Havde jo sagt i fik et nyt kapitel, når der var 70 likes. Dog gik der lige et par dage mere... UNDSKYLD! Har simpelthen bare haft så travlt med skole, og har seriøst ikke haft nogen ideer... Skriv meget gerne hvis i har det! Er gået totalt død...
SRY! 

Ps. Så travlt som jeg nu har haft, har jeg heller ikke fået rettet kapitlet. Bare had mig, haha. ;)

Nå, ville bare lige fortælle jer, at jeg ikke er helt død, og at jeg vil prøve at ligge lidt mere ind. MEN PLEASE HJÆLP MED NOGEN IDEER! :D

OG SÅ TUSIND TAK FOR DE HUNDREDE FAVORITLISTER! DET BETYDER VIRKELIG MEGET! <3

HEJHEJ. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...