Hate Is Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2013
  • Opdateret: 22 jun. 2014
  • Status: Færdig
Lou Teasdale's datter? Enhver Directioner ville kende svaret på det spørgsmål - den nuttede baby Lux. Men hendes første datter, kender kun Lou til.

16 årige Elly lever et helt andet sted i London. Alle er besat af One Direction. Men Elly hader dem. Egentlig, har hun aldrig kunnet lide kendte mennesker. Da alt bliver for meget, beslutter Elly at finde sin ukendte mor, som bortadopterede hende efter fødslen. Hvad Elly ikke ved, er at hendes mor, er stylist for et verdenskendt band.Vil Elly blive sammen med hende? Og hvordan klare hun, at bo sammen med de 5 drenge, som hun hader? Eller, hadede, måske?


360Likes
229Kommentarer
39651Visninger
AA

12. My Harry!

Jeg vidste allerede det var ham. Min. Harry. 

Hans bløde hånd, kørte i mønstre på min arm. Jeg slog med det samme øjnene op, overrasket over hvor frisk jeg var. 

Hans dejlige grønne øjne, kiggede lige ind i mine brune. "Hey babe." Bare hans stemme, fik med det samme mit hjerte til at banke hurtigere. Babe. Det var det han havde kaldt mig, da jeg hadede ham. Dengang. Som faktisk var for bare en uge siden.

"Hej." Jeg kom til at tænke på igår, og smilede automatisk. Den eneste ting jeg ærgrede mit over, var at Allison aldrig nåede at sove på luftmadrassen. Onde mig, hæhæ. 

Vi kiggede lidt på hinanden, indtil jeg afbrød tavsheden. "Hvad er klokken egentlig?" Det var lyst udenfor, og jeg var overhovedet ikke træt. Harry rakte ud efter sin mobil. 

"13?" Jeg satte mig med det samme op. "13? Som i klokken et?" Harry grinede lidt, men nikkede så. "Hvad skal du da nå?" Det var faktisk rigtigt. Jeg havde jo ikke rigtig travlt. Jeg rystede på hovedet. 

"Ikke noget. Hvor er de andre?" Jeg havde lagt mærke til, at der var helt stille i huset, hvilket der bestemt ikke plejede at være! "Louis, Liam og Zayn er taget ind for at shoppe." Jeg kiggede overrasket på ham. "Shoppe?" Han grinede. 

"De skulle mødes med Danielle." Så forstod jeg det bedre. "Hvad med Niall?" Harry holdt straks op med at grine, og tog en dyb indånding. "Hmm. Lad os bare sige, at Niall stadig syntes det er hans skyld..." 

Jeg sukkede. "Er set så slemt? Du sagde vel, at jeg ikke var sur på ham, ikke?" Spurgte jeg. "Selvfølgelig! Men det hjalp vidst ikke rigtigt... Han sagde at han ikke ville forlade tourbussen, før du vågnede." Sagde han, og jeg sukkede endnu en gang. 

"Hvorfor vækkede du mig ikke bare? Hvor er han?" Jeg var straks på vej ud af sengen. "Babe, kom tilbage!" Begyndte Harry at plage, som et lille barn. "Desværre babe." Jeg trak en hvid t-shirt over hovedet, og begyndte at grine af Harry. 

Jeg skulle til at tage nogen jeans på, men nogen lagde armene om mig bagfra. "Harryyy." Han ignorede mig, og trak mig i stedet ind i et kram. Jeg skulle til at skubbe ham væk, men han begyndte at kysse mit hår. "Bliv" mumlede han. 

"Hazza, jeg skal bare snakke med Niall. Længere er det heller ikke." Jeg grinede lidt af ham. Og hans navn. Hazza. Nurh. 

"Så lad gå." Han smed sig opgivende tilbage i sengen, og endnu en gang grinede jeg.

Jeg tog mine sorte jeans på, og satte mit mørke hår op. Så lænede jeg mig frem mod spejlet, for at lægge mascara. Harry lå stadig helt stille i sengen, og fulgte mine bevægelser. Jeg skruede låget på min mascara, og tog et skridt hen mod Harry. 

Han lå og kiggede trist på mig. "Nuurh..." Sagde jeg ironisk. Jeg satte mig på sengen, og aede forsigtigt hans kind. "Jeg er tilbage om fem minutter." Sagde jeg stille. Dog så han stadig ligeså trist ud. "Hejheej." Grinede jeg.

Jeg rejste mig op, og gik hen mod døren. Niall sad i sofaen, og så en eller anden film. Ligeså snart han fik øje på mig, sprang han op for at slukke filmen. "Elly!" Sagde han hurtigt. Jeg gik tættere på ham, og smed mig ved siden af ham i sofaen. "Niall. Det er ikke din skyld!" Sagde jeg stille. Niall kiggede ned i jorden, og jeg kunne se at han ikke troede på mig.

"Hvis jeg bare ikke havde troet på hende..." Mumlede han. "Niaaall! Det var mig der var åndssvag! Jeg kunne bare have taget hjem! Jeg overreagerede!" Forsøgte jeg. Men det hjalp ikke. Han kiggede stadig ligegyldigt ud i luften. "Niall..." Startede jeg for tredje gang. Jeg stoppede, da der sikkert ikke ville virke alligevel. I stedet rykkede  helt hen til ham, og lagde mit hoved på hans skulder. 

Det virkede alligevel lidt underligt. Jeg havde knapt nok snakket med Niall, og nu sad vi, som om vi var kærester eller noget. Det ville nok heller ikke hjælpe på Harrys humør, hvis han kom ind nu. 

Niall lagde en arm om mig, og trak mig længere ind mod ham. Så lagde han sit hoved mod mit, og jeg kunne mærke, at han lugtede til mit hår. Endnu mere underligt...

"Niall. Lyt nu til mig. Det var IKKE din skyld! Og der skete jo ikke noget!" Sagde jeg så. For fjerde gang. Han sukkede bare. "Er du sikker?" Sagde han usikkert. Jeg nikkede. "Helt sikker." 

"Okay så." Hviskede han, og gav slip på mig. Han nåede det lige akkurat, inden Harry åbnede døren. 

Han stoppede dog alligevel, og kiggede tvivlende på os. "Forstyrre jeg?" Jeg skyndte mig at ryste på hovedet, mens Niall rejste sig op. 

Harry smed sig ved siden af mig i sofaen. Jeg lagde mig ned, så mit hovede lå i hans skød. På den måde kunne jeg kigge ham direkte i øjnene. 

Jeg kunne høre Niall ude i køkkenet. Sikkert ved at finde mad igen! Den dreng kunne altså spise hele tiden... "Skal i have noget morgenmad?" Råbte han. Er jeg lige klog, eller hvad? Jeg nikkede op til Harry, som råbte ja til Niall. 

Jeg nød at kigge ind i hans øjne. I det hele taget hans selskab. Alligevel vidste jeg, at hvis vores forhold nogensinde blev seriøst, ville der være massere af problemer. Og det ville aldrig fungere.

 "Jeg elsker dig." Hviskede han. Tak Hary, tak. Bare gør det hele meget sværere. Det er da meeeeeget bedre! 

"Jeg elsker også dig." 

Hvorfor? Bare hvorfor Elly? Nogengange, må du lære at lukke din mund. Nu ville det bare blive endnu sværere at forlade ham. 

Tænkte jeg det? Ville jeg forlade ham!? 

Åh gud. 

"Så er der maaad!" Niall kom gående med to tallerkner, som han stillede på sofabordet. Jeg indrømmer at jeg blev ret skuffet, da jeg kiggede ned på tallerknerne. Jeg havde helt ærligt regnet med, at der var en eller anden lækker brunch. I stedet for, lå der to stykker toastbrød, uden smør. 

Niall kiggede forventningsfuldt ned på os, og ventede sikkert på, at vi kom med et eller andet bifald, eller noget. Jeg så kort op på Harry. Rent faktisk, så han ud på samme måde som mig. Nå. Så slemt kunne det vel heller ikke være. Jeg lænede mig fremover, for at tage en bid. 

"Stoop!" Før jeg nåede at proppe det i munden, havde Harry taget det fra mig. "HEY!" Mumlede jeg halvsurt. Faktisk var jeg blevet lidt sulten... Alligevel ignorede han mig, og sad i stedet for og nærstuderede brødet.  

"Niall, det er muggent." Han kiggede opgivende op på Niall, og rakte han derefter tallerknerne. Æev altså..

Niall holdt en hånd op mod Harry. "Det må du selv klare, bro!" Sagde Niall. Harry kiggede surt på ham, og skulle til at sige noget. "Jeg tager ind til de andre. De skal på Nandos!" Fortsatte han, nærmest lykkelig. 

Harry sukkede, og satte igen tallerknerne på bordet. "Så ses vi!" Råbte han efter Niall, som allerede var på vej ud af døren. 

Ligeså snart døren smækkede, kiggede han op på mig. "Lad os få lavet noget ordentligt mad!" Grinede han. Jeg rejste mig straks op, og løb efter ham ud i køkkenet. 

                                                                                                     ~

En time efter, lå vi igen på sofaen. Harry havde sat en film på, men jeg tror ikke rigtigt, at nogen af os fulgte med. Han rejste sig op, og jeg skulle til at spørge hvor han skulle hen. "To sekunder." Sagde han, mens han fortsatte ind mod værelset.

Jeg lænede mig tilbage, og prøvede i stedet at følge med i filmen. Det var en eller anden Twilight film. Kedeligt. 

Jeg hørte en lyd ved siden af mig, of nåede lige at se en dyne komme flyvende mod mig. "Ihhhhh!" Hvinede jeg. 

Jeg sparkede dynen af, og så en grinende Harry komme hen imod mig. "Her!" Han rakte en bøtte ben & jerrys hen mod, og jeg lyste op. YAYAYYA. Harry som havde set hvor begejstret jeg var, grinede igen.

Han tog en af skeerne, og stak den ned i isen. "Hey! Min!" Sagde jeg fornærmet. "Nuurh!" Efterlignede han. "Du overlever nok. Du bliver bare tyk!" Fortsatte han. Jeg grinede en smule. "Siger du! Burde du ikke være i topform, når du sådan er verdenskendt?" Spurgte jeg for sjov. Han trak på skuldrene. "Sikkert."

                                                                                                      ~

Det var lige som jeg havde forestillet mig. Mig og Harry som delte en bøtte ben & jerrys på sofaen. Bare uden Allison. 

Det bankede på døren, og jeg kiggede op på Harry. "Skal vi ikke åbne?" Han kiggede fortsat på fjernsynet. "Det er sikkert bare de ande." Jeg kiggede tvivlende på ham, og lænede mig fremad, for at stille den tomme is bøtte på bordet. "Som bank..."

Jeg nåede ikke at sige mere, før han trak mig tilbage, og kyssede mig. Han havde efterhånden gjordt det mange gange, men det føltes specielt hver gang. Men jeg kunne ikke. Ikke hvis jeg skulle droppe ham. 

Og hvad snakkede jeg overhovedet om? Skulle jeg det? Jeg ville ikke kunne gøre det. 

Denne gang var det ikke på grund af ham, men mig. Jeg elskede ham jo. For første gang i mit liv, havde jeg elsket nogen. Jeg elskede selvfølgelig også Lux og Lou, men det var ikke det samme. Jeg elskede HAM.

Jeg skulle til at trække mig væk, men hans negle borede sig hårdere ind i min hovedbånd. 

Til sidst slap han mig, og jeg lænede mig smilende tilbage i sofaen. Da gik alt i slowmotion. Jeg drejede langsomt mit hoved, og stivnede øjeblikkeligt. Lou stod med store øjne, og kiggede ned på os. Jeg var helt hundrede på, at hun havde set det hele. Hendes ansigt var en blanding af overrasket, og vredt. 

Eftersom det var en ret bred sofa, lå Harry ved siden af mig. Jeg måtte have stirret ret meget på Lou, for han vendte sig straks om. Jeg hørte ham mumle et fuck, hvorefter han kiggede på mig. Jeg satte mig hurtigt op. "Lou! Hej!" Forsøgte jeg. Selvom jeg udmærkede godt vidste, at hun havde set os. Hun sagde ikke noget, men kiggede stadig bare på os. 

Eftersom vi havde besluttet at ligge på sofaen hele dagen, havde jeg hurtigt skiftet til en oversize t-shirt. Harry havde ikke engang en t-shirt på, men helt bar overkrop. Derfor gik vi vidst begge ud fra, at hun ville misforstå det, hvis vi rejste os op. Åh gud, hvis hun troede... Men det havde vi vel også... OKAY SÅ STOPPER VI HER! Og jeg må for guds skyld lige huske at sige, at vi altså havde undertøj på! NU SKAL I IKKE OGSÅ MISFORSTÅ DET! 

Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre, og sad i stedet bare med røde kinder, og kiggede på hende. Hun havde helt sikkert misforstået det...

"Lou!" Prøvede Harry så. Han havde trukket dynen godt op om sig, og tænkte vidst nøjagtigt det samme som mig. 

Lou trak uden et ord en stol hen foran sofaen, og smilede så lidt. "Jeg vidste det!" Udbrød hun så. 

Jeg kiggede forvirret op på Harry, som så ud på præcis samme måde som mig. "Vidste hvad?" Sagde vi i kor. 

Hun løftede det ene øjenbryn, ( sejtsejtsejt ) og begyndte så at grine lidt. "Jer to! Lige da i så hinanden!" Hun lavede en håndbevægelse hen mod os, og kiggede selvtilfredst på mig. 

Vi kiggede stadig bare forvirrede på hinanden, selvom vi vidst snart havde fattet, hvad der skete. Og hun var ikke engang sur? 

"Nå! Jeg vil ikke forstyrre mere! Hyg jer!" Før jeg vidste af det, var hun på vej ud af døren. Dog nåede hun lige, at lave thumbs up til mig. Og straks fik jeg helt røde kinder igen.

Døren smækkede, og vi kiggede bare lidt på hinanden, før vi brød ud i grin.

________________________________________________________________
LANGT KAPITEL! ;)

Tidligt fri, og ingen lektier! Så havde jeg da lige tid til at skrive et nyt kapitel! 
Det skal lige siges, at jeg skriver på en iPad. Jeg kan derfor ikke rette i kapitlerne. Fik dog tændt en computer igår, og gik i gang med at rette igennem fra kapitel et af. Jeg regner med at fortsætte idag, hvis jeg får tid. ;)
Klar til endnu en udfordring? 70 LIKES OG NÆSTE KAPITEL KOMMER! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...