Hate Is Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2013
  • Opdateret: 22 jun. 2014
  • Status: Færdig
Lou Teasdale's datter? Enhver Directioner ville kende svaret på det spørgsmål - den nuttede baby Lux. Men hendes første datter, kender kun Lou til.

16 årige Elly lever et helt andet sted i London. Alle er besat af One Direction. Men Elly hader dem. Egentlig, har hun aldrig kunnet lide kendte mennesker. Da alt bliver for meget, beslutter Elly at finde sin ukendte mor, som bortadopterede hende efter fødslen. Hvad Elly ikke ved, er at hendes mor, er stylist for et verdenskendt band.Vil Elly blive sammen med hende? Og hvordan klare hun, at bo sammen med de 5 drenge, som hun hader? Eller, hadede, måske?


360Likes
229Kommentarer
39810Visninger
AA

6. Morning

Hele min krop gjorde ondt. Hvilket også var det der havde vækket mig. Pokkers luftmadras. 

Jeg satte mig langsomt op, og prøvede at holde smerten ud. Det var som om jeg havde sovet på gulvet. Jeg pressede min hånd ned mod luftmadrassen, og den blev helt flad. Ja tak, jeg HAVDE sovet på gulvet! Jeg kiggede op mod Harrys seng, og han lod til at sove godt, efter jeg havde forstyrret ham. Ha. 

Jeg sad og kiggede lidt, da en tanke slog mig. Måske skulle jeg glatte hans hår? Lou havde fortalt mig, at de andre drenge engang gjorde det. Harry var sur på dem i tre dage. Og det var noget af et arbejde at lave køllerne igen! Jeg grinede lidt ved tanken. I aften, skulle de have deres første koncert på Touren. Der skulle åbenbart holdes en stor fest bagefter, og jeg kunne lige forestille mig Harry, med glat hår hele aftenen. 

Jeg rejste mig op, og tog mit tøj med ud på badeværelset. Glem at klæde om her! Hvad hvis han vågnede? 

Jeg tog et langt bad, (wauw, det havde jeg ventet længe på!) og lagde make up. Mit tøj bestod af en sort t-shirt og højtaljede cowboy shorts. Jeg regnede bare med, at se film og æde hele dagen, såeh. 

Bagefter gik jeg frisk ud i køkkenet, og satte mig ved bordet. Jeg fik det til at lyde som om, der var et kæmpe køkken. Hvilket der ikke var! Det var faktisk et mini køkken, og jeg ville blive overrasket, hvis der overhovedet var en pande. Men jeg havde virkelig lyst til bacon, og rejste mig op for at finde ud af det.

Jeg prøvede det første skab, og der var den. Nå, så var der altså en... Super! Jeg åbnede køleskabet, og blev ret overrasket. Faktisk, var halvdelen af køleskabet fyldt med bacon. Men altså, det var drenge der boede her... Jeg snubbede en pakke, og skulle til at smide det ned på panden, da jeg så hvor beskidt den var. Irv! De var drenge ja, men kunne de ikke vaske ordentligt op?

Jeg satte baconen på komfuret, efter at have vasket op. De havde bare at takke mig! Mens jeg ventede på at den blev færdig, satte jeg mig ved bordet. Jeg tog min iPhone op af lommen, og tjekkede twitter. 

Jeg var nær ved at få et eller andet hjertestop, da jeg så hvor mange followers jeg havde. 5639. Så kom jeg i tanke om, at Lou skulle skrive om mig på twitter idag. Jeg tjekkede hurtigt hendes profil. Jeps, hun havde skrevet et opslag, og jeg var tagget. Der var vildt mange kommentarer, og jeg gik med det samme igang med at læse dem.

Der var både gode, og dårlige. Og så var der de bitches. Men altså... Okay, lad os bare sige, at jeg havde fået et par haters. Nogen skrev ting som, at jeg bare var ude efter drengene, og sikkert ikke var hendes rigtige datter. Ha! Som om. Hvis de bare vidste, hvordan 'drengene' rent faktisk var.

Jeg sad helt optaget af kommentarerne, og opdage slet ikke Zayn. "Hmm. Her lugter brændt." Jeg kiggede forskrækket op, og var nær ved at tabe min iPhone. Så så jeg hvordan han så ud, og der tabte jeg den. Men altså, omg omg omg. Han havde bar overkrop, og kun et par shorts på. Han stod og kiggede forvirret på mig, men da han så hvordan jeg stirrede, begyndte han at grine. "Skal jeg tage en trøje på?" Jeg rystede hurtigt på hovedet, og kiggede flovt ned i bordet. Jeg måtte lære ikke at stirre! Jeg samlede min iPhone op, og lukkede twitter.

Så kom jeg i tanke om, hvad han havde sagt, og sprang lynhurtigt hen til baconen. Forsent. Den var helt sort, og udtørret. Jeg sukkede irriteret, og løftede panden af komfuret. Zayn grinede endnu en gang, og det var ved at gøre mig pænt irriteret. Så sjovt var det vel heller ikke? Han kunne bare have taget en trøje på...

Jeg satte mig opgivende ned, og lidt efter kunne jeg høre en komme tættere på. Jeg havde været her i fire dage, men jeg kunne allerede kende de trin. Desværre. Harry. "Jeg troede du var GOD til at lave med Zayn?" Råbte han grinede, fra den anden ende af bussen. Zayn kiggede drillende ned på mig, og jeg sukkede.

Harry kom ind i køkkenet, og kiggede forvirret på mig. Så gik det op for ham. Pokkers. Han begyndte at grine vildt højt, og jeg var tæt på at gå. "Så forstår jeg det bedre!" Han kiggede drillende på mig, 100 gange mere end Zayn havde gjordt. Jeg valgte at ignorerer ham. 

Vi sad lidt uden at sige noget, da jeg kom i tanke om i nat. Jeg begyndte at smile. For en gangs skyld, havde jeg irriteret Harry. "Hvad så?" Zayn havde opdaget det, og kiggede uforstående på mig. Jeg kiggede lidt på Harry, men han så ikke ud til at have fattet noget. "Jeg kom bare til at tænke på i nat." Harry kiggede lynhurtigt op, og gav mig dræberblikket. Jeg nød det. "Hvaaa..." Startede Zayn, som stadig ikke forstod noget. Harry afbød ham. "Nå! Lad os lave noget morgenmad!" 

Han rejste sig op, for at begynde på morgenmaden. Jeg fulgte hver eneste bevægelse han lavede, og kunne se hvor irriteret han så ud. Ha! Så lad lige være med at mobbe min mad! Harry Styles! 

Niall kom gående ud, og smilede allerede stort. "ER DER MOGENMAD?" Han hoppede nærmest rundt. Hyperdreng, altså! Harry nikkede kort, og fortsatte så med morgenmaden. 

Louis kom lidt efter, og så Liam. De havde alle sammen gang i en meget vigtig samtale, og jeg gjorde alt, for at se uinteresseret ud. De skulle ikke tro deres samtaler var spændende! Men faktisk så... Nej de var altså ikke spændende...

Vi brugte evigheder på at spise morgenmad. Mest fordi Niall spiste fire portioner (Omg). Vi skulle bruge dagen på at kører bil. KEDELIGT. Og jeg blev altid køresyg. Og kastede op. Og... Godt, lad os glemme det. 

Efter morgenmaden satte jeg mig igen med min iPhone. Yiir, det samme kedelige liv, 3 måneder i træk. Jeg havde ikke lige lavet planer for, hvordan jeg skulle overleve det...

"Hva så Babe?" Harry smed sig i sofaen ved soden af. Grr. "Ikke så meget, babe?" Svarede jeg igen. Han grinede lidt. "Skal du med til festen, i aften?" Han stoppede med at grine, og kiggede op på mig. Inviterede han mig med? Jeg blev ret irriteret. Dag 1 - tager mig med hjem. Dag 2 - tager fremmed pige med hjem. Dag 3 - min tur igen?

Jeg prøvede at virke så ligeglad som mulig. "Nå, du fandt ikke en anden?" Jeg fjernede ikke blikket fra min mobil. Han grinede endnu en gang. Faktisk var det ved at irritere mig pænt meget. Grine grine grine. "Du har måske ikke mod på det?" Det irriterede mig virkelig det der. Kunne han ikke bare svare? Nu var jeg jo nød til at sige ja... 

"Jeg går kun med, når det er pæne fyrer der spørger." Okay. Okay. Okayokayokay. Hvad fanden har du gang i Elly? Jeg kunne slå mig selv ligenu...

"Du gik med sidst." Svarede han selvtilfredst. "Og jeg har ikke ændret mig så meget." Åh gud. Hvorfor sagde jeg dog det? ELLY. "Jeg tager med."

OKAY. Jeg tager med, finder en fremmed fyr, tager ham med hjem i HARRYS seng, (Så kan Harry få luftmadrassen) og viser Harry, at jeg er HELT ligeglad med ham. Så glemmer han vel alt det dumme jeg fik sagt? 

____________________________________________
UNDSKYLD FOR DET VILDT KEDELIGE KAPITEL! 
Men altså, alle kapitler skal vel ikke være lige spændende? 
43 FAVORITLISTER! Mange tak. ;D
Jeg har lagt et cover ind, til en ny movella. Stopper IKKE med denne her!
Men i må meget gerne kigge på den! Link:

http://www.movellas.com/da/book/read/201308062229059361

HEJHEJ

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...