Hate Is Love | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2013
  • Opdateret: 22 jun. 2014
  • Status: Færdig
Lou Teasdale's datter? Enhver Directioner ville kende svaret på det spørgsmål - den nuttede baby Lux. Men hendes første datter, kender kun Lou til.

16 årige Elly lever et helt andet sted i London. Alle er besat af One Direction. Men Elly hader dem. Egentlig, har hun aldrig kunnet lide kendte mennesker. Da alt bliver for meget, beslutter Elly at finde sin ukendte mor, som bortadopterede hende efter fødslen. Hvad Elly ikke ved, er at hendes mor, er stylist for et verdenskendt band.Vil Elly blive sammen med hende? Og hvordan klare hun, at bo sammen med de 5 drenge, som hun hader? Eller, hadede, måske?


360Likes
229Kommentarer
40475Visninger
AA

7. Crazy girls!

Drengene skulle snart spille koncert, og festen skulle holdes bagefter. Hvilket åbenbart betød, at jeg skulle med til koncerten. Altså! Nu ville folk bare tro, at jeg var en fan eller noget? Det var også første gang, jeg havde været uden for en dør, siden Lou havde skrevet om mig på twitter. Hvad hvis nogen kunne genkende mig?

Tourbussen var endelig stoppet, og jeg var ved at gøre mig klar. Dagen havde været et mareridt. Vi havde kørt hele dagen, og jeg havde kastet op... Skal vi sige ret mange gange? Liam og Zayn var de eneste der rent faktisk var søde... Harry og Louis havde siddet og kommet med åndssvage jokes, og Niall havde været fuldkommen ligeglad. Lad os bare sige at jeg var lykkelig, over at vi endelig var her! 

Nogen bankede på døren, og jeg vidste allerede hvem det var. "Harry skrid! Jeg er klar om 5 minutter!" Jeg kunne høre et grin på den anden side af døren, og jeg sukkede irriteret. Det var kun tredje gang han skyndte på mig. Han var egentlig ved at blive okay, (syntes jeg imorges) efter jeg havde irriteret ham op til flere gange. Men så ødelagde han det hele, ved at drille mig hele dagen. Ja tak! Det er ikke min skyld, jeg bliver lidt køresyg, vel? 

Jeg redte irriteret mit hår igennem, og smækkede døren op. Selvfølgelig stod Harry klistret op af den. Han gav mig interesseret elevator blikket, og han stoppede ved min side. "Paul er kommet, og du har et prismærke på din trøje." Pokkers. Jeg rev hurtigt prismærket af, og skubbede ham til siden. Altså hvem fanden sætter også et prismærke i siden? Burde man ikke sætte det på indersiden? 

Jeg gik hen til sofaen, og fik øje på en mand der sad der. Det måtte være Paul... Hvem end det så var... Men han så faktisk lidt farlig ud. "Elly, det er Paul, vores bodyguard." Liam havde straks rejst sig, og pegede over mod manden. Jeg gik over mod 'Paul', og han rakte hånden ud mod mig. "Elly." Jeg smilede. "Paul." Der var en pause, og jeg satte mig ned. "Nå! Det må være ret fedt!" Sagde Paul. Jeg kiggede uforstående på ham, og han fortsatte. "Sådan at møde drengene." Jeg skulle til at begynde at grine, men alle fire drenge var lynhurtige: "Nåå! Hun er skam ikke fan!" 

Der havde de lige redet verden for en mindre verdenskrig. ALDRIG skulle nogen kalde mig fan af nogen. Eller noget der mindede om. Heldigt for dem, kom Harry ind. "Skal vi gå?" De nikkede alle fem, og rejste sig op. Jeg kiggede lidt på Harry. Han havde nogen sorte jeans, og en hvis t-shirt på. Rauw. STOP SIG SELV. Just stop it 

Vi gik hen mod en kæmpe bygning, og lidt væk stod en stor gruppe piger. Eller ikke stor gruppe, KÆMPE GIGA gruppe. Faktisk var der lidt skræmmende... Pludselig fik nogen af dem øje på os, og med det samme begyndte de at skrige. Uden at tænke over det, satte jeg farten op. Hvilket jeg ikke skulle have gjordt. Jeg gik forbi Harry, og før jeg nåede videre, greb han fat i min hånd. "Bare rolig, de bider ikke." Han grinede lidt, og jeg slog chokeret hans hånd væk. Hvad hvis nogen havde set det? "LØGN! Der var da hende der pigen i... Mexico?" 

Jeg gik hurtigt op foran dem, så jeg kunne høre deres diskussion. Ikke at det interesserede mig eller noget. For det gjorde det ikke. 

Vi kom til endnu en stor gruppe skrigende piger, og jeg forsvandt hurtig ned til Paul. Desværre så Harry det, og grinede. "Elly, vi skal igennem dem." Han mente vel ikke?.. Umuligt. 

Jeg mærkede mit hjerte banke hurtigere, og kunne høre pigernes skrig blive højere, efterhånden som vi nærmede os. Nogen satte i løb mod os, og før jeg vidste af det, stod vi omringet af piger. Jeg prøvede bare at komme fremad, men de maste sig ind imod mig. Pludselig kunne jeg ikke længere se nogen, jeg kendte. Jeg var ved at gå i panik, da en hånd tog min, og trak mig med. Jeg skulle til at give slip, men det var ligesom min enste chance, for at komme væk. 

Jeg prøvede at se hvis hånd det var, men i stedet fik jeg øje på en dør. Det var som om jeg blev helt lykkelig, og jeg satte hurtigt farten op. Så hurtigt jeg nu kunne...

Vi kom tættere og tættere på døren, og jeg kunne se omkring ti sikkerhedsvagter. De åbnede en slags 'låge' og jeg maste mig igennem. Jeg vendte mig om, og kunne se et hav af piger bagved. "Hazza! Vi troede du var blevet bidt!" Jokede Niall, og jeg vendte mig lynhurtig om igen. HAZZA? Jeg var ikke helt dum, og jeg syntes, det mindede bare en lille smule om Harry.

Ganske rigtig. Harry stod selvtilfredst og kiggede på mig, og forventede sikkert, at jeg råbte af ham eller noget. Men noget stoppede mig. Jeg kiggede bare på ham, og jeg kunne se noget i hans blik ændre sig. Han kiggede mig direkte i øjnene, og sådan stod vi lidt. "HEY, turtelduer! Vi skal ind nu?" Afbrød Louis, og jeg tog lynhurtigt et par truende skridt hen mod ham. 

Han lænede sig forskrækket tilbage, og en arm greb hårdt min skulder. "Avv!" Hylede jeg, og kiggede tilbage. Jeg kiggede direkte ind i en vagts øjne. Jeg skulle til at sige noget, men Liam stoppede mig. "Så! Hun mente det ikke sådan!" Han tog fat mini arm, og smilede undskyldende til sikkerhedsvagten. 

Vi kom ind i bygningen, og jeg gik bagerst, mens jeg klagede over min ømme skulder. Hele vejen ned af en lang gang, stop vagter rundt omkring. Faktisk var det lidt skræmmende... 

Jeg gik op mod Zayn, og lænede mig ind mod ham. "Syntes du ikke, de er den mindste smule skræmmende?" Hviskede jeg til ham. Ingen skulle hører det. Især ikke 'hazza'. Sjovt navn egentlig... HAZZA. IHIHIHIHI. "Hvem?" Zayn grinede lavt. "Fanse kan godt være lidt skræmmende, men du..." Jeg afbrød ham. "Nejnej! Sikkerhedsvagterne! Altså fansne er også..." Han afbrød mig grinende igen. "Du var nær blevet overfaldt af dem, og så syntes du sikkerhedsvagterne er skræmmende?" 

Harry som havde hørt ham, stod straks grinende ved siden af. Jeg sukkede irriteret. "Er du bange for sikkerhedsvagterne?" Han smilede drillende til mig, og jeg skulle til at svare et eller andet igen. Jeg åbnede munden, men nåede ikke at sige noget, før han løftede mig op. "Ihhh!" Hylede jeg forskrækket, men han satte mig ikke ned. Pludselig begyndte han at LØBE med mig, og jeg skreg endnu mere.
Bag ved mig hørte jeg nogen grine. Note til mig selv; SLÅ HARRY IHJEL!

1 time senere

Endelig. Lou havde gjordt drengene klar til koncerten, og de skulle snart gå på scenen. Jeg sad henne i hjørnet af 'make-up rummet' med min iPhone. Lux sov, og Lou var ved at rydde op. 

Det bankede på døren, og en fremmed mand kom ind. "Hey Lou! Skal du ikke med?" Han pegede hen mod døren, og havde åbenbart ikke set mig. "Nej desværre! Du ved, Lux." Hun pegede hen mod Lux. "Nåå!" Sagde han, og skulle til at gå igen. Hey, mente han?.. Jeg sprang lynhurtigt op, og manden kiggede forskrækket på mig. "Jeg vil godt passe hende!" De kiggede overraskede på mig. "Nej Elly, det er fint! Smut du bare!" Hun smilede til mig.

Efter fem minutter, havde jeg fået hende overtalt. Jeg skulle passe Lux, og hun skulle se koncerten. YESYESYES! Men der var jo stadig festen i aften...

_______________________________________________
DET VAR GODT NOK PÅ TIDE! ;)
Undskylder at det ikke var så langt... Skal nok snart lægge et nyt ind igen. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...