Simple!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2013
  • Opdateret: 15 aug. 2013
  • Status: Igang
Sdsds

0Likes
0Kommentarer
134Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Et nyt skoleår. Nye ansigter. Nye smil. Gamle venskaber, nye bekendtskaber. Folk kommer og går, minderne bliver glemt. Kærlighedscitater bliver hvisket væk på bordene til dette år. Men jeg er stadig den samme, stadig den folk kigger skævt til. Mit lyserøde, farvede hår, mine krystalklare øjne. Folk tror det er kontaktlinser.. Hemmeligheden? Generne. Bag min ryg kalder de mig nuttet..

"Psst, det synd og skam at hun er så arrogant.."

"Det er vel sexet på et vidst niveau?"

Jeg klemte øjnene sammen, mens jeg gik forbi en gruppe af drenge. Min uniform var fyldt med badges, tegnet på den.. Alt.. Prøvede at skile mig så meget ud af skolens kedelige gange som muligt. Her lugtede af rengøringsmiddel og blomster. Der var mange mennesker på gangene. Alligevel lavede alle en mine til at gå udenom mig, så langt væk fra mig som muligt. Sådan havde det også været på den gamle skole.

Foran mig lå kantinen bred og skinnede, fyldt med grinende stemmer; De summede som bier i deres bo, deres trygge havn. Jeg udstødte et suk, hvorefter jeg gik hen til den slags form for kantinesystem, der næsten er på hver eneste skole. En lang kø, to svedende gamle kantinedamer, bakker - mest lidt beskidte efter sidste vask. Lige da jeg var nået op til bakkerne råbte en stemme op. Klar og tydelig, vred som bare fanden;

"Så du vil altså ikke give mig de penge som du skylder mig, Hamasaki?!"

De fleste udvekslede nervøse blikke, ja selv de gråhårede damer bag disken. Langsomt formede der sig en cirkel, ikke så langt fra der hvor jeg stod.. Min nysgerrighed trak i mig, jeg kunne ikke lade være. Selv her. Selv ved slagsmål trak folk sig til side for mig. Som om de brændte sig, når jeg var tæt på dem.

En høj dreng stod og holdt en mindre dreng i kraven. Man skulle næsten tro han var for lille til at gå her, men han var faktisk.. Ret nuttet. Store øjne og pjusket, krøllet hår. Kæmpen derimod var ikke nuttet. Han var næsten det modsatte. Hans hår var glat med voks i. Jeg spærrede let øjnene op. De var på hver sin måde utrolig kønne. Bag den høje dreng stod et par andre og gloede ligegyldigt på foretagendet udover en brunette med fletninger som kom med små tilråb. Jeg sukkede lidt; selv på denne skole var der åbenbart hårde drenge.. Mobning?

"Hører du, Hamasaki? Du er sent på den!" råbte kæmpen højt, mens Hamasaki sprællede i luften.  Han nikkede langsomt, hvorefter kæmpen gav slip. Han landede med et hårdt bump på jorden, hvorefter han hev efter vejret.

Noget inde i mig begyndte at skrige af vrede. Sådan noget havde aldrig været velset på min gamle skole, folk var straks blevet opdaget. Folk var straks blevet smidt ud af skolen. Jeg knyttede næverne, hvorefter kæmpen drejede ryggen til Hamasaki. Han havde et smil på læberne, som alle andre ville have betegnet som en supermodels. Men ikke for mit vedkommende. Jeg hadede det allerede. Hadede allerede hans mørke øjne.

"Forresten er din søster ret sød, Hamasaki.. Tror du, at hun ville have noget imod at sidde ved mig?"

Et suk undslap Hamasakis læber, hvorefter kæmpen gik et skridt længere hen mod sin gruppe af venner. Jeg knyttede næverne mere.. Jeg var ved at få tårer i øjnene af raseri. Hvem ville sige sådan noget? Hvem ville .. Hvorfor.. Svin..

Hvem fanden tror du lige du er?!

Jeg stirrede på drengen, hvorefter han pludselig drejede hovedet overrasket hen mod mig. Alle drejede hovedet hen mod mig. Hvorfor kiggede de på mig? Jeg havde jo ikke sagt noget?.. Havde jeg... Jo jeg havde så... Jeg kunne mærke det.. Spisesalen var blevet stille.. Det eneste der kunne høres var Hamasakis halvkvalte åndedræt.. Mit hjerte bankede i halsen. Havde jeg allerede fået problemer på første dag?

Kæmpen tog endnu et skridt hen mod mig, mens han stirrede på mig. Direkte ind i øjnene, som om det skar min indvolde fra hinanden. Jeg havde lyst til at kaste op. Alligevel stirrede jeg tilbage, holdt øjenkontakten. Hans vamle supermodelsmil...

"Hvem .. jeg tror.. jeg er?" sagde han ligeså stille, mens han betragtede mig med et smil. Pludselig slog han en latter op, mens han kløede sig i nakken. Et øjeblik så han sød ud, normal ud. Det stak langsomt i mit hjerte som en kniv, mens jeg kiggede på ham. Et øjeblik blinkede jeg ham.. Han var væk, pludselig var det den samme onde studerende som før.

Folk holdt vejret.. Det var helt stille.

Pludselig rykkede han sit hoved tæt på.. Tættere på end nogle havde nærmet sig i en tid. Han grinte kort hæst, hvorefter han hviskede stille i mit øre.. Alligevel højt nok til at det gav ekko i min hjerne.

"Det er simpelt.. Meget simpelt.."

Stemmen gav mig kuldegysninger, hvorefter han langsom lod sit ansigt glide væk fra øret. Han kiggede mig ind i øjnene, på en hvis måde legesygt.. På en hvis måde arrogant.. Så han ud som om han kedede sig?

Jeg bemærkede slet ikke, hvor tæt vores læber var på hinanden.. Lige pludselig pressede han dem bare mod mine. Pressede insisterende tungen frem mod min læber, mens jeg prøve at forsegle min læber. Da jeg gjorde et kast med hovedet tog han hårdt fat om mit hoved, mens han stirrede irettesættende på mig. Jeg var forskrækket, bange.. Fyldt med væmmelse. Men et sted derinde begyndte rødmen at stige. Et sted derinde bankede mit hjerte hurtigere. Jeg indsnusede hans duft..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...