Real werewolves

Rose er en pige på 17 år. Hendes første dag i skole går ikke helt perfekt, og ved et "tilfælde" møder hun en dreng som viser sig at have nogle dystre hemmeligheder.
For at Rose kan få et helt almindeligt liv igen (eller så almindeligt som det nu kan blive) skal hun dræbe en af "de falske". Men da hun vælger fuldstændig det modsatte, går det galt, og hun har en bande af varulve i hælene, samt hun skal hjælpe en ny art med at overleve...

"Han ramte så hurtigt ud efter hendes hoved, at hun ikke nåede at flytte sig. Rose blev kastet til siden, og i et øjeblik var hun ved at miste synet.
Det begyndte at stikke i hendes skin ved kindbenet, og hun kunne mærke den irriterende svige, som kom fra såret. Rose tog forsigtigt sin hånd op til sit ansigt, og mærkede efter. Hun lavede en sitrende lyd med sin tunge og tænder af smerte, da hendes fingre strejfede den dybe flænge i sin pels. Rose spidsede ørene, da hun hørte varulven komme nærmere..."

16Likes
9Kommentarer
2092Visninger
AA

13. Uvelkommen gæster. del 3

Pludselig sprang to falske ulve ud af busken og angreb Rose. Rose peb, men fik fat om den ene og kastede den væk fra sig. Hun sparkede til den anden, som havde bidt sig fast i hendes ben. Hun rejste sig op på to ben for at skræmme dem. De knurrede stadig, men virkede lidt mindre modige. Nike hoppede ind foran dem og knurrede af de andre. Rose var sikker på at de talte over tankerne, og var irriteret over, at hun ikke kunne høre hvad de sagde. Hun stillede sig ned på alle fire, da de to ulve skiftede skikkelse til en dreng og en pige.
"Kan du blive til et menneske? Så virker det ikke så truende..." Sagde drengen og smilede. Rose knurrede og skulle til at gå hen til dem.
"Det kan hun ikke..." Sagde Nike og sendte hende et blik.
"Hvad? Sidder hun fast eller hvad?" Grinede drengen igen. Lige meget hvordan hun stirrede på drengen ville han ikke være skræmt, så hun begyndte at se ondt på pigen. Hun gemte sig lidt mere bag drengen, og stirrede tilbage på Rose.
"Nej hun har ikke noget at dække sig med... Du ved" sagde Nike og satte hænderne i siden. Han så på sin lillebror som sad og så på. Han virkede ikke bange, og det gjorde Nike heller ikke. De kendte dem... Og det var sikkert.
"Ha! Bare rolig skat, jeg ved godt hvordan en pige ser ud under tøjet" sagde han og blinkede til hende. Rose rejste sig op på to ben, og bøjede sig ind over dem, med et knurrene, og let åbent gab. Pigen gav drengen en albue i siden og så irriteret på ham. Han kneb øjnene sammen, og tog sin tynde overjakke af.
"Her, du må låne min så..." Sagde han og så en sidste gang på pigen som smilede tilfreds. Rose tog den, holdte den foran sig, og så formerede hun sig, hvorefter hun skyndte sig at lyne jakken. Drengen og pigen så hendes blå ben, og sår som var revnet, og forblødt. 
"Hvorfor ser du sådan ud?" Sagde drengen undrende. Rose knurrede.
"Det er sku da jer som har gjordt det!" Råbte hun. Nike holdte hende tilbage og løftede øjenbrynene til hende. Hun nikkede og gik hen til Vulvo.
"Alt hvad der sker på hendes ulv sker også på hendes menneske. Det er ikke ligesom os. Vi har to dele af os selv som er vidt forskellige, hvor varulve er i ét med begge deres halvdele." Forklarede Nike. Rose spidsede øre. Hun tænkte lidt over det han havde sagt. Det må være dejligt, hvis man er svag som ulv, så lige skifte til menneske og så er man frisk igen.
"Hør Nick! Det er de der tingester som går og dræber os! Hvem vedmåske var hun enda med til at rive hovedet af dine forældre?" 
"Hold kæft, Justin!" Råbte Nike til drengen. Rose havde skyndet sig at holde hænderne for Vulvos øre, så han ikke fik hørt hvad der blev sagt om hans forældre.
"Hun gør ikke noget! Og hvis du ikke vil dø, så har du bare at følge hende!" Råbte Nike, og gik hen til Rose. Han lagde en arm om hendes skulder og gik hen til et telt. Endelig! Noget andet end træhuse, tænkte hun. De satte sig inde i teltet.
"Jeg kommer lige om lidt. Jeg skal lige have styr på Vulvo" sagde Nike, og lynede teltet så der ikke kom myg ind. Rose begyndte at tage sit tøj af, og lægge sig ind i sin sovepose. Nike kom hurtigt tilbage, og han havde en bh med.
"Ehm... Du kan låne denne af Robin." Sagde han og smilede. Han kastede den til hende og vendte sig om. 
"Så... Dig og hunger?"
"Hunter!" Rettede Rose ham, og spandt bh'en til. 
"Lige meget..." vrissede Nike. Hun tog Bh'en på, og gemte sig i soveposen igen. Nike kunne høre at hun raslede med den, og så forsigtigt om på hende igen. Han trak sin trøje og bukser af, og lagde sig i en soveposen ved siden af hende. De så på hinanden.
"Hvad har i haft gang i?" Spurgte Nike stille. Rose himlede med øjnene, og vendte sig om med ryggen til Nike.
"Jeg vil ikke tale om det, og du behøver ikke at vide alting..."
"Så du fortryder det?"
"Det ved jeg ikke..." Mumlede Rose.
"Kan du lide ham?" Spurgte Nike igen. Rose stønnede og vendte sig om.
"Han er fin nok, okay. Man skulle tro at du var jaloux?" Rose spærrede øjnene op da hun så hans ansigt. Hun satte sig hurtigt op.
"Er du jaloux? Du kender mig jo ikke engang!"
"Jeg er da ikke jaloux!!" sagde Nike og satte sig op også.
"Hvordan kan du sige det! Vi er vidt forskellige! Vi passer ikke sammen! Du er..."

"Jeg har da heller ikke sagt noget! Rose!" de snakkede løs i munden på hinanden, og Rose var sikker på, at stort set alle havde hørt dem. 

"du kan ikke bare...." Nike kyssede hende på munden, og af en eller anden grund ville Rose ikke skubbe ham væk. Hun så overrasket på ham, og han smilede. Rose var frosset fast. Der skete så meget hele tiden, og hun kunne ikke følge med.Jeg tror bare at det er fordi, at han føler sig alene, var der en tanke der sagde. Han har brug for en... En anden end hans lillebror... Måske en pige...
"Hvad skulle det til for?" Sagde hun stille. Nike trak på skuldrene. 
"Jeg ville prøve det" sagde han og smilede.
"Hvis du ikke stopper, så bider jeg" knurrede Rose og bombede ned i soveposen. Hun pressede tænderne sammen, da hun troede at jorden ville have være lidt blødere. Nike stirrede underligt på hende, han havde helt klart regnet med en anden reaktion. Men hun havde for meget at se til og hun kunne ikke gå rundt med to drenge i hælene. Ikke fordi hun valgte Hunter, men fordi, at hun først lige var blevet klar over, at hun havde starten en mindre krig mod ægte og falske...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...