Real werewolves

Rose er en pige på 17 år. Hendes første dag i skole går ikke helt perfekt, og ved et "tilfælde" møder hun en dreng som viser sig at have nogle dystre hemmeligheder.
For at Rose kan få et helt almindeligt liv igen (eller så almindeligt som det nu kan blive) skal hun dræbe en af "de falske". Men da hun vælger fuldstændig det modsatte, går det galt, og hun har en bande af varulve i hælene, samt hun skal hjælpe en ny art med at overleve...

"Han ramte så hurtigt ud efter hendes hoved, at hun ikke nåede at flytte sig. Rose blev kastet til siden, og i et øjeblik var hun ved at miste synet.
Det begyndte at stikke i hendes skin ved kindbenet, og hun kunne mærke den irriterende svige, som kom fra såret. Rose tog forsigtigt sin hånd op til sit ansigt, og mærkede efter. Hun lavede en sitrende lyd med sin tunge og tænder af smerte, da hendes fingre strejfede den dybe flænge i sin pels. Rose spidsede ørene, da hun hørte varulven komme nærmere..."

16Likes
9Kommentarer
2066Visninger
AA

12. Uvelkommen gæster. del 2

Hunter rev Rose væk i nakkeskindet, så hun peb. Han knurrede da han ikke kunne se nogen.
"Du kommer med mig, så må vi se hvad Casper gør ved dig..." Sagde Hunter og rev hende op at stå. Hun faldt ind på hans bryst, og kæmpede for ikke at fælde en tåre. Hun så uskyldigt op på ham med sine hundeøjne. Hun bad om tilgivelse, men Hunter faldt ikke for det. Den anden dreng havde også formeret sig, og kom hen til dem. Han så på Hunter. Noget viste sig, at han også bad om, at Hunter skulle tilgive hende. Hunters tunge og store brøl, fik næsten træhuset til at ryste. Den anden varulv krøb sig sammen, og gik udenfor huset. Hunter så på Rose igen med hovedet lagt på skrå. Han slikkede hende på kinden og smilede til hende. "Jeg bliver nødt til det... Ellers slår Casper mig ihjel." Sagde han trist.
"Vi kan gå imod ham... Vi må gøre noget Hunter. Du kan klare ham, det er jeg helt sikker på." Sagde hun, og smilede tilbage. Hendes negle borede sig ind i hans pels, da hun lagde hovedet på hans bryst. 
"Jeg kan ikke Rose... Men... Jeg vil gøre dette for dig" sagde han og slikkede hende kort på snuden. "Du må løbe. Find så mange du kan af de falske. Og så fortæl mig når i er klar. Så kommer jeg over på jeres side. Imens vil jeg holde Casper på vildspor." Roses øjne strålede. Måske var han ikke så slem, tænkte hun. Han hjalp hende virkelig. Hun sprang ud af vinduet, og løb dybere ind i skoven. Hun kunne høre Hunters hyl bag sig. Han fortalte at sin fange var sluppet væk, og at de måtte lede efter hende. Det fik Rose til at sætte farten op.

Rose var løbet langt nu, og hun anede ikke hvad hun skulle gøre. Hvordan skulle hun kunne finde Nike? Og hvordan skulle hun finde ud af skoven? Der lød en knurren bag hende, og hun vendte sig straks om.
"Nike!" Sagde hun, og logrede med halen. Hun gik hen til ham, og slikkede ham i øret. Ulven stak tungen ud af munden, og logrede med halen, inden han skiftede skikkelse. 
"Jeg forlod dig aldrig. Jeg ventede ude bagved huset, og fulgte efter dig på lang afstand da du løb." han smilede, og så sig over skulderen. En lille dreng med brunt hår, og brune øjne kom frem fra en busk, og stillede sig bag Nike. Rose smilede så godt som muligt til ham, men han endte bare med at gemme sig mere bag Nike.
"Er det din lillebror?" Spurgte Rose, og satte sig på hug foran ham. "Hej. Jeg hedder Rose, hvad hedder du?" 
"Vulvo" svarede drengen genert og stille. 
"Har du gang i noget med den næstkommanderende for banden der dræber de falske?" Sagde Nike med rynket pande, og skubbede Vulvo mere om bag sig, og lidt væk fra Rose.
"Jeg tror han kan hjælpe" sagde Rose med armene over kors.
"Og til gengæld går du i seng med ham?" Rose knurrede, og bøjede sig ind over ham. Vulvo så skræmt op på varulven, og blinkede et par gange.
"Det er ikke godt at gøre mig vred lige nu!" Buldrede Rose. Vulvo grinte og pegede op på hende. "Hun knurre højere end dig!" Sagde han og så på Nike. Nike blev rød i hovedet af forlegenhed. Vulvo var gået lidt tættere på Rose. Han skulle til at age hendes hale, da Nike hurtigt trak ham væk fra hende.
"Du behøver ikke at være så overbeskyttende" sagde Rose og løftede Vulvo op til sig. Han smilede og agede hendes bryst. "Du er lige så blød som Nike!" Sagde han. "Må jeg ikke se dig som menneske?" Så var det Roses tyr til at blive lidt rød i hovedet. "Det kan jeg ikke lige nu..." Sagde hun, uden at fortælle at hun ville dukke nøgen op foran ham, hvis hun valgte at skifte form. Vulvo nikkede forstående og krammede hende. Rose fik en varm, stilkende følelse som fik hende til at smile af glæde. Hvor er han bare sød!
 Hun satte ham ned igen og kørrede en hånd gennem hans hår så det blev helt uglet. Han grinte, og prøvede at rette sit hår igen.
"Kom med mig" sagde Nik, tog sin lillebror i hånden, og begyndte at gå en anden vej. Rose kunne godt høre at han ikke var så glad, og måske lidt usikker på hende, men hun valgte at følge med alligevel.
De var tæt på vejen, det kunne hun høre. Bilerne kørte hurtigt på den vej, og Rose ville ikke kunne komme over på den anden side uden at blive set. Eller tog hun fejl?
"Nike..." Sagde Rose og stoppede, for ikke at komme for tæt på udgangen af skoven. Nike vendte sig om, og Rose kunne godt se, at han havde tænkt det samme. 
"Nogle af mine venner bor på den anden side. Der kan vi overnatte." Nike så ned af sig selv, men han havde kun en t-shirt på. Han gik ud på vejen, og lavede en håndbevægelse til Rose, for at hun skulle blive stående. Der kom ikke nogle biler, og Nike skulle til at vende sig om. "Der kommer ikke..." Rose styrtede ud på vejen og over i skoven på den anden side, inden Nike nåede at få snakket færdig. "...Nogen" sagde han, og løb over til hende med sin bror i hælene.
De kom over til en knurrende Rose. Nike forstod det pludseligt da han også hørte nogle bag busken foran dem. 
Han formerede sig til en ulv, og Vulvo vidste præcis hvad han skulle gøre, og kravlede ind under Nike...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...