Real werewolves

Rose er en pige på 17 år. Hendes første dag i skole går ikke helt perfekt, og ved et "tilfælde" møder hun en dreng som viser sig at have nogle dystre hemmeligheder.
For at Rose kan få et helt almindeligt liv igen (eller så almindeligt som det nu kan blive) skal hun dræbe en af "de falske". Men da hun vælger fuldstændig det modsatte, går det galt, og hun har en bande af varulve i hælene, samt hun skal hjælpe en ny art med at overleve...

"Han ramte så hurtigt ud efter hendes hoved, at hun ikke nåede at flytte sig. Rose blev kastet til siden, og i et øjeblik var hun ved at miste synet.
Det begyndte at stikke i hendes skin ved kindbenet, og hun kunne mærke den irriterende svige, som kom fra såret. Rose tog forsigtigt sin hånd op til sit ansigt, og mærkede efter. Hun lavede en sitrende lyd med sin tunge og tænder af smerte, da hendes fingre strejfede den dybe flænge i sin pels. Rose spidsede ørene, da hun hørte varulven komme nærmere..."

16Likes
9Kommentarer
2073Visninger
AA

3. Klubben

Da rose trådte ind i klubben blev hun mødt af en tung lugt som hang i rummet. Der var mange mennesker som ikke engang gav hende et blik, mens hun blev trukket gennem rummet af Casper. Han satte sig i en sofa som var langt væk fra dansegulvet, og Rose satte sig ved hans side. Den første tanke der strejfede hende var: Kunne han ikke lide at danse?
"Så... Hvad syntes du?" Spurgte Casper og vinkede efter en tjener. Rose så på ham imens han bestilte drinks. Han havde god smag, tænkte hun.
"Det er vel okay" sagde Rose og gav ham et lille smil, da han rykkede tættere på hende.
"Okay? Det er den bedste klub i hele byen. Du skal bare vænne dig lidt til den. Der er jo også mange mennesker" sagde han og tog imod de drinks som tjeneren hurtigt havde kommet med. Rose nikkede og så sig lidt omkring. De havde sat sig i en mørk afdeling. Baren og dansegulvet var i den anden ende af klubben og de farverige, blinkede lys nåede aldrig helt hen til dem, men blev ved med at lyse i cirkler omkring de dansende mennesker. Lugten føltes lidt mere ren der hvor de sad, og Rose tænkte, at det nok var derfor at de havde sat sig der.
Rose fik et chok da Casper havde lagt sin hånd på hendes lår. Hun så på ham og smilede. Hun havde ikke lyst til at ødelægge stemningen, og hun kunne altid bare bede ham om at stoppe hvis det blev for meget.
Der lød en høj bib lyd fra Caspers lomme. Rose skar ansigt og trak sig væk fra Ham, men Casper så bare underligt på hende, og trak sin mobil op fra lommen.
"Hvad er der galt, Rose? Har du aldrig hørt om sms?" Spurgte Casper med et smil, og tjekkede den. Rose rynkede panden, og svarede på hans spørgsmål inde i hovedet. Jo, men ingen plejer at have sådan en høj sms-lyd?
"Kom med mig, smukke" sagde han og begyndte at gå igennem den dansende masse af folk. Rose skyndte sig at følge efter for ikke at miste ham af syne. De kom udenfor klubben, og Rose smilede ved den dejlige naturlige luft, som vinden bar med sig. Hun nåede lige at se Casper dreje rundt om hjørnet af klubbens ydremur. Inden hun gik efter ham tøvede hun lidt, og tænkte om det nu var en god ide, at følge efter en dreng ind i en gyde?
Rose blev enig med sig selv om, at tage chancen. Hun var varulv og han var bare en helt almindelig dreng? Og så var hun bare utrolig nysgerrig.
Hun gik efter ham rundt om hjørnet, men inden hun nåede at se noget, blev hun skubbet ind mod vægen.
"Casper?" Sagde hun stille da hun genkendte hans ansigt tæt på hendes.
"Surprise!" Hviskede han og kastede hende ned på den hårde asfalt. Der kom et stort hul i Hendes leggings, og to hudafskrabninger på hver albue. Casper smed sin sorte blazer på jorden og lagde armene over kors.
"Hvad laver du!" Råbte hun og rejste sig op igen. Casper smilede af hendes skælvene stemme, og den indre frygt som hendes krop sendte, da hun maste sig op mod væggen, for at komme så langt væk fra ham som muligt.
"Bare rolig skat, det heler snart" sagde han og blinkede. Rose spærrede øjnene op. Hvordan vidste han det?
Rose knurrede og så vredt på ham da han kom tættere på hende.
"Sig mig, knurre du af mig?" Sagde han med et grin. "Truer du mig?" Rose sprang på ham i sin varulveform, og landede hårdt ned på jorden, men af en eller anden grund, så var det ikke Casper hun lå oven på?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...