Real werewolves

Rose er en pige på 17 år. Hendes første dag i skole går ikke helt perfekt, og ved et "tilfælde" møder hun en dreng som viser sig at have nogle dystre hemmeligheder.
For at Rose kan få et helt almindeligt liv igen (eller så almindeligt som det nu kan blive) skal hun dræbe en af "de falske". Men da hun vælger fuldstændig det modsatte, går det galt, og hun har en bande af varulve i hælene, samt hun skal hjælpe en ny art med at overleve...

"Han ramte så hurtigt ud efter hendes hoved, at hun ikke nåede at flytte sig. Rose blev kastet til siden, og i et øjeblik var hun ved at miste synet.
Det begyndte at stikke i hendes skin ved kindbenet, og hun kunne mærke den irriterende svige, som kom fra såret. Rose tog forsigtigt sin hånd op til sit ansigt, og mærkede efter. Hun lavede en sitrende lyd med sin tunge og tænder af smerte, da hendes fingre strejfede den dybe flænge i sin pels. Rose spidsede ørene, da hun hørte varulven komme nærmere..."

16Likes
9Kommentarer
2094Visninger
AA

21. Hvor er han?

"Ja? Havde du troet at han ville ofre sig selv? Han er væk for ikke at dø i kampen! Desværre tror alle disse nybegyndere at han er i blandt dem og leder dem til sejr, men i virkeligheden er han bare stukket af..." 
"Tror de det?" Spurgte Rose og så på dem. Det må jeg gøre noget ved. Rose skyndte sig at klatre op på taget af hytten, og brølede ud over det hele. De falske trak sig øjeblikkeligt tilbage.
"Casper er VÆK!" Råbte hun ud over det hele, og hun fik øjeblikkeligt deres opmærksomhed. Varulvene vendte ørene mod hende, men holdte stadig deres kolde blik på modstanderen. "Kan I ikke se det? Han er en kujon! Han vil ikke en gang kæmpe sin egen kamp, og lader jer gøre det for ham! Jeres venner og familie dør på grund af hans fortid. Er i tilfredse med det?" Varulvene var begyndt at knurre lidt frem og tilbage. De så på hinanden, men holdte stadig lidt øje med de falske. Der var en brunlig varulv som rejste sig op.
"Vi gør det ikke kun for ham... Vi gør det for os selv! De stjæler det hele fra os!" Knurrede varulven med sammenbidte tænder. Rose hoppede ned fra taget, og kom hen mod ham. Det var tydeligvis en ham, for han var en del højere end hende og havde en veltrænet mave. Underligt nok så havde de fleste varulve en god mave, nogen havde selfølgelig en bedere en end andre. 
"Du kan ikke bare have sådan nogle fordomme for ulvene, de er ikke ligesom os, og de skal ikke udryddes" knurrede Rose igen. Hun fik et lille chok, da han greb fat om begge hendes overarme. Ulvene knurrede, og Nike skulle til at løbe hen til hende, men blev stoppet af to andre varulve som stillede sig foran ham. De lagde armene over kors og knurrede lidt af ham. Nike prøvede at se hvad der forgik, men varulvene var store, og dækkede både Rose og den anden varulv.
"Slip mig!" Knurrede Rose af ham.
"Kan du ikke se det? De blev skabt ved en fejl! Det er ikke meningen at de skal leve, og det må vi gøre noget ved mens vi kan..."
"Nej!" Rose vred sig og knurrede af ham. Han så sig over skulderen, og opdagede at nogle af varulvene stod sammen med de falske.
"Nej... Hvordan kan I gøre det!" Knurrede han, og holdte Rose tæt ind til sig, mens han stille gik tættere på dem. De knurrede lidt af ham. "Hvordan kan i være sammen med dem!"
"De har ikke gjordt os noget! Og alligevel tilgiver de os for, at være med til at dræbe nogle af deres egne" sagde en ældre pige. Man kunne høre det på hendes stemme, og pigerne havde nogle faste, pelsede bryster, og det var sjældent at de lignede de samme som når de var mennesker. De andre varulve så lidt på hinanden. Flere og flere begyndte at gå over bag ulvene. Rose smilede, nu er der kun 3 på din side, tumpe!
"Du behøver ikke at dræbe" sagde Hun lidt mildere end hun havde tænkt det. Han brølede af Rose og hoppede hen mod hende, men af en eller anden grund så landede han ikke oven på hende? En flok af varulve og ulve stod med hovederne nede ved varulvens blodige krop. Nike løb hen til hende, og da Rose satte sig på knæ, blev han kun lidt højere end hende. De omfavnede hinanden og det gav en varm følelse af kærlighed da han klemte til, som om han aldrig ville give slip igen . Men hun kom i tanke om noget. Rose så sig omkring, men hun kunne ikke se ham? Hvor er Hunter?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...