Real werewolves

Rose er en pige på 17 år. Hendes første dag i skole går ikke helt perfekt, og ved et "tilfælde" møder hun en dreng som viser sig at have nogle dystre hemmeligheder.
For at Rose kan få et helt almindeligt liv igen (eller så almindeligt som det nu kan blive) skal hun dræbe en af "de falske". Men da hun vælger fuldstændig det modsatte, går det galt, og hun har en bande af varulve i hælene, samt hun skal hjælpe en ny art med at overleve...

"Han ramte så hurtigt ud efter hendes hoved, at hun ikke nåede at flytte sig. Rose blev kastet til siden, og i et øjeblik var hun ved at miste synet.
Det begyndte at stikke i hendes skin ved kindbenet, og hun kunne mærke den irriterende svige, som kom fra såret. Rose tog forsigtigt sin hånd op til sit ansigt, og mærkede efter. Hun lavede en sitrende lyd med sin tunge og tænder af smerte, da hendes fingre strejfede den dybe flænge i sin pels. Rose spidsede ørene, da hun hørte varulven komme nærmere..."

16Likes
9Kommentarer
2185Visninger
AA

5. Hunter

Rose begyndte at kunne lugte noget, og det var ikke rart. Der var flere. De kom hen til nogle træhytter, og en lille sø som lå lidt væk fra husene. 
"Jeg kommer om lidt" sagde Casper og gik ind i en af hytterne. Rose så sig omkring. Hun var ikke helt tryg ved at være et sted hun ikke kendte, og især ikke når det var med Andre varulve, men hun kunne jo ikke begynde at flygte? Det havde hun ikke engang fantasi til, at forstille sig hvordan det måtte ende. Hun vidste bare, at det ikke ville blive godt for hende selv.
Der lød en dyb uvelkommen knurren, og Rose var ved at hoppe af forskrækkelse. Hun skiftede skikkelse og stillede sig på alle fire. Hun knurrede også og begyndte at kunne se forskellig farvede øjne komme til syne omkring hende. Rose var lige ved at kalde på Casper, men tog sig sammen, og rejste sig op på to ben for at virke højere. Hun kunne se de mange andre varulve som var begyndt at gå i en cirkel rundt om hende.
"Det er en pige?"
"Hvad laver hun her?"
"Lad os dræbe hende!"
"Nej, lad Hunter klare det..." 
De mange stemmer som fløj fra varulv til varulv, og gjorde Rose forvirret. Hvem var Hunter?
En stor sort varulv stillede sig på to ben, og gik hen mod hende. Roses øre blev straks lagt fladt ned da hun så op på den to og en halv meter høje varulv. Hun kæmpede for ikke at begynde at pibe og sank en klump.
"Hvad laver du her?" Knurrede den med en dyb spansk accent. Spansk? Tænkte hun, og var ved at grine. Den begyndte at gå rundt om Rose og studere hendes kropsbygning. Han tog hendes hale i sin hånd, og lod den glide ud mellem hans pege- og tommelfinger. Han knipsede foran hendes øre, og hun vendte sig straks om. "God reaktion, men din hale er for stiv, og kan påvirke din jagt..."sagde den og stak hovedet ned til hendes. "Du bliver ikke optaget" sagde han og viste sine mælkehvide, spidse hjørnetænder i et drilsk smil.
"Lad hende være Hunter" sagde Casper og sprang hen til dem i sin varulveform. "Hun er med mig, og kan måske hjælpe os"
"Men hun er en pige?" 
"Og? Jo flere jo bedere" svarede Casper igen og holdte øjenkontakten med Hunter. Rose lod mærke til Hans knyttede næver. Det var tydeligt at se, at han ikke var meget glad for, at Casper bestemte. Casper vendte opmærksomheden på Rose og smilede.
"Dette er Hunter, og som du nok har fundet ud af, så er han næstkommanderende"
Sagde Casper og klappede Hunter på overarmen. Rose nikkede stille og så lidt skræmt på den store sorte varulv.
"Kom med mig, så fortæller jeg alt hvad du behøver at vide"
Da Rose fandt ud af, at hun var uden for fare - i hvert fald for Hunter- gav hun ham et provokerende skævt smil, og fulgte efter sin redningsmand. Hun kunne høre den skarpe knurren som han sendte bag hende, men hun ignorerede den bare. Han kan rende mig lige nu...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...