Real werewolves

Rose er en pige på 17 år. Hendes første dag i skole går ikke helt perfekt, og ved et "tilfælde" møder hun en dreng som viser sig at have nogle dystre hemmeligheder.
For at Rose kan få et helt almindeligt liv igen (eller så almindeligt som det nu kan blive) skal hun dræbe en af "de falske". Men da hun vælger fuldstændig det modsatte, går det galt, og hun har en bande af varulve i hælene, samt hun skal hjælpe en ny art med at overleve...

"Han ramte så hurtigt ud efter hendes hoved, at hun ikke nåede at flytte sig. Rose blev kastet til siden, og i et øjeblik var hun ved at miste synet.
Det begyndte at stikke i hendes skin ved kindbenet, og hun kunne mærke den irriterende svige, som kom fra såret. Rose tog forsigtigt sin hånd op til sit ansigt, og mærkede efter. Hun lavede en sitrende lyd med sin tunge og tænder af smerte, da hendes fingre strejfede den dybe flænge i sin pels. Rose spidsede ørene, da hun hørte varulven komme nærmere..."

16Likes
9Kommentarer
2095Visninger
AA

15. Gør klar til kamp

Rose havde været stille den lange vej hjem. Men endelig kunne hun få lov til at lugte til sit eget hus igen, og få sit eget tøj på. Hun havde fået en del af vide om de to mystiske falske. De var kærester. Drengen hed Justin og pigen hed Robin. De var lidt forvirrede at have med at gøre. Det sagde Nike selv. Han sagde også han man nok hellere kunne kalde dem on, off kærester.
"Må jeg tage noget at spise?" Spurgte Robin lige så snart de var kommet ind.
"Ja jeg har en mark bagved huset. Bare gå til den!" råbte Rose inde fra soveværelset. Robin og Justin stirrede undrende på hinanden, men Volvu grinede bare. Rose kom ud til dem igen med noget lidt mere feminint tøj på. Robin stirrede på hende, og Rose fik en ubehagelig følelse af hendes borende øjne. Havde hun et problem med mit tøj? Tænkte Rose, og så ned af sig selv. Men hun forstod det mere da hun så hvordan Justin så efter hende. Hun havde bare taget et par korte shorts på, og en kort bluse så man kunne se hendes solbrune mave. Nike satte hænderne for øjnene af Justin, og skubbede ham kærligt væk, mens han smilede til ham. Justin grinte, tog Robin i hånden, og trak hende med hen på sofaen. Nike viste Vulvo ind i et værelse, hvor han sad med lukket dør, og en nintendo foran ansigtet. Det eneste der var inde i rummet var en stor stol, med fyldige og behagelige puder. Den var virkelig god at side i. Rose greb et æble fra køleskabet, og skulle til at kaste det til Robin, men hun havde alt for travlt med at dele mundvand med Justin. Rose rystede smilende på hovedet. Nike tog hende om hofterne, og greb æblet fra hendes hånd, inden hun fik bidt af det.
"Jeg takker!" Sagde han, og løftede æblet lidt op i luften for at vise hende hvad han takkede for. Han bed i det, og satte sig op på køkkenbordet. 
"Så hvad er planen?" Spurgte han, da han fik tygget af munden.
"For at være helt ærlig, så ved jeg ikke helt hvordan den er?" Sagde hun, og smilede skævt til ham. Hun snuppede æblet fra ham, og tog en bid. Den saftige, sure smag som æblet indholdt fik hendes mundvand til at gå amok. De havde kun fået suppe hos Justin og Robin, intet andet. Det var rart at smage et saftigt æble igen. Det føles som om jeg har været væk i flere uger! Sagde hendes indre stemme, og hun lukkede øjnene for at nyde smagen lidt mere.
"Du kan vist godt lide æbler..." Grinede Nike. Han stillede sig overfor hende. Hun smilede til ham. Nike stillede sig tæt ind til hende, og hans arm snittede hendes skulder da han rakte ud efter et æble bag hende. De holdte øjenkontakten hele vejen, indtil han så på æblet, og tyggede i det.
"Så med hensyn til Hunter og kampen... Har du tænkt dig at fortælle ham det?" Spurgte han og så på Rose. Hun stoppede lidt med at tykke, da hun hørte Robin grine. Hun så undrende ind i stuen. Nike gjorde det samme. Justin lå og ragede på hendes lår mens han kyssede hende op af halsen. Nike hostede kunstigt, og stirrede stift på dem. De så skiftevis på Nike og Rose. Havde de glemt at vi også var her? PIIIIIINLIGT!
"Hvis i skal gøre det så gør det udenfor, fordi væggene er ret tynde i dette hus" sagde Rose og bankede på væggen, hvor man nærmest kunne høre at det rungede på den anden side. Nike små grinte, da Justin så uskyldigt op på Rose, og Robin undskyldte mange gange. Rose henvendte sig til Nike igen.
"Jeg ved det ikke lige nu... Først vil jeg tænke på, at få samlet så mange som muligt" sagde Rose stille, og gav Justin og Robin et kort blik. De fulgte nøje efter hvad hun sagde, og havde ikke gang i noget andet. 
"Ja, klart" han tog sig på baglommerne, som om han ledte efter noget. Han gik ud i entreen og kom ind igen med en lille krøllet seddel. Han foldede den ud på køkkenbordet, og kørte en finger hen over papiret.
"Jeg har nogle venner som også er ulve. Måske vil de hjælpe?"
"Ulve?"
"Falske" rettede Nike, så Rose forstod det. Justin var lynhurtigt kommet op til dem, og nogle gange sendte han Rose nogle onde blikke. Robin kom også op til dem, så alle var samlet på begge sider af køkkenbordet.
"Jeg kender også nogle" smilede hun, og Justin nikkede.
"Også mig" sagde han, uden så meget som et smil. Han så seriøst på Robin, og derefter på Nike.
"Godt." Sagde Rose. "I skal samle alle jeres venner, og jeres venners venner. Vi gør klar til kamp..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...