Real werewolves

Rose er en pige på 17 år. Hendes første dag i skole går ikke helt perfekt, og ved et "tilfælde" møder hun en dreng som viser sig at have nogle dystre hemmeligheder.
For at Rose kan få et helt almindeligt liv igen (eller så almindeligt som det nu kan blive) skal hun dræbe en af "de falske". Men da hun vælger fuldstændig det modsatte, går det galt, og hun har en bande af varulve i hælene, samt hun skal hjælpe en ny art med at overleve...

"Han ramte så hurtigt ud efter hendes hoved, at hun ikke nåede at flytte sig. Rose blev kastet til siden, og i et øjeblik var hun ved at miste synet.
Det begyndte at stikke i hendes skin ved kindbenet, og hun kunne mærke den irriterende svige, som kom fra såret. Rose tog forsigtigt sin hånd op til sit ansigt, og mærkede efter. Hun lavede en sitrende lyd med sin tunge og tænder af smerte, da hendes fingre strejfede den dybe flænge i sin pels. Rose spidsede ørene, da hun hørte varulven komme nærmere..."

16Likes
9Kommentarer
2072Visninger
AA

4. En varulv?

Den anden brune varulv som pludselig var dukket op under hende, kastede Rose væk fra sig. 
Hun knurrede, men da dens buldrende brøl skar sig gennem luften blev Rose straks stille. Den var enorm stærk og advarede hende om at udfordre den. Hendes instinkter skreg efter at lægge sig fladt ned på jorden og overgive sig, men det ville hun ikke. Hun ville for en gang skyld kæmpe, og vise ham at hun også kunne noget, og at det ikke var så let at få hvad man ville. Rose gav ham et knurrende smil og lod ham angribe hende. Men det fortrød hun straks.
Han ramte så hurtigt ud efter hendes hoved, at hun ikke nåede at flytte sig. Rose blev kastet til siden, og i et øjeblik var hun ved at miste synet. 
Det begyndte at stikke i hendes skin ved kindbenet, og hun kunne mærke den irriterende svige, som kom fra såret. Rose tog forsigtigt sin hånd op til sit ansigt og mærkede efter. Hun lavede en sitrende lyd med sin tunge og tænder af smerte, da hendes finger strejfede den dybe flænge i sin pels. Rose spidsede ørene, da hun hørte varulven komme nærmere. Hun knurrede advarende af ham, men i det næste øjeblik blev hun løftet op, og kastet hen over jorden. Rose lod sine klør skrabe hen over det tørre asfalt, og prøvede at stanse. De lange hvide kradsmærker afmærkede det sted, hvor hun blev kastet hen over. Rose spyttede i jorden, og så opgivende op på sin modstander. Hendes øre lå ned langs sit baghoved, da hun brugte sine sidste kræfter på at se op på den brune Varulv. Roses mund var let åben, for bedere at kunne ånde, og hendes skind under øjet var hævet. Hun sukkede og så ned i jorden, da hun opdagede hvor svag hun var i forhold til den anden varulv. 
Hun kunne mærke på sin krop hvordan den længdes efter at hvile, men hendes hjerne fortalte, at hun skulle blive ved, og ikke give op nu.
Den brune varulv satte sig på hug foran hende, og smilede. De begge to hørte nogle fodtrin og skyndte sig at skifte til menneskeskikkelse. Casper dukkede op foran hende i bar overkrop, og nogle ødelagte bukser som kun lige præcis dækkede hans underdel. Hun vidste godt selv hvordan hun så ud, med nogle revnede shorts, og sine hænder som dækkede over sit bryst. Casper så hen på de to mænd som skulle til at dreje rundt om hjørnet.
"Jeg hørte et brøl eller noget lige her henne..." Hørte Rose en af dem sige. Da Casper så dem skyndte han sig at gribe fat om Rose og kysse hende. Rose prøvede at skubbe ham fra sig, men han var så stærk at han ikke så meget som rykkede sig en centimeter. Fra mændenes synsvinkel lignede det sikkert bare to personer som stod, og gramsede på hinanden i en gyde. Godt tænk Casper, tænkte Rose alligevel. Der var ingen som måtte finde ud af, at de var to overnaturlige væsner. De to mænd grinte og skyndte sig at gå igen. Da Casper lod Rose få vejret igen gik han hen til hjørnet og kontrolerede om der var fri bane. Da han så Rose stå og dække sin bare overkrop smilede han, og tog sin sorte blazer som var blevet lidt fugtig af den tidlige aften dug.
"Du er en ægte, var? Det troede jeg ærligtalt ikke" sagde han og svingede sin blazer over Roses skuldre. Hun tog imod jakken og knappede den.
"Ægte? Hvad mener du?"
"Vi kunne godt bruge en tøs som dig" sagde han og smilede imens de begyndte at gå ud til vejen. Rose rystede på hovedet af forvirring. Drengen havde lige prøvet at slå hende ihjel, og nu tilbyder han hende om, at komme over på hans side? Og hun vidste ikke engang hvad han ville med hende.
"Hvem er vi?" Spurgte hun.
"Inden jeg begynder at sige for meget bliver du nødt til at følge med mig..." Sagde han og drejede til højre.
"Aldrig!" Vrissede Rose og gik den modsatte vej. Casper løb efter hende og stillede sig foran hende, så hun ikke kunne komme udenom.
"Hvor vover du!"
"Jeg vover alt det jeg har lyst til!"
"Også selvom det vil koste dig dit liv?"
"Også i den grad" knurrede Rose. Casper knyttede næverne og gik tæt på hende.
"Du ender med at pisse mig af, og du oplevede selv hvordan det er, når man udfordre mig. Sidste chance, Rose!"
Rose tænkte sig lidt om. Selvfølgelig ville hun ikke dø. Hun sagde det nok bare for at virke lidt mere selvsikker, men det førte åbenbart mere dårligt med sig, end godt.
"Har jeg noget andet valg?" Sagde hun trist, men også lidt vredt. De gik hen for enden af gaden og ind i skoven...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...