Real werewolves

Rose er en pige på 17 år. Hendes første dag i skole går ikke helt perfekt, og ved et "tilfælde" møder hun en dreng som viser sig at have nogle dystre hemmeligheder.
For at Rose kan få et helt almindeligt liv igen (eller så almindeligt som det nu kan blive) skal hun dræbe en af "de falske". Men da hun vælger fuldstændig det modsatte, går det galt, og hun har en bande af varulve i hælene, samt hun skal hjælpe en ny art med at overleve...

"Han ramte så hurtigt ud efter hendes hoved, at hun ikke nåede at flytte sig. Rose blev kastet til siden, og i et øjeblik var hun ved at miste synet.
Det begyndte at stikke i hendes skin ved kindbenet, og hun kunne mærke den irriterende svige, som kom fra såret. Rose tog forsigtigt sin hånd op til sit ansigt, og mærkede efter. Hun lavede en sitrende lyd med sin tunge og tænder af smerte, da hendes fingre strejfede den dybe flænge i sin pels. Rose spidsede ørene, da hun hørte varulven komme nærmere..."

16Likes
9Kommentarer
2137Visninger
AA

16. En god fødselsdag?

Rose kom ud i køkkenet næste dag. Hun fik et chok da hun så Hunter foran sig. Han smilede til hende og kom tættere på.
"Tillykke med de 18 år." sagde han, og tog sin hånd om livet på hende. Hun smilede.
"Hvordan vidste du det?"
"Jeg så det i din kalender første gang jeg sov her" sagde han, og kyssede hende. Men det blev kun et kort kys efter Roses mening. Hun havde ikke lyst til ham, ikke efter det Nike havde fået hende til at indse. Hun så over hans skulder. Vulvo lå ligeså fint på sofaen, og sov tungt.
Nike kom også ud i køkkenet.
"Hvad Sker der?" Sagde han, og var frosset fast i den samme position. Rose trak sig væk fra Hunter på et split sekund, og stod med foldede hænder foran sig, som en lille pige der lige havde gjordt noget virkelig slemt.
"Det er ikke som det ser ud..." Prøvede Rose at forklare, men stoppede. Hvad skulle hun sige? Hun ville ikke sige at hun ikke holdte af Hunter, for det gjorde hun på en måde. Og især ikke når han stod ved siden af hende. På grund af Nike var hun hele tiden i tvivl om Hunter, og om Nike og hende.
"Hvad laver en falsk her?" Vrissede Hunter. Han knyttede næverne, og kom tæt på Nike. Nike stod stadig i stiv position, da de stod lige over for hinanden. Først startede Hunter med at knurre, og så begyndte Nike at gengælde det. Rose maste sig ind imellem dem, og så på Hunter.
"Det var dig som sagde, at jeg skulle finde alle dem som jeg kunne!" Knurrede Rose, men ikke for højt. Hunter så på hende, og knurrede stille tilbage.
"Jeg har sku da heller ikke sagt, at du skulle sove med dem!" 
"Det gør jeg da ikke!" Hun skubbede til Hunter. "Det er min fødselsdag! Så vis dog lidt glæde!" Hunter så stift på Nike og så på Rose.
"Du har ret Rose..." Sagde Hunter og smilede til hende. Han sendte Nike et provokerende blik, og kyssede Rose. Hans tunge kom langsomt ind i hendes mund, mens han kørte sine fingre gennem hendes hår. Hun skubbede ham væk, og gav ham en lussing. Hvordan kunne han finde på det, tænkte Rose. Og så lige foran Nike. Hun så kort på ham. Hun var også overrasket over, at han ikke var sprunget på Hunter. Hunter knurrede.
"Hvorfor gjorde du det!" Sagde han, og viste sine skarpe hjørne tænder som var ved at komme til syne.
"Jeg skulle til at spørge dig om det samme..." Sagde Rose bittert, og gik hen og åbnede hoveddøren. "Jeg vil godt have at du går..." Sagde hun, og så skummelt på ham, da han gik forbi. Hun lukkede døren efter ham, og gik hen til Nike. Nike tog en dyb indånding, og kørte hånden gennem sit hår.
"Nå?..." Sagde han og smilede. Han tænkte sikkert over hvorfor hun stoppede Hunter. Han smilede til hende, og vippede med øjenbrynene.
"Ti stille..." Sagde hun drillende, og gik ind i soveværelset. Han fulgte efter.
De sad begge på sengen, da Nike begyndte at tage sin trøje af. Rose så undrende på ham.
"Hvad laver du?" Spurgte hun, selvom at hans mave ikke var ret dårlig at se på. Han smilede.
"Jeg skal vise dig noget" sagde han, og begyndte at spænde sit bælte op.
"Øh... Det behøver du ikke" sagde Rose, og stoppede ham ved at tage fat i hans hånd. De så hinanden i øjnene mens Nike langsomt fjernede hendes hånd igen. Han trak lidt ned i bukserne, og Rose fik øje på et langt ar som strakte sig fra lidt under navlen, til midten af hans ryg. Rose fulgte hans finger med øjnene som strøg hen over aret.
"Jeg fik det da vi blev angrebet i vores eget hjem... De dræbte min far, mor og store søster. Jeg var kun 9 år gammel da jeg skulle lære at klare mig selv... og selvfølgelig også tage mig af Vulvo..." Sagde han trist. Han så på Rose med sine charmerende brune øjne. "Du må undskylde hvis jeg spilder din tid... Og har rodet dig ud i alt dette. Men jeg føler lidt, at jeg mangler nogen i mit liv." Rose stirrede på ham. Hun huskede hvordan hun var alene. Hun følte at det hele var kedeligt, og hun begyndte at blive tosset af alle de ting, som hun helt selv skulle tage sig af. Men hendes forældre døde ikke... De forlod hende. Hun var dog elleve da det skete. 
Hun tog hans hånd og gav det et lille klem.
"Jeg ved hvordan du har det... Og jeg vil gøre alt for at hjælpe" sagde hun og smilede til ham. Han lænede sig langsomt ind over hende, og tog fat om hendes hofter, hvorefter han skubbede hende ned i sengen.
Han tog Roses hånd i sin, og førte den hen over sin bare overkrop. Hun ville så gerne tage alt det med krigen lidt mere seriøst, men han vidste lige hvad han skulle gøre for at få hende på andre tanker. Hans mavemuskler gjorde hende rød i hovedet, og hun fulgte nøje efter, hvor han førte hendes hånd hen. Hans muskler spændte da de nåede ned til hans buksekant. Rose så på ham, og da han lænede sig længere ind over hende, kunne hun ikke mere. Han pressede sine læber mod hendes, og hun gengav det forsigtigt. Rose tog hurtigt sin hånd væk fra hans mave, og om bag hans nakke. Hendes hånd kørte gennem hans bløde strittende hår, da hun kom i tanke om noget. Vulvo!
Hun rullede rundt, og pressede ham ned i dynerne.
"Hvad med Vulvo?" sagde hun, og så overrasket på ham. Han slog øjnene op, og tog sig på hovedet.
"Pis..." Mumlede han.
Hun stivnede. Hans hænder lå nu under hendes hofter, hvor han tog et fast greb om hendes numse, og vippede hende af sig. Han tog hurtigt bluse på igen,og gik ud af døren. Rose smilede og rullede rundt i dyner, puder og lagner.
Hvordan kan han forføre mig på den måde? tænkte Rose. Det gav ingen mening, og alligevel tog hun imod det, uden så meget som at tænke over det?
Var hun nu også ved at falde for Nike? Han kom hurtigt ind af døren, og Rose satte sig hastigt op.
"Rose! Vulvo er væk!" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...