Real werewolves

Rose er en pige på 17 år. Hendes første dag i skole går ikke helt perfekt, og ved et "tilfælde" møder hun en dreng som viser sig at have nogle dystre hemmeligheder.
For at Rose kan få et helt almindeligt liv igen (eller så almindeligt som det nu kan blive) skal hun dræbe en af "de falske". Men da hun vælger fuldstændig det modsatte, går det galt, og hun har en bande af varulve i hælene, samt hun skal hjælpe en ny art med at overleve...

"Han ramte så hurtigt ud efter hendes hoved, at hun ikke nåede at flytte sig. Rose blev kastet til siden, og i et øjeblik var hun ved at miste synet.
Det begyndte at stikke i hendes skin ved kindbenet, og hun kunne mærke den irriterende svige, som kom fra såret. Rose tog forsigtigt sin hånd op til sit ansigt, og mærkede efter. Hun lavede en sitrende lyd med sin tunge og tænder af smerte, da hendes fingre strejfede den dybe flænge i sin pels. Rose spidsede ørene, da hun hørte varulven komme nærmere..."

16Likes
9Kommentarer
2096Visninger
AA

7. Den nye "klassekammerat"

"Hola chica!" lød en dyb stemme bag Rose. Hun vendte sig om med rynket pande. var det mig han talte til? Tænkte hun.
"Ehm... Hej?" Sagde hun, og lukkede sit skoleskab. Hun gav den høje dreng elevator blikket. Han lignede en bad boy blandet med skater-dreng. Man kunne kun lige se hans sorte hår under den lilla kap, og hans brune øjne var søde og charmerende. Han havde nogle let hængende bukser, en lidt for stor t-shirt, og en spansk accent.
"Har jeg ikke set dig før?" Sagde han og smilede. Rose så undrende på ham.
"Det tror jeg ikke. Jeg er ny her, så..."
"Er du ny? Lad mig da vise dig rundt!" Sagde han ivrigt og tog Rose om livet for at føre hende hen til biblioteket.
"Det behøves ikke. Ellers tak" 
"Nå, men så lad mig i det mindste fortælle dig hvad jeg hedder." Sagde drengen og smilede drilskt. Han lænede sig frem mod Rose for at hviske hende i øret.
"Mit navn... er Hunter"
Rose gispede og bakkede ind i de rustne skoleskabe. Så var der altså stadig chance for, at han kunne skade hende?
"Hunter? Som i sort Hunter?" Drengen trak på skuldrene, og gav hende et skævt smil. Selvfølgelig, tænkte Rose. Hans sorte hår, højde og muskuløse krop passede perfekt til den truende sorte varulv. 
"Så hvad hedder du?" Sagde han, og rakte hånden frem.
"Det tror jeg godt du ved" Rose stirrede på hånden, hvorefter hun gik tæt ind langs skabene, og hen til lokale 12 for at starte på sin engelsk time. Hunter stak hænderne i lommen, så sig fra side til side, og fulgte efter hende.
Rose satte sig ved bordet bagerst i klassen, og Hunter lige ved siden af.
"Gør det noget jeg sætter mig her?" Sagde han, trak stolen ud, og satte sig.
"Ja! Hvorfor følger du efter mig?" Svarede Rose og snak en klump. Det hele var begyndt at blive uhyggeligt, og frygten begyndte lige så stille at sætte sig fast i hende. 
"Sådan er min ordre..." Sagde han og lænede sig tilbage i stolen med hænderne om bag nakken. "Jeg havde helt glemt hvordan det var at gå i skole" sagde han og prøvede på at undgå Rose's sidespørgsmål. Men Rose lod det ikke ske.
"Hvordan kan det være, at det ikke er dig der bestemmer, men Casper?" Spurgte Rose nysgerrigt. Hunter var større, og sikkert langt stærkere.
Så det gav jo ingen mening?
"Hans far var også en som dræbte de falske, ja faktisk, så var hele hans familie det. Idag har han ingen familie. Det er kun ham. Derfor begyndte han at gøre hans slægts arbejde færdigt, og samlede en flok som havde det på samme måde. Jeg er sikker på at han ikke føler sig sådan alene nu, og betragter os som hans familie. Men jeg må sige, at vi er nået langt. Der er kun få af de falske tilbage... Han er stolt."
"Og hvorfor overtager du ikke hans plads? Det kan du jo sagtens?"
"Jeg er smigret Rose, men det kunne jeg aldrig finde på... Det eneste han har tilbage er hævn, og tro mig, det har han godt styr på. Han er langt bedere end mig til at lægge planer og sørge for os. I det mindste er jeg næstkommanderende" sagde han og blinkede til Rose. Han virkede som en storebror til Casper. Den største og mest beskyttende af dem. Hvor Casper var ham som var den klogeste. De gjorde et godt team, tænkte Rose. Læren trådte ind i klassen og lod sine bøger dumpe ned på kateteret. Hunter rykkede sig tættere på Rose for at hviske til hende.
"Der er bare nogle gange han kan være en idiot, og når man er som 
Varulv - som du nok også selv ved - kan man ikke helt kontrollere sin vrede så let..."
"Mr. Flow! Vil de være så venlig at holde din mund med, at skramme den nye pige med dine ulve historier?" Sagde læreren, og begyndte at skrabe bogstaver på tavlen, med det hvide kridt.
Hunter mumlede et eller andet, og sank ned i stolen, da de andre elever stirrede på ham. Rose smilede til ham, og ellers fulgte de begge med i timen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...