Another World

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2013
  • Status: Igang
Uden for den verden vi kender, lever væsener og uhyrer som vi kender. Bare endnu være og endnu farligere.
Så snart det første menneske besøger den Stand, indser hun hurtigt at det ikke er som vi mennesker beskriver det. Hun skulle blive kendt som kvinden der fandt Den Anden Verden, men i stedet bliver hun kendt som kvinden der aldrig kom tilbage.
Som for al evig tid blev efterlyst.

Hvad den skjulte verden gemmer på, kunne man aldrig gætte sig frem til. Men hvad monsterne ikke ved af, er at når først et menneske kender sandheden, ville hemmeligheden ikke være gemt for resten af menneskeheden, særlig længe.

2Likes
2Kommentarer
354Visninger
AA

1. Amanda Forrest sidste jurnal

Kære Dagbog.

Umuligt er umuligheden selv. For intet er umuligt. Vi tror vi kender sandheden, vi finder ud af at vi gør, kender den altså, men så overrasker den os. Det er ikke alt godt. Hemmeligheder skal forblive hemmelige. Der er en mening med at man ikke afslører dem. Og når først man ved dem, kan det give konsekvenser. Ligesom at afsløre andres. Alt giver konsekvenser. Hemmelighederne går fra menneske til menneske, mund til mund. Intet af det er uintreresant. For det er hvad der er galt med os mennesker; vi kan bare ikke holde næsen for os selv. Vi skal snage i andres sager. Vi burde skamme os. Men vi er for tilfredse, til at se vores fejl. Menneskene lever ikke kun i lukses, skal det lige siges. Vi lever i fattigdom og råddenhed. Himlen var altså ikke altid blå, så I ved det. Og det forbliver den nok hellere ikke længe. Gud har skabt mænd til at skabe teknologi der kan ødelægge hans verden, alt det han har skabt? Det tror jeg ikke på. Til helvede med de skråtkasser, vi kører rundt i. Til helvede med dem der opfandt dem! Til helvede med menneskeheden! Vi fungere ikke i Guds rige. Tværtimod. Vi er for egoistiske til at tænke på hvad Gud har gjort for os, til at ikke værdsætte det. Vi er nogle kujoner, er vi! Svage og amatører! 

Gud gav Adam og Eva verden! Han gav dem alt. De ødelagde selv Paradis, fordi de ikke værdsættede det de havde. Igennem tiden har nogle mugne munke, skrevet det hele om. Så vi i dag må give slangen skylden! Hvilke tabere. Kujoner! Vi ville bare ikke se vores taknemmelighed i øjne- eller, så er vi bare ikke taknemmelige. Egoistiske, selvoptagede,.. ja, det er det vi er! Vi er elendige. Elendige til at se i øjnene at Gud faktisk, GAV os alt. Men vi smed det selv væk. Så til helvede med dårlig økonomi- for vi er selv skyld i det. 

Vi stinker. Vi ender i en grå kasse af en verden. For så egoistiske vi er, tænker vi kun på os selv, ved at efterlade en sort verden til vores tipoldebørn. Vi gør ingenting! Der er folk der tænker grønt, må vi huske os selv på. Men hvad hjælper det, når det kun er en femtedel af befolkningen?! Resten sætter sig glædeligt foran den sorte skærm, som viser "åh"- så mange billeder. Og der kommer enda billeder i træk- som kaldes film, nu til dags. Videoer. Skændsel. Vi er en rådden skændsel. Vi underholder os med hvad vi tror på er virkelighed. Og lokalskolerne støtter op om det. Jeg er glad for at jeg aldrig får børn. Aldrig, siger jeg. 

 

Peterson kom hen til mig i går. Fablede om alt og intet. "Så skal vi vel også se at få pakket teltet ned," spurgte han mig om. Jeg havde nikket og smilet, men inderst inde havde jeg tænkt at jeg ville kvæle og skrige ham til døde, når vi kom tilbage. Ikke nu. Jeg havde desværre brug for ham. Jeg havde betalt ham halvfems dage. Ikke at pengene betød noget. Dem kunne jeg stjæle fra ham, når han var død. Men det var de halvfems dage der betød noget. Peterson er et skvathoved. Han tror han er så super morsom, når alt han bare gør er at æde sig tyk. Og filme. Det er det sidste jeg havde betalt ham for. Ikke det første. Nej,.. Jeg hadede når han spiste. Hvilket han gjorde hvert andet minut. Så hadede jeg selvfølgelig også ham. Det var en selvfølge at hade sådan en stor idiot/ gris. Han har det her korte røde hår, som jeg havde revet af, hvis ikke det var fordi at han næsten ikke havde noget i forvejen, og så også at det var for kort til at kunne rive af. Så måske klippe af. Når vi får en saks, først. Desværre. Vent, vi havde en kniv med? Det er bedre. Hvis jeg tager noget af hans blege hud med, gør det ikke meget. Hvis knogler og hjerne bliver skåret med, gør det mig mindre. Måske ikke Alisya, hans ikke velfortjente kone. Og så de tre små rødtotter. De ligner alle grise. Undtagen Alisya. Hvis børnene har et eller andet sted under al det fedt i hovedet, en hjerne, ved jeg at den har de arvet fra deres mor. For deres kære far blev født tom hjernet. Ad. Peterson har sådan en stopoppernæse, så hvis man kigger på ham, kan man se alt hvad der er inde i næsen. Ikke særlig lækkert. Hans øjne stikker ud fra hans hoved, og hans mund er en lige streg. Hver gang han smiler burde han blive anholdt. For tro mig, han ligner en pædofil. Og en gris. Han griner også som en.. Hahah *grynt*.. Og sådan foresætter det. 

Jeg var uheldig da jeg fik ham til kameramand. Der findes millioner af mænd i landet -halvdelen er lækre, men så er halvdelen af dem så også bøsser, men så findes der en kvartdel lækre -til kvinder- mænd i landet, og jeg fik den værste? Jeg mener, hold nu op! Det kan de ikke være bekendte. 

Men jo jo, jeg skulle have ham. Så vi er her. Midt i ingenting. Venter. Verden er fuld af overrasker, siger man, men her kan der knap komme en bille. Og hvis den gør, ved jeg hvem der ville skræmme den væk,.. eller i værste fald æde den. 

Tre dage er gået. Vi venter kun på at portalen burde åbne.  Hvilket ville sige om tyve dage. Jeg kan ikke vente så længe, i hvert fald ikke med fedtfjæs, ved min side. Men jeg bliver nød til det. Jeg skal komme helskindet hjem, jeg må tage udfordringerne op. 

Jeg ved bare ikke hvad der venter mig. For at være ærlig skræmmer det mig. At være uvidende, altså. Og det er jo ikke bare en ukendt ting, som hvad-skal-jeg-have-til-frokost-ukendt. Det er noget mere hemmelighedsfuldt, magisk. Hvad end det er, skal jeg nok finde ud af det. Jeg ville dø for det! Efter fedtfjæs, selvfølgelig. 

 

Noget sker snart. Jeg kan mærke det. Månen er stået op. Stjernerne blinker og jeg kan næsten mærke at de smiler skævt ned til mig, tænker at nu; nu ville en kvinde snart bevise sit værd. Og det ville jeg. Jeg ved det. 

I hvert fjerne hjørne af skoven, lyser gule dyreøjne frem. De er gule med en brun nuance i midten. Jeg har aldrig set noget ligne. De minder om en ulvs og samtidig en flavermus´ øjne. De er facinerende. Og uhyggelige.

Hvilket minder mig om at det snart må være en halv time siden jeg sendte Peterson hen for at tjekke det. Ikke at jeg var bange. Men de kunne være farlige. Man kan altid drømme. 

Je..

Vent,.. Var det lige et skrig? Jeg ville mene at det kom fra Peterson. Men han kan også skrige over en ederkop. Den tøs-gris. Bare han ikke spiser den. Ulækkert. 

Det lyder som om han laver matrathon inde i den skov. Han løber meget. Det kan høres fra bladenes raslen. Han når ikke langt i den fart. Faktisk i ingen fart, kan han stå forpustet og stønne og hive efter vejret. Den grise-gris. Jeg er også så sød mod ham.. Jeg er i det hele taget sød.. Selvfølgelig er jeg det.

Det ville jeg huskes på; at være sød. Og modig. Og kvinden der fandt rummændendes eksistens. 

Bladenes raslen kommer kun tættere på. Jeg har ingen anelse om hvad han laver. Kun håbe på at han snart er løbefærdig. Det larmer lidt. Og så hans støn med. Klamme svin.

Jeg havde ret. Han løber i min retning. Svin. 

Da han dukker frem er han rød i hovedet og sveden pibler frem under hans bluse og ned af hans pande. Jeg smiler til ham, men ba....

 

______________________

 

Hope you enjoy it! 

Dette er første kapitel, nok lidt kort, men de andre skal nok blive længere. 

En uafsluttet sætning, hvad mon det betyder?

Håber at I kan lide den!

xx!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...