„I know I'm lost. But as long I'm lost in you, I'll be just fine..“

"You can't stop the waves, but you can learn to surf."
Det er det sidste han nogensinde sagde. Og der går ikke en dag uden at jeg tænker på ham. Han sagde det så jeg ville blive ved med at kæmpe, uanset hvor meget verden var imod mig. Så selvom jeg måske ikke var sikker, havde jeg altid tanken at alt ikke er muligt, men intet umuligt. Det har bragt mig langt. For langt. Og jeg vil aldrig forstå det offer han gav den nat.

Forslag nummer et i fantasy konkurrencen :-D

6Likes
12Kommentarer
710Visninger
AA

5. „It's not the fall that kills you. It's the sudden stop.“

Jeg ville gerne have sagt at jeg stille og roligt gik hen og sagde hej. Eller i det mindste overfaldt ham i glæde. Desværre var det langt fra det jeg gjorde.

Jeg skriger. Falder ned på knæ og skriger. Som havde jeg set et spøgelse. De andre stirrer. Emma gemmer sig hos Vips. Dean rejser sig beskyttende foran dem. David ser helt roligt på Adam. det gør Selma ikke. Hun går hen mod ham med et smil der ikke når øjnene.

Jeg skriger stadig, og hvis jeg ikke havde været så travlt optaget med det ville jeg have opdaget Adams bekymrede blik og det let sårede udtryk i hans øjne. Men jeg husker et andet af han citater. 'It's not the fall that kills you. It's the sudden stop.' Jeg har savnet ham det sidste år det er klart. Men det er ikke får nu jeg opdager hvor meget. Jeg springer op.

"Du efterlod mig! Du lod mig tro du var død. Død! Jeg har ledt efter dig overalt. Jeg så en gravsten med dit navn! Og du kommer tilbage...efter et år. Et år!!"

"Jeg har hele tiden - "

"Jeg elskede og alligevel, af alt du kunne have taget, giver du fjenden det jeg holdt mest af! Dig! Jeg troede du var død!! Død.." Min stemme er skinger og klinger hult. Alt det jeg har skjult for verden gennem krigen vælder op i mig og jeg græder. Mine fingre knuger halskæden og jeg hvisker igen og igen den samme sætning. 'Jeg troede du var død, jeg troede du var død'

Det knækker ham kan jeg se. Da Selma springer på ham og skælder ham ud er han ligeglad. Han kigger på smykket i min hånd der er så slidt, at man knap nok kan se indgraveringen på siden af hjertet. AA. Anna og Adam.

Emma er den eneste anden der bemærker det. Hun går hen til ham og tager fat i hans hånd. Han kigger ned på hendes lille hånd i sin og ser ud som han ikke kan forstå at nogen ville røre ved ham nogensinde igen. Hun trækker ham ind i rummet. Selma holder brat op med at skælde ud. Dean sætter sig ned til sin kæreste. Da de når mig slipper hun hans hånd og hvisker noget i hans øre. Han sætter sig ned foran mig og ved ikke hvad han skal sige.

"Anna jeg er så ked af det. Jeg ville beskytte dig jeg så ingen anden udvej." Det er rigtig. Den kamp, hvor jeg troede jeg havde mistet ham, var de ikke ude efter ham. De var efter mig. Af en eller anden grund har jeg det med at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. En uge før det angreb var min deling på en mission. Vi skulle finde nogle papirer fjenden havde gemt. Uheldigvis blev jeg snuppet. En af de andre piger havde det ikke så godt så jeg sendte hende hjem. Hvis jeg ikke havde taget hendes plads var det hende de var gået efter under angrebet. Men nej. Den ene ting første til det andet og så var de efter mig.  Vi ville alle have været døde på grund af mig den nat hvis det ikke havde været for Adam - nu døde alle undtagen mig så faktisk men det er ikke pointen. Adam har intet at undskylde for. Idiot. Hvorfor skal han være så perfekt?

"Jeg skulle ikke have efterladt dig, jeg-"

"Kys hende nu bare." Niks tålemodighed er ikke David stærke side. Men jeg er ligeglad. Jeg for det bedste kys i verdens historien.

Selv om vi måske er døde inden for en time hvis min plan slår fejl. Selv om jorden blev invaderet af orker eller rumvæsner. Selv hvis Star rejste sig på bagbene og begyndte at tale, så er jeg helt og aldeles ligeglad. Jeg har Adam. Og Selma. Og Emma. Og Vips, Dean og Mia. Ja selv David. Jeg har alt hvad jeg nogensinde kunne drømme om.

I know I'm lost. But as long I'm lost in you I'll be just fine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...