Still The One - One Direction (På pause)

Da hendes bedste ven, den nu verdensberømte Louis Tomlinson valgte at skride sin vej uden at se sig tilbage, endte Ellie, 13 år gammel i en grim ulykke med sin mor. Alle minderne fra barndommen røg i vasken, og det eneste Ellie tænker på nu er, at hente minderne tilbage igen. Men intet af det hun finder husker hun. Intet. Hun ved ikke engang hvem hendes bedste ven er længere. Hun tror blot hendes kæmpe idoler, One Direction er fremmede for hende.
Men hvad sker der, når hun støder på en gammel sang fra fortiden med hendes navn og.. hendes største idols barnehåndskrift på? Snart er hun desperat efter at finde ud af, hvor Louis er, og tænker næsten ikke på andet.
Da chancen kommer, skal Ellie og hendes band være opvarmingsnummer for One Direction, flyver nye strategier og tanker i hovedet på Ellie. Hun ved godt, at Louis aldrig kommer til at vide hvem hun er, hvis ikke bandet bruger Sangen. Snart er Ellie opsat på at forklare Louis, at hun "Still the One"! <3

14Likes
19Kommentarer
1300Visninger
AA

4. Kapitel 2 - Dinner with Eleanor, and a new girl band.

Louis´ Synsvinkel

 

En høj lyd lød, hvilket fik mig til at slå øjnene op, og se hen mod min iPhone hvor lyden kom fra. Jeg sukkede højlydt, og rejste mig så op. Endelig en fridag, og så vælger en eller anden spade at ødelægge den. Jeg havde ikke fået særlige med søvn de sidste par dage, på grund af arbejde i studiet med drengene, og sådan.

"Det Louis" mumlede jeg, efter at ha trykket godkend. "Undskyld vækkede jeg dig?" Grinede stemmen i den anden ende. Ud fra den irske accent, kunne jeg regne ud at det var Niall. Typisk ham at vægge mig.

"Nej det normalt for mig at stå op klokken lort, på en af mine eneste fridage," svarede jeg, måske en smule hårdt. klokke var, ja det ved jeg ikke men i hvert fald tideligt, og som i nok kunne fornemme var mit humør ikke lige det beste.

"Louis klokken er altså halv 11,"

Oh det vidste jeg godt!

"Hvad vil du?" Spurgte jeg, en anelse hårdt, ikke fordi jeg ville virke sur, men ja jeg var træt..

"Ville bare hører om i kommer over senere?" Spurgte han, og eftersom jeg hørte grin i begrunden, kunne jeg regne ud at de andre ud over Harry som var her, var hjemme ved ham.

Jeg nikkede svagt, men kom så i tanke om at han jo ikke kan se mig. "Øhm.. Jo men jeg kommer nok først engang i eftermiddag, jeg har en aftale med Eleanor såå, men Harry kommer nok," svarede jeg.

"Suuupeeer" sang han nærmest ind i mobilen, seriøst den dreng kunne være overdrevet hyper, klokken 11 om mogenen. Drengen var jo sindsyg.

Jeg lagde på, og opgav at prøve at få noget mere søvn, da jeg ligesom var lys vågen nu.

Så istedet, fik jeg transporteret mig ud på badeværelset, hvor jeg så let som ingen ting fik mit tøj af. Efter at ha tjekkets vandets temperatur, kunne jeg træde ind i det. Og da mit hår jo ikke var det længste, varede det ikke længe før jeg havde fået det vasket med den billige shampoo fra det nærmeste supermarked her i byen.

Det var jo ikke som Harry, som brugte en halv time i badet, pga hans store krøller. Seriøst det måtte være et helvet at vaske.

Efter at ha stået under de varme stråler, et godt stykke tid, trådte jeg ud af badet. Hurtigt fandt jeg et håndklæde, som lå i skabet under vasken, og viklede så håndklædet rundt om mig.

*

”LOUUU” Råbte harry, højere end nødvændigt gennem rummet. Jeg blinkede et par gange, og så ud mod gangen, hvor Harry højst sandsynligt befandt sig. ”Mhh?” mumlede jeg, og zappede videre på fjernsynet, for at finde det helt rigtige at se. Det var næsten utroligt, at der en lørdag formiddag, ikke engang kørte en film, som var nogenlude interresant.

”Jeg smutter nu!” hvorfor skulle han råbe så højt, seriøst jeg sad sku da midre end 20 meter fra ham, ”hyg dig med Eleanor.” Inden jeg nåede at svare, hørte jeg en dør smække, og nu var han sikkert i fuld gang med at rutche ned af gelenderet, som han plejede, det var nærmest blevet en vane for os, siden vi flyttede ind.

Mit blik landede igen på fjernsynet, der kørte nu et afsnit af Vampire diaries, som faktisk var Eleanors ynglings serie. Eleanor som de fleste nok ville kunne kalde min kæreste, men problemet var dog bare, at det var hun ikke. Eller jo i følge medierne, men for mig var hun bare en god veninde. Hun var blevet hyret til at spille min kæreste, pga. Alle rygterne oimkrig Larry, og om at jeg var bøsse. Seriøst mig som bøsse, det kunne virkelig gøre mig så irriteret.

Harry var kun min bedste ven, intet andet. Selvølgelig elskede jeg vores fans, ligegyldigt hvad de shippede, men jeg tager det ikke ligefrem som et komplimenmt at de kalder mig bøsse.

Ligeyldigt hvad vores fans, sagde om mig og harry, hadede jeg at lyve for dem, nogen gange ville jeg bare ønske at jeg kunne fortælle dem sandheden, men det synes magmented ikke om. Det var nogengange som om de ovetog vores liv, men sådan var det vel at være berømt.

En høj lyd lød, mit blik landede på min iPhone som ganske rigtigt lyste op med et billede af Eleanor på skærmen. Et svagt smil poppede frem på mine læber, inden jeg rakte ud efter den, og derefter fik trykket på godkend.

"Hey" mumlede jeg, og skruede lidt ned for fjernsynet, som stadig kørte men lyden af vampire diaries. "Hej Lou, øhm hvor bliver du af?" Hvad snakkede hun om, forvirret fik jeg kigget ned på mit armbåndsur, og da jeg så hvad klokken var farrede jeg op, og stormede ud i gangen.

"Undskyld jeg er på vej!" Fik jeg svaret hende, mens jeg humpede rundt for at få min sko ordenligt på.

Efter at ha lagt på, greb jeg min jakke, og mine nøgler, og så var jeg ellers ude af døren.

Jeg havde aftalt med Eleanor at vi skulle mødes på en cafe her i byen, og da jeg ligesom havde glemt tiden havde hun stået og ventet i 20 min. Ikke så gentlemans agtig..

**

"Hvordan går det så med drengene?" Spurgte Eleanor, og så interreseret på mig. "Det går helt fint, vi er jo igang med at planlægge vores nye Tour," svarede jeg. Vi havde siddet på denne cafe, i 45 time nu, og vores mad var stadig ikke kommet, jeg burde brokke mig.

"Hm.. Jeg vil savne jer alle sammen," mumlede hun, og sendte mig et trist smil. " ja ilm, men vi har jo Skype, og du ved Liam ikke vil lade der gå mere end en uge uden vi har ringet," grinede jeg.

Hun fniste kort, og skulle så til at sige noget, men blev afbrudt, af tjeneren der endelig havde fået taget sig sammen til at komme med vores mad.

"Beklager ventetiden, det gik kluder i bestillingen," undskyldte han, og forlod os, han forventede tydeligvis ikk et svar, hvilket egenlig passede mig fint.

Snakken fortsatte, om alt mellem himmel og jord, det var faktisk virkelig hyggeligt.

Og selvfølgelig skulle skulle min telefon lige ødelægge det, ved at ringe ekstremt højt.

"Det Louis" sagde jeg, efter at a taget mobilen på til øret. "Ja det jeg klar over, det var jo mig der ringet op," lød en stemme i telefonen, fra den anden enden, en typisk Harry replik.

"Hvad så?" Spurgte jeg, og så hen på Eleanor som sad og kiggede ned på sin mobil, sikkert på Twitter.

"Vi er blevet bedt komme i studiet, noget med et nyt opvarmnings band eller sådan noget," sagde han.

Jeg sukkede svagt, seriøst på vores fridag, det var jo typisk altså.

"Okay jeg er på vej," sukkede jeg, og så undskyldene over på Eleanor. Jeg nåede lige at hører et svagt okay, inden jeg lagde på.

"Jeg er nødt til at smutte nu Eleanor, det jeg ked af," sagde jeg, og rejste mig op. Hun nikkede svagt, og rejste sig også, inden hun skubbede stolen på plads.

"Ses" smilede jeg, og lod kort mine læber ramme hendes, hun var jo min "kæreste". Som sædvanlig følte jeg ingenting, og jeg vidste hun havde det på samme måde, hvilket jeg virkelig var glad for.  Det ville ikke være specielt fedt, hvis hun endte med at forelske sig i mig, og skulle spille min kæreste. Tænkt hun egenlig var gået med til det, men ja det skulle jeg vel kun være glad for, et venskab var der jo kommet ud af det.

***

"Såå hvad synes i så?" Vi havde lige set det her band, som de synes skulle opvarme på vores Tour. Det var et girl band, som virkelig sang godt.

Forsangerne, havde langt mørkt hår, grønne øjen. jeg følte virkelig jeg havde set hende før, men jeg kunne vare ikke sætte fingeren på hvor. Det var virkelig irriterende at tænke på.

"Det virkelig godt!" Svarede liam, og inden længe gjorde resten af drengene, inklusiv mig selv, os enige.

Simon havde fundet dette girlband på youtube, de havde godt nok ikke specielt mange visninger, hvilket jeg slet ikke forstod, de var jo fantastiske, lige et band for os.

"Jamen så det jo afgjort, jeg får kontaktet dem, også kan de komme og vise hvad de kan, inden vi tager den endelige beslutning." Vi nikkede os alle enige, og af en eller anden grund, glædede jeg mig til at se dem, men måske skyldes det også at jeg synes jeg havde set forsangeren før.

 

1000 tak til jer som følger med i historien, det betyder virkelig meget. hvad tror i der sker nu? Finder Louis ud af hvem forsangeren er? i må meget gerne kommentere hvad i synes, eller hvad i tror der sker. :) xx

- M 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...